Onsdag, 25. januar 2012 kl. 09:10 / facebook, politi, sociale medier, twitter
Skal du være ven med politiet?
17 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Politiet er langt om længe kommet med på Facebook-moden og har derfor oprettet en ny profil i dag
Indtil videre har det danske politi været tilbageholdende med brugen af sociale medier, men det er slut nu.
I dag har Rigspolitiet netop oprettet en ny profil på Facebook for bedre at kunne interagere med borgerne.
Inden længe har Nordsjællands politi planer om at følge trop med en ny profil, og hos Københavns Politi vil man åbne en Twitter-profil indenfor den næste måned.
De tre nyskabelser skal ses som pilotprojekter, hvor politiet vil samle erfaring i prøveperioden, inden brugen af sociale medier bliver bredt ud til øvrige afdelinger.
Dermed følger man i hælene på svensk politi, hvor man med stor succes er aktive på de sociale medier. I Sverige er 19 politidistrikter aktive på mindst et socialt medie, og meldingen fra nabolandet er, at det især gavner det lokale politi, når borgerne kommer med oplysninger.
Vil møde folket
Men hvad er det egentlig det danske politi vil bruge Facebook til?
Ifølge Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, så er det naturligvis for at skabe en borgerinddragelse, hvor man kan kommunikere med især de yngre borgere, som i særdeleshed bruger de sociale medier.
"Det vigtige for os er at vise, at politiet evner at følge med, og at vi benytter de kommunikationskanaler, som borgerne gør. Ser vi på de 18-39-årige danskere, har 86 procent af dem en Facebook-profil, så selv om man som myndighed har en række bekymringer, er det indlysende, at vi bliver nødt til at være til stede og møde folk, hvor de er," siger Jens Gregersen til Berlingske Tidende.
Ingen anmeldelser eller alarmer
Den nye Facebook-profil skal ikke bruges til at indgive anmeldelser, alarmere politiet ved igangværende kriminalitet eller give tip som f.eks. hvis man har set en spritbilist. Det vil medføre konstant overvågning på siden, og det er ikke meningen.
Det kunne også medføre en risiko for at viderebringe personfølsomme oplysninger, eller at politiet ikke kan verificere oplysninger, hvis det eksempelvis kommer fra en falsk profil.
I stedet er det politiets mission at udbrede kendskabet til politiets arbejde og øge opmærksomheden på blandt andet indbrudssikring, forklarer Jens Gregersen, der har et mål om 15.000 "likes" i prøveperioden.Skal du være ven med politiet, eller tør du ikke af frygt for at blive "overvåget"?

17 kommentarer
Kommunerne eller SKAT kunne måske også bruge tricket? :)
Ifølge P4 bliver den oprettet i løbet af dagen.
challenge accepted
Hvis man derimod går ind på www.politi.dk, og klikker på den nyeste nyhed, så får man et link til http://www.facebook.com/politidk
Jeg gider ikke envejskommunikation, at det kun er dem der kan slå op, og så kan vi allernådigst få "lov" at kommentere på det :/
Link til dem, der gerne vil se hvad det er...
http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/pol...
Umiddelbart enig i, at det er ærgerligt at man ikke "selvstændigt" kan slå noget op på deres væg - det kommer måske. Problemet er nok, at der vil være en del usaglige indlæg fra dem, som ikke har noget konstruktivt (kritik, foreslå eller ros) at tilføje.
Bliver interessant at se hvordan det udvikler sig.
kerrylia jeg er ikke helt med på hvad du mener med "dikterer og med deres egne love "? Magten i Danmark er tredelt, hvor politiet er den udøvende (nogen bil påstå at magten er firedelt - medierne er den fjerde) og folketinget er den LOVGIVENDE.
"Hvorfor skal man med et firma der i den grad direkte dikterer og med deres egne love hvordan de vil ha at borgerne skal leve.....nej tak !"
Det var dog lige godt den værste gang sludder jeg længe har hørt / set herinde?? Jeg må gætte på enhedslisten kerrylia?, som i deres parti program stemmer for en nedlæggelse af politi og forsvar!?
Personligt vil jeg ikke melde mig ind i gruppen, men kerrylia's kommentar er da lige godt hovedrystende?!
Indlægget er lukket for flere kommentarer.