Jeg vil da bare lige vise, at jeg er i live, og at jeg kan endnu.
Nå hav det godt herude venner. Glæder mig til at se, om nogen kan huske mig endnu?

Knus alle  ( Så er ingen glemt)

Jeg vil rigtig gerne dele lidt af den oplevelse, som jeg havde sidst på eftermiddagen mandag d. 7. Marts ved Ristinge strand helt nøjagtig fra Bjørnhøj og op mod klinten. Jeg håber, at du vil kunne lide, hvad du ser ;-D

God fornøjelse

Lars Hay

Nu har jeg set Wspa reklamen en gang for meget.

Jeg finder den dybt under lavmålet, og jeg har derfor tænkt mig om. Jeg er nødt til at lade en smule galde flyde, inden det ødelægger min indre dæmning og oversvømmer mig totalt.


Dag efter dag sender Wspa sine reklamer på diverse tv-stationer, hvor de opfordrer mig til at bidrage med 50 kroner om måneden for at de skal kunne hjælpe nødlidende dyr. De viser billeder af en dansebjørneunge, af et lille æsel eller muldyr og af en bedårende hundehvalp underlagt den mest kliché-agtige vamle romantiske musik samtidig med, og de fortæller disse dyrs triste skæbner. Den ene bliver pint for at danse. En bliver slidt ihjel foran bønders redskaber og en blev reddet, mens dens søskende blev dræbt som skadedyr. Alt dette sker for at jeg skal ringe til nummeret og betale disse famøse halvtreds kroner om måneden.


Jeg har sagtens råd til at betale. Jer heller ikke ude i et ærinde, der siger, at vi ikke skal have dyrevelfærd, for selvfølgelig skal der dyrevelfærd til. Jeg har bare indset, at denne massive reklamekampagne på indtil mange flader må koste mange mange menneskers 50-krone seddel at opretholde. Vi bliver jo tæppebombet med reklamen, for at vi skal sende penge, og dét finder jeg bare så uudholdeligt. Jeg synes, at det nærmer sig tilstande, hvor organisationen er til for dens egen skyld og ikke for at gøre det, som den er startet for at gøre. Det finder jeg grimt.


Noget helt andet er, at jeg mener, reklamer og organisationer som disse er med til at skjule de virkelige problemer i vores verden, som vi står over for. Vi fører krige selv, vores eget land er og har været involveret i flere af dem på det seneste, hvor der dør i tusindvis af civile og soldater, for at fremme enten den ene eller den anden isme for mennesket, vi har mennesker, der sulter på en jord, der sagtens kunne brødføde langt flere, end vi er på nuværende, men hvor fordelingspolitikken er bestemt af hvem, der kan betale og ikke hvem, der har brug for maden, vi har en levevis, der gør, at vores verden vores jords klima ændrer sig radikalt og i et faretruende tempo, uden at vi reelt som menneskehed gør ret meget ved det netop ud fra de førnævnte profitrelaterede grunde og sygdomme og fattigdom florerer blandt de dårligst stillede 90% af klodens befolkning.


Under sådanne omstændigheder tillader en gruppe at stille sig op og råbe Vagt I Gevær overfor menneskers omgang med dyr. Lad os tage dyrene adskilt.

- Dansebjørnen, der slås for at den skal danse for mennesket, er helt og aldeles forkert i mine øjne. Bjørnen er et rovdyr, der bør være frit eller slet ikke være, og jeg kan godt forstå, at der er dem, der gerne vil sætte den fri eller afkorte dens lidelser med ef aflivning. Jeg kan ikke finde nogen former for aflad i forbindelse med, at mennesker holder bjørne i fangeskab, med mindre det er fordi de truer med at invadere de områder, hvor mennesket bor, og man så må forflytte dem, så deres adfærd ikke kolliderer med menneskets.

- Æslet eller muldyret. Jeg er ikke i stand til at se forskellen, vil jeg ærligt indrømme, men dette dyrs lidelser kan jeg godt romantisk relatere mig til. Selvfølgelig burde det være en del af flokken ude i den natur, det af Vorherre er skabt til at være i, men det er et husdyr for mennesket, og det gør ting med dets kræfter, der overstiger menneskets formåen, og dermed skaber det grundlaget for mange menneskers udkomme; Ikke at de dermed lever i overflod, som vi gør her i den vestlige verden, men de lever og kan få et udkomme, og dyret selv får til gengæld mad og beskyttelse af mennesket, der værdsætter dets arbejdskraft. Jeg kan ikke have ondt af det bytteforhold.

- Hunden er menneskets bedste ven, siges det, og i mange kulturer er det meget vigtigt at have en årvågen og skarptandet beskytter af folk, land og fæ. Hunden er derfor et nyttedyr af klasse for mennesket, og den holdes ligesom æslet for sine evner til at hjælpe. Derfor får den også del i det udbytte, der samles til alle bedste i taknemmelighed, men der sker så, at der produceres flere hunde, end der er stillinger som vagtdyr hos os mennesker, og så har vi balladen. Hunden er i bund og grund en menneskefrembagt dyreart frembragt af avl med ulve, og at have sådanne løbende løst rundt uden de har et tilhørsforhold til os mennesker, er bestemt ikke til vores bedste. At man derfor afliver de overskydende hunde eller dem, der er blevet vilde ude i naturen i nærheden af der, hvor mennesket færdes, kan jeg ikke have noget imod. De er en menneske-skabt race, og derfor mener jeg, at de også kun bør være der, hvor vi mennesker er i samhørighed med os, ikke som vilde horder udenfor vores kontrol.

Jeg tror efterhånden, at jeg har fået skrevet mig ud af den værste surhed og vrede, så her til sidst vil jeg gerne advokere for, at vi måske skulle prøve at se mere på vores verdens store og reelt meget truende problemer fremfor de surrogat-problemer, som nogle vil stopfodre os med, som de mener, vi kan fordøje fremfor de reelle farer og trusler. Vi bør hver især se at få øjnene op og se, hvad vi som enkeltperson kan gøre for i det mindste at bremse den farlige udvikling, som vi som helhed er på vej imod, og derefter må vi vælge mennesker til at lede os, der vil det samme på det store plan. Dette må være vejen frem for alle frem for at sende en ussel halvtredser til en organisation som WSPA, der alligevel bruger alle pengene på at sende åndssvage reklamer i fjernsynet.

Tak for ordet.

GYLLETANKEN gjorde opmærksom på sig selv.

Den lå lige stik vest for min hjemmebanes dør.

Havde den blot ligget på modsat himmelhvælv,

havde jeg undgået stanken, den ulækre odør.

Men i vest og med vestenvindens sikre pusten,

er en gylletank sikker på at fange opmærksomhed.

Det kan være, så huden næsten bliver helt gusten,

når den omrøres og bunden bliver til virkelighed....


Op klokken halv tolv, og jeg lå og mærkede kroppen efter, inden jeg steg ud af sengen. knæet lod ikke til at kunne mærkes. HURRA. Karin og jeg havde nogle stille tætte timer sammen, og sidenhen kom Cathrine og hendes veninde Anna til. Jeg lavede mad på skåret skinkekød med frisk ingefær, kokosmælk og jalapeno og dertil ris. Det blev virkelig delikat, og Både Anna og min ven Bjarne, der også deltog i måltidet sammen med Cathrine, roste mine evner til at finde på nyheder ikke før lavede retter i byen Humble på Langeland. Det var en ros, jeg siden tog med mig i seng langt senere som altid om natten.

MINESTRYGEREN er en gave,

når den bruges efter en krig.

Fjerner faren fra vores have,

så vi undgår en del sørgeskrig.

Er den fredens blomstermærke,

er den samtidig ondets vasal.

Den har smidt de bomber stærke,

som den rydder efter krigs kval....


Tjaaah Frankie. Dette var vidst skrevet ikke som i nutiden, men skrevet er det, og det er jo smukt at tænke på dobbelttydigheden i dette krigens og fredens instrument, ikke?


Op klokken ti. Jeg ringede til lægen, for mit knæ gjorde ondt. Jeg fik en hurtig tid halv tolv i stedet for på onsdag, og jeg mødte op. Fik en indsprøjtning med binyrebark-hormoner, og så tog jeg ud med en blomst til bedemanden, Måtte tage hjem med ondt ondt ondt i knæet. Karin lavede karbonader med perfekt kogte grøntsager og smørsauce. Jeg tog til skydning og bankede formanden min værste rival. Dejlig dag.


Jeg havde lovet mig selv ikke at sove de sidste af mine feriedage bort. Derfor stod jeg op klokken ti, da mit mobiltelefons alarm vækkede mig. Jeg havde virkelig ondt i mit knæ. Det havde drillet mere og mere i de sidste dage, selvom jeg virkelig havde holdt det i ro og skånet det for anstrengelse af betydning. Jeg ringede derfor til lægehuset for at se, om de eventuelt kunne tage mig tidligere end onsdag, hvor jeg ellers havde en tid, og det kunne de klokken halv tolv. Jeg mødte op og blev undersøgt af min læge Niels. Han fandt ud af, at det måtte være en slimsæk omkring den store sene i knæet, der lavede ballade og ordinerede en indsprøjtning med hormoner, som jeg skulle hente på apoteket. Jeg hentede ampullen, og selvom han blandede væsken med bedøvelsesvæske, gjorde det godt nok ondt at få det sprøjtet ind i knæet med den væmmeligt store nål, han havde udset sig til jobbet. Normalt bruger jeg et trick med at koncentrere mig om min ene storetå og kun mærke den, når et eller andet gør av, men det var jo på vejen derned, så jeg kunne ikke abstrahere på den måde. Det var gudskelov hurtigt overstået, og da jeg kom på benene igen, var jeg helt okay igen. Han sagde, at det måske ville komme til at gøre ondt i løbet af dagen, og jeg lover, at han fik ret!!!


Jeg kom hjem og blev smidt på sofaen, efter jeg havde humpet rundt for at hente brænde og tænde op. Jeg havde købt en blomst og havde bragt den ned til bedemandens, som jeg kender, som tak for hjælpen til min afdøde svogers bisættelse, men da det kom til hyggesnakken og samværet, måtte jeg takke af og skynde mig hjem, for det dunkede i "dyret". Karin kom hjem og pustede, og da hun så lovede mig karbonader til middagsmad, blev jeg helt varm indeni. Det er jo en af mine virkelig livretter denne simple tilberedning, og når hun laver den med perfekt kogte grøntsager, nye fine kartofler og smørsauce, kan man byde enhver til at spise med. Bjarne kom over for at berette om sin dag til mig, og han blev så, da der var nok til alle og spiste med. Det var hyggeligt.


Jeg tog til skydning, selvom det gjorde ondt i knæet. Jeg sidder jo i bestyrelsen for skydeklubben og har forpligtelser, og derfor vil jeg gerne møde op så meget som muligt. Det blev virkelig sjovt, selvom vi havde problemer med den maskine, der vender skiverne for os. Den måtte vi lige reparere, og derfor kom vi sent i gang, og så småregnede det forresten også. Alt blev dog overkommet, og jeg kom før formanden Henrik, og det betyder virkelig noget. Vi er nogenlunde lige gode eller dårlige om du vil, og derfor rivaler om at være den bedste af os. Sidste uge slog han mig efter en superskydning fra begges side med fire point, men nu bankede jeg ham med omkring tyve!! Derefter slog jeg ham igen i dart, og så var dagen fuldendt. Jeg læste en af Cathrines bøger, da jeg kom hjem, og det blev ved til sent som altid om natten.

FISEFORNEM er ordet, og jeg kender dem.

Dem, der altid sætter næsen lidt højere op.

Bare at se dem kan gøre mig aldeles slem.

Jeg går op i limningen, er ved at få en prop.

Disse overklasseduller, der træder over andre,

som om det bare var smuds på deres vej frem.

De så gennemskuelige, at jeg ikke kan klandre,

at de er, som de er, for de har intet hjertegem.

Egentlig burde det hedde fissefornem Frankras,

der skinner mere fisse end fornem frem fra dem.

Jeg vil heller ikke tro, at det er den store spas,

hvis man skal leve sammen med en FISEFORNEM!!!


Jeg stod op klokken halv elleve, efter Karin havde vækket mig blidt. Et rundstykke med smør, og så var jeg klar til sofaen og den seneste bog om Eragon og Saphira i serien Arven. Jeg læste den færdig, og i løbet af dagen lavede jeg ikke ret meget andet. Lavede nogle specielle pandekager til aften, hvor Steffen kom hjem. Tog ned til afdøde svogers hus og fik sprøjtet imod ukrudt i haven og foran huset. Sad oppe og ventede til Steffen var kommet godt hjem og havde ringet.


For mig er det en stor passion det at kunne sætte sig og læse. Jeg læser en lang række genrer, og finder udbytte i snart al skriftligt, men jeg foretrækker langt Fantasy frem for alt andet. Det er det gode imod det onde, og man kan være sikker på, at der er kræfter med i spillet, som ingen her i vores verden kan drømme om at opnå eller har. Fabelvæsener optræder ligeså logisk som skarptslebne sværd, dværge, elverfolk eller endda rigtige mennesker, og dette miks af en verden, der ligger udover vores egen, og så det helt jordnært almindelige som sult, tørst, kærlighed, frustrationer, svig og så videre er lige, hvad jeg elsker at forskyde mit sind til. Jeg læser snart sagt al den fantasy, der kommer på markedet, men den slags, der udspringer af en nutidig verden med et lille twist er især min store kærlighed. Ellers skal det gerne være de store episke dramaer gerne med heltinder i hovedrollerne. Det er nu min smag.


Jeg havde i dag den store glæde, at Steffen kom hjem for en kort bemærkning, inden han skulle tilbage til Slagelse og forhåbentlig mere høst. Han skulle deltage i et indledende møde om at være med i noget, der kaldes Horror-nights, som afholdes i Oktober på Valdemars slot på Tåsinge, og så havde han lige tid til også at komme forbi Humble og sin mor og far. Det var dejligt at kunne drage ham ind i mine arme og knuge ham, som jeg altid gør mine kære, når chancen byder sig. Jeg er ikke ret kropslig, ja faktisk holder jeg mig en del tilbage, når der skal uddeles knus/krammer, men overfor mine helt nære og kære har jeg ingen grænser og ingen lyst til at holde mig tilbage. Det var dejligt, at han kom, selvom det kun var kort.


Jeg fik sammen med Steffen sprøjtet for ukrudt rundt på min afdøde svogers grund og foran huset. Fra jeg slog det hele med buskrydderen forleden og til nu, var der på grund af regnen væltet en mængde spirer på en tre til seks centimeters længde op overalt, og disse fik nu kærligheden at føle. Jeg brugte en fuld tyve-liters sprøjtefuld opblandet gift, men så tror jeg også, at jeg er ved at få has på det, der vil spire i år. Selvfølgelig kommer det til at tage en tid, inden det hele kan blive en normal have igen, nu det har ligget brak længe, men det skal nok komme. Steffen kørte hjem, da vi havde set en film sammen, og jeg kunne gå til ro, da han havde ringet fra Slagelse, at nu lå han trygt i sengen på sit værelse som altid om natten.

GULERODSFARVEN hang bare ved

dengang i min grønne ungdoms vår.

Jeg var blevet farvet rød i idel fred

med en farve, der af vand forgår.

Men farven havde glemt at forsvinde,

og i stedet for blond, var jeg rød.

Jeg endte med at løbe, som i blinde

rundt på gymnasiet med gulerodsglød.

Det stod på i månedsvis min farvning,

da jeg ingen penge havde til reperation.

Lad dette nu være dig en simpel warning.

Skyllefarver kan medføre en komplikation....


Fredag havde jeg ikke ret mange kræfter. Først havde jeg holdt fødselsdag, og jeg havde virkelig været i ilden hele dagen med madlavning og gæster i alle mulige afskygninger samt telefonopkald. På min facebook profil fik jeg langt flere hilsener, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, og jeg havde endt dagen med at læse en bog på 500 sider, da alle var gået til ro bare for at "falde ned". Derfor var fredagen ikke min mest produktive nogensinde, og udover at sætte mig og besvare alle hilsener på facebook personligt til hver enkelt, lavede jeg ikke ret meget. Jeg gik dog i gang med tredie bind i trilogien om Eragon, og nu viser det sig, at der også kommer et bind fire.


Lørdag gik med at læse det tredie bind færdigt. Det består i virkeligheden af to bøger, så jeg fik en masse skrevne ord indenbords. Der blev også tid til virkelig at være sammen med Karin og Cathrine, og jeg nød dette mere end noget andet. For eksempel gik vi aftentur igennem den nattemørke by sammen, og jeg hyggede mig med bare at lytte til deres samtale, mens jeg gik hånd i hånd med Karin og bakkede på min pibe. Nydelse pur og ren var det for mig dette samvær. I løbet af dagen var Bjarne ovre flere gange, for han var i gang med forskellige huslige gøremål, og som belønning tog han sine pauser ovre hos os. Jeg hjalp ham ved at slå hans indkørsel med buskrydderen, og så fik jeg da også lavet lidt fornuftigt denne lørdag i min ferieuge. Natten kom, og jeg læste min bog færdig, inden jeg bare sad og spillede lidt på computer og til sidst gik i seng som altid om natten.

TREOGFYRREÅRSALDEREN kan man som mand kun nyde,

når man som jeg har et fint liv og en godt virkende krop.

Min kone, mine børn huset, kattene retfærdighed mig yde,

og jeg er endnu ikke blevet fed som en anden ulækker prop.

Jeg er stærk, som jeg aldrig var det før i min krop og hjerne.

Min sjæl er dog uændret forblevet omkring de små femten år.

Gammel nok til at erkende, at kvinden er mandens ledestjerne;

Ung nok til at mærke fryden, når det endnu engang bliver forår....


Jeg blev sunget op omkring klokken syv af Cathrine og Karin. Jeg kom op, og Cathrine havde lavet scramble eggs og brunch-pølser, som jeg for længe siden havde ønsket mig. Det smagte vidunderligt, og jeg fik en skjorte i gave af Karin oveni. Jeg gik i seng igen og sov til klokken ti, hvor Karin ringede hjem og vækkede mig. Læsning i en vidunderligt spændende lånebog fra biblioteket indtil jeg hentede Cathrine i skolen klokken et, kørte hende til lægehuset, hentede min Mor og Grethe hendes veninde ved busterminalen og tog dem med til lægehuset. Jeg gik ind til priktest sammen med Cathrine, og siden mødte hun sin Bedstemor og Grethe på parkeringspladsen, inden vi kørte hende ud til skolen igen. De skulle på hyttetur/ ryste sammen tur i hendes klasse.


Hjemme kom min brors kone og tvillingepigerne på deres cykler, da jeg kom hjem sammen med de gamle koner. Vi fik kaffe, saft og et frugtfad, for pigerne skal slanke sig, og derfor fik vi ingen kager. Karin kom hjem, Bjarne kom over, og i det hele taget var alting lidt et galehus, hvor jeg måtte ud at købe ind ind imellem osv. Jeg lavede aftensmaden, da jeg havde brug for lidt fred, og vi fik tomatsuppe og siden rødt oksekød som forleden. De gamle koner nu suppleret af min svigermor Ruth priste maden i skyhøje toner. I løbet af aftenen kom så min kones søster Charlotte, hendes mand Ken og datteren Nadine også, og jeg måtte endnu engang ud at købe ind denne gang hos min bror, hvor jeg fik en lun kringle til kaffen. En masse snak og en hulens masse telefonsamtaler, bl. a. tre gange med min søn Steffen, havde jeg i løbet af dagen, og det var med lettelse, at jeg iagttog alle gå i seng, så jeg kunne få lidt alene-tid. Jeg læste et par timer og blev grundigt træt, og så havde jeg ingen energi til som altid om natten.

Skråhue og en smart ny dior-kjole.

Dét kunne sætte manden i sving.

Også selv en af den helt gamle skole

syntes det bare var fjong kringeling.

Året 1947 og new-look tordnede ind,

efter krigens udsultede rationeringsår

Skråhuen sad over mangt en pigekind,

og dannede rammen om en kærlighedvår.....

Altså disse ubestemte ord Frankie. De giver mig hovedbrud.

Op sent, ja jeg var godt nok lige oppe for at hilse på kvinderne, men så til køjs igen. Jeg legede computer og læste lidt, og så kom Karin hjem, netop som jeg så skærgårdsdoktoren. Ren idyl. Cathtine tog veninde Sally med hjem, og jeg lavede maden til alle. Lasagne. Desuden lavede jeg en fyldig tomatsuppe til i morgen, hvor jeg vil give den som forret inden fisken, som jeg agter at købe på havnen i Bagenkop. Aftenen gik med læsning, og alt i alt blev det en stille dag her beskrevet som altid om natten.

Sprudelwasser, serpentiner og god mad

regnes for uundværligt når året runder.

Man har jo i forvejen ædt sig ganske lad,

i julens helt traditionelle festmadsunder.

Egentlig har man efterhånden festet nok,

og magasinerne for spas er ikke de store.

Alligevel giver man den så i samlet flok

et spark så året startes vel ren folklore.....


Mærkeligt at det ord skulle volde mig kvaler Frankie.


Jeg sov godt og længe, og Karin vækkede mig stille og blidt. Det var mere end dejligt. Vi sad længe ved hver vores computer, og selvom jeg prøvede med søde ord og gerning, var hun ikke til sinds at lade sig lokke til andet. Da vi begge to var på Facebook, skrev jeg til hende der og sagde, at "Min kone forstår mig ikke". Hun grinede og råbte tilbage, at jeg forstyrrede, men jeg fortsatte. Jeg fortalte hende, som var hun en anden, at min kone slet ikke var spor romantisk, og at det derfor var svært at trænge igennem til hende. Vi grinede begge to lunt, og da Skærdgårdsdoktoren, som jeg kan lide at se, var færdig, skrev jeg så, at nu måtte der andre drastiske midler i brug. Jeg gik i bad, og på vej ned af trappen råbte jeg, hun hører jo ikke forfærdeligt godt, at nu var der mulighed for at opleve noget ordentligt mandfolk renvasket, hvis hun dukkede op frisk og med bar røv på sengen, når jeg havde tørret mig. Se det forstod hun og dukkede glad op.

'

Vi blev selvfølgelig afbrudt. Folk har det med altid at dukke op, ligesom Karin og jeg "spiller ludo". Bjarne stod oppe i stuen, men vi var da kommet så langt, at vinderne var kåret, så det gjorde ikke særligt. Jeg fik sat ham med kaffe, og siden dukkede min ven Peter, der spiser som pensionær på restauranten, hvor jeg arbejder, også op. Jeg greb chancen og inviterede begge to til aftensmad klokken syv.


Cathrine kom fra skole, og så dukkede hendes søde veninde Anna også op. De skulle bage muffins, men de havde ikke ingredienserne, så udstyret med mit dankort og pinkoden forsvandt de om i supermarkedet for at fylde lagrene op. Jeg gik i gang med at klargøre til rød cuvette med halve kartofler bagt med porre, olie, hvidløg og paprika. Selve cuvetten ridsede jeg fedtet i tern på, og dryssede den med diverse klar til ovnen. Pigerne bagte imens, og vi hørte alle sange, som vi valgte på www.youtube.com efterhånden. Jeg sang med på Sys Bjerres alle mine veninder, kunne faktisk teksten for den er sjov. Vi dansede, grinede, snakkede og lavede mad og kager, og det var vidunderligt. Selvfølgelig spiste Anna også med, så det blev en hel fest.


Derefter en aften med telefon fra Steffen, han skal på session eller som det nu hedder Forsvarets dag onsdag og glædede sig. Alt i alt var det en mere end dejligt lykkelig dag i mit liv, som jeg ikke nåede at berette om som altid om natten.

Fri er den, der uden pligter

kan gå hvorhen, han vil.

Fri er den, der åbent sigter,

og dermed overgår sig selv.

Fri er de, der aldrig lod sig kue ned.

De alene kender den rigtige frihed...


Sent op og det til at aldeles mennesketomt hus, når man ikke regner mig med. Killingerne og Sille holdt mig med selskab, og klokken to kom Karin hjem fra efterskolen. Hentede Cathrine i Rudkøbing, og samtidig fik jeg både handlet og var på biblioteket. Vi tog hendes venner Thac, Sally og Ida med hjem, da de ellers skulle have ventet på bussen. Majskolber med hvidløgssmør til aftensmaden og derefter skydning. God aften med bejewelled blitz, afslapning og genvinding af formen både fysisk og psykisk. Ferien er godt i gang allerede nu her som altid om natten.

Oversvømmelse og mudderskred

tager liv rundt på vores klode

Selv i Danmark har vi ikke fred.

Vi får regn mere end af det gode.

Vejene svømmer snart i Kokkedal,

og pumper må lånes fra Haderslev.

Dog vi har jo kun en materiel kval.

Det er bedre end udlandets bekneb...


Op til middag. Jeg havde ventet længe på, at Steffen skulle komme hjem. Karin lavede smørrebrød til mig. Stille eftermiddag i familiens skød, inden jeg mødte klokken fem. En fornuftigt travl aften sammen med min kollega Ally, og derefter hjem omkring klokken elleve. Nåede at tage afsked med Steffen, inden han tog til Slagelse igen, og ventede på, at han ringede godt hjemkommen derfra.


Karin vækkede mig, lagde sig derefter på tværs i sengen med sit hovede på min mave, og der lå jeg så og kunne nusse hende i håret og småsnakke, imens jeg kom til mig selv. Da jeg kom op, havde hun smurt den lækreste mad med humus, sprængt oksebryst, som jeg havde haft med hjem i går fra buffeten og peberrods-salat, og da hun så lyset i mine øjne, overlod hun mig med det samme tallerken og bestik og gik ud for at smøre sig en mad magen til. Jeg elsker altså den kvinde!!!


Efter en meget stille eftermiddag tog jeg på arbejde klokken fem lige i tide til at være med til aftenrykket. I det sidste halve år har min kollega Ally haft problemer med sit knæ, og derfor har vi opdelt opgaverne, så jeg tager mig af modtagelse, bestillinger, drikkevarer og afrydning, mens hun serverer og servicerer. Det virker godt for os, og hun sparer bentøjet, mens jeg så må løbe en smule stærkere. Jeg gør det gerne for hende, for ærligt talt holder jeg mere af hende end man normalt gør i et kollegialt forhold. Hun er min veninde. Ally mødte tidligt ind i dag, og derfor var det mig, der lukkede og slukkede i dag, efter hun ar gået hjem. Min bror ønskede mig en god ferie og lykønskede sig selv med en hel uge, hvor han ikke skal se mig på samme tid. Jo han og jeg holder også meget af hinanden;)


Da jeg kom hjem, Karin hentede mig, fandt jeg ud af, at Steffen endnu ikke var taget af sted til jobbet ovre ved Slagelse. Jeg nåede altså lidt kvalitetstid med ham også, inden han kørte, og det gjorde mere end godt. Da han drog af, lovede han som altid at ringe, når han var vel derovre, og jeg var glad for det netop i nat, hvor det både regnede, blæste og et tordenvejr buldrede løs et eller andet sted indenfor høre- og synsvidde. Jeg spillede på computeren, indtil han ringede, og derefter kunne jeg falde ned og lade kroppen gå over i stille-mode. Jeg sad og nød livet, men jeg havde intet ord at skrive digt på, så jeg valgte at vente med som altid om natten.

Søstersolidaritet er en frase,

som tidligere blev udstødt tit.

Man så så kvinderne i en klase,

hvor intet mere var dit og mit.

Teorien var god og spændende,

men kvindens natur stod i vejen.

Forelskede sig først i mændende,

og vores blev mit, sårn er legen...


Op til middag. Karin vækkede mig endda to gange. Havde svært ved at vågne, men var klar klokken tre til jobbet. Alt skulle sættes op til fest en buffet, og det gjorde jeg så, og jeg var klar til klokken seks, hvor gæsterne var inviteret. Lutter gamle kendinge til festen, så der var god og munter stemning. Nåede hjem ligesom resten af huset gik til ro.


Godt ferien er ved at være en realitet, for den trænger jeg bare til. Det er næsten uendeligt svært at motivere mig selv til at komme i gang, men er jeg i det, er det sjovt nok alligevel. Vi startede stille ud i sofaerne hele familien i dag indtil klokken halv to, hvor de andre tre tog til Cathrines nye skole. Jeg skulle jo på arbejde, så jeg kunne ikke tage med, så jeg var godt misundelig.


Der er meget at gøre, når man kommer til en restaurant og en sal, der er sat op til at have a la carte servering i, som man så skal have lavet om til festlokaler. Egentlig nyder jeg det at slæbe borde og stole rundt og arrangere dem, så de pludselig får mening på en helt anden måde. Der skal jo ikke ret meget til at ændre udtryk fra uoverskueligt til flot, hvis man har en plan og lysten til at gøre noget ved det. Det havde jeg trods ferietrangen, og jeg fik dækket flot op til gæsterne.


Festen var for folk, jeg kender virkelig godt. Det var lutter folk, som jeg selv kan finde på at ses med i andre sammenhænge, så det var både dejligt og hyggeligt. Jeg måtte dog arbejde på at være i baggrunden, når nu det var folk, som gerne ville feste sammen med mig også, men jeg klarede at være hånden, der tager tallerkenen, når man har spist færdig og ellers ikke være synlig. Det var sjovt at se venner og kammerater feste sådan lidt udefra.


Jeg kom hjem, da klokken var næsten to. Cathrine låste op for mig. De var alle sammen ved at gå til ro, efter de havde set en gyserfilm til sent, så jeg nåede at kramme dem alle og ønske dem en god nat, inden de forsvandt. Jeg var bare så glad for dette korte men gode lille møde, og det varmede mig langt ind i sjælen. Jeg fik tændt for computeren, men jeg var alligevel for træt til at gøre noget ved Natbogen, selvom det var som altid om natten.

Spidskompetence kalder nogen det,

mens andre bare taler færdigheder.

Der er jo egentlig at lade ting ske,

som andre kalder vanskelligheder.

Nogle kan jo noget, andre undgår,

man falder næsten helt i trance.

Så let det kan se ud, når det pågår,

som er deres egen Spidskompetence.


Sov længe, og derefter nød jeg middagen sammen med Steffen. Vi skilte og ordnede min giftsprøjte(400 kroner), men så er den også så god som ny.Jeg mødte klokken tre, og i dag havde min kollega Ally fri. Vi åbnede klokken fem, og jeg havde virkelig meget at se til. Derfor er meget slidt Lars, der nåede matriklen sidst på aftenen. Stille sen aften med familien og lidt bejewelled blitz på computeren.


Jeg nød virkelig at skille og finde ud af hvad, der var galt med min 20-liters arvede rygsprøjte. Det viste sig at være den membran, der laver trykket i sprøjten, der havde små bitte revner, der ikke kunne ses, men de kunne så sandelig mærkes ned af ryggen, enden og benene, når man skal sprøjte. Et rep. kit kostede 300 plus moms, så små firehundrede kroner blev det til, inden jeg igen med en smule håndværkersnilde kunne sprøjte her og der og alle vegne. Nu er det så, jeg tænker, om man måske kan fylde sprøjten med et eller andet desinficerende middel samt måske en lugtdæmper g sprøjte det ud over alle flader i afdøde svogers hus, inden vi fortsætter med renoveringen? Måske det ville forbedre vores chancer for at komme fra det uden mén?


Jeg mødte klokken tre, og fra start af havde jeg travlt. Der skulle ryddes op efter grill torsdag, og det indebar bl.a., at alle borde, der var brugt til den indendørs buffet, skulle flyttes og andre sættes på plads igen, og da vejret artede sig, skule haven også arrangeres, så vi kunne have åbent derude samtidig med, at jeg skulle klare alle de almindelige daglige gøremål. Klokken fem åbnede vi for publikum, og så gik det ellers løs både ude og inde. Gæsterne kom i en lind strøm, så jeg hele tiden havde nok at lave uden at skulle løbe virkelig stærkt, men det gjaldt alligevel om at lade hvert skridt tælle. Dem var der faktisk mange af, for det er mange m2, der skal dækkes, og jeg var alene om at passe det hele. Det var nu også sjovt, selvom jeg skulle overkomme en del.


Det bedste var at komme hjem og vide, at nu havde jeg ikke flere pligter. Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke rigtig havde lyst til andet end at gå i computerkoma -mode, og det gjorde jeg så..!! Jeg fik dog snakket med både Karin og Cathrine, der var tilstede, mens jeg i tankerne også strejfede Steffen, der var med en kammerat med et mobil-diskotek ude at spille et job nord for Odense. Dem sendte jeg en venlig tanke, mens mine øjnes låg langsomt sænkede sig ned over de lysebrune pupiller som altid om natten.

Opstoppernæse, rødhåret og med fregner.

Fåes det på nogen måde bedre her i livet?

En skøn naturpige laver sol, når det regner,

og hendes kærlighed er evig en gang givet.

Man skal gøre sig fortjent til den slags lykke,

og man må aldrig bare tage hende for givet,

men så vil hun også endda være din krykke,

og tage med dig på turen igennem hele livet......


Forøvrigt gælder det også for mange blonde, brumetter og endda gråhårede!!


Op lige før ni hvor Karin mødte. Jeg havde en stille formiddag alene hjemme, til jeg mødte klokken elleve. Glædede mig over de fire ny kattekillinger, vi har fået. 11½ times arbejde med først et busselskab og derefter grill, men det var rart, og til grillen kom Karin, Cathrine og Steffen, der er hjemme på weekend fra sit job i Slagelse. En lang men meget tilfredsstillende dag, hvor jeg dog nu er så træt, at jeg ikke orker at skrive mere som altid om natten.