Onsdag, 3. juni 2009 kl. 12:53 / cykling, dennis ritter, go morgen danmark, rolf sørensen, tour de france, tv 2

Den hvide muskel er blevet frelst!

9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hej alle i Blog-land!

Så er det blevet tid til at vende næsen mod Danmark efter et par ganske nervepirrende dage. Rolf og Ritter er draget mod nye udfordringer i Schweiz og skal frem til fredag skyde de sidste afsnit af "Rolf og Ritter på Tour", hvor de kører de sværeste af etaperne i årets Tour. Resultatet kan du se til juli, når Tour de France starter her på TV 2 med det benhårde hold bestående af Ritter, Rolf og Leth ved mikrofonerne i Frankrig.

Mens de altså i dette øjeblik sidder på cyklerne et eller andet sted på en bjergside i alpelandet (forstå det hvem der kan!), så sidder jeg i lufthavnen i Marseilles (hip hurra for det trådløse internet, hvem end der opfandt det!) og forsøger at få de fleste af mine kropsfunktioner til hægterne igen. Og det går egentlig meget godt taget i betragtning af, hvordan jeg havde det i går. Efter sølle 21.2 kilometer på en cykel. Godt nok gik det da (meget!) opad, men alligevel - det lyder jo ikke af meget. Men som jeg skrev i min sidste blog, så er det altså ikke at sammenligne med noget som helst, jeg tidligere har prøvet.

Og for nu lige at sætte "bedriften" i relief og få bgejstringen lidt ned på jorden, så gennemgik jeg den helt store test for forsøgsdyr og cykelryttere på Rigshospitalet et par uger inden, jeg tog afsted. Med iltmaske, blodprøver og hele baduljen. Og jeg havde et ganske middelmådigt kondital på et eller andet sted omkring de 45 (kan ikke lige huske det præcise tal). Altså hverken under eller over middel men spot on middelmådig, halvslap og halvbleg dansker. Jeg havde på det tidspunkt cyklet i 14 dage, og før det havde jeg ALDRIG siddet på en ryttercykel før. Sammenlagt trænede jeg en måned, og det er måske også lidt af en journalistisk stramning at kalde det træning, for jeg kørte vel reelt 10 gange, hvoraf de 4 i hvert fald var patetiske og kun kunne mønstre 20 kilometer på min cykelcomputer.

Min "rekord" inden jeg tog afsted var 50 kilometer. Jeg kunne nok godt have cyklet lidt længere, men der var lige noget arbejde, der kaldte fra tid til anden. Så det var altså et eller andet med at få det passet ind i en normal hverdag.

Så da jeg stod ved bunden af Mont Ventoux havde jeg altså maks kørt 50 kilometer i streg - på flad vej, var i middelmådig form og absolut ikke rutineret i brug af gear, siddestillinger osv. Men alligevel kom jeg op. Uden at stoppe. Og i en tid der nok ikke får Bjarne R til at kode mit nummer ind på den første af speed dial knapperne på hans mobil, men dog alligevel. 2 timer 11 minutter og 30 skunder for nu at være præcis. Og hvad vil jeg så sige med det? At hvis jeg kan gøre det, kan alle gøre det. Og BURDE gøre det, for det er virkelig virkelig fedt.

Hvad jeg ikke troede kunne ske er sket - jeg er blevet bidt af at sidde på en cykel iført kliksko og alt for stramme bukser udført i alt for brandfarligt materiale. Så meget at jeg nu skal købe en cykel og køre så meget, som jeg nu har tid til. Og hvis du ikke cykler, men tanken bare i et sekund har strejfet dig, så kan jeg kun sige: Kom i gang! Det er super fedt. Og det kan altså også lade sig gøre uden Rolf Sørensen ved din side.

Gå ned til din cykelhandler, køb en begynder-cykel til 5-7000,-, noget billigt cykeltøj, en hjelm og en cykelcomputer, og du er i gang. Og du vil med garanti ikke fortryde det. Slet ikke når Touren starter, og du efter Armstrong og co. har besteget bjergene på dagens etape, selv bestiger din cykel og føler du lige har nappet Alperne med vinden i håret og solskin på næsen - selvom det kun er bakken op til købmanden.

Nå, jeg bliver nødt til at smutte - skal tjekke min monsterkuffert med cykel ind. I morgen sidder jeg i redigeringen hele dagen og fredag morgen kan du se hele indslaget med Rolf, Ritter og mig på Det skaldede bjerg.

Vi ses.

Morten (ja, jeg ved godt, at jeg lyder frelst!)

Tirsdag, 2. juni 2009 kl. 21:04 / cykling, go morgen danmark, tour de france, tv 2

Den hvide muskel er på toppen!

9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Allô Allô!

Af hensyn til min almene helbredstilstand bliver dette lige en lidt kort omgang. Min arme føles som kartoffelmos, min ben som en år-gammel karklud, der er blevet kogt og vredet til ukendelighed, og mit hoved føles som en spærreballon, der er ved at vriste sig fri af sit tøjer. Med andre ord - jeg er lidt medtaget.

Nå, nok brok og krukkeri. Faktum er, at jeg lever - så meget man nu kan efter 21.2 kilometer skaldet bjerg i fuldt solskin, ingen vind og 2333 afbrændte kalorier. Det er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet - og nok også det hårdeste, jeg nogensinde kommer til at prøve. Her gik man og troede, at man var en helt bare fordi, man havde løbet et par Eremitageløb og kæmpet sig igennem et halvmarathon. Glem det. Der er ingen sammenligning overhovedet.

Hvis ikke jeg havde det i forvejen, så har jeg i hvert fald fået respekt af en anden verden for de mænd, der hver eneste juli bruger tre uger på at køre Tour de France. Jo, jeg kørte hele vejen. Jeg stoppede ikke. Jeg brugte 2 timer, 11 minutter og 30 sekunder på at køre op ad Mont Ventoux. Men jeg gjorde intet andet. Jeg havde ikke kørt 19 etaper før denne. Jeg havde ikke kørt 190 kilometer inklusive tre bjerge, før jeg begyndte på opstigningen til Mont Ventoux. Og jeg blev kørt frem til foden af bjerget. Sammenlign så lige min tid med den hurtigste kørt i Tour de France - 56 minutter! Det er vanvid. Men omvendt er det også noget af det vildeste, jeg nogensinde har prøvet... Nej... Det ER det vildeste. Jeg måtte både knibe en tåre og mig selv i armen, da jeg krydsede målstregen. Ja, det lyder både ynkeligt og patetisk, men man føler det virkelig som om, at man har vundet sejren over alle sejre. Selvom man bare har slingret sig op i et tempo, der nærmer sig gang.

Jeg bliver nødt til at slutte nu. Mine baller er ved at falde af. Du kan se hele turen op ad Mont Ventoux med Rolf, Ritter og mig på fredag i Go' morgen Danmark. I morgen tidligt klokken 06.30 kan du se lidt flere billeder, når jeg forhåbentligt er vågen nok til at Skype hjem til studiet.

Vi ses i fjerneren - AV!

Morten - aka Den hvide muskel.

Mandag, 1. juni 2009 kl. 12:00 / cykling, go morgen danmark, tour de france, tv 2

Den skaldede hævner

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Klokken er 11.47, og jeg sidder i gate A6 i Købehavns Lufthavn. På vej til mit livs udfordring – og ydmygelse! Om mindre end 24 timer skal jeg kæmpe mig op ad 21.2 kilometers ren totur af et bjerg. Det skaldede. Det legendariske. Mont Ventoux. Bjerget hvor Richard Virenque, Marco Pantani og Eddy Merckx har høstet store triumfer. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kommer til at høste – andet end et par sammenklappede lunger.

Det bliver i øvrigt lige en kort blog – flyet letter om lidt.

Gisp. Har lige opdaget, at halvdelen af passagererne er iført røde trøjer med Post Danmark logo og en cykel påtrykt som logo. O ve o rædsel! Tror dælme, at jeg skal flyve til Frankrig med noget der ligner det danske ungdomslandshold. Det kan vel ikke blive mere patetisk. De skal cykle Mont Ventoux. Jeg skal cykle Mont Ventoux. Gad vide om der er en side af vejen, der er forbeholdt folk, der kører i et tempo lige umiddelbart inden stilstand. Sådan lidt ligesom der er på rulletrapperne i Londons undergrund. Hvor man går til venstre og står til højre.

Jeg fik en SMS fra Dennis Ritter i går. Han og Rolf Sørensen er taget til Frankrig i torsdags og har allerede kørt de første fire bjerge. Eftersigende er Rolf skarp. Og Dennis er ved at køre sig i form. Jeg går ned. Helt ned. Egentlig var det meningen, at jeg skulle have kørt min sidste træningstur i går, men pga. af relativt heftige tømmermænd bestod min sidste kraftanstrengelse af æg og bacon til morgenmad og resten af dagen på sofaen. Til gengæld så jeg lidt af enkeltstarten i Giro d’Italia. Det er vel også en slags træning.

Nå – jeg skal ombord. Tænk hvis jeg kommer til at sidde ved siden af en dem fra landsholdet. Hvad small talker man om? Voksning vs. skraber vs. ladyshaver? Og jeg der ikke engang har barberet ben. Til gengæld skal jeg køre på den samme cykel som Lance Armstrong kører på. Den koster ca. 60.000,-. Jeg går i hvert fald ikke ned på udstyret. Som det eneste.

Almen rædsel og frygt - Morten