Bloggen lukker, Læs mere

Mikkel Carøe

Mandag, 11. juli 2011 kl. 14:56 / tour de france, tv2

Tak, Holm! Det ER jo bare cykling…

5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Os i medierne gør alt for at gøre Tour de France så stort som overhovedet muligt. Vi bruger ord som chok, skandale og katastrofe i flæng, og vi forsøger at gøre en Tour-sejr til det største i verden. De er også sådan jeg føler det her i min lille "Tour-osteklokke".

Men hvor er jeg glad for, vi har Brian Holm til at få det hele ned på jorden. Til at sætte det hele i perspektiv.

HTC-Highroads sportsdirektør har oplevet livet, når det er allerværst. I 2004 fik han diagnosticeret kræft i tarmene, men Holm overkom sygdommen og kæmpede sig tilbage. Og fandt meningen med livet. Sådan føles det i hvert fald på mig.  

For at symbolisere, hvad jeg mener, har jeg lige samlet tre hurtige citater fra Brian Holm i forbindelse med dette års Tour de France.

"Alting kommer til en ende. Også for mig som sportsdirektør. Jeg har ikke noget romantisk forhold til det. Om jeg slutter til næste år eller om 10 år, det kan være lige meget. Det bekymrer mig ikke."

"Jeg vil gerne have, at rytterne læser bare 20 minutter om dagen - om Panamakanalen, Israel-konflikten, Mozart eller hvad ved jeg - og ikke bruger al den tid på fx Facebook. Jeg tror, de bliver bedre sportsmænd af at vide noget om verden udenfor."

"Selvom jeg har terminer, der skal betales også i 2012, har jeg altså levet sådan her nu i 25 år. Jeg har altid vidst, at der ikke var nogen garantier i at være sportsdirektør eller cykelrytter. Hvis HTC-Highroad lukker, har jeg en idé om, at hvis jeg selv vil, skal jeg nok finde et andet hold. Det har jeg altså ikke så meget stress over."

Jeg synes, det er en fornøjelse at opleve Brian Holm i interviews. Han minder os om, at det jo "bare" er cykling. På sin helt egen måde. Og samtidig leverer han sportslige resultater, der gør resten af cykelverdenen misundelige.

/Mikkel

Lørdag, 2. juli 2011 kl. 09:22 / sport, tour de france, tv2

Hov, hvor er prologen?

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Når første etape af Tour de France i dag ruller over din TV-skærm, vil det ikke være helt som det plejer...

Vi er vant til at se rytterne én efter én rulle af sted på en små ti kilometer lang rute, sluttende med sidste års vinder. Jeg synes, det har en stor charme på den måde at få præsenteret hver enkel rytter. De bliver ligesom budt velkommen til verdens største cykelløb. Vi kan sige go'dag til rytterne, og rytterne kan sige go'dag til Touren.

Ofte bliver prologerne afviklet i fantastiske scenarier - jeg husker specielt dem i London og Monaco, der begge var helt enestående - men ja, sådan bliver det altså ikke i år.

Christian Prudhomme og hans kumpaner har besluttet at droppe prologen og i stedet begynde med en forholdsvis flad, 191,5 kilometer lang etape. Endnu et bevis på, at Tour-ledelsen lægger stor vægt på forandring og uforudsigelighed, og det må man have respekt for.

Som "erstatning" for prologen byder søndagens anden etape på en holdtidskørsel, der med sikkerhed vil give dramatik og tidligere forskydninger i klassementet.

Sportsligt er Tourens indledning helt sikkert en fordel for Andy Schleck i forhold til Contador. Spanieren ville have taget tid på Andy på en prolog, og Leopard Trek er blandt storfavoritterne i holdtidskørslen. En disciplin Bjarne Riis i år har nedprioriteret.

Jeg synes, det er ærgerligt, prologen er fjernet - mit bedste argument er (meget irrationelt), at det jo så ikke er som det plejer...

/Mikkel

PS.

Jeg har igen i år den store ære og glæde at levere live-opdatering til tour.tv2.dk og TV 2 Sportens Tour de France-App. Håber I vil følge med, hvis I er forhindret i at sidde klinet til skærmen.

Lørdag, 24. juli 2010 kl. 21:59 / tour de france, tv2, tv2 blog

Andy tabte Touren med sølle 429 meter

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

De er berømte. De er berygtede. Marginalerne, altså. Og de har bestemt ikke været på Andy Schlecks side.

Andy Schleck taber Touren med 39 sekunder. Sølle 39 sekunder.

Ifølge min lommeregner svarer det til 429 meter. Sølle 429 meter.

De 429 meter bliver endnu mere sølle med tanke på, at Tour_feltet inden etapen til Paris har kørt 3539,5 KILOmeter.  

Contador har med en gennemsnitshastighed på 39,65 km/t brugt 89 timer 16 minutter og 27 sekunder i sadlen. Det er 4 timer 26 minutter og 26 sekunder mindre end klassementets agterlanterne, Adriano Malori fra Lampre.

Med andre ord er der 175 kilometer og 956 meter mellem Contador og Malori.

Men selvom Andy Schleck altså manglede 429 meter, så kan han tage mange positive ting med fra Tour de France 2010. Og måske det næste år er Andys tur til at marginalerne på sin side...?

1
23456Næste »



Sporten