K�re Kvinder

Hyggelige samtaler

bounce@tv2.dk (napex) — Thu, 28 Jan 2010 01:05:02 +0100

Medmindre du har røget græs, eller keder dig ekstremt, så klik videre.

Jeg er så skide sød. Jeg er blevet så hammer ærlig. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg ser julelys i øjnene på de to 18-årige 2.g'ere jeg sidder og snakker med. Og for en gangs skyld, så tænker jeg ikke over, hvordan jeg hurtigst muligt kommer i en situation, hvor jeg kan pillet tøjet af en af dem (eller begge to) - jeg sidder bare og hygger mig. Der er varmt i rummet, og Christian som holder festen har god stil, i og med, at der er lidt stearinlys rundt omkring, der bliver spillet Counting Crows, REM og Kenny Logan - og ikke bare en stime elektronisk lasermusik til at dulme endorfinerne i folkets sprutbelagte sind.

Jeg hygger mig. Det er anden eller tredje gang inden for den senere tid. Jeg hygger mig bare max. Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg nyder opmærksomheden, og kan se, at de sluger hvert et ord, eller om det bare er fordi, at jeg fører seriøse oprigtige samtaler med det kvindelige køn. Det er mega rart. Og i øjeblikket tænker jeg egentlig slet ikke på, hvad de tænker om mig. De ser bare søde ud, og vi snakker bare flydende. Hende den ene er så sød, at hun er lige til at kramme. Hun har holdninger og tanker, og mange af dem er naive og idealistiske, men det er så fedt og nice at lytte til hende, fordi hun er dedikeret, velformuleret og så oprigtig. Idealisme+sød+naiv = 1. eller 2.g'er. Hun er oplyst og engageret, fordi hun tager imod sin uddannelse med kyshånd (hun har med garanti været understimuleret og frustreret i folkeskolen), og hun er idealistisk, naiv og sød fordi hun endnu ikke har dannet sig alle de negative grundholdninger som de fleste får før eller siden: Medierne er klamme, journalistikken er elendig og politikerne er handlingslammede og populistiske.

Men det er hvad det er. Hyggeligt og intet andet. De er for unge af sind i forhold til hende prinsessen, jeg går og leder efter. De er bare skidesøde, og hvis ikke det fordi jeg er sådan en kæmpe, kæmpe, kæmpe idiot til navne, så skulle jeg selvfølgelig have add'et dem på facebook. Dagen efter får jeg en uopfordret sms fra Christians kusine, som åbenbart er hende der har inviteret de to til festen om at "mine veninder synes du var lækker og mega sød tihi". Tjaaeh... smiler laang tid. Vi mænd er jo ikke anderledes end kvinder hvad det angår, vi synes også det er herre nice at blive bekræftet.

Jeg ER jo nice. Nu er jeg endda også blevet skidesød. Jeg tænker over, at alle mine ord og handlinger skal være oprigtige. Jeg gør jo det hele rigtigt.

Jeg er helt igennem klar.

For fanden, det kan ikke være så pisse svært, prinsesse du skal bare "...send mig af sted, send mig et smil, send en besked til min mobil..."

Det �jeblik, der sl�r tiden ihjel.

bounce@tv2.dk (napex) — Sat, 26 Dec 2009 20:39:39 +0100

Rockstjernen var i byen i går. Han kørte ud til sine bedste badboys, som har en af Aalborgs fedeste lejligheder midt på Boulevarden. Han vælter ind af døren. De er som altid glade for at se ham. Han giver knus og kram til drenge og piger, til højre og til venstre, til dem han kender - og dem som kender ham.

Næste rum. Hen og sige hej til Jesper. Sige hej til personen ved siden af Jesper. Jeg har set dem alle sammen før. Men hey what, hjernen har 4 sekunder til at registrere og handle - Der sidder en meget yndig, meget smuk pige, som hjerne og øjne ikke genkender (havde de dog bare). Så Rockstars lunte tænder med det samme og:

Rockstar siger: Hej! Jeg hedder Nicolai.

Yndig smuk pige, (Rockstar ikke synes han har set før) siger: Ja hej! Jeg hedder SOFIE!!!

Jesus Kristus! Lige der. I hjertet af Aalborg. For min nethinde crasher Air Force 1 med 1000 kilometer i timen ind i min hjerne, som en meteor der en gang for alle splitter moder jord i atomer. Super Rockstar bliver til Rockstar, Rockstar bliver til Nicolai, Nicolai bliver til en lille dreng, der ville ønske, at der var et hul han kunne stikke hovedet ned i, i den stupide tro, at han så var helt væk. Men der var ingen huller. Ingen skjul. Ikke engang et menneske, jeg kunne gemme mig bag.

Sofie er min ekskæreste. Det var i går d.25. præcis et år siden jeg har set hende sidst. Og d. 1. januar 2009 var sidste gang vi talte sammen. Hun havde fået længere hår. Hun var blevet endnu mere fit.

Jeg havde det, som hvis jeg var ramt af de største tømmermænd nogensinde. Det føltes som om, at mine indvolde legede stoldans, og for hvert sekund manglede der en stol, og en stakkels lever eller nyre skreg efter manglen på en plads. Men der var ikke noget at gøre. Jeg skar unægtelig en ufrivillig grimasse.

Jeg mumlede: Du har fået hår

Jeg måtte sætte alle ressourcer ind nu for at blive stående på benene.

Hun grinte selvsikkerhedens grin og fnisede sarkastisk: "Tak!"

Men jeg måtte videre. Jeg kunne ikke tabe ansigt her (selvom det føltes som om, at jeg ikke havde noget). Hils på hendes nye kæreste beordrede den sidste ædruelige hjernecelle.

"Hej Thomas!" sagde jeg højt. Som var vi gamle venner. Det var vi naturligvis overhovedet ikke. Og jeg sørgede da også for at trykke hans hånd så hårdt, at han ikke var i tvivl om, hvem der var den stærkeste alfahan i lejligheden.

Nu havde jeg hilst på alle i det her rum. Nu kunne jeg godt trække mig. Tilbage ind i stuen. Ned og sidde. Fuck Jesper! Det er fandeme normalt lige at skrive til folk, hvis man vælger at invitere deres eksting. Især når det var hende. FUCK FUCK FUCK FUCK FUCK!!!!!!!

Det her er svært at skrive. Møgsvært.

Vi slog op sidst i august 2008. Det rørte mig egentlig ikke så meget dengang. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg koncentrerede mig om så mange andre ting. Måske, og nok mere korrekt, fordi der sad en kæmpe selvsikkerhed i mit hjerte om, at hun før eller siden ville komme tilbage. FUCK!

Jeg vil ikke have hende! Jeg stoler ikke en skid på hende. Hun er ond og egoistisk af sind.

Men her og nu. Et år uden kommunikation imellem os. Så føler jeg mig totalt nøgen, når hun ser på mig. Jeg har ikke noget tøj på. Og jeg kan ikke skjule en eneste tanke eller følelse. Hun kan se alt. Hun kan se det hele.

Dét øjeblik, der slår tiden ihjel.

Hvor jeg ser, hun ser mig, som jeg ser mig selv.

Hvor jeg drømmer om, at mine 3 ord, bliver besvaret af de samme 3 ord.

Det er der, hvor tiden den stopper, hvor hjertet hopper, et slag over - og facaden den dropper.

Hvor alt, dét går i stå.

Der er hun det eneste der betyder noget.

Fuck! FUCK! FUUCK!

�rlighed: Over norm.

bounce@tv2.dk (napex) — Mon, 14 Dec 2009 02:13:45 +0100

Advarsel: Langt, mærkeligt, særligt, hudløst ærligt indlæg følger.

Fredag: Jeg står tidligt op. Hopper på flyet til København. Jeg skal til julefrokost med nogen af de bedste venner jeg nogensinde har haft. De læser alle sammen i København nu, imens jeg lige skulle udleve en drøm i Aalborg (Den beslutning får jeg virkelig revurderet i bagklogskabens ulideligt klare lys i løbet af weekenden).

Et af de bedste mennesker jeg nogensinde har mødt, FD, møder mig i lufthavnen og vi køre ind til hans skole. Han skal til et par lektioner, og jeg kan, ganske passende styrketræne i deres pumpehus imens. På vej hjem fra skolen, køre vi forbi CBS - for at kigge på damer. Resten af dagen bruger vi på at løbe en tur, og slappe af, se Band of Brothers og snakke "gamle dage" i hans lejlighed. Om aftenen tager vi så til julefrokost med drengene, og det er umådeligt hyggeligt. Jeg erkender tidligt på aftenen, at hvis jeg nægter at drikke et par øl sammen med de her drenge, så vil de blot stripse mig fast til en stol og alligevel fylde på. Så de drikker øl. Jeg drikker øl. Vi griner. Og så bliver vi primitive. Først hælder vi nogle shots ned med skål for forskellige episoder, vi har oplevet sammen. Derefter går der hulemand i den (kære kvindelige læsere - spring gerne videre til næste afsnit). Først skal der drikkes øl hurtigst, jeg taber. Så skal der lægges arm, jeg vinder. Så skal der brydes, vi ender forpustede uafgjort. Så skal der laves mærkelige ting. En imponerer med evnen til at samle shotsglas op ved at lave et vakuum med tungen, og jeg kvittere med at hælde en del brændende flydende stearin ind i munden, lade det størkne og lade det falde ud igen som et sæt tandbeskytter (Kære kvinder, i var advaret!).

Så tager vi i byen. Jeg møder hurtigt en høj og meget smuk brunette. Jeg har blot det problem med hende, at hun er 2-3 cm højere end mig. Og enten har jeg en rigtig good-hair-day, eller også synes hun mit jyske er charmerende. I hvert fald vælger hun, midt på den her bar, at tage sine tårnhøje stiletter af for at vise over for mig, at hun rent faktisk, næsten er et halvt hovede mindre end mig. Hun er bedårende. Og drengene sidder et par borde væk, som et forventningsfuldt publikum, der holder vejret før straffesparksskytten sikkert eksekverer. Så det gør jeg. Et langt lidenskabeligt kys, hvor jeg kommer så tæt på hende, at jeg kan mærke, at hendes krop er, som var den skåret ud. Og samtidig bliver jeg mindet om, hvor mange genstande jeg har indenbords, da jeg ikke helt fornemmer, at min tunge og læber følger mine kommandoer særlig præcist.

Jeg får hendes nummer og vender tilbage til vores bord. De har købt guldøl. Røvhuller. Men humøret er Congo-højt, så vi skåler og drikker ud. Vi skal videre. Til et sted, der hedder "Jazz House". Jeg synes musikken er fantastisk, og vi er alle sammen i et ekstatisk godt humør og går derfor straks i gang med at imponerer med dansetrin, selv Michael Jackson ville blive imponeret over - altså, hvis de døde lader sig imponere(sort humor slut).

Inden længe, danser jeg med en køn lyshåret pige. Hun er ikke fotomodel-materiale, men hun har været en af de pæneste piger på sit gymnasium. På det her tidspunkt, køre min hjerne på lavt niveau, og jeg har ondt i ansigtet af at smile og grine. Ret bestemt trækker hun mig med uden for. Det næste jeg husker er en taxa. Der næste jeg husker er, at de vil have mig til at fortælle hvor jeg bor. Men jeg bor jo hos FD. Jeg aner ikke hvad adressen er. Jeg prøver ringe til FD, men er virkelig dårlig til at forklare ham, hvad mit problem er. Så den bestemte lyshårede tager telefonen, får adressen, og det næste jeg husker er, at min hjerne siger "NEJNEJNEEEEJ!!!" Og mit ego, lystgen og lem siger, "MUHAHAHA!!!". Hun kaster mig ned i hans dobbeltseng, åbner for mine bukser, og tager den i munden. Så glemmer jeg alt. Det bliver tåget for mine øjne, og jeg slapper fuldstændigt af. Det er fantastisk. Og pludselig! Som ramt af måneders fortrængt fandens indvoldskhed, kommer Alfahan-instinktet og vindermentalitet op i mig. Som så mange gange før, tænker jeg - Nu skal hun få noget, hun aldrig nogensinde glemmer. Så jeg river hende rundt, flår hendes tøj af og den næste time, glemmer vi vores eget navn. Ups - navn!. Jeg fik faktisk aldrig hendes.

Så falder jeg i søvn. Da jeg vågner, har hun taget tøj på og det hele, og rusker kun i mig for at sige, at hun "altzå går nu", fordi jeg er umulig at sove ved siden af. Jeg fylder for meget. Haha! Jeg prøver lige stykke hele historien sammen i min hjerne. Og da hun flår døren op fra værelset, når jeg bare at grine højt. For FD, og en anden kammerat sover garanteret i stuen. Ganske rigtigt, jeg hører to halvkvalte "godmorgener", da hun hastigt flyver igennem stuen. Derefter høre jeg FD og vores fælles ven fnise, som to 3. klasse-unger, der i Kristendom, netop har fundet historien om Onan i bibelen.

Jeg har max ondt i hovedet. FD og jeg bruger hele dagen på at komme os. Kun afbrudt af en løbetur, vi begge fortryder.

I dag søndag. Føler jeg bare, at hele mit cølibat-projekt er gået i vasken. Men hey! Det var jo gået i stå i forvejen. Jeg har jo ikke ændret mit dystre kvindesyn det sidste halve år alligevel. Men jeg skal hjem og fortsætte med at være seriøs. Det her var en engangsforestilling.

Så sker det! Stik i mod karma og alle odds. Jeg slentrer træt og tørstig hen imod den gate, jeg skal af sted fra, da en engels stemme siger "HEJ NICOLAI!!". Min hjerne er et halvt sekund om at opfatte, at signalet er til mig. Derefter er mine øjne et halvt sekund om at lokaliserer, hvor hun er. Så bruger min fatteevne yderligere et sekund på at fatte, hvem det er. Og i de to sekunder, når min hukommelse at arbejde med 40-50 forskellige bud på, hvem fanden der kalder mig Nicolai (jeg bliver som regel tiltalt ved efternavn eller øgenavn), og så i Københavns lufthavn kl. 22 en søndag aften. Det er Anne Dal Kristensen! Den smukkeste pige, jeg gik i gymnasiet med. Jeg var dybt forelsket i hende i 1.G. Men dengang troede jeg, at piger af hendes karakter var uopnåelige - selvom jeg engang faktisk var så dum, til en gymnasiefest, at indrømme over for hende, at jeg var tabt i hende. Så gik 2.G og 3.G, hvor vi bare var venner og jeg lige pludselig fik smag for "jo flere piger, desto federe"-tingen. Så har vi skrevet sporadisk sammen på MSN siden gymnasiet.

Hun var endnu smukkere end dengang. Hun havde været ude og rejse de sidste 3 måneder. I Asien. Sej pige. Så sad vi og talte sammen i den halve time, vi ventede på flyet. Vi sad sammen og snakkede hele vejen hjem til Aalborg. Og da vi landede i Aalborg, gav jeg hende et solidt kram og hviskede "Jeg skriver til dig en af de næste par dage". Så gik hun ud til sin familie og kørte hjem. Jeg gik ud til min bil, som tilsyneladende havde glemt, at der er global opvarmning og således var frosset fuldstændig sønder og sammen. En halv time, en smadret isskraber, følelsesløse fingre og en god portion "sgu og fanden" senere, kørte jeg fra lufthavnen. På vej hjem slår det mig så, at hele min samtale med denne lille engel, udelukkende mindede om en ven/veninde samtale. Jeg var så solidt placeret i "friend-zone" som noget menneske kunne være. Det bliver jeg desværre ved med. Det ville virke absurd og mærkeligt, hvis jeg forsøgte andet. Hun har endda også en fod solidt plantet i min "friend-zone". Men jeg kunne hurtigt tackle hende ud derfra, hvis det var realistisk. Det er det ikke. Jeg går i seng nu - en time og et sært indlæg for sent. (Jeg arbejder for tiden på et indlæg om Alfahannen og piger. Men det ville ikke rigtig forme sig for mig - og indtil da, må i nøjes med de her mærkelige tanketorsk-indlæg - Men hey, jeg skriver jo for mig, ikke for jer. Selv om jeg må erkende, at jeg nyder jeres kommentarer, der giver anledning til nye og vekslende tanker i mit sind) Godnat

Thoughts of a sleepless

bounce@tv2.dk (napex) — Wed, 09 Dec 2009 02:52:29 +0100

Imellem 2200 og 0200, restituerer man fysisk bedst under søvn. Imellem 0200 og 0600, restituerer man mentalt bedst under søvn. Det giver mig ca. 3 timer til at prøve at redde lidt mental restitution. Forbandede søvnløshed.

Min uge lå ellers til at blive perfekt, og endelig bringe flere svar end spørgsmål, men nej sådan skulle det ikke være. Da jeg vågnede lørdag, efter en tur i byen - havde jeg tre tlf. numre fra søde og smukke piger, jeg alle sammen skulle følge op på med henblik på date. De virkede alle sammen som super kandidater til min perfekte kæreste, da jeg mødte dem fredag aften. De var alle tre afsindig smukke. De var alle tre universitetsstuderende. De virkede alle tre begavede, både hvad angår intelligens og socialt adfærd.

Så det var en superoptimist, der vågnede lørdag formiddag, stressede ud af døren for at tage til indendørs fodbold med drengene. SMS'erne blev sendt. På banen løb supermand, spillede en pragtkamp, tilbage på tilskuerrækkerne og vente på næste kamp. Tjek telefonen. YES! TO SMS'er. En fra mor, okay. En fra en kollega, okay. Tra la la la. På banen igen! Ny kamp. Hård kamp. Bliver sparket ned, bliver skiftet ud. Telefon igen. EN SMS. Fra Stine - YES!!! Tra la la la. Skrive tilbage: "Blah blah, ja det var hyggeligt, blah blah.". SMS frem, SMS tilbage, SMS frem, SMS tilbage. Jeg keder mig gevaldigt. Jeg kunne ligeså godt skrive med en dør. Ingen sommerfugle i maven. Ingenting. "hehe ja" skriver hun så. Jeg synes selv, jeg havde sendt en der lagde op til samtale. "hehe ja" = lorteSMS. Jeg gider ikke skrive tilbage. Tilbage på banen, spille kamp igen -endnu hårdere, mere nærkamp. Yes det er fedt. Jeg koger, og vi vinder på mit enlige mål.

Vi klæder om. Vi bader. De drikker en øl, jeg drikker vand. Vi køre hjem. Vi spiller fifa. Jeg bitcher over de danske kvinder. De andre nikker, og synes jeg lyder som en homo. De forstår mig ikke. Vi er tre. Mads har en kæreste der er afsindig hot, men som stod og sov aller bagerst i køen, da der blev uddelt intelligenskvotienter - hun er til tider skræmmende dum. Jesper knepper alt der har en puls. Mig... Jeg teer mig som en fucking homo.

Senere dumper der en ny SMS ind. Fra Anja. MMMMMMMHH J Anja ville bare sige tak for i går og, at hun synes, at jeg var enormt sød og fræk, men at hun havde noget kørende med en for tiden, så det går ikke rigtigt. BLAAAAAAAAAAAH!!!

Jeg føler mig flad, men er sikker på at tredje tøs er lykkens tøs. Men da klokken er blevet 22, har jeg stadigvæk ikke hørt fra hende. Og i dag, fire dage senere har jeg heller ikke hørt fra hende.

Men jeg giver aldrig op. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har løbet flere maratons, gået 50 km march og besteget Mont Blanc i, hvad der formentlig er en dansk rekordtid. Når jeg ved hvad jeg vil, eller ved hvad jeg vil have, så går jeg efter det.

Hmm... Så slår det mig - jeg ved måske ikke hvad jeg vil have. Jo, gu gør jeg så.

Hun er: imellem 18-25. Hun studerer på en længerevarende uddannelse. Hun motionerer flere gange om ugen. Hun ser knaldgodt ud. Hun er krævende, fordi hun ved, at hendes bambi-øjne og filmstjerne smil kan få det meste. Hun er sød. Sød overfor sine veninder og de mennesker hun omgås. Hun bor i en lille lejlighed centralt i Aalborg. Hun hader, at jeg køre mountainbike søndag morgen i stedet for at ligge og stene med hende, men hun elsker det alligevel, for hun vidste hvad hun gik ind til - en moderne actionman og alfahan. Hmm... Og så er hun dybt interesseret i et eller andet. Film, eller bøger, eller sin uddannelse, eller noget helt andet... Når hun fortæller mig om det, så smelter jeg totalt. Bliver fascineret af hendes fascination. Af hendes individ. Hun elsker at ligge i ske. Og når jeg går sur eller stresset i seng - så finder hun sig i at være ydre ske, og så bløder jeg op. Og så snakker vi. I timer. Når der er mørkt og vi ligger i samme seng, eller i telefon, alt den tid, hvor jeg er ude og rejse med mit arbejde. Hun fortæller mig, når hun er ked af det, og en gang imellem græder hun over ting jeg ikke forstår. Som den moderne mand, siger jeg naturligvis bare, "ja jeg forstår dig" og ikke mere. Mine forældre elsker, at jeg er sammen med en, så intelligent. Mine venner misunder mig, at jeg er sammen med en, så hot.

Og jeg var gået i seng nu. For lang tid siden, sammen med hende. Så havde jeg brokket mig over, at jeg har forstuvet min ene tå, og at jeg derfor ikke har været ude og løbe i dag. Hun havde smilet, sagt: "tosse", og så havde jeg alligevel fået motion i et par timer. Så havde vi ligget og ævlet lidt, om at vi burde have sovet for længst, fordi vi snart skal op.

(Jeg skal seriøst snart i seng, så den vågne drøm bliver til den sovende - der er nemlig billeder og lyd med)

-----------

I morgen skal jeg derud igen. I den mørke dagligdag, hvor hun går og kigger på julegaver et eller andet sært sted, jeg ikke ved hvor er.

Jeg er den eneste, jeg nogensinde har kendt, der blankt har erkendt, at jeg desperat leder efter en kæreste. Men hey! Jeg har altid erkendt mine mål over for min omgangskreds, og jeg har nået dem alle sammen. Det er derfor de respekterer mig, måske endda derfor, de ser en smule op til mig. De tør ikke være ærlige om deres følelser og mål, i frygt for at tabe ansigt eller blive til grin. Men jeg er kold.

Jeg tror, at det var Benjamin Franklin der sagde:

All mankind is divided into three classes: those that are immovable, those that are movable, and those that move.

Jeg ved, hvem jeg er. Hvem er du?

Jeg er f�dt alt, alt for sent.

bounce@tv2.dk (napex) — Sat, 28 Nov 2009 16:06:59 +0100

Den verden jeg er født ind i, er så klam, at jeg brækker mig. Jeg er født et halvt århundrede for sent. Jeg høre til i tidsalderen, hvor en flot fyr, var en mand i god form, med sideskilding, højtsiddende cowboybukser og et glimt i øjet. Hvor første date var en biograftur, og hvor første knald var helt vildt grænseoverskridende.

Det er så frustrerende, og jeg føler mig kvalt i synet af make-up og bruncreme, og folk der som mig bruger millioner på et fake udseende.

Sidste weekend kørte jeg en kammerats kæreste hjem fra byen, da vi så når frem til hendes lejlighed, spørger hun om jeg vil tilbringe natten sammen med hende.

I går er jeg i byen med en anden kammerat, hvor vi så møder hende han har noget kørende med for tiden. Og da min kammerat er på toillettet i 30 sekunder, lægger hun op til, at hun egentlig gerne for resten liiiiige vil skifte ham ud med mig.

Jeg brækker mig.

Hvor er de ægte prinsesser?! Hvor er det jeg skal gå hen? Er de i et andet land? Eller gemmer de sig?

Hun skal være smuk i mine øjne. Hun skal være begavet, og så skal hun have et sundt menneskesyn. Hun skal være dygtig socialt, og så ville det være ekstra plus, hvis hun selv går op i sin karriere, eller har nogen fængslende fritidsinteresser.

Det er det eneste jeg beder om. Den ene perle, der kan ændre mit mørke negative syn på hele den kvindelige race. For jeg erkender behovet. Det ligger dybt i os alle. Vi vil gerne have en, vi kan dele noget med.

Men jeg spiller lotto igen i aften. Min form for lotto er bare anderledes. Lottospillere bliver ikke skuffet, hvis de ikke vinder, det er de vant til. Jeg bliver egentlig heller ikke skuffet, hvis jeg ikke vinder - det forventer jeg ikke. Men jeg forventer ikke at tabe så stort, at der hver eneste aften ude, bliver lagt et gram ekstra grund til at foragte kvinder.

Den her blog bliver fed for andre end mig, når prinsessen en dag rammer mig med 250 km/t.

I change shapes, just to hide in this place.

bounce@tv2.dk (napex) — Fri, 27 Nov 2009 20:09:41 +0100

But I'm still, I'm still an animal.

Fra Miike Snow's sang "Animal" - hør den. http://www.youtube.com/watch?v=niKT-kJfUz4

Det er fredag. Hunting-night. De første 3 venner har meldt, at de gerne vil i byen med mig i aften. Hvorfor? Fordi de ved, at der vil være damer involveret, når jeg ruller mig ud. Selvom, jeg godt ved, at de for dem selv synes jeg er blevet røvkedelig og nedern, nu hvor jeg hverken drikker eller er særlig aggressiv, når det kommer til at rive tøser med hjem.

Men jeg skal prøve noget nyt i mit projekt "Kvinder". Igen i aften, vil jeg klæde mig anderledes, sætte håret anderledes, og opføre mig anderledes - end jeg plejer. Jeg vil skifte karakter. For hvad nu hvis det er min karakters skyld, at jeg kun møder skøger og bitches? Jeg har været ham i hugo boss-jakkesættet på det trendy sted - det var ingen succes. Jeg kunne ikke udstå de snobbede tøser, der må leve i et dårligt mix af overforbrug og underskud. Jeg har været totalt mainstream, og set ud ligesom alle de andre. Det var heller ingen succes - det eneste det kastede af sig, var forvirrede gymnasiepiger. Så har jeg prøvet prettyboy-looket, med pokémon hår, nedringet t-shirt, synlige björn borg underbukser og grimme sko. Det var super fiasko, og var helt klart den aften jeg mødte suverænt flest overfladiske barbiedukker.

I aften skal jeg være selvfed. Rigtig selvfed. Mit garn er blevet lagt helt slikket tilbage, en løs t-shirt med relativt korte ærmer vil afsløre min veltrænede krop, og et par diesel-bukser med et diskret hugo boss bælte og et stort Tissot-ur vil give det en smule kant.

Men jeg skal prøvet noget andet i aften - de andre aftener har jeg, ladet min personlighed følge min karakters udseende. Jakkesæt = snobbet og begavet. Mainstream = ligesom alle andre. Prettyboy = dum og overfladisk. I aften vil jeg prøve at bruge min egen personlighed i det her anderledes ydre. Det vil jeg så gøre de næste 3 aftener.

Og det er en skidegod idé! FORDI, når jeg så mærker, at frk. X gennemskuer mit cover - så har hun på enormt kort tid vist at leve op til en kæmpestor del af de minimumskrav, som jeg har til den eneste ene, der skal forandre hele mit syn på "dem fra venus". Hvis hun kan gennemskue mit cover, så beviser hun ikke alene, at hun er begavet - hun beviser også, at hun er socialt skarp. De ting finder jeg noget nær aldrig hos de kvinder jeg møder (Ja, jeg ved godt at Jomfru Ane Gade, nok er et skidt sted at lede, men for helvede jeg kan jo ikke melde mig til et yoga-hold for at møde kvinder... hmm eller kan jeg?)

Anyways. Nu vil jeg drible i bad osv. og inden længe drible ud i det usikre natteliv. Men ingen alkohol, og ingen sex. I morgen vil jeg så skrive et indlæg om, hvor deprimerende dumme, intetsigende, røvkedelige og umoralske de tøser jeg har mødt, har været.

M�nd der hader kvinder. Og kvinder der HADER m�nd.

bounce@tv2.dk (napex) — Wed, 25 Nov 2009 22:14:23 +0100

"Alle mænd er nogle svin". Den har hver eneste myndige danske mand lagt øre til mindst én gang i sit korte liv.

Hvorfor? Fordi mænd af og til manipulerer, for at opnå noget fra kvinder. Jvf. de fleste kvinder handler det om mænds ustyrlige trang til sex.

Men kære kvinder, er i sikre? Har i læst Nancy Fridays: "My secret garden"?

Okay ikke? Men jeg vil gerne give jer en lille smule medhold. Af og til har mænd talt usandt og pyntet på tingene, udelukkende for at rive jer med hjem på lagenerne. Er det så slemt? Og når de ikke ringer dagen efter, er de så nogle svin, eller er i snotnaive?

I øvrigt, har jeg selv manipuleret, forført, charmeret eller hvad i kalder det. Rigtig rigtig mange gange. Fordi jeg er et sexhungrende monster: NEJ! For mig er det fysiske 5 % af det. Resten er ren og skær pleje af ego, omdømme og værdi.

Sidst jeg knaldede og drak alkohol var i august 2009. Siden da har jeg ikke rørt hverken sex eller alkohol (pånær sex, hvor jeg én enkelt gang er faldet i). Ellers har jeg levet i ren og skær cølibat og ædruskab i nu 4 måneder.

Det er mit forsøg på at ændre mit syn på kvinder. På at se dem som andet end en konkurrence og en leg. Før mit lange eventyr af engangsknald og tilfældige tøser, havde jeg en kæreste som, så mange andre kvinder var helt igennem ond.

Jeg har prøvet at beskrive mandens bevæggrunde, for hvorfor han agerer som han gør - og dem forstår jeg. Men jeg forstår ikke kvindens. Kvinder er mere onde end mænd. Mænd sårer, fordi de er en smule dumme og uforsigtige. Kvinder sårer for at sårer, som om, at det tilfredsstiller dem.

Anyways - som sagt lever jeg i cølibat nu. For at vente på at møde den ene kvinde, der skal ændre mit mørke negative kvindesyn. Men hver gang jeg møder nye kvinder, bliver jeg blot bekræftet i mine nuværende opfattelser og holdninger. F.eks. sidste lørdag, hvor jeg møder 3 forskellige kvinder på et diskotek, 1 som vil være sammen med mig for at gøre sin nuværende kæreste jaloux, 1 som kommer direkte op til mig og invitere mig hjem, og da jeg takker nej, spørger hun bare min kammerat. Og så den sidste, som var den værste. En kammerats veninde, der gerne vil have mig til at køre mig og hende hjem til hende, så vi kunne "sove" sammen. Hvad fanden sker der?

Men nåårh nej, mænd er jo de sexhungrende maskiner uden følelser. NEJ.

Kære kvinder, jeg forstår jer ikke.

This is it.

bounce@tv2.dk (napex) — Tue, 24 Nov 2009 22:45:56 +0100

Det her er min blog.

Den er min udtryksform og mit rum. Den er lavet for mig, af mig. Jeg er eliteidrætsudøver, og får jævnligt massage for at pleje mine muskler - men min hjerne og mit sind skal klare sig selv. Det her er hjernemassage.

Det er her, at jeg kan få lov at udtrykke mig, ligegyldigt, hvor sært eller afvigende det må være. Det vil være muligt at kommenterer, alt hvad jeg skriver, og noget af det folk kommenterer vil jeg bruge.

Nårh jo, så handler den om kvinder. Kvinder, kvinder og kvinder. Det jeg oplever, de tanker jeg gør mig, og alt det jeg ikke forstår.

Velkommen til, det her er ikke shit for at sælge, du må bestem' selv, vil du hade eller elsk' det?

This is it.