Torsdag, 25. juni 2009 kl. 23:42 / festival, roskilde, wc, øl
Roskilde feberen raser...
2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I både Go' morgen og Go' aften Danmark bliver der optakt til at Roskilde festivalen åbner. I Go' aften var der en førstegangs festivalgænger, der fik gode råd af en garvet i faget ... og vi skal se, hvordan det går dem nede på campingpladsen i næste uge...
Det bringer sgu en del minder frem... og jeg bliver ærgerlig over, at jeg ikke skal af sted. Jeg havde ellers li' forliget mig med ikke at skulle med i år. Jeg gad ikke betale over 1800 kr. for tre dage i en varme-tyske-øl-brandert. Jeg har desuden afprøvet en del frivillige jobs... og meget få jeg har lyst til at prøve igen. Et job jeg husker tydeligt - var det år, hvor jeg på opfordring fra en veninde, tog tjansen som lokumrenser!!!
Jobbet startede med at min veninde og jeg skulle ud på dagens lokum-runde - og det lige oveni at Coldplay spillede. Selvfølgelig iklædt orange, neonvest og udstyret med en wc-trækvogn. Har nok aldrig fået så mange tilråb.
Inde på dametoilettet var der et par stykker, der var temmelig - hvad skal man sige - fyldt-til-kanten! Det var vores job først lige at gøre et forsøg med en svupper, og hvis det ikke gav noget resultat, skulle vi bare aflåse det pågældende toilet. Selvfølgelig var det ikke skide godt at aflåse dem, da der så blev færre og færre og dermed større tryk på de tilbageværende = ond cirkel.
Så mens jeg stod og overvejede situationen, kom en ukendt fyr forbi. Tror han var lettere beruset. Han spurgte til hvor jeg kom fra - altså hvilken forening jeg arbejdede for, og jeg mumlede noget med en Osted Håndboldklub - tror jeg. Altså var da ikke helt sikker på, hvilket godt formål jeg støttede. Jeg skulle da bare ha' en gratis billet - tilgengæld for en let tjans ØH not.
Nå men fyren her så på mig med et meget sympatisk blik og fortalte, han selv havde været lokumsrenser for den samme håndboldklub året før. Han greb svupperen og bad mig hente nogle gummihandsker fra vognen. Det skulle han ikke sige to gange. Jeg løb straks ud efter dem - i forhåbningen om at han kunne guide mig i, hvordan man fik løst opgaven så smertefrit som muligt.
Jeg vendte tilbage et øjeblik efter med to stk. gummihandsker, men til min forbavselse og store fascination, var toilettet allerede renset. Forstoppelsen var forsvundet og det var klar til øjeblikkelig brug. Jeg stod måbende og kiggede på min redningsmand, der grinende gav mig svupperen tilbage og forsvandt ud i menneskemyldret. Jeg så ham aldrig igen - så vidt jeg husker. Og jeg fandt aldrig ud af, hvordan han bar sig ad, men jeg var bare lykkelig for at slippe for at føre mine egne arme ned i dybet. Altså, gummihandsker der går 5 cm op ad håndleddet beskytter ikke meget, hvis man skal nå helt til bunds i kummen.
Så vil bare benytte lejligheden til at takke denne ukendte super-lokumsrenser. Han sparede mig for lort på hænderne... TAK!!
Og go' festival til jer allesammen - og husk nu at ramme kummen :-)
2 kommentarer
Skriv kommentarMvh,Christian roskilde,