Onsdag, 17. marts 2010 kl. 00:45 / natbog
Mindesmærket burde stå for de kvinder,
der gerne gav en trøstende barm i hast.
Dem, som man altid med glæde minder,
for hver en hyrdetime uden moralballast.
De kvinder, som man i sit hjerte gemmer,
som man altid vil hæge om hvis smil er rent,
dem for hvem soldaten risikerer sine lemmer,
dem, der bevares i hjertets kammer evigt fint.....
Op klokken elleve. Jeg var lad indtil tolv, og så kom Leif min ven. Solgte nogle sække brænde, og siden kørte jeg på genbrugspladsen med en masse affald. Jeg tog på turné, for alene hjemme var for kedeligt. Jeg besøgte min svigerinde, der havde været til eksamen som sosu og scoret ti. Jeg tog blomster med. For anden gang på to dage pizza,UHMMM, og hjem til Karin. Hun gik i seng, og jeg fik besøg af min ven Peter.
Det var godt nok dejligt at få ryddet ud og få kørt affaldet på genbrugspladsen. Jeg havde en svingende trailerfuld, og det tog en hel del tid at få alt lagt i rette container. Den slags skal jo gøres ordentligt. Svend pladsmanden hjalp med ord og gerning.
Jeg tog til Rudkøbing for at besøge min svigerinde Charlotte og ønske hende tillykke med hendes ti-tal i den næst sidste eksamen som social og sundhedshjælper, og der slog jeg hovedet på en kant på vej op af trappen. Jeg fik en hovedpinepille og et glas vand, og da jeg havde sundet mig lidt, gik alting alligevel. Jeg fik overbragt blomster og lykønskninger, og til kaffen fik vi så en masse snak.
Jeg havde ikke mod på at lave aftensmad til mig selv, og Karin havde foreslået, at jeg købte lidt junk-food, så jeg tog ind forbi pizzaria i Rudkøbing. Der faldt jeg for en nummer seks pizza en surprice pizza efter pizzamandens fantasi hvis du tør, som der står i brochuren, jeg tog med hjem. Den var helt utrolig god, så det er ikke sidste gang jeg handler der. Ejheller bliver det sidste gang, jeg skriver denne føljeton som altid om natten
Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 13:13 / natbog
Jeg vågnede mange gange i løbet af natten og måtte kravle halvvejs hen over Karin for at se på hendes vækkeur, hvad klokken var. Jeg skulle op klokken seks for at kunne køre Cathrine og hendes klassekammerat Ida til Skrydstrup klokken syv. Da jeg så endelig vågnede klokken 05:422, gad jeg ikke lægge mig for endnu et kvarter, så jeg stod op, fik tøj på, gik ovenpå og lavede kaffe samt fyrede på brændeovnen, så den buldrede, inden jeg lavede mig nogle solide rugbrødsmadder, som jeg spiste alt sammen inden klokken seks, hvor de andre vågnede.
Vi kørte klokken syv, og vi nåede at komme for sent til Skrydstrup, da et færdselsuheld lukkede motorvejen, så vi sad lukket fast meget længe. Pigerne fik ringet og clearet det med mødestedet, og alt var ok. Efter at have sat dem af, kørte jeg tværs over Jylland til Ribe, hvor jeg besøgte min veninde Ellen, som gav kaffen og en masse snak. vi tog ud til hendes mand Carlos arbejde og hilste på ham, og derefter tog vi de små veje ud til kammerslusen, der holder vandet i Ribe å og Vesterhavet adskilt. Det var mere end hyggeligt. Jeg var endelig hjemme omkring klokken seks, og der havde Bjarne, som jeg ringede til undervejs, fået lavet min internetforbindelse og telefon igen. Det er godt at have en tam IT-mand som ven. Jeg måtte sove lidt inden aftensmaden, og jeg fik lokket Karin med i køjen, nu vi var alene hjemme. Det hjalp ikke så meget på det at sove, men i stedet for oplevede jeg så noget andet meget dejligt. Sovet fik jeg dog, og jeg vågnede, da Karin kom og vækkede mig og fortalte, at nu var der altså pizza. En fin aften med hende alene hjemme, hvor vi hyggede os og slappede af.. Nu er jeg endelig kommet med igen i føljetonen som altid om natten.
Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 12:52 / natbog
Modløsheden får sjældent et tag i mig.
Jeg lever for at leve ikke for at grånes.
Jeg tror modløsheden let kan klare sig,
uden mine følelser skal til den udlånes.
Modløshedens mor er det rene armod,
og faderen er de dårlige perspektiver.
Med de forældre skal der held og tålmod,
til at få livet løbet i glad fremmende iver....
Søndag var en af de dage, hvor jeg let kunne være sprunget i luften. Jeg fik det forhindret ved at stå op og tage på arbejde, selvom jeg havde lidt feber. Jeg kunne ikke holde ud at ligge der og kukkelure. Jeg havde kun et enkelt selskab på ti mennesker og derefter skulle jeg dække op til onsdag, hvorefter jeg kunne tage hjem og pleje mig selv. Det gjorde voldsomt godt, og min dag var på den måde ikke totalt spildt. Internettet strejkede fra midnat, fordi vi der gik over til ny forbindelse, og jeg orkede ikke at skulle sætte det nye modem i gang og få det gjort klar. Jeg skulle op klokken seks og køre for Cathrine, så der blev ingen som altid om natten.
