Jeg blev fanget af den gode jjbaunspieler til 4th-4th... kædebloggen der går ud på at man skal vise hvad foto man har som nummer fire i fjerde mappe på sin computer.
For mit vedkommende var nr 4 en fotomappe i sig selv... og sågar en affaldsmappe.
Jeg er bl.a. stringer for POLFOTO, og netop denne mappe var syv meget blandede billeder jeg først havde klargjort til inkludering på POLFOTO, men siden fravalgt.
En hejre vi kom fordi, på en slentretur med familien i Bernstorffparken, der var et par stykker, og de vendte demonstrativt ryggen til når man pegede på dem med et kamera... som var de bevidste om at de stod der ganske nøgne.
En sort svane snappet ved Knuthenborg, de havde svællinger - det sagkundskaben kalder svaneunger - og gemte sig egenligt i et krat, så herren på billedet lagde jeg kun mærke til da han hvæsende kom farende imod mig... var kommet lidt for tæt på staklen - så ser han lettere arrig ud, er det ikke uden årsag - billedet valgte jeg at nappe med en 300 mm, for ikke at føje spot til skade... eller svane.
En giraf der næsten er lang nok... billedet er fra samme tur som svanen ovenfor - ungerne elsker Knuthenborg, og jeg må indrømme at jeg også selv synes at der er dejligt, udenfor sæsonen.
Et billede jeg tog fra en af mine missioner til den internationale rumstation... nej... tro det eller lad være, jeg tog det faktisk fra et ganske almindeligt Finnair rutefly, i ganske ordinær marchhøjde - men i 18 mm vidvinkel udebliver effekten ikke.
En museunge der var stukket af hjemmefra - det var knægten der fandt den... den var stadig i live og ved godt helbred da billedet blev taget... billedet er fra klippeløkken granitbrud på Bornholm - Bornholm sidste uge i sæsonen kan varmt anbefales, alle turisterne er taget hjem, alle steder er stadig åbne, og med havet der varmer op, er vejret bedst på dette tidspunkt... om det er varmt nok til bortløbne museunger, er jeg mindre sikker på.
Undersiden af lavbroen ved storebælt, taget fra fyns-siden - et af de mange steder man nok ikke kommer så ofte, hvis ikke det var fordi man skulle bruge et billede... under højbroen er der i øvrigt ganske smukt lysende grønt vand... men det var desværre ikke i denne mappe :o)
Sidste billede i mappen var Uspenski-katedralen i Helsinki... havde et par forretningsmøder i Helsinki... jeg boede i Finland fra '94-'99 og har stadig en smule netværk tilbage... møderne var ikke til mere end en dags tid, men da flyet koster det samme om man er der en time eller en måned, ringede jeg til en udlejer af luksus hotellejligheder og spurgte om jeg ikke skulle skrive en artikel om hans luksusejligheder, mod at bo i en af dem i en uges tid - og det var han med på - så jeg skiftede min trælletilværelse ud for en uge, og levede som konge - så når nattelivet var blevet gjort usikkert, og hovedet var kommet på plads, blev der tid til at gå lidt rundt i alle de gamle minder... skulle i komme forbi Helsinki kan jeg, ikke overraskende, anbefale hotellejlighederne fra http://www.huoneistohotelli.com/ :o)
Og så må i tilgive mig at det blev til lidt mere end eet foto, men det var hvad der lå... og så er det min tur til at invitere fire nye potentielle bidragsydere. Det bliver;
Cathrine-Thovtrup
Smother (Thomas Rimmer)
mx2boss
og ozon12
Vores tendens til at se verden i lige og simple årsagssammenhænge, giver os en skæv forståelse... og, hvis ikke før, begynder denne skævhed i skolen.
Vi behøver blot at se på videnskabens ikoner, og det faktum at videnskaberne i det hele taget har helte; Einstein, Newton, Edison, Darwin, Watt for nu blot at tage et tilfældigt udsnit... folk dyrker dem, og deres liv, og de dyrker idéen at disse mennesker har fundet eller opfundet givne ting, som videnskabskreationister tror de på menneskelige skabere - men sandheden er, at hvad de end har fundet eller opfundet, så har det været som en meget lille del af en udvikling, der i sig selv blot har været bidrag til den udvikling der fulgte.
Opfandt Thomas Edison glødelampen? Var det Darwin der fandt evolution via naturlig udvælgelse? Opfandt James Watt dampmaskinen? Nej, nej og endnu et nej, at de alle bidrog, i større eller mindre grad, skal dog heller ikke tages fra dem.
Det er ikke tilfældigt at der, for de fleste 'store' opdagelser, er et tæt kapløb om at komme først - at andre på samme tid i historien er kommet frem til samme opdagelse - Bell fik telefonen, Darwin den naturlige udvælgelse - men disse ting, kom som naturlige følger af det niveau af viden som samfundet havde akkumuleret på det givne tidspunkt... alene telefonen kunne med samme ret tilskrives Phillipp Reis som Elisha Gray som Antonio Meucci som Alexander Graham Bell, Gray ansøgte enddog om patent selvsamme dag som Bell... for Darwin var det også en naturlig udvikling af delt viden der førte til 'Arternes Oprindelse', et værk han måtte offentliggøre lidt hurtigere end planlagt, da Alfred Wallace var ved at komme ham i forkøbet - begge ført videre fra Jean-Baptiste Lamarck, Geoffroy Saint-Hilaire, Erasmus Darwin og Robert Grant og kogt sammen med lidt Robert Malthus, der alle hver især byggede på det der kom før, og visse af disse samtidige naturligvis også præget af at de udvekslede viden.
Jamen hvem opfandt da glødelampen, kunne man fristes til at spørge, og deri ligger fejlen... spørgsmålet er så falskt som "hvem opfandt universet?", vi holder af at kunne identificere agenter omkring os, og vi er disponerede til at formode disse agenter menneskelige... at en process eller en emergent egenskab skulle være årsag har vi sværere ved at krænge vores neuroner omkring.
Bare for glødelampen kan man gå baglæns i et utal af retninger - konstruktioner der udgjorde belysning, og udviklede tanken om glødelampen, elementer der skulle kendes for at kunne sættes sammen til glødelampen, eller ting der skulle eksistere for at glødelampen kunne havde applikation, for eksempel... Edisons bidrag var at han havde en god vacuumpumpe, at han prøvede med 6000 forskellige kulforbindelser før han fandt en egnet og at han havde en god forretningsplan med solid finansiering, markedsføring, kontrolleret udvikling. Såvel lampen, elekticiteten og alle de komponenter der gik ind i glødelampen som teknikken var kendt og brugt. Edisons pære fra 1879 var fin nok, men da han i 1881 fik guldmedajle på den den internationale elektriske udstilling i Paris, var der 19 andre der også udstillede glødetrådspærer, og Englænderen Joseph Wilson Swan havde udstillet sin elektriske glødetrådspære 19 år tidligere i 1860... men heller ikke han kan påstås at have opfundet den... før det var kalklys - limelight - som Thomas Drummond fik æren for i 1826, omend det var Faraday der viste ham det, baseret på et kalklys som Robert Hare fik æren for i 1820 selvom dét var lavet af Goldsworthy Gurney, til at erstatte kulbuelys som Humphrey Davy fik æren for i 1811, som han byggede på gaslamper som var bygget på... hvem var det nu igen der havde set lyset, og opfundet pæren? Og hvad ville den være uden glas, strøm, dynamoer, metalproduktion eller tusinder og atter tusinder af andre faktorer?
Historien er den samme for alle andre 'store' fremskridt og opdagelser... James Watt opfandt ikke dampmaskinen, han reparerede én udviklet af Thomas Newcomen, der havde sin fra Thomas Savery der baserede sin på en opfindelse af Denis Papin, der skulle pumpe vand ud af kulminer. Dit liv udvikler sig ikke i en ret linie, så hvorfor i alverden skulle vi lære at historien har gjort det?
Se blot på motoren i din bil. Volta's elektiske glaspistol fra 1776, der skulle måle om luften var sund, er her blevet til tændrør, motorblokken der startede som stempler til at tømme kulminer for vand, karburatoren der kom fra forstøvere i parfumeflasker, gearene der kom fra benediktinernes vandmøller, som beskrevet i indlægget før dette... alle disse ting der falder sammen til en motor, som visse vil give Gottlieb Daimler æren for, som byggede en motor baseret på Nikolaus August Ottos idéer og principper, ting han fik fra Alphonse Beau de Rochas... and here we go again... sat sammen i en bil som vi giver Karl Benz æren for.
Der hvor denne fokus på enkelthændelser rammer rigtigt, er i at udviklingen ikke er blød og kontinuerlig, men som så meget andet sker i spring - alt kan føres tilbage til tidligere opdagelser, der i sig selv kan føre tilbage til tidligere opdagelser i en kaotisk kompleks sammenhæng, men der er visse punkter i den historie hvor trådene samles - opdagelser eller opfindelser der er grundlæggende for store grupper af nye opdagelser - og det er hér, det kunne være en fordel at oplyse - hér man kunne gøre viden til forståelse, og skabe den forbindelse til historien der ville gøre det nemmere for mange at forstå, ikke bare nutiden, men også fortiden og fremtiden... skabe informerede valg om, i hvilken retning man ville finde det ønskværdigt at flytte sig... fremtiden er måske svær at spå om, men også umulig ikke at påvirke i en given retning.
Biografier kan være underholdene, men er uden større betydning for det skabte - lad virkelighed og sandhed stå på egne ben, og lad viden om nøglepunkterne i udviklingen skabe en forståelsesbro over den kløft der er mellem det vi tror vi forstår, og det vi reelt forstår - skab forbindelse så vores skolebørn får en forståelse af sammenhængen, af netværket, så de ikke som blinde passagerer i en illusion om tryghed og kontrol blot ruller med - pil laurbæerne af heltene, forstå hvad de gjorde, og hvorfor.
Vores samfund bygger på teknologi vi ikke forstår, og vi kan se at når relativt store områder selv i ganske få dage mister strømforsyningen, så går samfundet i total opløsning - vores liv har vi lagt i teknologiens ikke-eksisterende hænder - og når teknologien fejler, bruger vi teknologi til at redde os ud igen - sidder du fast i elevatoren, trykker du jo bare på knappen, eller bruger mobilen - en forståelse af verden ud fra et mere grundlæggende perspektiv, ville give os kontrollen tilbage, og det ville give os en forståelse af teknologien også, men det kræver at vi bevæger os væk fra ensretning i fordummende udenadslære i lige linier og i stedet forkuserer på individuel forståelse af historiens samlingspunkter.
