
Så er ferien ved at være tilende - åha, sådan 8 dage går hurtigt. Vi har haft det rigtig dejligt, og oplevet lidt af hvert.
Desværre var Burj Khalifa lukket på grund af "vedligeholdelse" - det har nu været lukket en del gange siden åbningen for ganske kort tid siden, så måske der er en mening med, at vi ikke kom op i det.
Men i hvert fald ville vi da undersøge, OM det virkeligt var lukket, så vi tog ud til Dubai Mall, hvor indgangen til THE TOP sker. Nu, vi var der, kunne vi ligeså godt opleve centret, der har mere end 1200 butikker.
De forstår at gøre noget ud af udsmykningen: i et område kan man gå på centimetertykke tæpper, for dernæst at gå på glat marmor, og kort tid efter på blinkende glasgulve:



Verdens største candystore ligger der også, og den måtte jeg da lige se. Duften derinde var så sød og kvalm, så jeg absolut ikke havde lyst til noget, men da mange ynder at kalde mig "The Shopping Queen", kunne jeg ikke stå for denne lille indkøbsvogn i metal, der fra nu hedder "Trine's private shopping award":

Nu, vi alligevel var i centret, benyttede vi lejligheden til at besøge Dubai Aquarium - og det var virkelig en oplevelse:

Akvariet har front ud mod butiksarealerne og over 3 etager. Vandlinien er 11 meter, det indeholder 10 mio. liter vand, glasset er 75 centimeter tykt, hvilket reducerer det visuelle syn af fiskene med 20%, og der er 33.000 fisk i akvariet, herunder 300 hajer, hvoraf den største er 2½ meter lang!
Vi var ude at sejle på vandoverfladen i en glasbåd, og en biolog fortalte os forskellige ting om driften.
Herefter kom vi ind i et regnskovsmiljø, hvor der var mange akvarier med forskellige fisk, vandrotter, kongekrabber, elektriske fisk mv.




Det der med at komme på dybt vand........ fotoet, der indleder mit indlæg er taget fra et rislende vandfald i centret, og "udspringerne" kaster sig jo nærmest i vandet.... Sådan et ufrivilligt "hovedudspring" følte vi også, vi næsten kom ud for torsdag aften.
Forhistorien er den, at sidste år, da vi var hernede, købte vi et par små ægte tæpper med hjem til min mor. Dem blev hun så glad for, så hun i år gerne ville have en "løber"....... Vi vidste jo, at stedet, hvor man køber sådanne ting, er i naboemiratet, Sharjah. Vi havde bil, vi havde været der før, så hvor svært kunne det være? Okay, indrømmet, det vejkort, vi havde fået udstukket, var ret mangelfuldt, faktisk var der kun hovedvejene (de helt store) angivet med navne, resten var bare hvide streger. Nå, vi forstår jo ej heller en dyt arabisk, og de bruger såmænd også mest numre for deres veje - vel at mærke UDEN system, som f.eks. i New York, så vi mente at kunne klare os ved at "køre på skiltene".
Mørket faldt på, trafiktætheden var voldsom, og vi kørte og vi kørte. Vi VAR i Sharjah, ingen tvivl om det, men vi kunne bare ikke få øje på The Central Souq, der kendetegnes ved at ligne 2 sæt kæmpe togvogne og med blå tag.
På et tidspunkt var vi nok dybt inde i provinsen, for det var lutter lave bygninger med autoværksteder af tvivlsom karakter........ vi fandt tilbage på en hovedvej, og jeg gik ind på en tankstation og spurgte om vej. Næh, gutten syntes ikke, han kendte det sted? "om jeg vidste hvilken del af emiratet, det lå i, for Sharjah er stor"......... Ehm........ næh, det vidste jeg ikke. "Kan du navngive et shoppingcenter i nærheden?", spurgte han så.......... Næh, underligt nok, måtte jeg melde pas........... "Men JO, sidste år, var der et stort PARISERHJUL lige overfor"........... "SÅ ved jeg, hvor det er", svarede han, og så fægtede han med arme og ben, alt imens jeg forsøgte at memorere: højre, venstre, to afkørsler, venstre, højre blablabla.
VI FANDT DET!!!!
Der var crowded, skal jeg love for. Og de kører totalt anarkistisk hernede, og hurtigt....... min mand var blevet lidt for "god" til at adoptere de vaner, for han tog en chance og krydsede en vej, ja, der skete ingen uheld, men de tudede og båttede............. og så kom det : WIUWIUWIUWIUWWWWWWWWWWWWW - motorcykelbetjent, blå blink og slikpinden ud!!!!!
F¤NDENS!!!! Hvem bryder sig om at blive stoppet en mørk aften af en arabisk motorcykelbetjent? IKKE OS!
Nå, men vi hastede ud af bilen, og aldrig har jeg fået fremtryllet en undskyldning SÅ hurtigt, som den aften. Han sagde, at jeg bare kunne sætte mig ind i bilen igen, men jeg sagde, at jeg gerne ville oversætte.
"Arabisk eller engelsk?" - spurgte han.
"Ehm........ engelsk, hvis det er allright" - svarede jeg.
"Okay, no problem........ kørekort, nu!"
Han fik kortet, og bad så om registreringsattest på bilen, og nu begyndte jeg at få kolde fødder...
"Det er en udlejningsbil" - svarede jeg.
"Godt, så lad mig se kontrakten", sagde han.
Oups..........
"Ehm........ den ligger på hotellet!", pippede jeg.
"OG HVORFOR GØR DEN SÅ DET", brølede han..........
"Fordi jeg lige har ryddet op i min taske"......... hold da kaje, kan I godt høre, hvor dumt det lyder, men det var altså rigtigt, og jeg ville jo ikke miste papirerne, så ja, jeg efterlod dem simpelthen på hotellet............
"Ja, det er jo så 2. overtrædelse", svarede han........
Helt ærligt, da stod mine tanker egentlig af, jeg ved ikke, hvad jeg forventede, men, det der nu kom, havde jeg i hvert fald IKKE forventet:
"Nu tager I den med ro og kører HELT roligt, og lad det ikke gentage sig - GOD WEEK-END!"............ og så lod han os skisme køre :-)
Men jeg var vist begyndt at tage redningsvest på. Det fik vi iøvrigt på, da vi skulle ud i den glasbåd. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for vandet vrimlede jo med hajer, så........
Nå, men vi fik købt et tæppe, og man kan vel sige, det er et tæppe med både historie OG forhindringer :-)
Men nu er kufferterne pakket, kl. 23.30 lokal tid (20.30 dansk tid) bliver vi kørt til lufthavnen af een af hotellets vogne, og så går turen hjemover.
Har hørt, der er lidt vådt i Danmark, så I får da lige lidt fotos af det våde element hernede fra....


Åh jo, Farang16 spurgte jo, om jeg havde set et Breitling hernede......... jeg må indrømme, det her er det nærmeste, jeg kom det:

Til gengæld kom jeg tæt på en lille dueunge, bare sådan lige pludselig:

Fortsat god week-end, Blogland :-)
/Trine
Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 16:36 / ferie

Nåh ja, ikke lige ham der - Sheiken af Dubai - han spiste vist hjemme i aftes........
Efter en god flyvning herned i lørdags, landede vi lidt over midnat, og i løbet af en halv time var vi igennem sikkerhedskontrol med beskeden: "I har været her før, rigtig godt ophold til jer".
Vi har genset nogle af de dejlige steder, fra sidste år, og nyder det i fulde drag, suger til os, MEN slapper også af. Her er varmt, idag 33 grader i skyggen, og når man er direkte i solen, er den næsten ubarmhjertig, så derfor tilbragte vi dagen i Dubai Outlet Mall, hvor man nærmest får varerne i nakken. Det var sjovt :-)
Men krisen kradser hernede, det er ganske tydeligt. Det er jo præcis et år siden, vi var her sidst, og da var det helt almindeligt at se 50-60 bygningsarbejdere igang på hver byggeplads, afhængig af størrelse naturligvis. Kraner og byggemateriel arbejdede på højtryk osv. NU............ stort set alle kraner står stille, der går måske 3-4 mand rundt og pakker byggematerialer ind, for at de ikke skal lide overlast af vind og vejr, men ellers arbejdes der ikke. Det er trist at se de store mastodontbygninger stå hen som rene "ghosts". Især i disse dage, hvor varmedisen hænger som en dyne over byen, så man kun ser de halvtopførte bygningers konturer, og så de stillestående kraner på toppen af dem.
Jeg frygter, at hvis de ikke snart kommer igang hernede igen, må de om ganske få år rive bygningerne ned, uden at de nogensinde bliver gjort færdige.
Sidste år, så vi meget, meget få arabiske mænd i traditionel klædedragt på gaderne - nu er her mange. Vi så et ganske fåtal af kvinder med slør, men ingen med Burka sidste år. Også nu er der mange af dem på gaderne. Jeg tror det skal ses i lyset af, at de har reduceret antallet af tjenestefolk, og derfor selv må ud og udføre nogle af dagligdagens fornødenheder. De rige, arabiske forretningsmænd så vi på bagsædet af deres biler, der blev kørt af en chauffør. Nu kører de selv bilerne.
I aftes blev vi enige om, at vi ville spise amerikansk - så vi fik hotellets limousineservice - bare rolig, det er "kun" en Lexus, der kører os - til at transportere os ud til et flot center, WAFI, hvor der ligger en Planet Hollywood. Vi har besøgt Planet Hollywood flere steder i verden, og har altid syntes, det var noget junk i forhold til HardRock, men netop i Dubai er det rigtig god mad, de serverer. Så det skulle altså genprøves i aftes.

Vi kom tidligt, i forhold til lokal skik - klokken var kun ca. 19.15, og der var ikke et øje i restauranten, udover værtinden og en tjener. Værtinden kunne vi genkende fra sidste år, hvor vi havde en sjov oplevelse med hende, fordi hun fortalte os om deres licens til at sælge produkter lavet af svinekød.
Hun hilste på, og vi sagde, at vi ville gå en tur i centret og komme tilbage. Så var der nok mere "liv".
Da vi kom tilbage ved 20-tiden, var der stadig ikke et øje at se, men vi fik os nu plantet ved et bord, og tænkte, at der da nok snart kom flere gæster.
Vi fik en lækker menu, med gode bøffer af Angus kvæg, men........ det var nu lidt underligt, at alle de kendte sådan havde "frit udsyn" til vores bord:

Da vi forlod stedet kl. 21.45, var der ikke kommet et øje........... vi havde restauranten helt for os selv. Bekymrende!!! For maden, der serveres, er som sagt prima.
Okay, i forhold til, hvad vi f.eks. kan få serveret her på hotellet, der er 4* - eksempel: 300 gr. oksemørbrad med 5 hold grønt, kartofler og sauce 100 dkk. - koster maden ca. det dobbelte hos Planet Hollywood. Ikke desto mindre, var der fuldt hus der sidste år - nu er det helt tomt. Mit bedste gæt er, at til sommer eksisterer stedet ikke længere i Dubai City.
Nå, men idag skulle vi have vores lille dyt. Vi valgte kun at leje en lille compact bil, da vi kun er to og det er så langt lettere at komme omkring i den. Vi fik godtnok tilbudt af en taxachauffør, der kørte os fra lufthavnen, at vi kunne "leje" ham og bilen 6 timer en dag for 450 dkk. Med frie km. Det er jo tæskebilligt. Men det er også "anstrengende" at skulle smalltalke med en chauffør en hel dag, så vi har som sagt lejet en bil via en fyr, der har sit udlejningskontor på hotellet for Dollarrent.
Flink fyr, egypter. Inden vi havde indgået kontrakten, havde vi fået hans private telefonnumre her og i Egypten, "in case you drop by"........... jowjow da.
Så idag ved middagstid, skulle vi ned i lobbyen og have bilnøglerne og bilen udleveret. Han var ikke på sin plads, men vi tænkte, at han nok var på toilet........
Jow......... på en måde, var han, for pludselig stod han foran os, og jeg må sige, at for engangs skyld reagerede jeg nok lige vel rigeligt langsomt, for jeg hilste på, og han siger så noget, som jeg egentlig troede, jeg vidste hvad var, så jeg hørte kun halvt efter........ men opsnapper dog noget, og siger - lettere forbavset - om han lige ville være sød at gentage, da jeg ikke hørte ham......... Jeg nåede faktisk at se et smil på min mands mund......... men jeg ved ikke, OM jeg var ukoncentreret, eller bare "nægtede" at tro, hvad jeg hørte......
"Er det okay, at det lige varer lidt, det er bedetid?"........... og DA så jeg, hvad det var, der i første omgang havde forvirret mig........... han stod med oprullede benklæder og bare fødder........ og jeg fik bare fremstammer. "nej, det er HELT fint, bare tag dig tid".........
Og så må jeg indrømme, at jeg altså ikke er stolt af min opførsel, men jeg formentlig knækkede sammen af grin, der i lobbyens dejlige lædersofa....... og min mand lo, men vist mest af mig og min overraskende reaktion.
Jamen det er da herligt, at manden følte sig så fri i forhold til os, at han ikke lod sig kue af, at vi ventede :-))) Vi fik iøvrigt en lille snak med ham i aftes om nogle "tegninger" - og hans vurdering var: Fordi een dansker er en klovn, betyder det jo ikke, at alle danskere er det. SÅDAN.
Idag, da vi kørte på 6-sporet motorvej, havde vi en bilist ved siden af os, der gerne ville "presse". Min mand, der kørte, syntes nok, han var lidt pågående, og så er det, jeg siger: "Kør helt op på siden af ham, så skal jeg hive viskestykket af ham".......... ja, han havde jo ikke det smukke hvide klæde på, men et beduinklæde........ om hovedet altså ;oP
Ellers går det FINT, her er dejligt, vi bliver vartet op i hoved og bagdel, så det er dejligt at være her igen. Men som sagt, trist at se, hvordan krisen har påvirket landet.
God aften til jer alle :-)
/Trine

Jeps, så er det ganske vist: de danske agurker er i butikkerne, og trods årstiden, smager de faktisk af noget.
Så der skulle laves agurkesalat idag. Men noget til, skulle vi jo også have, så der blev indkøbt
- kyllinger
- kartofler
- gulerødder og
- agurker

Agurkerne snittes og drysses med fin salt, og trækker et par timer, hvorefter man kan vride overskydende væske ud af dem.
Sukker koges med vand, friskkværnet peber tilsættes, og der smages til med alm. eddike, som man nu synes, den skal være sur, agurkesalaten, altså:


Nogle gode, friske kyllinger rengøres, får et "strint" flydende margarine og krydres blot med alm. salt:

HUSK at hælde lidt vand i bakken, så der er til sovs - og efter 1½ time på grillen, så de således ud:

Mens der blev lavet skysovs, kogt kartofler og gulerødder, blev de nu halverede kyllinger sat tilbage på grillen, så de kunne blive sprøde også i bunden:

Og så var vi parat til at sætte os til bords:

Absolut ikke noget dårligt forårsmåltid:

Fortsat god aften.
/Trine