BER�MTE SIDSTE ORD

Ny blog!!!!

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Thu, 08 Dec 2011 21:40:23 +0100

http://clauswillumsen.blogspot.com/

Selvmord

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 07 Dec 2011 10:36:02 +0100

Først Claus Beck Nielsen og nu Knausgård.

Tove Ditlevsen, M. Strunge, Hemingway, Yukio Mishima, Plath, Wolf, Thompson, Boye og ... nævn selv flere.

Flere og flere forfattere begår (litterært) selvmord. Hvad er det der sker med forfattere og den selvvalgte død?

Jeg tror ikke på at de døde for egen hånd! Her er hvad der skete, den virkelige historie bag deres "selvmord":

Claus B Nielsen blev myrdet af bogstavet L. Da han en morgen stod op for at gå på toilettet stak L en brødkniv i ryggen på ham og fygtede, mens Caus Bech å og forbødte i sin treværeses ejighed.

Knausgård er flygtet ind i sin fortid, hvor han kom i karambolage med en sur korporal der mente, at han (Knausgård) havde stjålet titlen på en bestseller som Korporalen skrev for mange år siden. Som straf er Knauser sat i litterær koncentrationslejr. Mon vi ser ham igen?

Ditlevsen blev overlistet af en deperson - der som konsekvens af sin ikkeværen ville vise sig - mens hun gik ned efter cigaretter. Depersonen overfaldt (faldt over) Fr. Ditlevsen på 17. trappetrin og sammen forlod de komplottet, hvori de begge vegeterede.

Strunge er det 75. offer for Newtons Syndrom i moderne tid. Newtons Syndrom er et mysterie og er tilsyneladende ikke beskrevet i detajler af fagvidenskaben, men der findes masser af lysky sider om det på Internettet.

Hemingway er ikke Død!

(Fortsættes)

Umiddelbart banalt

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 30 Nov 2011 12:27:04 +0100

Der er ikke noget i vejen med at være banal. Slet ikke på en blog - som man tit bruger ... spontant. Problemet er hvis du - efter at eftertænlsomheden har sat ind - stadigvæk er banal.

Ordet banalt er i øvrigt selv en banalitet...

(En kommentar til en kommentar)

Zlatan Ibrahimovic

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 30 Nov 2011 11:01:07 +0100

Zlatan

Du er en gave et mirakel en bombe

et håndholdt mareridt en mønsterborger i dit eget kongerige

Zlatan

Du må godt kaste med sten for du bor selv i et glashus

hvor vi alle kan se ind

Zlatan

Du bærer smerten i din arrogance

Du er et sirligt men ulæseligt skrifttegn

Zlatan

Lad din historie hjemsøge os alle slip det fantastiske fri.

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1462079/zlatan-hudfletter-ikea-idyllen-i-ny-biografi/

Kaptajn Jespersens Undvigeman�vrer 5

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Mon, 28 Nov 2011 10:37:59 +0100

Jeg vågner med et sæt. Hvor er jeg?

Jeg ser mig omkring. Et bord, en stol, en lampe, hvide vægge og en lugt af kemi. Jeg ligger i en jernseng ... Hospitalet ... jeg er jo på hospitalet. Jeg kan svagt huske at jeg blev bragt ind, men ikke hvorfor.

Jeg står ud af sengen. Nå, jeg er da ikke alvorligt syg, mine ben er her, armene sidder som de skal. Hvorfor er jeg her så? ... Og hvad med Kaptajn Jespersen ... Jeg stopper op midt i en bevægelse. Kaptajn Jespesen, det navn siger mig et eller andet. Jeg står med bare tæer på det kolde gulv og forsøger at huske. Men min hjerne er langsom, pakket i vat.

Jeg går hen til døren ud til gangen - jeg er sulten, i selskabshumør, mon ikke jeg kan få noget mad og en snak? Døren er låst. Hvad satan, mumler jeg, hvad er nu det for noget. Har en eller anden låst mig inde ved et uheld? Jeg banker hårdt på døren og råber at jeg er sulten ... åben den dør! Men ingenting sker. Jeg kan mærke panikken overvælde mig. Hvorfor er jeg låst inde? Jeg går hen til det store vindue jeg i første omgang har ignoreret, undersøger om det kan åbnes. Det kan det ikke. Jeg trækker stolen hen til mig og sætter mig ned. Jeg bliver nødt til at sidde lidt ned.

Det er mørkt udenfor, udsigten fra denne etage er overvældende ... Byens lys glimter som diamanterLEGOKLODSER. Det giver et sæt i mig. hvor kom det lige fra? Jeg lukker øjnene og forsøger at huske, hvad der er sket, hvorfor jeg er her. Hvem er Kaptajn Jespersen og hvad sker der med LEGOKLODSER? Jeg har en fornemmelse af, at det er vigtigt for mig at kunne huske.

(fortsættes)

Jeg Sku Ha

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Fri, 25 Nov 2011 08:44:48 +0100

vist min solidaritet med Charlie Hebdo

spist nældesuppe med min mor

luftet kælegiraffen i går

skrevet et digt på oksens hud

hørt fra Nelson for en uge siden

flyttet bogen en centimeter til højre

sagt de rigtige ting til midtersektionen

knebet barnet kærligt i kinden

lagt flæskestegen under træet

vredet mine fingre under jobsamtalen

råbt af faderen der slog sin søn

solgt bilen til Manden Med Leen

grinet af den økonomiske krise

ignoreret dumheden i det du sagde

fyldt skraldesækken med afskårne nissehoveder

men jeg gik med hovedet under armen og så hele tiden bagud.

Reolens ABC 14

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 23 Nov 2011 10:41:34 +0100

David Grossman:

Intimitetens grammatik (1991, da. 2000)

Underfundig roman om den 12-14-årige Aron der aroniserer over verden, udfører Houdini-tricks til klassefester og spiller fodbold med Pele. Han lever i sin egen foruroligende verden, hvor alt kan ske.

Bogen er dybde, billederne trænger sig på og man suges ind i Arons verden og igennem ham får man et lettere forvrænget billede af Israel i slutningen af '60erne. Men man skal hænge på, Intimitetens grammatik er vild...

D�rlig bog - God anmeldelse

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Tue, 22 Nov 2011 09:16:38 +0100

Politiken giver fire stjerner til Beryl Bainbrigdes "Pigen i den polkaprikkede kjole" og skriver at oversætteren sikkert forstår "udmærket engelsk, men hans dansk lader en del tilbage at ønske." og så giver de alligevel fire stjerner - til originalen, altså den engelske udgave!?

Hvad er det for en bog de anmelder?

Den danske oversættelse eller den engelske original?

Undskyld mig, det er da dårlig stil! Fair nok at man punker oversætteren, men hvad med lidt konsekvens? Enten anmelder man bogen, man sidder med eller også anmelder man den ikke ... prøv at forestille Jer, at man skriver en anmeldelse, hvor man roser oversætteren for en fremragende oversættelse, men iøvrigt mener at originalen er elendig.

Det hænger da ikke sammen?

Nu bliver jeg lidt nørdet:

Det originale værk på engelsk er et unikt værk. Når man oversætter den til et andet sprog står man med et nyt unikt værk på et andet sprog. Man har at gøre med to unikke værker; det ene er baseret på det andet, men der er alligevel ændret så radikalt på teksten, at man må behandle det som to værker...

Og så anmelder man ét af værkerne. Det andet er inkonsekvent og forvirrende...

Og ja, jeg ved godt at verden er i krise og der er vigtigere ting i verden, men nu er denne blog om litteratur, så derfor denne omgang flueknepperi:-)

Kaptajn Jespersens Undvigeman�vrer 4

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 16 Nov 2011 09:58:30 +0100

727eren krænger blødt og vi runder et stort højhuskompleks, et hospital? Et firma? Den sidste halve time er vi bare fløjet rundt og rundt.

Hvad er det for et kompleks, spørger jeg. Og hvad med brændstoffet, er vi ikke ved at løbe tør? Jeg er tør i halsen og min krop klør alle mulige og umulige steder, men da mine arme er tapet godt fast til stolen må jeg nøjes med at vride mig lidt i stolen. Åhh for satan, det er som om jeg har lopper. Jeg kan mærke sveden løbe ned af mit ansigt.

Det er der vi ender, når vi dør, siger hun med et smil. Det er Sankt Christopher-hospitalet og når vi ikke har mere brændstof, så ... Hendes legotænder funkler i et stort neonsmil.

Jeg spørger hende træt: hvad er det der sker her? Jeg kan ikke huske, hvordan jeg er havnet her. Hvad laver jeg heroppe med dig. Jeg går i panik og skriger Hvad Fanden Sker Der?

Så så, lille ven, du er her sammen med mig fordi du selv vil.

Jamen, jeg ved ikke om jeg drømmer eller hvad, siger jeg.

Er det ikke ligegyldigt, smiler hun. Det vigtige er, at du er Her. Lige nu. At du har valgt mig.

Jamen, jeg kan intet huske, mumler jeg og ser på hendes store hænder der trykker på knapper og justerer dimser der lyser grønt i det mørke cockpit.

Hun ligger sin hånd på mit lår og ser på mig, mens 727eren begynder at slingre og ryste og lyden fra motorerne ændrer sig, Er vi løbet tør for brændstof nu? Jeg kan mærke angsten flå i min mave, nu sker det. Jeg forsøger at slide mig fri af stolen, men jeg er fanget som en flue i et edderkoppespind. Jeg er blind af panik. Jeg skriger og skriger, mens vi hurtigere og hurtigere nærmer os jorden.

Vi er gået ind i en stejl kurve og der er ingen tvivl om, at vi om få sekunder vil hamre ind i hospitalet. Og nu kan jeg høre, at motorene brøler igen, vi er et projektil der venter på at smadre ind i noget og jeg sidder inde i projektilet med en lang, knoklet psykopat der er begyndt at synge igen.

We're on a road to nowheeere, brøler Kaptajn Jespersen, mens jeg tæller ned

3

Kaptajn Jespersens tænder stråler som lyskastere

2

Jeg skriger og skriger og skriger

1

Jeg kan se det hvide i øjnene på et menneske der står i et vindue i Sankt Christopher

Alt er stilhed

(fortsættes)

Mere Plads!!!!

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Tue, 15 Nov 2011 09:12:02 +0100

Bogforum vil rykke til Bellacenteret for at få mere plads til børnefamilier ... Der er for lidt plads til børnene at boltre sig på i Forum.

Hold da op, det bliver jo endnu mere et gedemarked end det er nu!

Jeg har intet mod børn (der er gode til at at sætte til at arbejde i saltminer) men bogforum er vel et rum til fordybelse af litteraturen? Næ, det er det vel egentlig ikke, det er en salgmesse med alle girafferne, en overfyldt zoo, hvor man med krumspring og spidse albuer skal kæmpe sig frem - meter for meter.

Så det er vel en fremragende idé at flytte til et større sted og hvis man så forsøger at lave noget der også er rettet mod børn, så ser det vel helt fornuftigt ud?

Vi får se!

Og tillykke til Erik Valeur med debutantprisen!

Reolens ABC 13

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Mon, 14 Nov 2011 15:52:55 +0100

Har læst alt med Jean-Christophe Grangé og jeg må sige at jeg var godt underholdt hele vejen igennem de 7 bøger!

Hvis du er til vilde plots og blodig vold, så læs ham - og læs det hele i kronologisk rækkefølge, og følg udviklingen i et forfatterskab der ikke er storslået eller genialt (heller ikke inde for genre(ne)), men som vil underholde...

Glem alt det der med at krimien (og spændingsromanen?) er den genre, hvor de mest interessante tendenser i tiden findes - det er et salgstrick, du kan sagtens læse eksempelvis McEwan eller Delillo og endda få mere kød på samfund og tendens.

Grangé er bare stærkt underholdende og det er der ikke noget i vejen med...

Ulvenes rige og Forbarm dig er mine klare favoritter!

Alternative udgivelsesmetoder

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Fri, 11 Nov 2011 08:34:25 +0100

Har lige læst om gopubli.sh i Information.

Der kan man gratis udgive sine værker, enten som e-bog eller Print On Demand - og det gratis. Man kan udgive gratis eller tage betaling, hvis man ønsker det og så får man alligevel en stor del af kagen selv. Se, det er slet ikke uinteressant!

Det er en platform der går uden om forlagene, så man har frie hænder til at gøre som man vil.

Og der ligger ikke kun manuskripter fra glade amatører, Judith Herman, Per Petterson (Batzer & Co), Herman Bang og J. P. Jacobsen ligger også gengængelige. De to førstnævnte koster 150 og de to sidste er gratis.

Igen, en platform der gør det nemmere at udgive sine ting. Det er selvfølgelig ikke en garanti for et kæmpesalg eller øjeblikkelig berømmelse, men et alternativ, et tilvalg, endnu en mulighed.

Det vil jeg have i baghovedet ift mit nye projekt der bliver bliver en samling her fra bloggen...

http://gopubli.sh/

Tr�theden - En Ode til Gr� Flader

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Thu, 10 Nov 2011 08:49:52 +0100

Drømmer om solens tilsnigelser

rækker hænder frem for at drikke

noder

Jeg er tung lavet af skrøbelige flader

kan høre hylet fra

blonsternes bremser

Jeg kommer ikke sovende til livet

men kravler

Famler i det grå.

Per Arnoldi Has Left The Building

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Tue, 08 Nov 2011 08:57:54 +0100

Per Arnoldi er stoppet som formand for Statens Kunstråd. Bl.a. fordi hans atelier kaldte på ham...Og fordi han ikke kunne magte opgaven...Eller; han ville hellere lave kunst end at være bureaukrat...

Det er egentligt fair nok, men var det ikke til at forudse? En fri fugl der skulle styre en kolos, det måtte da gå galt!

Tænk en gang at skulle stå op om morgenen og tage ind på et kontor, når der et par meters penge fra éns soveværelse (forestiller jeg mig) er et atelier, hvor man kan være kreativ. Det svarer jo til at tage ned og arbejde i uranminerne, når man kunne tage på stranden på en varm sommerdag.

Jeg kan næsten se Per Arnoldi styrtsvede på kontoret, mens papirarbejdet hober sig op og arbejdsopgaverne forbliver en gåde...Jeg havde holdt i 2 minutter - Arnoldi holdt i 7 måneder. Godt gået, men skomager, tilbage til din hest:-)

Ind i ateliet og lav kunst og overlad så bureaukrati og økonomi til folk der gider! Jeg vil hellere have kunst fra Per Arnoldi end end pose penge:-)

Jeg samler mig

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Fri, 04 Nov 2011 09:26:42 +0100

Nu har jeg huseret på Berømte Sidste Ord i snart 2 år, der har været over 2600 besøg og jeg har skrevet en masse forskellige indlæg om litteratur. Men der ligger også rigtig mange prosastykker jeg har skrevet direkte til bloggen.

Jeg vil samle de bedste tekster, arbejde lidt med dem - hvis de skal bearbejdes - og så vil jeg samle dem og offentliggøre dem på min hjemmeside - clauswillumsen.dk - og der kan folk så læse dem i et samlet dokument. Frit og kvit!

Når jeg selv har svært ved at overskue, hvad det er jeg har skrevet, så er det jo ganske umuligt for andre at danne sig et overblik, derfor samler jeg mig selv. Et hyggeprojekt i en grå tid. Det er ikke helt dårligt:-)

Kaptajn Jespersens Undvigeman�vrer 3

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 02 Nov 2011 09:12:21 +0100

Da jeg vågner kan jeg ikke bevæge mig, er jeg blevet lam efter at være blevet kastet rundt i 727erens vilde dans? Jeg åbner øjnene, to sprækker i mit ansigt der ligesom er ... for stort? Jeg ser ud ad et vindue. Jeg forsøger at at bevæge mine arme og ben, at finde et balancepunkt. Men jeg kan ikke røre mig. Jeg åbner øjnene helt og jeg sidder i cockpittet, hvor der er mørkt. Lysene fra instrumenterne sender et grønligt skær ud i cockpittet og da jeg drejer mit hoved kan jeg se Kaptajn Jespersen sidde tilbagelænet i sin stol og hun smiler til mig.

Hun sidder nærmest lidt duknakket. Hun er så høj at hendes krøllede hår strejfer loftet i cockpittet, hendes næsefløje vibrerer og hendes fingre dapper let på stolens armlæn, men hun nynner et eller andet. Denne gang er det vist ikke en børnesang. Er det Talking Heads?

Jeg vil fare op af stolen, men hun ryster på hovedet og fniser, da jeg ikke rokker mig ud af stedet. Jeg ser ned på mine arme...

Ja, nynner Kaptajn Jespersen, Gaffatape er en genial opfindelse. Sidder du godt, min lille kropsdue?

Jeg kan mærke vreden stige op i mig, men jeg lukker øjnene og tæller til ti. Hvad fanden sker der her, spørger jeg hende, mens jeg pludselig indser at vi er alene i cockpittet. Hvor er de andre?

De er forfløjne, sukker hun og og bøjer koket hovedet og smiler. Hvor er vi på vej hen, spørger jeg. Hun svarer ikke, men hun ser mig direkte i øjnene og begynder at le som en pige der lige har kysset en dreng for første gang ... og der er et eller andet frygtelig galt med hendes mund. I stedet for tænder har hun ... legoklodser i forskellige farver!? Jeg skriger og forsøger at vågne. En eller anden, knib mig i armen, skriger jeg og så mærker jeg en svidende smerte på siden af hovedet.

Kaptajn Jespersen har netop stukket mig en syngende lusning, i bogstavligste forstand, for nu kurrer hun: vi er på vej til ingensteder og jeg elsker at flyve med dig ved min side.

Jeg er simpelthen for forvirret til at spørge om noget, så jeg ser bare på hende. Kan du lide udsigten, spørger hun.

Og nu kan jeg at vi flyver rundt i mellem bygninger der er oplyst af en indre glød. Det går op for mig at det er nat og at vi nærmest svæver som et svæveplan rundt i mellem bygningerne. Og jeg kan se projektører der sender sine stråler op mod os. Men ellers er der ingen aktivitet omkring os.

Hvor er jetjagerne, helikopterne, jeg kniber øjnene sammen, hvor er bilerne?

Kaptajn Jespersen stryger mig over håret og så begynder hun at nynne den Talking Heads-sang igen og nu bryder hun ud i en høj og sitrende falsk sang

We're on a road to nowhere Come on inside Takin' that ride to nowhere We'll take that ride

Og i mens hun synger stryger hendes hånd mig over håret, mens hendes legotænder lyser i natten. Jeg lukker mine øjne og venter på at vågne af dette mareridt.

(fortsættes)

S� er Afslutning & Exit givet fri!

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Mon, 31 Oct 2011 14:04:12 +0100

Afslutning & exit er ude af mine hænder1

Jeg har afleveret et stk. roman til det ene af de 4 forlag der får muligheden for at udgive Afslutning & Exit...Med lidt held tager det 4 måneder før jeg ved noget. Og over et år, hvis tingene ikke kører som jeg håber...

Denne gang er det ret spøjst at give slip...og af flere grunde:

Jeg har flået ulden ud af hovedstolen, det vil sige, at jeg har lagt mig selv ind (i passende doser) i romanen. Det er ikke en "selvbiografisk" roman, men der er taget udgangspunkt i egne oplevelser - som der så i større eller mindre grad (mest større) er ekstrapoleret/smurt tykt på. Det gør at der "er mere på spil" for mig...hmmm, nej egentlig ikke, det gør at jeg bare har investeret mere i Afslutning & Exit end i Berømte Sidste Ord og Naturkoder.

Jeg har - i modsætning til Berømte Sidste Ord som er en konverteret digtsamling der med tænkepauser alt i alt tog 7 år at skrive - skrevet Afslutning & Exit i en køre på 3 år, samtidig med at jeg parallelt skrev Naturkoder. Det er jeg ret stolt af! Jeg troede faktisk ikke jeg kunne skrive en roman, men det har jeg gjort! Og så en på omkring 300 sider:-) og den er blevet god!

Nu vil jeg glemme Afslutning & Exit og stille og roligt gå i gang med min krimi som Ikke bliver en main stream-krimi. Jeg kunne sikkert godt skrive en krimi der kunne sælge moderat, men jeg gør det lidt besværligt for mig selv og læseren og skriver en krimi der handler om...

Nej, jeg giver ikke noget væk - I får første kapitel, når det er færdigt:-)

Shakespeare Or Not To Be

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Fri, 28 Oct 2011 09:48:53 +0200

Så kører vi igen!

Litteraturforskere, videnskabsfolk og andre hedsporer vil tage litteraturhistorien og ryste den ved vingebenet: Gode gamle Shakespeare skrev ikke sine egne værker...

Beviset?

Man har ikke fundet rester af manuskripter i Shakespeares gemmer.

Og det nyeste skud på stammen er filmen "Anonymous", en film der giver Edward De Vere skylden for Williams litterære eskapader.

Her er min teori:

William S var en kaot, et rodehovede, en forvirret forfatter der gav sine værker væk for at betale huslejen og brødføde sin kælealligator. Når han havde skrevet et nyt skuespil gik ham på pub med sine venner og blev så stiv, at han glemte manuskriptet på bordet (hvor også Lord Edward sad). Så Edward - din lurendrejer - tog manuskriptet og fodrede Mr. Bacon (kælekrokodillen) med det fordi han havde ondt af den...

Når så Shakespeare dagen efter ikke havde manuskiptet, så improviserede han og brugte sin fænomenale hukommelse og reciterede det forsvundne teaterstykke. Og så sad der en klarkør og stenograferede stykket - for Willie kunne nemlig ikke læse og skrive.

Så Shakespeare "gav sine værker væk" til De Vere der stopfodrede Mr. Bacon, så kræet ikke sultede.

Da Mr. Bacon døde af udstoppelse kom der to indere og tog ham med til Indien for at give ham en anstændig begravelse (for i Indien ærer man døde krokodiller og alligatorer så meget at man begraver den i Ganges' mudder). Da Ganges så gik over sine bredder blev Mr. Bacon skyllet ud i havet og ført til Amerika - derfor er der alligatorer i Florida - og derfor har man ikke fundet manuskripter hos Shakey. De befinder sig i Floridas sumpe.

Men hvad så med klakørens noter?

Hvad for en klakør?

Kan I se, hvor jeg vil hen?

Shakespeare er en alligator med forstoppelse...

Kaptajn Jespersens Undvigeman�vrer 2

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Wed, 26 Oct 2011 11:06:43 +0200

Det er som en drøm der er løbet af sporet og er blevet til virkelighed. Kaptajn Jespersen synger Postmand Per og samtidig med at hun slingrer 727eren imellem bygningerne - med en hånd? - vender jeg mig om mod cockpitdøren der står og klaprer. Jeg åbner den og ser ned igennem flyet der ser meget tomt ud ... bortset fra et par serveringsvogne der er væltet ... og er det en sko der ligger og flyder på et sæde?

Jeg vender mig om mod Kaptajn Jespersen og får et chok. Vi flyver lige imod et stort højhus der skælver i solen. Jeg kaster mig frem mod hende for at flå hende væk fra styrepinden, mens jeg skriger til de andre (hvem ER de andre?) at de skal hjælpe til, men de står bare og stirrer lamslået, mens Kaptajn Jespersen fniser og slikker sig om munden som en stor sulten kat der skal til at sætte tænderne i musen.

Jeg forsøger at flå hende væk, men hun er vanvittigt stærk og hun knipser mig væk som en flue, så hårdt at jeg ryger ud ad døren og mens jeg fumler rundt på gulvet kan jeg høre de andre skrige. Kaptajn Jespersen? Hun synger videre. Og så bliver jeg kastet ind i væggen, da 727eren krænger til venstre, stejler og verden kastes hulter til bulter og jeg banker hovedet ned i cockpitdøren, ryger ned ad midtergangen, rammer loftet?

Og så besvimer jeg, mens jeg hører Kaptajn Jespersen hyle som en hund i brunst...

(fortsættes)

Status

bounce@tv2.dk (willumsenc) — Mon, 24 Oct 2011 20:38:38 +0200

Jeg venter på at få Afslutning & Exit tilbage i en udprintet udgave og så skal den bare sendes afsted...

Jeg er ved at få næste projekt på plads i hovedet - det bliver krimien, jeg har valgt at arbejde videre med ... Den skal nok blive interessant, det bliver en 3.-personsfortælling der glider over i en jeg-fortælling, tror jeg nok. Slutningen er ikke helt på plads endnu, men det kommer stille og roligt:-)

Skal i gang med Grangés 5. bog Dødspagten ... min favorit indtil videre er Ulvenes rige...