Et par af vores venner er netop vendt tilbage fra en fantastisk 3-ugers tur til Thailand. De har snoklet og redet på elefanter og fået syet festtøj og mange andre ting. Og det har været meget varmt. Men de har selvfølgelig nydt det, og har også fået smag for thaimad. Derfor inviterede de på middag, og da der i Dronninglund er et thailandsk par, der til tider tilbyder deres kogekunst til private, var der ægte thaimad på menuen.

Først en dejlig suppe, så nogle små forårsruller og derefter kom 3 hovedretter – svinekød i sur/sød sovs, krydret oksekød og nudler med kæmperejer og peanuts.

Værten havde fundet den thailandske øl ”Singha” i den lokale Brugs – en øl, de havde nydt meget  i varmen. Den er dog noget dyrere under danske himmelstrøg. Derudover fik vi den indiske ”Cobra” og sluttede af med et par påskebryg.

Jeg havde til ølsmagningen for et par uger siden fundet en øl , der var brygget specielt til thaimad, så den tog jeg nogle flasker med af.

Der er 2 thairestauranter, der har fået en stjerne i Michelinguiden. Den ene ligger i København og hedder Kiin-Kiin. Ejeren Henrik Yde Andersen har sammen med Mikkel Bjergsø fundet frem til en øl, der kunne passe til thaikøkkenet. Den har fået navnet ”Dim Sum” og den første udgave kunne kun købes i selve restauranten. Den var tilsat citrongræs og koriander.

Men nu er de gået sammen om en vinterudgave af ”Dim Sum” og den kan fås i butikkerne. Jeg har fundet den hos Hansen’s Vinhandel i Aalborg. Til denne vinterudgave er der tilsat appelsin og stjerneanis, og det er stort set de oplysninger, man får.

Det er en flot mahognyfarvet og klar øl. Skummet er meget kraftigt. Alkoholprocenten er på 5,0%, så der er stadig tale om en lettere øl. Der er en tydelig duft af stjerneanis, men denne note er ikke slet så klar i smagen. Øllet føles let og har en høj - (som man siger i England) – drinkabillity. Smagen er svagt sødlig af karamel og lidt krydderi, men appelsin og anis træder ikke markant frem, selvom det sikkert er det, der farver smagen. Der afsluttes med en behersket bitterhed. Efter sigende er bitterhed ikke særlig velset i det asiatiske køkken.

Karakter 4

I dag var vi til danse(venskabs)tunering i Århus. Der var forskellige kategorier og vi var med i Vild med Dans 1-2 år. Og vi fik en andenplads. Det sætter det selvfølgelig i relief, at der kun var 4 par i vores gruppe, men alligevel. Det var godt, at kunne få danset endnu engang. Det forløb over to omgange, så vi skulle gennem ”besværet” med dansene to gange – Double Trouble, kunne man sige.

Og med denne fine overledning vil jeg vende mig mod den øl, jeg syntes, jeg fortjente, da jeg kom hjem.

Founders Brewing er et amerikansk bryggeri fra Grand Rapids i Michigan. det stammer fra 1990, hvor Mike Stevens og Dave Engbers besluttede at starte med at brygge efter deres collegetid. De forsøger at brygge helt specielle øl, og deres Imperial IPA – ”Double Trouble” – er brygget for at vende op og ned på vores verden.

Dette ses tydelig på etikettens udformning


Det er en kraftig øl på 9,4%. Den har en fantastisk orange farve. Der er en del slør, men kigger man godt efter ser man fine små bobler. Duften er præget af grape fra humlen, men den er ligesom rundet lidt af appelsin eller mango. Den føles temmelig blød i munden, hvilket overrasker. Denne følelse erstattes dog af en skarphed, når bitterheden sætter ind. Det første smagsindtryk er også lidt sødt af mango, herefter går det over i grape og snart sætter bitterheden som sagt ind med en ordentlig bombe. Denne bitterhed hænger ved i lang tid, også efter at eftersmagen er forsvundet. Det virker næsten for dominerende. IBU 86

En god øl, hvor bitterheden dog bliver lidt påtrængende i længden.

Karakter 4

På lørdag skal vi deltage i en venskabsturnering i dans i Århus, og næste weekend er der afslutningsbal, så vi har øvet alle dansene igennem og indmarch og komplimenter og alt muligt. Håber det går godt begge gange.

Så jeg trængte til en god øl, da jeg kom hjem. Vi skulle have tacos med noget krydret kød, så en god humlet ale ville være god. Jeg havde en ”Lupulus” fra Beer Here stående, så den tog jeg.

Humleplanten kaldes ”Humulus Lupulus” og det hentyder til at humleplanten omklamrer sin vært som ulven omklamrer sit bytte. Lupulus betyder ulv på latin.

Lupus er navnet på vores kat ( det sidste kuld blev opkaldt efter Harry Potter figurer ), og den bliver ofte kaldt Lupulus af min datter, så det er endnu en grund til at smage denne øl.

På etiketten ser vi hvordan ulven lokker Rødhætte på afveje med et skummende krus øl

Det er en uklar, gylden øl med en grov lys skumkrone. Procenten er på 4,7%. Duften er meget kraftig at amerikansk citrushumle – her med noter af grape. Hvilken humle, der benyttes vil variere, da man bruger den humle der er mest i sæson – altså den friskeste. Men Der er ingen tvivl om, at denne udgave er amerikansk. Øllet føles let i munden. Smagen er også i høj grad præget af humlen. Den gode grapesmag forsvinder dog hurtigt og efterlader en middelstærk bitterhed, der holder længe.

Karakter 4

JefferSon Bryghus omtalte jeg d. 7 december 2009 ( læs selv mere ), hvor deres julebryg var i handlen. Nu er turen kommet til påskebryggen  - ”Påske(Ale)Bryg”. Etiketten er en psykedelisk påskehare i skrigende farver. Det virker lidt 60’er-agtigt.

Som det fremgår er det en overgæret ale. Den er brygget på bygmalt, havre og humle, der alt sammen er økologisk dyrket.

Det er en orangegylden, lys øl på 6,0%. Den har kraftig lyst skum, hvilket måske skyldes havren. Duften virker umiddelbart maltet, som var det en mørkere øl. Den føles ualmindelig venlig og blød i munden – der er næsten for lidt bid. Smagen er sødlig med kraftige noter af karamel og et svagt strejf af let citrus. Der er kun en let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

En behaglig og letdrikkelig øl, der næsten bliver for venlig - men fint balanceret smag.

Har netop set ”War of the worlds” i fjernsynet. Oprindelig skrevet af H. G. Wells. En spændende og lidt klam historie. Kom til at tænke på radioudgaven fra 1938, hvor Orson Welles havde lavet et hørespil over ”War of the worlds” med reportager fra udsendte medarbejdere, der beskrev alt, som om det virkelig hændte. Og det skabte hysterisk panik overalt i USA, hvor folk virkelig troede, at de var under angreb fra marsboere. Meget lig den panik, der forleden ramte Georgien, da TV der lavede noget lignende om russisk invasion. Medierne har en utrolig magt, og kan nemt forårsage panik og frygt. Det ser vi også med de skræmmekampagner, der har været om dræberbier, år 2000, fugleinfluenza og sidst svineinfluenzaen.

Så er det bedre at slappe lidt af med en stilfærdig øl, og her til aften var der lidt rester tilbage af en flæskesteg fra forleden. Jeg fandt en øl, der kunne passe til - ”Oatmeal Stout” fra Goose Island.

Det er en rund og mild stout på 5,1%. Brygget – som alle øl fra Goose Island – efter engelsk tradition mere end amerikansk. Den er brygget på byg-, karamel- og sortmalt, ristet byg og havreflager. Den er relativ mildt humlet ( 30 IBU ) med Fuggles og Villamette, og den vandt i 1992 bronze i kategorien Sweet Stout ved Great American Beer Festival.

Det er en sort, ugennemsigtig øl med kraftigt brunt skum. Duften er mild med ristede noter og et strejf af chokolade. Føles blød og mild i munden ( havre ). Smagen er præget af mørk, ristet malt, kaffe og chokolade i en behagelig blanding. Det er ikke en øl, der udfordrer sanserne, men balancerer ingredienserne godt. Efterbitterheden er behagelig med en lille antydning af lidt for brændt kaffe.

Karakter 4

I sommeren 2009 var vi på ferietur til Holland. En dejlig tur med masser af oplevelser, og naturligvis også øloplevelser. Det skrev jeg om i august sidste år. Der var dog en masse pilsnerøl på de hollandske menukort, og det blev måske noget trættende og ensformigt i længden, så da muligheden for en ”Grimbergen Dubbel” bød sig, slog jeg til. Og det var en dejlig øl, som jeg dengang udnævnte til at være min dubbel-favorit. Jeg har desværre ikke kunne finde den her i Aalborg og omegn, men nu er den kommet til Ølkonsortiet, så i går købte jeg en med hjem, for at se om min begejstring holder stik.

Og det gør den. ”Grimbergen Dubbel” virker friskere og mere livlig end mange andre, jeg har smagt. Og det giver et behageligt modspil til den maltede, karamelagtige smag.

Den holder stadig karakteren 5

Grimbergen er en lille by i Brabant, hvor der i 1128 blev oprettet et kloster af St, Norbert. Klosteret er i tidens løb brændt ned til grunden 2 gange, og blevet genopbygget. Derfor tog det i 1629 føniksmotivet som symbol, og det er det, der pryder etiketten på deres øl. Efter den franske revolution blev bryggeriet nedlagt, men genopstod endnu engang i 1845, hvor man indgik en licensaftale med Janssens & Peeters om ølbrygning. Produktionen ligger nu hos Alken-Maes

Ølkonsortiet havde ellers i går en specialsmagning på den nyeste bryg fra Christian Skovdal Andersen fra bryggeriet Beer Here – en ”Ammestout”. Alt øl bliver nu brygget på Søgaards Bryghus i Aalborg. Der var smagsprøver fra fad, men også mulighed for at købe øllet på flaske. Jeg købte en flaske med hjem, så der kommer en mere uddybende beskrivelse senere. Kort kan siges, at man i 1800 tallet regnede stout som værende blodstyrkende, så den blev givet til folk, der skulle yde en ekstra indsats – f.eks sportfolk.

Og ammende mødre. ( Den går nok ikke i dag, men jeg ved ikke om øllet er testet, for at se om kvinder rent faktisk kan lide den ). Det er en mælkestout med kaffetilsætning, så man bedre kan klare sig uden nattesøvn. Kaffen smager fint igennem og derudover er der en tydelig bitterhed. Efter sigende skulle den bliver sødere og mindre bitter, hvis den er lunere end tilfældet var. Måske skal vi ligefrem op på kropstemperatur. Der bliver noget at ekperimentere med. Fortsættelse følger……..

Den 19. februar skrev jeg om Randers Bryghus’ nye serie af øl, der er til salg i Fakta. Nu er turen kommet til deres udgave af en ”American Amber Ale” – altså en rødlig, ravfarvet ale. Det er ikke muligt at finde oplysninger på deres hjemmeside om en ”amber”, så det er åbenbart et nyt tiltag. Derfor fremgår det heller ikke, hvem der har brygget den. Han har ellers ikke noget at skamme sig over her. Der er 3 bryggere tilknyttet Randers Bryghus, foruden et par løsgængere ( så vidt jeg er informeret ).

Det er en rødlig, lidt sløret øl på 6,0%. Der er benyttet både byg- og hvedemalt og amerikansk humle, men det kan jo ikke forbavse nogen, når øllen har det navn. Der er en dejlig citrus/grape duft, der virker forfriskende. Følelsen er livlig, og også i smagen finder vi den tydelige citrus. Der er en udpræget sødme over smagen, der balancerer humlen vældig godt. Det giver mindelser om sød grapefrugt. Denne smag bliver hængende ind i eftersmagen, hvor der ikke er nogen overdreven bitterehed. Jeg synes, det er en fin og afbalanceret øl, som let glider ned. Vi fik en kålgryde med karry og det passede den fint til.

Karakter 4

De fleste er nok ligeglade med oplysninger om humletyper osv. Men Randers Bryghus skriver netop disse oplysninger på deres hjemmeside, så derfor er det ærgeligt, at de ikke have opdateret den med den nye serie. Måske skammer de sig over, at levere øl til en discountbutik, men det er der ingen grund til, selvom jeg stadig synes, det er en underlig ide.

Til aften var min mor på besøg til aftensmaden, hvor vi fik et dejligt fiskefad på grove grønsager. Jeg havde i dag afleveret flasker fra fredagens ølsmagning ( det er det eneste frynsegode ved det ), og det kunne lige blive til en påskebryg fra Nibe Bryghus. De har – så vidt jeg ved – ikke tidligere været ude med en påskeøl.

Og vi ser med det samme at det er en påskeøl, for etiketten prydes af en af berømte statuer fra Påskeøen. I 1934 udforskede det belgiske skib ”Mercator” Påskeøen og hjemførte et par af statuerne. Derfor er undertitlen ”Belgisk Tripel”. Eller rettere - inspireret af belgisk tripel, for der er eksperimenteret en del med smagen. Der er tilsat rørsukker ( hvilket er meget almindeligt ) og salvie og mynte ( hvilket ikke er almindeligt ). Det er sikkert gjort for, at den skal passe godt til lammekødet. Den passede nu også fint til fiskefadet, der var krydret med timian.

Det er en smuk gylden øl med en del slør, når bundfaldet kommer med. Skummet er hvidt og har en pæn fylde ( tilsat hvedemalt ), men det forsvinder alligevel ret hurtigt. Duften er præget af salvien, der dog ikke er gennemtrængende, men som pirrer ens nysgerrighed. Salvien er også tydelig i smagen, men heller ikke her er den dominerende på en ubehaglig måde. Den bliver meget fint balanceret af sødmen. Mynten er ikke umiddelbar at smage, men den er også med til at justere salvien. Det er noget af det bedste, jeg har smagt med den type krydderier.

Alkohol -   7,0%

En spændende og behagelig øl, som jeg bliver nødt til at smage til påskens lammekød.

Karakter 4

Navnet ”Mercator” passer også godt til den gamle tradition om at påskeøllet skal slutte på ”-ator” – efter den gamle tyske stærkøl ”Salvator”

  I dag var jeg nødt til at besøge kiropraktoren lidt i utide, da jeg havde fået problemer med nakken – et problem, der heldigvis er blevet holdt i ave siden 2004. Men nu var det ved at blive slemt igen. Det føles allerede meget bedre, selvom man bliver temmelig øm i musklerne efter at få hovedet vredet halvt af led.

Thisted Bryghus har åbenbart gjort det til en tradition at brygge både en over- og en undergæret øl til højtiderne. Mon der også kommer 2 til pinse?

Der lægges op til, at det er engelsk øl, men både til jul og også nu her, virker deres overgærede øl ikke særlig engelsk. Jeg synes, der smager som om der er brugt hvedegær, for begge øl er præget at en krydret nellikenote, som bedst kendes fra den tyske hvedbock. Det fremgår dog overhovedet ikke fra etiketten, så jeg tager nok fejl, men krydret er den.

Det er en økologisk øl på 7,8%. Den er gylden med et let slør og friske, små bobler. Skummet er hvidt. Der er en sødlig, krydret duft. Øllet føles skarpt i munden. Smagen indledes med en tydelig sødme, der går over i en krydret nellikesmag, der som sagt minder lidt om Aventinus. Der afsluttes med en kraftig bitterhed ( nugget? ), der holder langt ind i eftersmagen. Her adskiller den sig noget fra juleudgaven.

Karakter 3+

I dag er det min svigersøns fødselsdag og vi har været til kaffe og aftensmad i deres nye lejlighed. Min kone havde strikket en dejlig trøje til ham og jeg havde købt 6 påskeøl. Påskeøllene er så småt ved at komme på markedet og det vil de kommende anmeldelser komme til at bære præg af. Der vil også komme et par nye øl fra den ølsmagning, jeg holdt på arbejdet i går – bla. en ny spændende ”Dim Sum” fra Mikkeller – men jeg venter lige, til jeg har fået taget nogle billeder af øllene.

I går så ølmenuen sådan ud.

Thisted Bryghus lavede til jul en undergæret og en overgæret øl med henvisning til Under- og Overhuset. Måske var det samme opskrift, men resultaterne var meget forskellige ( se 3/4dec 09 )

Der er ingen information at hente fra hjemmesiden overhovedet og oplysningerne på etiketten er også sparsomme. Vi kan læse at den er økologisk, er tilsat kuldioxid og at den har lagret længe. Alkoholprocenten er 7,6%.

Det er en flot, orangegylden øl med små dovne bobler. Den er temmelig sløret og virker på den måde som en kellerbier fra Franken. Der er et stort, kraftigt skumlag. Duften er maltet og har noter af hvidtøl. Der er en udmærket fylde i øllet. Smag af sødme og karamel med en note af lys malt og halm. Bitterheden er middel/lav.

Karakter 3+

Denne øl kan karakteriseres som en lys, ufiltreret bockøl pga af sødmen og den høje alkoholprocent. Men det ville nu være rart med lidt flere ordentlige informationer på flasken.

Den sidste øl i Unibroue-serien. Jeg har dog tidligere smagt andre, jeg endnu ikke har skrevet om, så nu må vi se. Det er heldigvis stadig muligt at få fat i dem. Den sidste er ”Trois Pistoles” og det har ikke noget med pistoler at gøre. Pistoles er en gammel spansk mønt, og er navnet på en by i Quebec-området. Historien fortæller om en sømand, der væltede sit ølglas og udbrød: ”Trois Pistoles”, idet han henviste til øllets værdi.

Den lille by har også andre historier at byde på . På etiketten ses kirken og en stor sort hest. Den lokale biskop påkaldte en dæmon i form af en sort hest, da en ny kirke skulle bygges. Hesten skulle slæbe sten til byggeriet, men en eller andet fjernede bidslet, og hesten forsvandt, inden den sidste sten var lagt. Historien er fuldstændig sand – det kan man erfare ved selvsyn, da der tydeligvis mangler en sten i kirkebygningen.

Andre Dion og Serge Racine opkøbte i 1990 bryggeriet ”La Brasserie Massawippi”, der var i financielle vanskeligheder. De ansatte Paul Arnott fra det belgiske trappistbryggeri, der brygger Chimay, og han har siden skabt adskillige gode øl, der på mange måder minder om Chimay. Han har mulighed for at eksperimentere mere og afprøve flere forskellige opskrifter, og han laver gerne en let og en tung udgave af de forskellige typer. Men ”Trois Pistoles” minder utroligt meget om ”Chimay Bleue”.

Det er en mørk, stærk belgisk øl på 9.0%. Den blev lanceret i juni 1997. Den har en rødbrunt skær og en svag skumkrone Duften er kraftig med noter at mørke frugter, ristet malt og alkohol. Stor og fyldig og en smule varmende. Smagen er også præget af mørk frugt – sveske og rosin og alkohol er med til at give et præg af mørk hedvin. Ikke nogen syndelig bitterhed i eftersmagen, kun lige nok til balancen.

Karakter 5

Unibroues øl har alle en historie, der knytter sig til området omkring Quebec. Den 3. juni 1608 ankom et skib til Tadoussac. Skibet hed ”Don de Dieu” ( Guds gave ) og kaptajnen - Samuel de Champlain – var udsendt af den franske konge for at udforske det store og ugæstfri land kaldet Nouvelle-France.

Samuel sejlede op af St. Lawrence floden, til han nåede et punkt, hvor floden snævrede ind, og hvor man let kunne forsvare en borg. Han brugte indianernes ord for stedet – ”Kebec” ( ”stedet, hvor floden snævres ind” ), men stavede det ”Quebec”.

Dagens øl er opkaldt efter skibet. Det er en ”triple witbier” på 9,0% og blev lanceret i 1998 - i et begrænset oplag. Men pga den store efterspørgelse brygges den nu hele tiden.

Det er en flot gylden øl, der - som alle Unibroues øl - er ufiltreret, så den fremstår sløret med et hvidligt skær. Der er en stor skumkrone, der knitrer lystigt, når den går i opløsning. Der er en dejlig duft af hvedeøl og det minder lidt om en let ”Aventinus”. Der er mange forskellige indtryk, men de er ikke så dominerende. Den føles livlig og forfriskende. Smagen er kompleks med en del sødme og krydderier. God, lang eftersmag uden særlig stor bitterhed.

Karakter 5

”Raftman” er en hyldest til de canadiske skovhuggere, der arbejder hårdt, bla med at fragte de mange tømmerstokke ned at floden. På etiketten ser man hvordan de balancerer på dem. Det kræver nok en hel del øvelse. Bryggeriet Unibroue skriver at The Raftmen ”efter en lang, hård arbejdsdag, forstår at bilægge deres stridigheder over en øl og en whisky”. Så hvorfor ikke prøve at slå det sammen.

”Raftman” blev lanceret i 1995.Øllet er flaskegæret, og bryggeren anbefaler, at man lige ruller flasken engang, for at få det gode bundfald med. Den er brygget på whiskymalt og er på 5,5%. Den fremstår som en sløret, gylden øl med et orange skær. Aromaen er sødlig og en anelse krydret. Den føles lidt skarp og prikkende. Smagen er også sødlig med lidt karamel og lys frugt. Jeg har omtalt denne øl tidligere ( 9. sep 08 ), men nu var den at finde i min vinterferieserie, så derfor dukker den op igen ( Denne gang også med billede ). Jeg synes stadig ikke, jeg kan finde bare en snert af whisky i denne øl, men historien er da god.

Karakter 4

Så kom der tøvejr, men ikke før der var lagt adskillige cm sne i min indkørsel. Så jeg har været ude flere gange for at holde den ren. Sidst med kosten for at fjerne så meget væde som muligt. Det bliver nok rigtig glat i morgen.

Legenden fortæller om 8 canadiske skovhuggere, der også var træt af vinter og sne. De ville hjem til jul, men havde ikke mulighed for det pga sne. Så de indgik en aftale med satan selv, så de kunne flyve hjem i en kano. Det ses tydeligt på etiketten. En af dem fik dog kolde fødder og påkaldte Gud for at frelse sin sjæl, hvilket fik kanoen til at styrte til jorden – og ingen har set dem siden.

”Maudite” – ”De fordømte” . er en øl, der fortæller den historie. Det er en belgisk ”Amber Ale” på 8,0%. Det var den første stærkøl, der blev solgt i Quebec. Den stammer fra november 1992.

Det er en ufiltreret øl med en mørk mahognyfarve. Skummet er lyst, men ret svagt. Der er en duft af blomme og rosin og en krydret note af krydderi – måske koriander. Den føles let i munden – sikkert fordi der er tilsat majs under brygningen. Smagen er en anelse syrlig, og de mørke frugter træder ikke så meget i karakter, som jeg forventede. Der er en behaglig og tydelig bitterhed i eftersmagen

Karakter 4+

I går fandt jeg en anden øl fra Unibroue frem – ”Eau Benite”. Det betyder ”indviet vand” og etiketten viser en engel, der sidder i et stort kar. Men et nærmere eftersyn afslører at det er en lidt diabolsk herre. Den ene vinge hænger, glorien er bøjet og han har også horn i den ene side. En blanding af engel og djævel. Sikkert en henvisning til den berømte, stærke ”Duvel”, der har lidt samme karakter. På armen har han en tatovering med ordlyden ”I love Quebec”. Bryggeriet ligger i denne provins.

Det er en let tripel på 7,7%. Brygmester Paul Arnott har brygget flere udgave af samme øltype – en let og en stærk. Den tunge tripel er ”La Fin du Monde”

Det er en sløret øl med tydelige klumper at bundfald. Alle Unibroues øl er brygget ”sur lie”, hvilket vil sige ” eftergæret på flaske”. Bryggeriet anbefaler, at man ruller øllet inden ophældning, for at få fordelt bundfaldet. ( Der er mange forskellige holdninger til bundfald hos de forskellige bryggerier ). Farven er orange gylden og toppes af et svagt hvidt skumlag. Der stiger en kraftig aroma af blomme og appelsin op fra glasset, samt lidt krydderi. Øllet føles lettere end forventet. Det skyldes sikkert, at der er tilsat majs. Samtidig er der en lidt skarp kant . Smagen minder en del om duften – lidt ”blomme i maidera” men stadig med en frugtnote af sød appelsin. Der er en god, middelstærk bitterhed som hænger med ind i eftersmagen, der varer længe.

Karakter 4

Vinterferiens projekt er en serie øl fra Unibroue i Canada. Bryggeriet ligger i Chambley i nærheden at Queebec, og stammer fra 1992. Det er Paul Arnott, der står som brygmester for de belgisk inspirerede øl. Han var tidligere brygmester hos Chimay.

I efteråret bekendtgjorde bryggeriet at de ikke længere ville eksportere øl – sikkert på grund af finanskrisen, og jeg købte derfor denne serie på 6 små flasker hos Ølkonsortiet. Jeg ved ikke om, dette eksportstop stadig gælder – i hvert fald er der stadig mange gode øl fra Unibroue på hylderne i butikken.

Unibroue brygger som nævnt belgisk inspirerede øl og den første øl, jeg har åbnet er en ”ævleøl”- ”Ephémére”.

”Ephémére” betyder ”flygtig” eller ”døgnflue”, men skal her nok nærmest oversættes som ”æterisk”. Etiketten viser en ”flygtig” alfepige, der gynger i en ranke af æbler. Hun forbindes med frugthøsten.

Det er en Witbier på 5,5%. Den erbrygget på byg, hvede, Granny Smith æbler, foruden krydderier ( ? ), gær, humle og vand. Det er en uklar gylden øl med  hvidligt skær. Man aner nogle små livlige bobler, der farer op mod det kraftige, hvide skum, der syder og knitrer som en sodavand. Det falder også ret hurtigt ned igen.Der er en meget kraftig duft af Granny Smith æbler, lige når man har hældt øllet op. Der er benyttet æblemost. Øllet føles meget let i munden og en smule prikkende og perlende. Der er en let krydret smag med en syrlig note af æbler. Det er en yderst forfriskende drik, der vil gøre sig godt som aperitif til sommerfesten

Karakter 4.

”Ephémére” blev brygget første gang i 2002 og har siden vundet 3 guldmedaljer.

Vinteren og kulden holder stadig fast i os. I morges kunne vi ikke komme ud med aviserne, så lidt godt var der dog ved det. Der er noget, der tyder på at den kolde luft, der blev skabt mellem deltagerne i klimatopmødet, har haft en større virkning end forventet. Og hvad kan vi så gøre for at slippe af med vinteren.

Jeg har tidligere beskrevet 3 typer af vinterøl – Barleywine, Stærk Belgisk og Imperial Stout og blandt de mange eksempler, har jeg nævnt de 3 øl fra Avery, der går under navnet ”Demons of Ale”.

Måske er det disse 3 vinterdæmoner, der holder frosten og sneen bundet, så nu har jeg tænkt mig at udrydde den sidste i rækken, så vi kan slippe for deres herredømme. Og det kræver en heroisk indsats for den sidste øl i serien er på 16,0%.

”Mephistopheles Stout” er en yderst kraftig herre. Mephistopheles beskrives som nr. 2 i hierakiet blandt faldne engle. Han er en formskifter, der kan antage mange forskellige fremtoninger og kan derfor være svær at genkende og bekæmpe. Men i dette tilfælde er opgaven heldigvis klar.

Det er en meget mørk øl, der er brygget på 5 forskellige malttyper, bla sortmalt. Skummet har en fantastisk brun farve, jeg ikke har set tidligere, men det forsvinder temmelig hurtigt pga alkoholen.

Aromaen rammer en i god afstand fra glasset. Der er en meget kraftig duft af sødme, alkohol og ristet malt. Der er benyttet store mængder af Turbinado Sukker, for at balancere den høje alkoholprocent. Øllet fylder utroligt meget i munden og giver en kraftig varme fra sig. Smagen lægger ud med kraftig sødme, en ristet midte og en bitter eftersmag. Der er benyttet Magnum- og Styrian Goldings humle. Bitterheden er høj med en IBU på 107. Smagen er derudover præget at mørke frugter i rom eller madeira, lakrids og chokolade. En meget kompleks smag, der ikke virker sprittet. Alligevel foretrækker jeg den mere afdæmpede ”The Czar” fra samme bryggeri.

Karakter 5

Nu føler jeg, at jeg i hvert fald har gjort mit for at komme vinteren til livs, så må vi se om det virker.

I dag flyttede min ældste datter i ny lejlighed midt i det værste snevejr. Kæresten og et par venner havde lånt en god trailer, og de tømte den gamle lejlighed, mens vi andre bar tingene op i den nye ( 3. sal ). Det gik - trods vejrliget - uden store problemer.

Vi havde ellers problemer med at komme ud i morges, da vores villavej var for snedækket. Men ved fælles hjælp fik vi naboer ryddet vejen med sneskovle, så der var et spor, vi kunne komme ud af. Så i dag er det blevet til en snerydningspilsner ( Maribo Slotspilsner ) og en flyttebajer ( ikke en rigtig bajer, men en Carls Special ).

Men jeg vil hellere berette om en af øllene fra vores ølsmagning forleden – ”The Angel’s Share” fra Lost Abbey. Bryggeriet ligger i det sydlige Californien, hvor ejeren af ”Pizza Port Restaurant” gerne ville brygge sin egen øl til kunderne. Han var inspireret af de belgiske Abbey Ales, han havde smagt og havde allerede et navn til bryggeriet, men ikke nogen til at brygge øllet. Det hedder ”Lost Abbey”, fordi det ikke er knyttet til et abbey. I 1997 mødte han Tomme Arthur, og så blev bryggeriet en realitet.

Bryggeriet er på et korstog i kampen mellem det gode øl og det onde øl ( dårlige øl ). De brygger øl for både helgener og syndere, da de fleste af os jo er syndere for Vorherre, og derfor har de 2 fanklubber tilknyttet bryggeriet – ”The Sinners” og ”The Saints”. Der er flest medlemmer i ”The Sinners”.

Bryggeriet bruger et keltisk kors som logo. Dette specielle kors er designet af Sean Dominguez og de fire arme viser her de fire ingredienser i øl – malt, humle gær og vand. Disse 4 ingredienser er bundet sammen af ringen om korset.

”The Angel’s Share” er en sæsonøl, der bliver brygget en gang om året. Whiskykendere ved, at der forsvinder en lille mængde whisky på uforståelig vis, når den lagres på tønden. Denne del kaldes for ”Englenes Andel” – ”The Angel’s Share”. Og denne øl er lagret på whiskytønder – eller rettere Bourbontønder.

Nede i Kentucky ligger der et gammelt destilleri fra 1886. Der var i sin tid 5 lagerhuse, hvoraf de 4 nu er forsvundet, men ”Lagerhus #5” står der endnu – med de originale egetræstønder. Indenfor ligger der stadig bourbon og modnes - og hvert år får Lost Abbey lov at lagre en stærk Barleywine på en af tønderne. Der ligger den et helt år, inden den kommer på flaske.

Vores øl var 2008 udgaven på 12,5%. Den var meget mørk og fuldstændig uden skum. Aromaen var yderst kraftig med søde karamelnoter, alkohol og whisky. Helt anderledes end noget andet, jeg har prøvet. ( De whiskyøl jeg tidligere har smagt, har alle været baseret på stout. ) Øllet fylder godt i munden, og giver en varmende, lidt brændende fornemmelse. Smagen er kaftig – først lidt sød, men så dukker et syrlig islæt frem, der sikkert skyldes både egefadets og whiskyens indvirkning. Det er ikke så meget fokus på bitterhed ( igen noget der er anderledes end whiskystout ).

Karakter 5

En stor og anderledes øl, der dog ikke faldt i alles smag. Flere nævnte, at den overhovedet ikke mindede om øl, men nogle af dem kunne dog lide den alligevel – andre betemt ikke. Jeg har ikke længere nogle forudfattede meninger om, hvordan øl kan ( eller skal ) smage, så for mig var det en spændende oplevelse. Det er en dyr øl, pga den lange tilblivelse og den begrænsede mængde. Ølkonsortiet havde kun fået den lille halvflaske hjem ( 37 cl ), men det var til en pris på 129 kr.

Det er derfor en øl, der er god at dele ( også omkostningerne ), og bryggeriet skriver da også på bagsiden at etiketten – ”so be an angels and share it with af friend og two”

Snestormen raser, men nu har vi heldigvis ferie. Dog skal aviserne bringes ud i morgen tidlig og min datter havde planlagt at flytte til deres nye lejlighed. Det skulle ske med trailer, men det kan godt være de må vente til næste weekend. De skal heldigvis ikke være ude i morgen.

Til aften var der lidt rester med en dejlig kødgryde, og jeg valgte en øl fra Randers Bryghus, som jeg fik foræret i sidste uge. Randers Bryghus har jeg tidligere skrevet om med deres Juleøl ( 15. nov 09 ), men de har sendt 3 amerikansk inspirerede øl på markedet, og som forhandles af Fakta. om disse øl er lig med deres almindelige sortiment, ved jeg ikke, da de ikke optræder på deres hjemmeside, men en anden side antyder, at det er en billigere produktion.

Der er 3 øl i serien – pale ale , amber ale og brown ale, alle amerikanske.

Bryghuset ”normale” Brown Ale er brygget af Stefan Kappel, men den afviger lidt i forhold til denne, bla ved alkoholprocenten. Det skulle dog være mærkeligt, om det var en helt ny opskrift.

Det oplyses, at den er brygget på karamelmalt og chokolademalt, og humlet kraftigt med Nugget og Cascade.

Det er en brun øl på 6,0%. Som alle øl fra Randers er den ufiltreret og upasteuriseret. Skummet er Cafe Latte farvet. Duften er svagt maltet, men egentlig en anelse neutral. Øllet er friskt og en smule aggresivt. Der lægges ud med en maltet, lidt sur smag, men en tydelig humlenote tager over. Efter at smagen er klinget af, sidder man tilbage med en rendyrket bitterhed, hvilket godt kunne tyde på Nuggethumle.

Karakter 3+

Det er en lidt underlig ide, - det med at lave specielle øl til specielle butikker. Det slører faktisk det reele udbud og er med til at fjerne gode udenlandske øl fra hylderne, da der ofte er tale om lidt billigere øl. Så det er lidt af en uskik. I de 3 år jeg har interesseret mig for øl, er udvalget i næsten alle supermarkeder blevet forringet, selvom antallet af forskelllige øl ikke er aftaget. En af undtagelserne er Salling, hvor jeg i dag købte øl til en smagning sammen med arrangørerne. Der er stadig et godt og stabilt udvalg. Og så har vi jo heldigvis specialbutikkerne.

Efter dans tog vi en tur på cafe med et andet par fra dansen. Vi havde en meget hyggelig aften, hvor sneen dalede ( lidt voldsomt ) ned uden for og vi fik vendt samtlige danse og andre af verdens problemer. Vi var på Cafe Klostertorvet og jeg fik en Leffe Blond, for lige at svale lidt af. Den har jeg skrevet om før ( 9 feb. 2009 ), så det vil jeg ikke gøre igen. Den var god i dag, selvom den var lige vel kold.

I går derimod smagte jeg en jubilæumsbryg fra Refsvindinge, som den 15. april i år kan fejre 125 år. Refsvindinge er altså ikke et nyt mikrobryggeri, men har været i familien Rasmussens eje siden 1885. ( Navnet Rasmussen optræder da også 4 gange på etiketen ). Og de har forstået at følge med tiden, for de var tidligt med på den nye ølbølge. Danmarks første ale i nyere tid – ”Ale nr. 16” – så dagens lys allerede i 1995.

”Refsvindinge Bryggeri og Malteri” står der på halsetiketten, der er en gengivlese af en gammelt skilt udenfor bryghuset.

Og hvad er det så for en jubilæumsøl? Jeg søgte på nettet, men der stod at øltypen er ukendt indtil den 15. April, så jeg må til at gætte.

Brygget af byg-, münchener- og caramünchenermalt og tilsat coriander. Overgæret, men samtidig filtreret og pasteuriseret. Tilsat kuldioxid og antioxidant.

Overgær og coriander leder tanken hen på en belgisk øltype, men denne øl er ikke så fyldig som den belgiske Bruin.

Det er en flot, klar rødlig øl med et svagt hvidt skum. Duften er lidt sødlig maltet, men der er samtidig et lidt syrligt strejf, der minder om ascorbinsyre. Øllet føles let i munden, nærmest tyndt. Smagen er maltet, men har en skarp drejning mod slutningen. Eftersmagen er præget af en udmærket og markant bitterhed. Min umiddelbare tanke var, at denne øl minder lidt om en ”Palm Speciale”, og selvom procenten er lidt højere end normalt ( 6,5% ) vil jeg foreløbig karakterisere den som en ”Speciale Belge”. Så må tiden vise, om det er rigtigt.

Karakter 3+

Til lykke med jubilæet.