"Der er mængder af ting vi troede vi vidste, og det er en god og sund måde at møde verden på", sluttede jeg med at påstå i sidste indlæg: "Andre ting du troede du vidste..." 

Der er de der opfatter sig selv som værende uden fordomme, men fordomme er en helt grundlæggende nødvendighed for at vi kan fungere. Vi akkumulerer viden, og bygger, meget lidt kritisk, videre på den viden vi een gang har tilegnet os, om oplevet på egen krop eller adopteret fra andre. Vi behøver ikke at forholde os kritisk til om solen står op, om der er vand i hanen, om æblet falder ned eller op - men selv de mest grundlæggende antagelser kan med fordel revurderes fra tid til anden.

Strudsen stikker ikke hovedet i sandet når den bliver bange, og flagermus er ikke blinde. Einstein påstod ikke at alt er relativt, snarere modsat, han gav os at lysets hastighed i et vacuum er konstant, uanset hvor hurtigt lyskilden bevæger sig. Vores hår og negle fortsætter ikke med at gro efter vores død, huden skrumper dog ind, og trækker sig tilbage, så man kunne forledes til at tro at det var håret og neglene der var groet... Når man barberer sig, vokser håret ikke tilbage tættere, tykkere eller mørkere - de tyndslidte, solblegede hårender bliver skåret af, så det 'nye' hår indledningsvis kan virke kraftigere og mindre afbleget, men værre end dét, er det ikke.

Der er andre områder med udbredte misforståelser, hvor det ikke blot er overleverede skrøner, der er f.eks. biologisk evolution, hvor en del vil udtale sig som var de eksperter, uden at ane hvad de taler om, folk der tror at det handler om the big bang, om livets oprindelse, at det er noget Darwin fandt på, at det handler om at udvikle sig fra dårligere til bedre, fra simpel til kompleks eller andre sjove ting, et par af misforståelserne behandler jeg i "Evolutionsteori for begyndere" - ofte misbrugt af folk der har mere interesse i at få ret, end i at have det. 

De der tror at naturlig udvælgelse i biologisk evolution blot er en teori i ordets kollokviale mening, er ikke sjældent religiøse der forveksler ønsketænkning og virkelighed - og selv i deres mængder af myter finder vi myter om myterne... tre vise mænd står intet sted i biblen beskrevet som tre, som konger eller som besøgende jesus da han blev født... og den forbudte frugt i edens have, står intet sted beskrevet som et æble... men næstekærlighedens religion lader som bekendt kun næstekærligheden række til egne snævre rækker, som også fredens religion kun ønsker fred hos egne i fred for andre - en fatwa er i øvrigt ikke en dødsdom, men en ikke-bindende religiøs mening om islamisk lov, fremsat af en lærd - ibland fatwaer finder vi naturligvis også dødsdomme.

Endnu mere grundlæggende end behovet for fordomme, finder vi analogisering - kernen i kognition - at vi drager paraleller... møder vi en ny, ukendt situation, så finder vi lighedspunkter til tildligere erfaringer - men det afføder naturligvis også at vi af samme årsag kan drage fejlslutninger - taber du din øl, samler du den hurtigt op så ikke det hele skal løbe ud - og det virker, taber du en ostemad samler du den hurtigt op, så den ikke skal blive mere beskidt, men lige fedt hjælper det - fejlen har enddog et navn: 5-sekunders-reglen... men er naturligvis noget sludder, om maden har ligget en halvt sekund eller i 30 sekunder gør den ikke mere ren eller beskidt. Der er også de der tror at voksne mennesker ikke udvikler nye hjerneceller.

Måske et enkelt indlæg mere om corioliseffekt, tyre der ser rødt, bakterier der skulle være usunde, astronauter der skulle være vægtløse, "zero-gravity", lyn der ikke slår ned samme sted to gange, tro der skulle kunne helbrede sygdomme mm. vil finde vej inden længe.


Relaterede


Andre ting du troede du vidste
Ting du troede du vidste
Hvor meget af din hjerne bruger du?
Alt for mange aber
Myten om verdens tilstand
Er den lige tanke den rette vinkel?
Kirkens bidrag til videnskaben

I forlængelse af indlægget "Ting du troede du vidste" fra november 2008, kommer her et par andre undbredte misforståelser.

At Tarzan aldrig sagde "me, tarzan, you jane" , at Sherlock Holmes ikke sagde "Elementary, my dear Watson." i en eneste af Arthur Conan Doyles 60 historier, eller at "Play it again, Sam" faktisk aldrig blev ytret i filmen Casablanca, kan måske være nok så ligegyldigt. Det er måske heller ikke af større vigtighed at voldsomt mange mennesker lader til at tro at Nederlandene hedder Holland, det er faktisk så ligegyldigt at det er blevet alment accepteret at kalde Nederlandene efter de to Hollandske provinser, på den anden side tror mange også at øen Storbritannien er det samme som staten Storbritannien og for at gøre fejlen komplet kalder mange staten Storbritannien for England. 

Omend fejlagtig brug af ord, i sig selv er manglende begreb, så er det sjældent at eksempler som de nævnte, ville afføde større konsekvenser i handling - konceptet er næsten intakt, det er oftest blot benævnelsen der er misforstået, mere galt går det når ordene dækker det man vil sige, men begrebsopfattelsen der er fejlagtig - at koldt, vådt vejr skulle gøre os forkølede, at vi skulle nedstamme fra chimpanserne og slige fejlagtige grundantagelser resulterer ikke kun i ligegyldige handliger, men forurener vores viden, dæmper ny viden og kan afføde skadelig adfærd.

At fedt er usundt, at du skal slukke det lange lys på motorvejen når der kommer modkørende, at du skal trække mod højre når der kommer udrykningskøretøjer, at ytringsfrihed betyder at man ustraffet kan sige hvad man vil, at du ikke kan nægte en fremmed et glas vand, eller brugen af dit toilet... alle fejlagtige opfattelser der holdes som aksiomer, dogmer, dokriner, trossætninger... grundantagelser der holdes som sande, fordi... ja, bare fordi. Der ligger i disse begreber at deres sandhed ikke er til diskussion, og de tømres bedre og bedre fast som det usande mantra gentages og gentages og gentages og gentages.

Men selv den mest indlysende sandhed er til enhver tid til diskussion, og må til enhver tid vige pladsen skulle den vise sig at være mindre sand.

Bruner du kødet for at lukke saften inde, så får du mægder af dejlige smagsstoffer og en dejlig kontrast i konsistens, men kødsaft har du mindre af, end hvis du ikke havde brunet det - det er den såkaldte Maillard-reaktion. Hvis du venter en halv time før du hopper i havet, fordi du lige har spist, så går du glip af en halv times hyggelig badning ganske uden grund. Lemminger vælter ikke, i mængdevis, ud over klippekanter i kollektivt selvmord. Den kinesiske mur kan ikke ses fra månen med det blotte øje, og kunne den, ville den absolut ikke have været den eneste menneskeskabte konstuktion der kunne. Sorte huller virker ikke som gigantiske støvsugere, der sluger det ganske univers - en stjerne der imploderer til et sort hul, har præcis samme masse som da det var en stjerne, og præcis samme tiltrækningskraft, og objekter i omløb ville fortsat kunne være præcis det... den ville enddog have tabt lidt energi ved processen, så tiltrækningen ville være en smule minde. Når et meteor lander på jorden - og skifter navn til en meteorit - så er det meget sjældent varmt, oftest er de faktisk frysende kolde.

Der er mængder af ting vi troede vi vidste, og det er en god og sund måde at møde verden på, vi skal bare aldrig blive så fasttømrede i vores opfattelser at vi ikke er klar til at revidere vores opfattelse... der er faktisk så mange ting vi troede vi vidste at næste indlæg samler tråden op, hvor jeg slipper den nu.

Relaterede


Ting du troede du vidste
Hvor meget af din hjerne bruger du?
Alt for mange aber
Myten om verdens tilstand
Er den lige tanke den rette vinkel?
Kirkens bidrag til videnskaben

Folk gætter ofte på store rovdyr eller snigende krybdyr - på løver og slanger, visse på edderkopper andre på store dyr som elefanter - officielt er det farligste dyr dog meget mindre, nemlig den lille irriterende malariamyg - men det er kun den oficielle historie - det farligste dyr af dem alle, er mindre endnu - det mindste medlem af vendekåbe-familien... rygklapperen.


Mennesket er det farligste dyr, og blandt mennesker er det rygklapperen man skal passe mest på. Stærke folk som Idi Amin, Pinochet, Lenin, Franco, Milosevic, Pol Pot, Stalin, Pia Kjærsgaard, Syharto, Ceausescu, Marcos, Mussolini og en god del flere, har ikke sjældent fået skyld for at være grusomme folkemordere, men det er jo ikke sandt.  


En af de der altid hives frem som den værste af dem alle er Hitler... men sandheden er jo at lille Adolf aldrig har dræbt mere end et enkelt menneske, og det var sig selv. Disse mennesker var ikke specielt farlige. De rigtigt farlige, var alle de der blindt fulgte efter - alle rygklapperne, der gav disse mennesker magt.   


Ja-sigere og rygklappere... når den de følger, vil blod, så flyder blodet, og rygklapperen er den der får blod på hænderne, når den de følger lukker lort ud, får rygklapperne noget andet på hænderne... hører man til de der ikke fatter et klap, er det sikreste nok at undlade at klappe.  

S og SF er ude i fællesannoncer i angreb mod skattereformen, med spørgsmålene "Hvad får bankdirektøren? Og hvad får pensionisten? Og er det fair?", vi finder også facebookgrupper som "skævt" , med samme kommunikation.

Om skattereformen er fair eller ej, må være en individuel vurdering, der som udgangspunkt kræver at man sætter sig ind i skattereformen, men det lader til at såvel Helle som Villy er ganske uvidende om at skatter er noget man betaler, ikke noget man får - ja man må da håbe at det er simpel dumhed, og ikke overlagt løgn og manipulation... også mange der skriver på "skævt" lader til at fatte pennen, før de fatter ret meget andet.

Hverken bankdirektøren eller pensionisten får noget som helst, så skal spørgsmålet være, bare den mindste smule fair, må det være: "Hvad betaler bankdirektøren? Og hvad betaler pensionisten? Og er det fair?".

Der er mængder mere end vi ved, og vi har grund til at formode at der er mængder mere end vi kan vide, og mængder af ting vi ikke har evnen til at vide.

Der er ting vi ved at vi ikke ved, der er huller i vores modeller for virkeligheden... og så er der naturligvis den uendelighed af mulige ting vi ikke ved at vi ikke ved. 

At et marsvin er ude af stand til at fange de finere grammatiske nuancer i klassisk Khmer, eller at hunde ikke har evner til at krænge neuronerne om infinitesimalregning, har vi let ved at forholde os til, men at der skulle være ting vi som mennesker ikke kan komme til at fatte, er måske netop een af disse ting, vi som mennesker har sværere ved at fatte. Men faktum er det, at der er mere mellem himmel og jord end vi ved.

Men galt går det, når man ganske uden belæg begynder at kalde disse huller i vores viden for guder, ånder, rummænd eller andet tilfældigt - og tilfældigt er det. Møder vi fladtrådte cirkelmønstre på en mark, så er det straks en flyvende tallerken med små rummænd med store mandelformede øjne, der har lavet dem, ikke at vi nogensinde har set en hverken rummænd eller flyvende tallerkener lave cirkler på en mark, eller rummænd og flyvende tallerkender i det hele taget, for den sags skyld, men rummandsbesatte UFOer må det være. Ikke flyvende elefanter, månegnomer, telekinetiske piberensere fra andre dimensioner med hang til fladt hø eller noget så vildt usandsynligt som drengestreger, drillesyge landmænd eller desperate turistchefer.

Ligeså med ånder... blæser det koldt i et bestemt rum, selvom alle døre og vinduer er lukkede, hører vi trampelyde, knirker kommoden eller har kuverten flyttet sig fra kommoden til bordet, så må det være ånder fra afdøde elskede... ikke at ånder er blevet set gøre nogle af disse ting, eller at ånder i det hele taget på noget tidspunkt er blevet den mindste smule sandsynliggjort som andet end tankespind, så er disse aktiviteter åndernes værk... det er ikke noget usynlige hængebuesvin fra georgien kunne finde på at teleportere sig over for at beskæftige sig med, ikke engang noget små rummænd med store mandelformede øjne ville fordrive tiden med... det er ånder, gespenster, spøgelser... hvad andet skulle det da være. Det kunne jo ikke være noget så usandsynligt som træk, knirkende rør fra centralvarmen eller andet af denne jord. Spøgelser der lydløst går igennem vægge, kan jo ikke bevæge sig over, under, igennem et gulv uden at det lyder som gik de med træsko.

Vil man tro på ånder, spøgelser, guder eller andet spændende, så skal man være så inderligt fri til at gøre det. Jeg kunne forestille mig at tanken om at et terminalt familiemedlems ånd på en eller anden måde, forlader kroppen og lever videre, manifesteret som andet end en følelse, kan virke rar og betryggende - kan være mentalt sundt at den abstrakte følelse bliver legemeliggjort, noget man kan forholde sig til... hvad der føles rart, og hvad der er virkeligt er bare ikke altid samme ting, og at kunne skelne de to, en væsentlig forudsætning for at kunne navigere i verden omkring os. Kan man ikke skelne de to, er der grund til at man skal bekymre sig... kammer man over, så man begynder at underkaste sig disse fantasifostre, så handler man ikke længere ud fra normer og værdier af denne verden, og så er der grund til at også andre skal begynde at bekymre sig.

Der er mere mellem himmel og jord, end vi ved - det er grunden til at videnskaberne endnu ikke er stoppet med et "det var det". Der er også en hel verden af ufattelig skønhed, med himmel og jord, og os selv midt imellem, lige her, lige nu, til at sanse, føle, vide og mærke.

Teenager, tøs, fjantet og legesyg... en kær ven er hun blevet, barnet indeni - hun gør "flov" og "plat" til udmærkelser, på den gode måde, der egentlig er alt andet end flovt og plat.

Hun, der først fik lov at leve sit eget liv, indeni, længe efter, blev netop hende der blev fristedet, hende der gav ro, hende for hvem afslutningen på det ene dramatiske problem, ikke blot blev starten på det næste... hende der bragte orden i kaos.

Hun blev skabt i afgrunden mellem det sagte og det gjorte, hvor ordene tabte og handlingerne det eneste der stod tilbage. Hun blev vejen ud af kroppen, vejen ud af det tomme hylster der lærte at behage med løgn og undvigemanøvrer.

Hun bor i hylstret, det hylster der blev tilbage, da barnet udenfor var blevet brugt op, drænet, ofret af de andres dårlige samvittighed. Hun bor der alene, omkrandset af dybe, stærke følelser. Alt det sanserne suger ind og forstærker til det ulidelige.

De sanser der suger alle ord til sig med forventning, forventning om at finde bare den mindste smule der måske kunne tolkes som grund til at slippe for at have tillid til andet end bedraget... ord der kan vendes indad, ord der kan bekræfte alle de negative forventninger.

For hvad er følelser værd? De er aldrig blevet hørt, set, mærket eller respekteret... er de virkelige eller drømt? De kan føles nok så stærke, men findes alligevel ikke rigtigt når de bare føles, grænserne skal vurderes, vejes, overvejes, tænkes, overtænkes, fortolkes, overfortolkes. De findes ikke i sig selv.

De følelser der aldrig rigigt ser, at ikke alt er angreb. At ikke alt er skabt for at den lille pige skal gemme sig, og hylstret stå tilbage og undvigende behage, så en ny afgrund kan give liv til andre små piger og drenge... de følelser der fornægter, vrider og fordrejer, blinde for at vi alle, under den yderste skal, er lige bløde indeni.

En ny farlig bevægelse spreder sig over den ganske klode. Ateismen. En tanke der inficerer og forpester alverdens befolkninger, undergraver moral. En bevægelse der spreder vold, dekadence, selvoptagethed og utugt. Den mørke side hvor ingen længere tror på noget. En fundamentalistisk religiøs orden, mere ondsindet og lukket end nogen før den.

Selv de mest sekulære nationer her i verden, og deres borgere, reagerer imod ateismen og dens uvæsen, med disse og slighånde hånsord. De viser, at de anser den for en betydelig magtfaktor. Derfor er tiden nu kommet til at vi gør verden klart, hvad vi står for. At vi gør vore visioner, missioner og mål, klare og synlige for enhver - at vi lader dem se monstret i øjnene.

Med dette formål udfærdigedes dette manifest.

Kapitel 1

§1. En ateist er en der 


ikke har en tro på usynlige venner der skaber universer og kræver tilbedelse.

Som blide kærtegn, i et forspil der, i nærmeste fremtid, skal ende i et indlæg om memer, vil jeg give tre anekdoter. Tre tilfældige anekdoter, hvis betændte røde tråd går igennem langt de fleste 'sandheder' vi dagligt bliver udsat for, i såvel de såkaldt seriøse medier, som her på bloggen, i vores dialog med venner og bekendte, i bøger, på film... hvor vi end modtager information, vi tager til os som sandhed.

Den 100. abe
Kender du den? Beskrevet første gang i 1979-bogen "Lifetide" af botanist, zoolog, biolog, antropolog og etolog Lyall Watson som "the Hundredth Monkey Phenomenon". Et fænomen Dr Watson dokumenterer med reference til papirer og artikler fra fem respektable japanske primatologer (Imanishi 1963, Kawai 1963 og 1965, Kawamura 1963 og Tsumori 1967). Omend fænomenet kun fylder to sider i hans bog, så har det affødt et hav af bøger, spillefilm, artikler og meget meget mere, virksomheder har taget navn efter dette fænomen, også i lille danmark... men hvad er det da Lyall Watson har fundet? Et mirakel? Ja. Miraklet på Koshima.

Macaca Fuscata hedder den, den japanske macaque-abe det handler om. De lever frit og vildt, i grupper på forskellige japanske øer, og var en overgang, et yndet mål for forskning. Forskere begyndte i 1952 at placere søde kartofler på åbne pladser på disse øer, for at kunne studere aberne. En sådan åben plads, var stranden. Til abernes store fortrydelse betød det at der var sand på de søde kartofler. I 1953 fandt den 18-måneder gamle 'Imo', fra Koshima-øen, på at vaske sin søde kartoffel i havet, eller i et vandløb, inden hun spiste den. Imos legekammerater, og Imos mor lærte hurtigt fordelen og fulgte efter, og gradvist lærte flere og flere af øens macaque-aber at vaske deres søde kartofler, indtil efteråret 1958, da noget helt fantastisk skete.

Ifølge Watson er det ikke helt klart hvad:

"...man er nødt til at samle resten af historien fra personlige anekdoter og bidder af folkeminder blandt primatforskere, fordi de fleste af dem stadig ikke helt forstår hvad der skete, og de der kender sandheden er tilbageholdende med at offentliggøre det, af frygt for latterliggørelse. Så jeg er tvunget til at improvisere detaljerne, men så vidt vides, er dette hvad der skete. Om efteråret, det år, var der en uspecificeret mængde aber på Koshima der vaskede deres søde kartofler i havet... lad os sige, blot for forståelsens skyld, at det var 99 aber, at at klokken 11 en tirsdag morgen, kom endnu en abe forbi og lærte tricket på den sædvanlige måde. Men med denne ekstra abe, overskred man en eller anden form for grænse, opnåede en kritisk masse, fordi om aftenen havde så godt som samtlige aber lært det. Og ikke bare det, adfærden lader til at have hoppet over naturlige barrierer og spontant være opstået på andre øer også, og på fastlandet."

Lyall Watson havde med andre ord, på baggrund af de videnskabelige undersøgelser der var foretaget på Koshima, beskrevet noget så fantastisk som en paranormal kollektiv bevidsthed... en skjult forbindelse imellem viljer - historien var stor, og fik også meget opmærksomhed op igennem 80'erne, i videnskabelige magasiner og andet, indtil 1985, hvor Ron Amundson, en lidet kendt filosofiprofessor fra Hawaii, gjorde sig den ulejlighed at checke Watsons citerede kilder. 

Hans forventning til kilderne var naturligvis at de ville vise en pludselig udvikling omkring 1958, men samtidig også mangelfuld dokumentation af f.eks. antallet af aber og andre detaljer, der kunne være genstand for latterliggørelse... men han fandt noget ganske andet. Det meste af kildematerielt for Koshima er at finde i artikelen af Masao Kawai fra 1965, og den er uhyre detaljeret, hele vejen igennem forløbet. Der var 20 macaque-aber på øen i 1952, og det var vokset til 59 i 1962... Der var aldrig en 100. abe, og det uspecificerede antal aber, var på intet tidspunkt uspecificeret. Der var ingen der ikke turde offentliggøre deres resultater, og ingen videnskabsfolk der ikke vidste hvad der skete. I tillæg havde den gode Kawai udførligt beskrevet hvilke aber, født hvornår, relateret til hvem, der lærte hvilke vaner hvornår - abe for abe, år for år, og mens der, i snit, havde været tre aber om året der lærte kartoffelvaskning, så var der i 1958 kun to - hvem af de to der skal udgøre den hundrede abe, og hvem af dem der skal udgøre resten af flokken tror jeg må være op til den enkelte at bestemme.

Den hundrede abe, bliver stadig, i 2009, bragt frem som sandhed af folk for hvem sandheden tilsyneladende er komplet ligegyldig. At man kan skjule fantasihistorier af den kaliber bag falske referencer, og slippe afsted med det, i indtil mange år, uden at kilderne bliver checket, er bekymrende nok i sig selv, men når stadigt flere benytter stadig færre originale kilder, så bliver problemet pludseligt temmeligt omfattende.

Nyhedspesten
Den gode Steffen Kretz, der ellers er mere end dygtig nok til at skulle kunne arbejde på en station med fri konkurrence, begak i 1995 "Nyhedspesten", der rullede over skærmen den 18. december samme år.

Rapporter om en større pest-epedemi i Surat i Indien i efteråret 1994, kom frem i pressen, hvorfra den spredte sig - i pressen - til byen var dækket af journalister fra den ganske klode... artikler og tv-dokumentarer, interviews og ekspertudsagn... den fik alt hvad den kunne trække i halvanden måned, indtil det lå klart at der ikke havde været pest, eller rettere... at den eneste pest der havde været var nyhedspesten, og den havde spredt sig med foruroligende hast.

En tredje anekdote, der lidt binder de to foregående sammen....

Religiøse lever længere
Jeg er flere gange indenfor den seneste måned, blevet mødt med en påstand om at religiøse lever længere, uden dog at denne påstand har været underbygget. Jeg har søgt på emnet, og mængder af artikler kommer frem, ofte med påstande om at der er 1.600 eller 2.000 undersøgelser der underbygger påstanden... de fleste undlader dog at henvise til disse påståede undersøgelser, så jeg er selv begyndt at grave i sagen, for at finde frem til grundlaget, skulle der være et.

Når Jyllandsposten den 15. januar i år skriver at Religiøse er sundere, og at ny forskning viser at religiøse lever længere - med en påstand om at det skulle være slået fast af adskillige danske eksperter i bl.a. medicin, psykologi og religion, så er det bemærkelsesværdigt at den absolut eneste kilde de referer til for artiklens sandhedsværdi, er at det står i metroXpress.

Kigger vi i metroXpress' artikel der jo altså dannede det samlede grunlag for artiklen, så er den absolut eneste kilde til denne relativt store nyhed Hans Raun Iversen, der er lektor i teologi. Ingen læger, psykologer eller andet smart.

Kigger vi på Københavns Universitet så blomstrer det med påstande af samme type, her er religiøse dog også gladere for deres sexliv, har færre selvmord, lavere blodtryk og færre dage på hospitalet... alt sammen uden at være tynget af noget så kedeligt som dokumentation, andet end en påstand om at det står i en kke-navngiven amerikansk undersøgelse, hviklet religionspsykolog Peter La Cour udtaler også gælder i danmark, fordi, som han siger der er "almindelig sund fornuft".

Jeg kravlede igennem mange tilsvarende dokumenter, med den ene mere eller mindre fantastiske påstand om hvor meget sundere, gladere og alverdens andet religiøse er, uden at finde nogen der kunne henvise til dokumentation... ja selv magasinet 'Sygeplejersken' kunne være med, med en artikel om hvorledes sygehusene svigter patienternes åndelige behov, hvilket er forkasteligt da tro jo styrker helbreddet... igen uden at underbygge påstanden.

Efter længere tids søgning fandt jeg endelig een der inkluderede referencer... Niels Christian Hvidt, skriver, og har skrevet, en del om emnet - og hans 'tro og helbred' har mange af de samme påstande, denne gang med referencer til undersøgelser... så jeg gik igang... ateister inddeler han i 'ateister' og 'neurotiske ateister' som har en genemsnitlig livslængde på henholdsvis 73 år og 63 år hvilket han sætter op imod det han kalder emotionelt religiøse der, ifølge ham, har en gennemsnitlig livslængde på 84,7 år - det kan man da kalde data der er til at føle på - tro på Gud og lev 10-20 år længere, han fortæller at det er konklusionen i Grossarth-Maticek udgivelsen "Autonomietraining"... pudsigt nok lader han til at være den eneste i verden der har kunnet læse dette fra Grossarth-Maticek... tror ikke rigtigt jeg gider søge længere efter om der er kød på benet, jeg vil i stedet, med præcis samme dokumentation som alle andre slå fast at mere end 1.500 undersøgelser har slået fast at religiøse lever kortere, og mere stressede liv, men at de oftest er gladere for at dø.

Om der er undersøgelser der viser af religiøse skulle leve længere, ved jeg ikke - og efter at have læst en hel del om emnet, ved jeg det stadig ikke, at der skulle være 2000 undersøgelser finder jeg overordenligt tvivlsomt, og jeg må konstatere at de fleste medier med fornøjelse bringer historien videre som sandhed, uden i øvrigt at have idé om om de fylder os med lort.

Om det er en stigende konkurrence blandt indholdsudbydere, og deres manglende evne til at servicere stadigt flere informationskanaler. Om det er fordi arbejdet gøres dårligere des nemmere det bliver. Om det er vores higen efter imponerende overskrifter eller en ganske fjerde årsag, vil jeg ikke begynde at gisne om her. Jeg vil alene sprede et spagt lille ønske om at de klassiske medier vil ændre strategi - i kampen om læserne, har de ikke en chance for at vinde på flad, upålidelig metervare... men de har stadig forudsætningen for at vinde på den dybde og kvalitet de alternative generelt mangler - men det skal naturligvis helst være inden de har spist hele deres egen eksistensberretigelse og al tilliden er forsvundet.

Imens må vi klamre os til Weekend-Avisen.

For mere info om den 100. abe læs Ron Amundsons egen - og langt mere rimelige og detaljerede - gennemgang her og tag endelig ikke hans ord for det heller, Kawais artikel fra Primates finder du her 

Visse idéer er svære at dræbe. Mange lader f.eks. til at have det positivistiske syn på videnskab, at videnskabelig viden er den eneste troværdige, pålidelige viden vi kan have. Pålidelig fordi den bygger på objektiv observation. 

Objektivitet - visse vil mene at det er "the view from nowhere", andre at det er "the view from everywhere" - begge dele lige umulige. De mere rimelige kan påstå at det er at se en sag fra de relevante vinkler, blottet for følelser og meninger, hvilket jeg ikke er utilbøjelig til at mene en mere korrekt definition, omend det er fysisk umuligt at være blottet for følelser og meninger, og de relevante vinkler netop er en meget subjektiv vurdering.

Selv den mest afbalancerede vurdering er altid subjektiv, og folk der påstår at give en objektiv vurdering af en given ting, burde få bull-shit-alarmen til at ringe hos de fleste. 

Men lad os gøre verden mindre firkantet, og sige at man, når man sætter sig for at vurdere noget objektivt, dermed sætter sig for, efter bedste evne, at koble personlige følelser og overbevisninger fra, at man sætter sig for at afdække den kølige sandhed, omend det måske ikke er 100% matematisk subjektivt/objektivt, så må det da give et bedre billede af sandheden?

"Frederik André Henrik Christian, Prins til Danmark, Kronprins, greve af Monpezat. Født 26. maj 1968. Søn af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Døbt 24. juni 1968 i Holmens Kirke, København. Konfirmeret 28. maj 1981 i Fredensborg Slotskirke. Gift 14. maj 2004 i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke."... der har du den, den objektive sandhed om Frede... hans højde, vægt, skostørrelse, hårfarve, øjenfarve, skridtlængde og lignende ville give mere af denne objektive sandhed... men hvad fortæller disse ting om Frede? Føler vi at vi kender ham bedre?

At sætte som mål, at ville vise verden, blottet for følelser, viser en verden blottet for følelser. Den kølige sandhed, viser kun den del af sandheden der er kølig. Den 'objektive' sandhed om tyngdekraft, elektromagnetisk stråling og Termoakustiske varmluftmotorer er god og brugbar, mens den 'objektive' sandhed om livskvalitet, terminalpleje og brudt tillid har lidt blødere kanter... ikke at ville vise verden fra een bestemt vinkel, er også en vinkel at vise verden fra.

Videnskabelig viden har til overflod bevist sit værd, men det ville være en fejl at hæve den over den kritiske granskning, der er dens hele fundament. Videnskabelig metodologi er et sæt, mere eller mindre tilfældige, menneskeskabte kriterier, der har til formål at skabe en fælles ramme. Viden kan haves, og sandsynliggøres, også for spørgsmål der ikke kan behandles ud fra videnskabelig metodologi, vores viden er væsentlig større end vores videnskabelige viden... og ingen af delene siger noget om hele den virkelighed der ligger udenfor viden.

En smuk solnedgang, en forelskelse, børn der griner, kærlighed, udsigten fra en bjergtop, en lang dyb orgasme med endeløse efterskælv, følelsen af naturens storhed, universets ubegribelige omfang... ikke at disse ting ikke kan dissekeres, analyseres, vides, det ville blot være alt andet end følelsen man ville fange... og netop følelsen er dér hvor livet leves.

Selrefererende sætninger kan være ganske underholdende, på deres egen nørdede måde... de kan være paradoksale som Kreteren Epimenides': "Alle Kretere lyver", eller bare pudsige, som f.eks: "Dene sætning har nøjagtigt tre feejl". Andre eksempler kunne være:  

"Bliver noget sludder, når sat efter sit citat", bliver noget sludder, når sat efter sit citat.

Denne sætning er falsk.

Denne sætning modsiger sig selv, eller faktisk, nej, det gør den ikke.

Adlyd ikke denne kommando.

For at "denne sætning" skal danne mening, må du se bort fra citationstegnene i "den".

Jeg er ikke den der skrev mig.

Dette er en sætning med "løg", "tomater", "salat" og "fritter med remoulade".

Jeg er jaloux på det første ord i denne sætning.

Jeg er sætningen du læser netop nu.

Denne døde sætning er min krop, men min sjæl er i live, som gnister i din hjerne.

Hej derude, er det dig der skriver mig, eller dig der læser mig?

Så længe du ikke læser mig, har det tredje ord i denne sætning ingen referent.

Er det dig der læser mig, eller en anden?

Læseren af denne sætning eksisterer kun, mens jeg bliver læst.

Hey! Har du ikke skrevet mig før, et eller andet sted?

Denn sætning er ikke selv-refererende, da 'denn' ikke er et ord.

Når du kigger væk, står jeg skrevet på spansk.

Jeg var nødt til at oversætte denne sætning til dansk, fordi jeg ikke kunne læse originalen, der var på sanskrit.

Denne sætning brugte en måned sidste år på ungarsk, men er nu oversat tilbage til dansk.

.jev enned ned esæl ud elliv ,ksiærbeH rav gnintæs enned sivH

Hvis jeg havde færdiggjort denne sætning,

Hvordan ville denne sætning være, hvis den ikke refererede til sig selv?

Hvordan ville denne sætning være, hvis π var 3?

Denne sætning ville være syv ord lang, hvis den var seks ord kortere.

Denne sætning var i datid.

På den tid du brugte på at læse denne sætning, kunne din hjerne have behandlet 76 bogstaver.

et forholdsord. Denne sætning ender i

Denne sætning indeholder kun et ualmindeligt dansk glarypf.

Denne flumbark indeholder mange nonslamspurfe danske tryf, men den overordenede misnurig kan man grypfle fra sammenhængen.

Det føles virkeligt dejligt, at have dine øjne sådan overalt på mine kurver og seriffer.

Denne sætning lider af!!! præmatur tegnsætning

Denne sætning er egentligt ikke spørgende, men ender alligevel i et spørgsmpålstegn?

Denne franske sætning er svær at oversætte til dansk: "Cette phrase en français est difficile à traduire en danois:" 

Denne sætning har ingen tegnsætning som de andre punktum

Hvis du møder denne sætning, så slet den.

Du må gerne citere mig.

Denne sætning slutter, inden du kan nå at sige


... men jeg har en distinkt fornemmelse af, at selvreference og tilbagekobling, og dets evne til at animere det livløse på alle mulige planer, nok er en sport jeg er lidt alene om at finde underholdende :o)

I april 2008, lavede jeg indlægget "Den sidste forelæsning" som jeg har bemærket er blevet linket til fra mange sider... derfor en lille update.

To måneder efter at i læste indlægget, den 25. juli 2008, tabte Randy Pauch kampen mod kræft i bugspytkirtlen, han blev 47 år gammel.

http://en.wikipedia.org/wiki/Randy_Pausch

http://download.srv.cs.cmu.edu/~pausch/

Jeg blev fanget af den gode jjbaunspieler til 4th-4th... kædebloggen der går ud på at man skal vise hvad foto man har som nummer fire i fjerde mappe på sin computer.

For mit vedkommende var nr 4 en fotomappe i sig selv... og sågar en affaldsmappe.

Jeg er bl.a. stringer for POLFOTO, og netop denne mappe var syv meget blandede billeder jeg først havde klargjort til inkludering på POLFOTO, men siden fravalgt.
En hejre vi kom fordi, på en slentretur med familien i Bernstorffparken, der var et par stykker, og de vendte demonstrativt ryggen til når man pegede på dem med et kamera... som var de bevidste om at de stod der ganske nøgne.
En sort svane snappet ved Knuthenborg, de havde svællinger - det sagkundskaben kalder svaneunger - og gemte sig egenligt i et krat, så herren på billedet lagde jeg kun mærke til da han hvæsende kom farende imod mig... var kommet lidt for tæt på staklen - så ser han lettere arrig ud, er det ikke uden årsag - billedet valgte jeg at nappe med en 300 mm, for ikke at føje spot til skade... eller svane.
En giraf der næsten er lang nok... billedet er fra samme tur som svanen ovenfor - ungerne elsker Knuthenborg, og jeg må indrømme at jeg også selv synes at der er dejligt, udenfor sæsonen.
Et billede jeg tog fra en af mine missioner til den internationale rumstation... nej... tro det eller lad være, jeg tog det faktisk fra et ganske almindeligt Finnair rutefly, i ganske ordinær marchhøjde - men i 18 mm vidvinkel udebliver effekten ikke.
En museunge der var stukket af hjemmefra - det var knægten der fandt den... den var stadig i live og ved godt helbred da billedet blev taget... billedet er fra klippeløkken granitbrud på Bornholm - Bornholm sidste uge i sæsonen kan varmt anbefales, alle turisterne er taget hjem, alle steder er stadig åbne, og med havet der varmer op, er vejret bedst på dette tidspunkt... om det er varmt nok til bortløbne museunger, er jeg mindre sikker på.
Undersiden af lavbroen ved storebælt, taget fra fyns-siden - et af de mange steder man nok ikke kommer så ofte, hvis ikke det var fordi man skulle bruge et billede... under højbroen er der i øvrigt ganske smukt lysende grønt vand... men det var desværre ikke i denne mappe :o)
Sidste billede i mappen var Uspenski-katedralen i Helsinki... havde et par forretningsmøder i Helsinki... jeg boede i Finland fra '94-'99 og har stadig en smule netværk tilbage... møderne var ikke til mere end en dags tid, men da flyet koster det samme om man er der en time eller en måned, ringede jeg til en udlejer af luksus hotellejligheder og spurgte om jeg ikke skulle skrive en artikel om hans luksusejligheder, mod at bo i en af dem i en uges tid - og det var han med på - så jeg skiftede min trælletilværelse ud for en uge, og levede som konge - så når nattelivet var blevet gjort usikkert, og hovedet var kommet på plads, blev der tid til at gå lidt rundt i alle de gamle minder... skulle i komme forbi Helsinki kan jeg, ikke overraskende, anbefale hotellejlighederne fra http://www.huoneistohotelli.com/ :o)

Og så må i tilgive mig at det blev til lidt mere end eet foto, men det var hvad der lå... og så er det min tur til at invitere fire nye potentielle bidragsydere. Det bliver;

Cathrine-Thovtrup

Smother (Thomas Rimmer)

mx2boss

og ozon12

Ingen lader til at vide det, men mange lader til at være ganske sikre på at  det er manglen på at opnå det, der er vores største samfundsmæssige problem.

Til de der vil at integration skal være et problem, må første udfordring være at få det defineret.

Vores tendens til at se verden i lige og simple årsagssammenhænge, giver os en skæv forståelse... og, hvis ikke før, begynder denne skævhed i skolen.

Vi behøver blot at se på videnskabens ikoner, og det faktum at videnskaberne i det hele taget har helte; Einstein, Newton, Edison, Darwin, Watt for nu blot at tage et tilfældigt udsnit... folk dyrker dem, og deres liv, og de dyrker idéen at disse mennesker har fundet eller opfundet givne ting, som videnskabskreationister tror de på menneskelige skabere - men sandheden er, at hvad de end har fundet eller opfundet, så har det været som en meget lille del af en udvikling, der i sig selv blot har været bidrag til den udvikling der fulgte.

Opfandt Thomas Edison glødelampen? Var det Darwin der fandt evolution via naturlig udvælgelse? Opfandt James Watt dampmaskinen? Nej, nej og endnu et nej, at de alle bidrog, i større eller mindre grad, skal dog heller ikke tages fra dem.

Det er ikke tilfældigt at der, for de fleste 'store' opdagelser, er et tæt kapløb om at komme først - at andre på samme tid i historien er kommet frem til samme opdagelse - Bell fik telefonen, Darwin den naturlige udvælgelse - men disse ting, kom som naturlige følger af det niveau af viden som samfundet havde akkumuleret på det givne tidspunkt... alene telefonen kunne med samme ret tilskrives Phillipp Reis som Elisha Gray som Antonio Meucci som Alexander Graham Bell, Gray ansøgte enddog om patent selvsamme dag som Bell... for Darwin var det også en naturlig udvikling af delt viden der førte til 'Arternes Oprindelse', et værk han måtte offentliggøre lidt hurtigere end planlagt, da Alfred Wallace var ved at komme ham i forkøbet - begge ført videre fra Jean-Baptiste Lamarck, Geoffroy Saint-Hilaire, Erasmus Darwin og Robert Grant og kogt sammen med lidt Robert Malthus, der alle hver især byggede på det der kom før, og visse af disse samtidige naturligvis også præget af at de udvekslede viden.

Jamen hvem opfandt da glødelampen, kunne man fristes til at spørge, og deri ligger fejlen... spørgsmålet er så falskt som "hvem opfandt universet?", vi holder af at kunne identificere agenter omkring os, og vi er disponerede til at formode disse agenter menneskelige... at en process eller en emergent egenskab skulle være årsag har vi sværere ved at krænge vores neuroner omkring. 

Bare for glødelampen kan man gå baglæns i et utal af retninger - konstruktioner der udgjorde belysning, og udviklede tanken om glødelampen, elementer der skulle kendes for at kunne sættes sammen til glødelampen, eller ting der skulle eksistere for at glødelampen kunne havde applikation, for eksempel... Edisons bidrag var at han havde en god vacuumpumpe, at han prøvede med 6000 forskellige kulforbindelser før han fandt en egnet og at han havde en god forretningsplan med solid finansiering, markedsføring, kontrolleret udvikling. Såvel lampen, elekticiteten og alle de komponenter der gik ind i glødelampen som teknikken var kendt og brugt. Edisons pære fra 1879 var fin nok, men da han i 1881 fik guldmedajle på den den internationale elektriske udstilling i Paris, var der 19 andre der også udstillede glødetrådspærer, og Englænderen Joseph Wilson Swan havde udstillet sin elektriske glødetrådspære 19 år tidligere i 1860... men heller ikke han kan påstås at have opfundet den... før det var kalklys - limelight - som Thomas Drummond fik æren for i 1826, omend det var Faraday der viste ham det, baseret på et kalklys som Robert Hare fik æren for i 1820 selvom dét var lavet af Goldsworthy Gurney, til at erstatte kulbuelys som Humphrey Davy fik æren for i 1811, som han byggede på gaslamper som var bygget på... hvem var det nu igen der havde set lyset, og opfundet pæren? Og hvad ville den være uden glas, strøm, dynamoer, metalproduktion eller tusinder og atter tusinder af andre faktorer?

Historien er den samme for alle andre 'store' fremskridt og opdagelser... James Watt opfandt ikke dampmaskinen, han reparerede én udviklet af Thomas Newcomen, der havde sin fra Thomas Savery der baserede sin på en opfindelse af Denis Papin, der skulle pumpe vand ud af kulminer. Dit liv udvikler sig ikke i en ret linie, så hvorfor i alverden skulle vi lære at historien har gjort det?

Se blot på motoren i din bil. Volta's elektiske glaspistol fra 1776, der skulle måle om luften var sund, er her blevet til tændrør, motorblokken der startede som stempler til at tømme kulminer for vand, karburatoren der kom fra forstøvere i parfumeflasker, gearene der kom fra benediktinernes vandmøller, som beskrevet i indlægget før dette... alle disse ting der falder sammen til en motor, som visse vil give Gottlieb Daimler æren for, som byggede en motor baseret på Nikolaus August Ottos idéer og principper, ting han fik fra Alphonse Beau de Rochas... and here we go again... sat sammen i en bil som vi giver Karl Benz æren for.

Der hvor denne fokus på enkelthændelser rammer rigtigt, er i at udviklingen ikke er blød og kontinuerlig, men som så meget andet sker i spring - alt kan føres tilbage til tidligere opdagelser, der i sig selv kan føre tilbage til tidligere opdagelser i en kaotisk kompleks sammenhæng, men der er visse punkter i den historie hvor trådene samles - opdagelser eller opfindelser der er grundlæggende for store grupper af nye opdagelser - og det er hér, det kunne være en fordel at oplyse - hér man kunne gøre viden til forståelse, og skabe den forbindelse til historien der ville gøre det nemmere for mange at forstå, ikke bare nutiden, men også fortiden og fremtiden... skabe informerede valg om, i hvilken retning man ville finde det ønskværdigt at flytte sig... fremtiden er måske svær at spå om, men også umulig ikke at påvirke i en given retning.

Biografier kan være underholdene, men er uden større betydning for det skabte - lad virkelighed og sandhed stå på egne ben, og lad viden om nøglepunkterne i udviklingen skabe en forståelsesbro over den kløft der er mellem det vi tror vi forstår, og det vi reelt forstår - skab forbindelse så vores skolebørn får en forståelse af sammenhængen, af netværket, så de ikke som blinde passagerer i en illusion om tryghed og kontrol blot ruller med - pil laurbæerne af heltene, forstå hvad de gjorde, og hvorfor.

Vores samfund bygger på teknologi vi ikke forstår, og vi kan se at når relativt store områder selv i ganske få dage mister strømforsyningen, så går samfundet i total opløsning - vores liv har vi lagt i teknologiens ikke-eksisterende hænder - og når teknologien fejler, bruger vi teknologi til at redde os ud igen - sidder du fast i elevatoren, trykker du jo bare på knappen, eller bruger mobilen - en forståelse af verden ud fra et mere grundlæggende perspektiv, ville give os kontrollen tilbage, og det ville give os en forståelse af teknologien også, men det kræver at vi bevæger os væk fra ensretning i fordummende udenadslære i lige linier og i stedet forkuserer på individuel forståelse af historiens samlingspunkter.

Det hævdes ofte at Danmark er kristent, at vi bygger på kristne værdier - at det er vores grundlag - og ikke mindst at kristendommen har givet en masse til Danmark, vi ikke ville have haft uden, men hvad ligger der reelt bag disse ord?

Er Danmark kristent? Det korte svar er 'nej'. En nation kan defineres ud fra forskellige kriterier - etnicitet, kultur, territorie, religiøsitet eller f.eks. være politisk bestemt... begreber der naturligvis overlapper i forskellig grad, på forskellige områder, men under ingen af hvilke Danmark kan siges at være kristent. Alle disse kan koges ned til at betyde to ting: 1) En gruppe individer med fællesfølelse, eller 2) en geografisk begrænset, juridisk konstruktion.

For 1) Etniciteten, kulturen, de værdier der forbinder os som danskere, vil du muligvis være tilbøjelig til blindt at repetere, repetere, repetere mantraet "danmark er jo kristent", men er din identitetsfølelse reelt kristen? Tror du på den hellige treenighed, på jesu komme, er bibelen din guide til verden - finder du din identitet i Gud og ordet?... flertallet af danskere vil svare 'nej' - mens 62% af befolkningen vil hævde at de tror på Gud, så er det for flertallet en indholdsløs, tom påstand - langt flertallet tror ikke på liv efter døden, sjælen, himlen eller synden... og kun 24% siger at de har en tro på en personlig Gud, hvor mange af disse der kan siges at have en tro på netop den Gud der beskrives i kristendommen kunne være underholdende at vide, men uden betydning for indlægget - vi er allerede nu, fremme ved at det store flertal ikke er kristne, og man kan selvsagt ikke have en definerede fællesfølelse der ikke deles af flertallet... Vi går heller ikke rundt og udbryder "Ih! hvor er vi homoseksuelle" som en definerende Dansk fællesidentitet, fordi 10% af befolkningen er homoseksuelle.

Tilbage er 2) Den geografisk begrænsede, juridiske konstrution vi kalder Danmark. Kan 'dét' være kristent? igen er svaret 'nej'. En abstrakt juridisk konstruktion kan ikke være kristen, eller religiøs i det hele taget - en juridisk konstruktion kan ikke have en tro. Det eneste der er kristent i denne sammenhæng er den politiske beslutning at vi som gruppe tvinges til at financiere en del af kirken for denne specifikke tro, at denne specifikke trosretning gives positiv særbehanding... så at Danmark skulle være kristent kan kun betragtes som sandt i betydningen at staten giver den kristne minoritet særrettigheder, der ikke gives andre minoritets- eller majoritetsgrupperinger.

Men hvad da med nationens grundlag - bygger vi på kristne værdier, og hvad har kirken reelt givet os?

For at vurdere om Danmark er bygget på kristne værdier kan vi angribe sagen fra to sider - først hvad de kristne værdier er og i hvilket omfang de er danske, dernæst hvad danske værdier er og i hvilket omfang de er kristne... Lad os starte med at se hvad kristne værdier er. Specifikt kristne værdier er i sagens natur de værdier vi finder specifikt i kristendommen og kun i ringe grad udenfor kristendommen... og allerede her, falder påstanden at Danmark skulle bygge på kristne værdier - De ti bud fra det gamle testamente, blev, ifølge mange kristne, erstattet af to bud: 1) "du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke" og 2) "du skal elske din næste som dig selv. Noget andet bud større end disse gives ikke."... Det første af disse må, omend det er samme bud vi finder i andre religioner, da blot med andre guddomme, siges at være specifikt kristent, men dansk er det, som redegjort ovenfor, ikke... tilbage står budet om næstekærlighed, og omend det også er kristent, så er det ikke specifikt kristent - det er en almenmenneskelig ting som vi finder hos alle mennesker, alle steder på kloden, uanset religion eller andet, så heller ikke her stemmer påstanden - men selv hvis påstanden skulle have været sand, så kunne man heller ikke med nogen form for rimelighed påstå at den xenofobe danske kommer fra et land der bygger på næstekærlighed.

Men lad os vende medaljen os se på hvilke værdier der ER danske, og om de kan siges at være specifikt kristne. Danskhed.net giver ikke rigtigt andet end pølsevogne, havudsigt og kaffe efter maden så for mere grundlæggende, definerende, danske værdier bliver det min påstand at vi taler om ting som demokrati og ytringsfrihed... hvor kristne kan da disse siges at være? Teokratier er autoritære, demokratier det modsatte. Ytringsfrihed og religion kan du selv søge på google - men skulle du være i tvivl kan jeg afsløre at også her taler vi om diametrale modsætninger... de kristne værdier er ikke danske, og de danske værdier - som jeg opfatter dem - er ikke kristne - tilbage står spørgsmålet om at kristendommen har givet os meget vi ikke ellers ville have haft... har den? og i givet fald hvad og hvorfor?

For Danmark specifikt, har kirken ikke rigtigt haft anden indflydelse end som politisk magtfaktor - som allieret i krigen om kronen... fra Poppo i 900-årene, over middelalderen til reformationen, var kirken et spørgsmål om magt og penge... at den danske kirke ikke rigtigt har bidraget med noget fornuftigt i danmark betyder dog ikke at kirken udenfor danmark ikke har haft stor indflydelse - også positiv inflydelse - på den udvikling vi har været, og stadig er, en del af.

Da romernes brandskatter fik imperiet til at gå i opløsning, og anarkistisk barbari bredte sig i de tidligere provinser, var kirken af reel indflydelse - det var et af de få steder der stadig var struktur og organisation. Og man forstod at udnytte denne fordel fra kirkens side.

Benediktinermunkene skar ned på bønnen, og lagde hårdt arbejde i at benytte den videnskab man kendte på dette tidspunkt, til at producere vandmøller, og mølledrevet værktøj. Man skabte vinterasser og meget andet godt - kirken omfavnede for en tid brugen af videnskab, man tog ved lære og benyttede viden fra de store civilisationer der kom før - videnskab som de finpudsede og videreudviklede baseret på viden, ikke tro, en industriel revolution i sin egen tid.

De udviklede metoder til klipning af får, der gav en utrolig god uld... den efterfølgende revolution kom fra Kina, med deres fodstyrede væv, og siden spinderokken... det troen i sig selv gav, var en fanatisk effektivitet, ikke afbrudt af morskab, underholdning eller nogle af de øvrige trosretningers hang til overflod - benediktinerne VAR effektive, og de skabte store resultater.

Da klimaændringer ødelagde den blomstrende økonomi, og pestbefængte lopper udryddede store dele af europa, var der heller ingen hjælp i troen... de overlevende brugte den velstand de døde havde bragt dem, til at lade merkantilismen komme igennem med endnu større kraft... man fik undertøj, og med det, en køb og smid væk kultur der gav gamle brugte klæder, der gav råmaterialer til papirproduktion stadig hjulpet på vej af mølleværktøj, vinpresser og hvad benediktinermunkene nu ellers havde været med til at bidrage med - ikke på nogen måde på grund af troen eller andre aspekter af kirken, end at den tilfældigvis havde organisation på et tidspunkt i historien.

Billigt papir og mangel på arbejdskraft gav bogtrykken, og spredningen af viden, og en venetiansk renæssance for de gamle grækere, og en dyrkelse af perioderne drevet af viden... fra ploven skabte kontrolleret produktion, der gav byer og alt andet vi kender til hulkortstyrede væve, folketællinger, computere og alt andet i det moderne samfund, har det været handel der har været det bærende element - kirken har blot været passager på denne båd i en periode... og udviklingen har til alle tider været drevet af viden, og på intet tidspunkt af religiøs tro... kirkens reelle magt senere har alene ligget i deres rå fysiske magt over mennesker, som allieret i krig eller truslen om samme... kirken havde politisk magt, og kirken havde penge... kirkens trang til at vise sin rigdom fik en central placering i kunsten og arkitekturen, som vi stadig kan nyde i dag, også i Danmark.

Så til påstanden at Danmark er kristent, og at vi bygger på kristne værdier - at det er vores grundlag - så er det en sandhed med kraftige modifikationer. At kristendommen har givet en masse til Danmark, vi ikke ville have haft uden, ligeså - det skal så heller ikke overskygge den indflydelse kirken, med brug af viden, har haft... og her mener jeg at såvel troende der vil promovere troen, som ateister der vil promovere viden ofte misrepræsenterer sandheden. Religiøs tro har undertrykt meget viden, og forhindret fremskridt, og religiøs tro står stadig i dag i vejen for viden og fremskridt, men kirken som institution har også drevet fremskridt med andet end religiøs tro.

Bryster er jo dejlige - bløde, pirrende, sexede, trygge... de kan kæles for, leges med og kysses... og selv dybt nede i de mest primitive afkroge af vores hjerner reagerer vi på bryster, og deres evne til at brødføde det afkom der skal bringe vores gener videre... bryster er dejlige.

De fleste vil nok medgive at vi i det daglige giver lidt mere opmærksomhed til kvindebryster end vi giver til f.eks. mænds blærehalskirtel - jeg ved hvilken af de to der giver mig selv den største fornøjelse... men det skaber samtidig en skævhed, brysterne får al omtalen når det kommer til kræft og screening, og vigtigt er det da også når der nu konstateres 3800 nye tilfælde af brystkræft om året, og 1400 dør... men kræft i blærehalskirtlen, eller prostatakræft, der ikke rigtigt nævnes, bliver trods alt registreret i 3000 nye tilfælde om året, og hvert år dør 1100 mænd af netop dette... en sygdom der er nem at teste for i en simpel blodprøve, og som er relativ nem at behandle hvis den bliver fanget i tide.

Regeringen og de danske regioner har pr 1. januar 2009 indført pakkeforløb for kræftudredning og behandling for bl.a. prostatakræft, så vi måske kan kæmpe os op fra 18. pladsen blandt de 21 europæiske lande, hvad angår kræft generelt, og op fra 21. pladsen blandt de 21 lande når det gælder prostatakræft... i gennemsnit lever 73,9% af europæerne stadig fem år efter at have fået diagnosen - i østrig, der klarer sig bedst lever hele 84,9% af de diagnosticerede stadig efter fem år, i danmark, der klarer sig markant dårligst, er tallet 47,7% - og det på trods af at de nordiske lande ellers klarer sig bedst, lige her er danmark pik og patter... eller som formanden for Dansk Selskab for klinisk Onkologi, Cai Grau, udtrykker det: "Vi er slet ikke oppe på internationalt niveau".

Hvad skal du gøre? 

Risikoen for prostatakræft stiger des ældre du bliver, så er du over 55 er det en god idé at blive undersøgt - han du familie med prostatakræft bør du få det gjort tidligere. Man mærker kun sjældent symptomer på sygdommen i dens tidlige fase, så få din almindelige læge til at nappe en blodprøve hvor der testes for PSA (Prostata Specifikt Antigen) - så er du så meget sikrere på et længere liv, og et længere sexliv.

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/prostata-kraeft.htm