Hop til indhold

Lene Hansson

Lørdag, 8. marts 2008 kl. 19:38 / sundhed

Påskeferie

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det er tid til ferie for mig, derfor kan jeg først svare diverse indlæg, når jeg er retur, efter Påske...

Mange hilsener
Lene


Lørdag, 8. marts 2008 kl. 19:36 / sundhed

Påsken nærmer sig

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Påsketiden er skøn, foråret er på vej og det er Påskefrokosterne også….

Påskens lækkerier kan ligesom Julens fristelser, påvirke din krop og sundhed og er du en der elsker en god Påskefrokost ”med det hele” og samtidig ikke ønsker at tage på i vægt, er der her nogle gode råd!

Alkohol og fed mad er en dårlig sammensætning og kan sætte din fordøjelse på overarbejde. Dette kan give den kendte træthed efter et måltid og tømmermænd dagen efter, som du sikkert har prøvet. En god gåtur efter frokosten kan hjælpe på dit energiniveau og måske også på tømmermændene.

For hver snaps eller glas øl/vin du drikker, er det en god ide også at drikke et stort glas vand.

Hvis du overspiser til Påskefrokosten, så sørg for at du næste dag kun spiser let og får motioneret mindst 45 — 60 minutter.

Er der grøntsager på Påskebordet, så sørg for at få det med som pålæg også.

Har din fordøjelse lidt under Påskefrokosterne, så kan du spise ananas, der indeholder et enzym ved navn bromelain, som er et fordøjelsesfremmende enzym. Jo mere du har af dette enzym, jo bedre kan du fordøje alle dagens måltider.

Næsten al frugt og grøntsager bidrager til produktionen af enzymer der er med til at nedbryde din mad, her er nogle lette og gode opskrifter som kan give energi:

Ananas, kiwi og blåbær - smoothie
2 kiwi
2 store skiver ananas
3 spsk blåbær

Blendes i en blender i et minuts tid og hældes i glas. Pynt med lidt kryddergrønt.

Banansalat med brøndkarse
1 banan
1 håndfuld brøndkarse
2 kiwi
10 jordbær
½ papaya
2 spsk granatæble (kernerne)

Bananen skæres i stave, brøndkarsen plukkes, kiwi skæres i tynde både, jordbær skæres i mindre stykker, papaya skræres i tern. Det hele blandes og drysses med kerner fra granatæble. Pyntes med en rambutan frugt


Rødbederåkostsalat
4-5 små rødbeder
½ salatløg
1 fed hvidløg
¼ sød ananas
1 bdt. persille
50 g. pinjekerner eller solsikkekerner

Dressing:
3 spsk. citronsaft
2 spsk. olie
Kryddersalt og peber

Skræl rødbederne og riv dem på den fine side af rivejernet. Snit løg og hvidløg meget fint eller riv det evt. på rivejernet. Snit persille meget fint. Det hele blandes.

Bland dernæst dressingen og hæld det over rødbederne. Pinjekerner ristes meget let på en pande (pas på de ikke brænder på!) og drysses på salaten. Ananassen skæres i små trekanter og serveres til salaten.

Ellers, bare nyd Påsketiden og sørg for at du, når Påsken er overstået, kommer tilbage til de sunde vaner…

Har I gode ideer til hvordan man opretholder sin vægt over Påsken eller andre gode sundhedstips i forbindelse med Påskefrokosterne, så er I meget velkomne til at skrive her...

God Påske og på genhør!

Mange hilsener
Lene


Fredag, 29. februar 2008 kl. 17:11 / sundhed

Slank med sund livsstil

17 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Audrey Castaneda, er gået i gang med 8 sunde uger, hendes mål er at tabe 8 kilo i første omgang.

Du kan nu følge standup komikeren Audrey Castaneda i BT hver søndag, i "Kun for Kvinder". Hun er på mit 8 ugers kostprogram, hvor hun følger bogen "Slank og sund på 8 uger".

I den første uge har hun tabt 2,1 kg!

Du kan læse meget mere i hendes klumme på BTs hjemmeside: http://kvinder.bt.dk/index.php?id=2690

Her til morgen var Audrey med mig i God Morgen Danmark på TV2, hvor hun hjalp mig med rødbedesalat og tre forskellige smoothies/juicer.

Hun har nu været på "den" i 2 uger og tabt 4 kilo, det er rigtigt godt gået.

Hun kommer med mig d. 10 marts i TV igen, så må vi se hvor langt hun er kommet med sit sunde vægttab.

Her er opskrifterne fra TV:

Rødbedesalat med feta og mandler
300 g rødbeder
1 bakke rucolasalat
1 rødløg
2 æbler
40 g mandler
40 g rosiner
40 g græskarkerner
75 g fetaost
2 spsk. olivenolie
3 spsk. citronsaft
1 fed presset hvidløg
1 tsk. salt
1 knivspids peber

Fremgangsmåde:
Rødbederne koges møre ca. 45 min. og overhældes med koldt vand og skrællen gnides af.
Skær rødbederne i små tern.
Skyl rucolasalaten.
Hak rødløget fint.
Snit æblerne i små tern og dryp med lidt citron, så de ikke bliver brune.
Hak mandlerne fint.
Bland rødbeder, rucola, løg, æbler, rosiner, mandler, græskarkerner og fetaost.
Bland de resterende ingredienser til dressingen og hæld den over salaten.

Sugar snapshot
2 store håndfulde sugar snaps eller ærter
2 store håndfulde frisk persille
1 rødt æble
½ tsk revet ingefær
2 dl danskvand

Sugarsnaps og persille presses i en saftpresser, sammen med æble og ingefær. Derefter røres denne smoothie sammen med danskvand og er klar til servering.

Rødbede smoothie
2 rå rødbeder
1 rødt æble
1 gulerod
2 cm ingefær
Presses i en saftpresser alt sammen.

Jordbærdrøm
1 bakke jordbær
2 appelsiner
½ stilk citrongræs

Jordbærrene renses og stilken pilles af. Appelsinerne skrælles.
Presses i en saftcentrifuge, sammen med citrongræs og røres rundt inden servering.Kan fortyndes med vand.