Hop til indhold

Lene Hansson

Mandag, 4. februar 2008 kl. 08:21 / sundhed

Plej huden indefra

21 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Huden er et organ, faktisk kroppens største. Den vejer ca. 10-12 kg, inkl. under-, over-, oglæderhud og fylder ca. 1,5 - 2m2. pr. cm2 Huden indeholder omkring 600.000 celler, 5.000 receptorceller, 100 svedkirtler, 15 talgkirtler, 1 meter blodårer, 4 meter nervebaner, og 150.000 pigmentceller — derfor har huden også mange funktioner:


Huden beskytter os mod væsketab, slag og infektioner. Desuden ånder huden ilt og udskiller affaldsstoffer, er med til at danne visse vitaminer og er også vores beskyttelse mod sol, vand, varme og kulde. Huden er desuden et sanseorgan og huden er samtidig "vores indpakning", som beskytter vores organer og alle de dele, vi består af.

Huden er vores yderste lag og er derfor det organ, der udsættes for flest påvirkninger. Især ansigtshuden er udsat, da den er mindre beskyttet end resten af kroppen.

Kost og hormoner er de faktorer, der har størst indflydelse på vores huds tilstand.Derfor kan vi selv være med til at påvirke vores huds tilstand, og hvordan den ser ud.

Huden giver en mekanisk beskyttelse af kroppen mod ydre påvirkninger, men er også et sanseorgan der kan skifte farve, afgive affaldsstoffer, regulere temperaturen i kroppen og reagerer på varme, kulde, berøring, lyst og smerte.

Dine organer opfatter huden som et velegnet affaldsdepot især når de naturlige veje for at komme af med affaldsstoffer er stoppede, f.eks. på grund af fordøjelsesproblemer, hvilket vil sige ubalancer i tarmsystemet.

Ved et førstehåndsindtryk af en person spiller huden og udsende næsten altid en rolle, så vi vil gerne at huden skal være pæn. Det er derfor ikke altid pænt og sjældent belejligt, hvis eksempelvis en belastet lever sender eventuelle affaldsstoffer ud på huden. Det kan give kløe, sårdannelse, eksem, pigmentforandringer etc.

Gode råd for sund og naturlig hud:

Spis sund mad med masser af frugt og grønt
Drik mindst 2 liter frisk vand hver dag
Undgå for meget sukker
Undgå stimulanser som cigaretter, kaffe, sort te og alkohol
Spis gode og sunde olier fra f.eks. nødder og kerner, avokado, koldpressede olier og fed fisk
Husk altid solcreme, når du opholder dig i solenDyrk regelmæssig motion, dette ilter hele kroppen og fører næringsstoffer til huden

Sund opskrift:
Rødbedesalat med kalkun - 2 personer

250 g kalkunbryst
200 g rødbede
2 æbler
Saft af ½ citron
2 tsk olivenolie
1 knivspids groft salt
1 spsk revet peberrod
1 spsk persille

Kalkunbrystet steges mørt og gyldent på en stegepande. Imens rives rødbede og æble på et groft rivejern, peberrod rives fint og persillen hakkes groft. Revet rødbede og æble lægges i en lille skål, med halvdelen på hver side. Citronsaften hældes henover begge dele samt olie og en knivspids groft salt, dernæst skæres kalkunkødet i skiver og placeres på midten af tallerkenen. Der drysses med peberrod og persille. Sørg for at kalkunen kun fylder 1/3 af den samlede mængde mad.

Sund drik:
Rødbedesjus
2 dl rødbedesaft (kan købes på flaske i helsebutikker og supermarkeder)
Saft af 1 stor gulerod
Saft af 2 æbler
5 isterninger

Alt blendes sammen i en blender i et minuts tid.


God fornøjelse!





21 kommentarer

Skriv kommentar
1. surfingsuzy 04-02-2008 09:16Rapportér/anmeld
Hej Lene.

Hvis jeg nu for en tid vælger at drikke en smoothie om morgenen og udskifte aftensmaden med en om aftenen og således kun spise fast føde til frokost, hvor meget frugt kan jeg så komme i hver smoothie uden at indtage for meget frugtsukker? Jeg har desværre det problem at jeg lider frygteligt at åreknuder og jeg kan derfor ikke indtage så meget væske som du foreslår (max 1,5 ltr. ifølge lægen, da det ellers hobes op i mine ben, med deraf følgende smerter), men smoothien om aftenen kunne måske hjælpe mig til at tabe mig lidt... Jeg kan iøvrigt ikke finde den smoothieopskrift du lavede i et tidl. indlæg med avocado og en sidste ting, er der grøntsagssmoothies i din smoothiebog?

Mvh Suzanne
2. deap 04-02-2008 17:09Rapportér/anmeld
FEDE MENNENSKER .
Tak Lene fordi du hjælper dem ? :D
3. lenehansson1 06-02-2008 09:45Rapportér/anmeld
Svar til nr 1:
Jeg syntes ikke det er en god ide at springe aftensmaden over og erstatte den med en smoothie.

Hvis du ønsker at få væske i din mad, fordi du ikke må drikke så meget? - så vil jeg anbefale dig at du spiser lidt mere frugt igennem dagen, som f.eks. et mellemmåltid. Der er også meget væske i grøntsager, især agurk, tomat, bladselleri m.m.

Om aftenen kunne du spise suppe med groft brød til. For at slanke sig på en god og sund måde, er det vigtigt at du IKKE sulter dig. Det er en livsstilsændring der skal til, dette kunne også inkludere motion, hvis du ingen får?

I min smoothies bog er der også opskrifter med grøntsager.
Her er en smoothie med avocado og en med grøntsager, god fornøjelse!
Avocadodrøm
1 avocado
100 g grønne druer
Saft af ½ appelsin
1 rødt æble
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk vanilliepulver
2 dl dansk vand

Avocado skæres over, befries for stenen og skrællen. Lægges i en blender, sammen med skyllede druer, appelsinsaft, æble der er befriet for kerner og skræl og skåret i både samt de øvrige ingredienser. Blendes i to minutter og hældes op i glas eller lille kande.

Tip: Hvis du ikke drikker avocadodrømmen med det samme, kan du presse lidt citronsaft henover, så undgår du at den bliver iltet og derved brunlig i farven. Du kan bruge alle former for mælk i denne smoothie, vælger du komælk, køb da økologisk.

Helsetip: Avocado er ikke usund, som nogen tror, men indeholder der i mod sunde fedtstoffer der er med til at beskytte dine celler og styrke din forbrænding.

Blodless mary
3 store modne tomater (gerne stilktomater)
100 g agurk
2 stilke bladselleri
2 spsk citronsaft
½ tsk kryddersalt
½ tsk krydderpeber

Tomaterne skæres i store stykker, agurk befries for kerner og skræl. Bladselleri skæres i grove stykker, anvend gerne bladene. Alt dette lægges i en blender og blendes sammen med de øvrige ingredienser. Ved servering pyntes glasset med toppen af en stilk bladselleri.
4. snowtiger 06-02-2008 16:40Rapportér/anmeld
En tilføjelse som mange glemmer. Lad nu være med at stege ting ved for høj varme. Skru ned for blusset og lad istedet maden tage den tid, som den tager. Det er også sundere.

"Ved et førstehåndsindtryk af en person spiller huden og udsende næsten altid en rolle, så vi vil gerne at hunden skal være pæn."

Altid godt med en pæn hund. Må jeg anbefale en stor dejlig vamset Snkt. Bernhard. GG* ;-)
5. missneveu 06-02-2008 17:50Rapportér/anmeld
Vi har et lille aftensritual. Når vi kommer hjem fra job og har fået sutskoene på, så hakker jeg lige en lille knold ingefær (eller chili) superfint. Det skylles ned med et stort glas vand. Det har, udover den energiomsættende effekt også en anden fordel. Nemlig den at man ikke er så rasende sulten inden man sætter sig til bord. Det lægger lige en dæmper på. Og så får man jo lige fyldt lidt væske på samtidig.

Jeg drikker hvid te om aftenen fordi jeg godt kan li noget varmt at drikke, men også fordi hvid te indeholder 4 gange så mange antioxidanter som fx grøn te. Og de dersens antioxidanter er bare guld værd for huden. Har læst noget om at det skaber balance mellem det gode og det dårlige fedt og at den 'vækker' hudens collagen og dermed bremser hudens ældningstegn.

Har læst det her: http://www.sygdomognatur.dk/prod/EZ-Antox.htm
6. maibrithsilke 06-02-2008 18:13Rapportér/anmeld
Hej Lene,
Jeg har for 1 1/2 år siden fået en gastric banding og har tabt 40 kg. Vejer nu 80kg men vil gerne tabe 20 mere. Dog får jeg medicin for adhd, som næsten fjerner min appetit 100% og derfor får jeg ikke de vitaminer, proteiner og andet som jeg skal. Har du nogle ideer til mættende drikke, som jeg evt. kunne ha gavn af? Det er nu engang sådan, at det er nemmere at drikke et glas eller to, end sidde og tygge noget der bare vokser i munden og ikke vil ned.Vil gerne engang imellem bage en kage, men hvad gør man med fedtstoffet, der altid skal i? Jeg mener, at jeg engang læste at man kunne bruge æblemos istedet men passer det?

Håber du snart igen vender tilbage med "Du er hvad du spiser"...
Venligst,
Maibrith
7. lenehansson1 07-02-2008 07:57Rapportér/anmeld
Svar til nr 6:

Jeg vil foreslå dig, at du laver en smoothie når du er "lækkersulten". DROP DET MED KAGE...!

Det du skal bruge er en blender. I frugt finde et hav af vitaminer og mineraler, som vil kommme dig til gode.

Her er et par ideer til smoothies:
Ananas, kiwi og blåbær
2 kiwi
2 store skive ananas
3 spsk blåbær

Blendes i en blender i et minuts tid og hældes i små glas. Pynt med lidt kryddergrønt.

Jordbær og vanillesus
200 gr jordbær
125 g hindbær
1 håndfuld frisk basilikum
2 dl. yoghurt naturel

Tip: Du kan vælge at bruge frosne bær i stedet for friske bær. Vælg da økologiske bær.

Held og lykke!

Lene
8. missneveu 10-02-2008 13:07Rapportér/anmeld
LENE LENE LENE!!!!!!!

HURRAAAAAAAA jeg er ellevild for katten da - jeg har tabt 10 kg nu!!!!!! Det er fandme for fedt - eller øhm ja du ved hvad jeg mener!

Vi har netop været ude at gå vores lille flække tynd, fordi vi havde hørt at der skulle være et motioncenter et eller andet sted. Og vi fandt det også. Så nu starter vi op stille og roligt med lidt pulstræning og noget ryg- og mave træning.

De var helt vildt flinke dernede og var godt nok virkelig imponerede over vores indsats. Så måske kunne man være et godt eksempel for andre i fremtiden. Who Knows.

I al fald er jeg dig dybt taknemmlig - det er jo intet mindre end et mirakel det her.

Du spurgte mig engang om jeg har lavet nogen mål, delmål og ambitioner for forløbet. Og ja det har ja da.

Mit allerførste udgangspunkt er at leve sundt. Så kommer vægttabet også helt af sig selv. Mit mål er ikke at tage på nogensinde igen. Dvs at det jeg har tabt skal aldrig på igen.

Delmål: Jeg giver mig selv en lille gave når jeg har tabt 5 kg og en lidt større gave når jeg har tabt 10 osv. Fx fik jeg ordnet fødder da jeg havde tabt mig 5 kg. Ved ikke hvad jeg skal give mig selv for de 10 kg. Men det skal i al fald være noget wellness-agtigt.
Men jeg har også en masse tøj liggende fra 'dengang' og ueg prøver det somme tider for at se hvornår jeg kan være i det igen. Og forleden hoppede jeg i et par skidedyre bukser jeg købte for nogen år siden. Sådan bare wupti. Og de sad bare flottere end da jeg købte dem.

Jeg vil frygtelig gerne veje 70 kg. Min idealvægt er ca 65 kg men jeg vil ikke veje mindre end 70 kg. Jeg er 170 cm høj og har timeglas-figur. Men jeg synes ikke det klæder mig at blive slankere end 70 kg. Jeg har et billede af mig fra jeg var 22 hvor jeg vejede 75 kg. og jeg synes selv jeg var rigtig pæn dengang. Og jeg tror også at jeg vil være sund selvom jeg vil veje mere end min idealvægt siger.
Hvad synes du?

KH Karin
9. lenehansson1 11-02-2008 12:42Rapportér/anmeld
Hej Karin!
Det er Super FLOT! Stort tillykke til dig...Hvad vejer du nu og hvor høj er du? Mange vil gerne ned på den vægt de hvade da de var 18 - 20 år gamle, men det er for mange ikke pænt længere...
Lad mig høre fra dig igen....
Mange hilsener
Lene
10. missneveu 11-02-2008 19:49Rapportér/anmeld
#9
Hej Lene,
Jeg vejer 110 Præcis og jeg er 170 cm høj. Jeg har hverken spinkel eller kraftig knoglebygning. Der var engang en tommelfingerregel om at for at finde ens ideal vægt skulle man trække 100 fra sin højde og derpå trække 10 % fra. Ved ikke om man stadig går efter den metode? Men det synes jeg bare er alt for lidt for mig. Så ville jeg jo kun veje 63 kg og det er da helt hen i skoven. Jeg tror jeg vejede 65 da jeg gik ud af folkeskolen og dengang var jeg benmager. Så mit eget gæt er at jeg skal ligge omkring de 70 kg hvilket svare til et vægttab (på nuværende tidspunkt) på omkring 35 kg.

Jeg vil hellere veje 70 og vide med mig selv at jeg både ser godt ud og er sund hele vejen igennem!

KH Karin
11. lenehansson1 12-02-2008 22:51Rapportér/anmeld
Hej Karin!

Jeg er enig med dig. Jeg tror at din vægt bør ligge mellem 65 og 70 kg. Og som du skriver, så handler det om sundhed ;O) - og ikke om at være radmager.

Hvad har du af planer og mål for den mæste måned og hvornår regner du med at du når dit endelige mål?

Mange hilsener
Lene
12. missneveu 13-02-2008 18:27Rapportér/anmeld
Hej Lene,

Planer - uha jeg tror der hviler en forbandelse over mig og planer. Jeg har valgt at holde mig til vaner - og helst de gode af dem. Alt det der med at planlægge noget er jeg nærmest rædselslagen over. For tænk hvis jeg ikke overholdt dem. Ved ikke - det er bare mig.

Men derimod har jeg ønsker. Jeg kunne enormt godt tænke mig at begynde at cykle på arbejde. Vi har kun 5 km ad lige vej med 2 mindre bakker (som jo er nok til at slå mig helt ud). Det der holder mig tilbage er, at sidst jeg cyklede kunne jeg næsten ikke trække mig op ad bakken og hjulene virkede flade fordi jeg vejer så meget. Så jeg vil egentlig godt vente lidt til jeg måske har tab yderligere 5 kg. For så kan jeg da i det mindste komme hjem inden det bliver mørkt Haha!

Men som jeg også har skrevet før så vil jeg rigtig gerne starte på at dyrke noget fitness. Vores lille landsby-fitness center ligger kun 7 minutters gang herfra så det vil jo være oplagt at starte der. Og jeg håber at jeg kan nå derned i morgen efter arbejde for at melde mig til (du høre nærmere).

Jeg håber at kunne tabe mig ca 4 kg denne måned. Men hvis jeg begynder at dyrke noget motion håber jeg på at der ryger lidt mere.

Vi skal til England sidst i April og jeg vil helt vildt gerne købe noget smart tøj derovre. Det er nemlig ret billigt. Og så vil det jo være fedt om man kunne købe noget med hjem som er lidt for småt men som man så kan krybe i til fx efteråret.

Jeg tror at hele det her vægttabsforløb vil vare indtil næste forår. Måske til forsommeren. Men det er jo en livvstil som jeg aldrig slipper igen. Så for mig vil der ingen forskel være i min kost når jeg har nået mit mål. Måske vil jeg tillade nogle enkelte madvare som jeg holder mig fra i dag. Men ellers ikke.

Vi er så heldige at der kommer en fiskemand forbi med sin vogn to gange om ugen. Og det er jo bare kanon. Men er fisk lige så 'slemme' proteiner som fx. skinkekød. Går det fx an at lave en tun-lasagne?

KH Karin
13. lenehansson1 15-02-2008 11:26Rapportér/anmeld
Hej Karin!
Hvis du lever efter principperne om ikke at kombinere stivelse og protein i et og samme måltid, så går det ikke at blande tun og lasagneplader.

Du kunne lave en vegetarlasagne, kun med grøntsager. I stedet for at bruge lasagneplader, kan du forsøge dig med hvidkålsblade. Det smager fantastisk og er en sund og kaloriefattig ret.

God fornøjelse...

Lene
14. hannem.54 19-02-2008 13:27Rapportér/anmeld
Hej Lene Hansson
Jeg har netop læst dit indlæg om huden. Jeg har en ellers pæn hud - men min ryg er indenfor de sidste 2-3 år blevet dækket af små sår. Virker som myggestik. Da det startede, skiftede jeg straks vaskepulver, bodyshampoo m.v., til parfumefri produkter. Men det har ikke hjulpet. Jeg forsøger at leve sundt, men min viljestyrke ligger på et meget lille sted - så jeg er overvægtig. Dyrker motion (dans) 2 x 1½ time ugetlig -
Jeg tænker specielt på det du skrev om at affaldsstofferne kommer ud gennem huden. Det har jeg aldrig tænkt over før - Hvordan kommer jeg igang med en rigtig udrensning?

Venlig hilsen hanne
15. missneveu 19-02-2008 22:59Rapportér/anmeld
Hej Hanne,

Hvis jeg må få lov til at dele mine erfaringer med dig?

Det der med at få smuk hud indefra er hele essensen med en sund livsstil. Du nævner det jo selv at affaldsstofferne skal ud og der er kun en vej hvis resten af 'rensningsanlægget' ikke fungere optimalt.

Hvis du prøver at se lidt på hvordan Lene foreslår at sammensætte kosten vil du opdage at det ikke kun handler om at spise fedtfattigt og skære ned på alting. Nej, det handler om at spise det rigtige og nok af det og ikke mindst i den rigtige sammensætning og rækkefølge.

Mit daglige madindtag ser fx nogenlunde sådan her ud:

Stor frugt smoothie (indtages omkring kl. 7.30)
Hjemmebagt spinatbolle med avocadocreme og en kop kaffe (kl.9.30)
Grøntsagssuppe (ca 2-3 dl.) Lækker salat med hjemmelavet persillepesto og en spinatbolle (kl. 12)
Frugt (kl. 15.30)
Smoothie (kl. 17.30)
Finhakket ingefær ca. 1 spsk. ca. 15 minutter før aftensmaden (skylles ned med vand)
Dampet kylling og broccoli (kl. 18.30)

Hele i dagen igennem spiser jeg gulerodsbidder (ca. 2 hele gulerødder som er skåret i små bidder) og drikker omtrent 2L vand mens jeg er på arbejde.

Om aftenen drikker jeg knapt så meget for ellers skal jeg op og tisse om natten.

Jeg hygger med sundt slik i form af nødder og tørret frugt. Der findes så mange lækre blandinger man kan købe i supermarkederne. Jeg har konstant foodprocessoren stående fremme. Den er handy og et vigtigt redskab til at gøre det let for mig selv.

En anden vigtig detalje er at når du køber ind skal du sørge for at du køber nok. Du skal jo spise meget grønt - mere end du tror. Du skal nok regne med ca 500-600 gram grøntsager om dagen + frugt. Så du kan nok se der skal noget til. Jeg spiser stort set kun brune ris, grov pasta og hjemmekavede spinatboller. Jeg køber ALDRIG færdig brød mere - det mætter simpelthen ikke nok.

Jeg har også lavet grovkiks - dét er et hit. Opskriften jeg bruger finder du her:
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visop...
De er nemme at lave og smadder go'e hvis man lige er ved at gå til at sult.

Som du nok kan læse ud af den ovenstående korrespondence mellem Lene og mig er jeg selv overvægtig. Og jeg har lang vej endnu. Men jeg trives og mangler intet. Mine kollegaer ser sultent efter min mad og den konstant til debat fordi de bare ikke kan fatte at så lækker mad faktisk er sund. Men de kan jo se jeg strutter af sundhed og at jeg taber mig.

Jeg plejer altid at have små bumser i ansigtet. Ikke mange men nok til at det er irriterende. Siden jeg lagde kosten om har jeg kun haft en bette lille bums.

Åh det var en frygtelig masse jeg fik liret af der. Ved ikke om det gav mening. Du må gerne e-mail hvis du synes du har brug for at 'læsse af'.

skriv på misswhippers@gmail.com

Hilsen Karin
16. lenehansson1 20-02-2008 09:06Rapportér/anmeld
Svar til 14:
Kroppen udrenser sig selv hver dag, og især hvis vi hjælper den, med sund mad og sund livsstil.

Det eneste du behøver at gøre, er først og fremmest at få "styr" på kosten. Den bør være vandholdig, fiberrig, rig på frugt og grønt og ellers sund. Det er nemlig din fordøjelse der skal plejes, for at din hud skal se pæn ud.

Det lyder måske mærkeligt, men hvis der er for mange slagger i dine tarme, måske fordi du ikke kommer regelmæssigt på toilettet, kan disse affaldsstoffer blive "dirigeret" ud gennem hunden. Affaldsstoffer er det, som kroppen ikke kan bruge som næring og som skal ud, når du går på toilettet, bl.a.

For nogle mennesker er det nok at lære at spise sundere, f.eks. som Karina skriver herover, for andre skal der mere til, før huden igen bliver pæn.

Hvis jeg var dig, ville jeg sætte et par måneder af, og prøve med at spise frugt om morgenen, eller drikke en smoothie. Sørg for at få rigeligt med frisk frugt og grønt dagen igennem samt vand. Til frokost kan du vølge en ret med protien, f.eks. tun og salat og til aften kan du vælge grov pasta med letstegte grøntsager og salat.

Desuden er motion vigtig for en sund hud, idet motion bl.a. medvirker til at hjælpe tarmene med at skille sig af med sine affaldsstoffer og giver samtidig en masse ilt til kroppens celler.

Et besøg hos en alternativ kosmetolog, kan også være en løsning, i kombination med ændret livsstil. En alternativ kosmetolog er en Cidesco kosmetolog, der har en overbygning, hvor ernæring og især fordøjelsessystemet spiller en væsentlig rolle, for din huds velbefindende og udseende. Du kan finde en sådan på nettet.

Du er velkommen til at tage et kig på min hjemmeside: www.lenehansson.dk hvor der er et hav af gratis opskrifter og kostplaner, som du kan begynde at leve efter.

Held og lykke

MVH

Lene Hansson
17. tommyhj78 22-02-2008 00:54Rapportér/anmeld
Lene skriver: "Dine organer opfatter huden som et velegnet affaldsdepot især når de naturlige veje for at komme af med affaldsstoffer er stoppede, f.eks. på grund af fordøjelsesproblemer, hvilket vil sige ubalancer i tarmsystemet.

Ved et førstehåndsindtryk af en person spiller huden og udsende næsten altid en rolle, så vi vil gerne at huden skal være pæn. Det er derfor ikke altid pænt og sjældent belejligt, hvis eksempelvis en belastet lever sender eventuelle affaldsstoffer ud på huden. Det kan give kløe, sårdannelse, eksem, pigmentforandringer etc."

PAS PÅ! Hvis du først er begyndt at ophobe affaldsstoffer i huden, er blevet gullig, er begyndt at klø, få pletter i en ung alder, sår og eksem, så er din lever for alvor ved at gå HELT i stå! Du bør så søge læge straks, og IKKE begynde med tvivlsomme kostråd!

Det har ikke noget at gøre med at kroppen bruger huden som depot til affaldsstoffer - de kommer der fordi de "flyder over". Huden er et af de sidste steder man ser dem - hvis de først er i huden, så har de også været igennem resten af kroppen. Og hvis man har så mange affaldsstoffer (her snakker jeg specielt om billirubin og galdesalte - hvad snakker du om Lene?), at de begynder at ophobe sig i huden, så er det noget alvorligt galt med éns indre organer.

Til gengæld er der et væld af andre årsager til hudkløe og små sår, såsom svamp, eksem, atopisk dermatit, kontaktalergi, fødevarallergi osv. Kun allergi kan med sikkerhed påvirkes direkte af kosten, medmindre man er direkte underernæret. Husk at man kan blive underernæret ved at følge en "ris-udrensning", hvor man kun spiser ris i lang tid, og få symptomer der ligner "detox".
18. mortimer80 18-06-2008 10:56Rapportér/anmeld
Jag heter Morten och jag är född och uppvuxen i Danmark, men jag kunde inte släppa på det förvånade mig med ditt svenska efternamn, så jag kommer gärna att skriva på svenska.

Jag är 28 år, har levt ett liv fyllt av fett. Jag har upprepade gånger försökt att ändra livsstil, men de saker du föreslår tar så lång tid, så jag har inte sett en sådan tid då jag måste ner till slaktaren och skära några kött. Och det var min chef Stig upp med en genial idé som jag kunde bara äta kött och korv och så var jag frisk. Montera Lene Hansson?
19. missneveu 18-06-2008 17:19Rapportér/anmeld
#18

Hvis jeg har forstået dig ret skal du passe på med ikke at få kulhydrater. Man skal naturligvis ikke have overvældende mange fordi det jo er en enorm energikilde. Men helt fri for kulhydrater skal man aldrig være. Man skal også være påpasselig med at spise fx for meget oksekød. Mest fisk og fjerkræ, lam, vildt og i sidste ende oksekød.

Derforuden må du ifølge Lene ikke mixe kulhydrater med kød. Gerne grøntsager og kød og gerne grøntsager og fx kartofler. Men aldrig proteiner og kulhydrater. JEG lever på den måde og de første 2 måneder tabte jeg 13 kg!!!!! De simpelthen raslede af mig.

Hvis det ikke virker for dig er det nok fordi du enten snyder et eller andet sted eller også får du ikke frugt, fedt og vand nok! Ja du læste rigtig; FEDT. Men den rigtige slags fedt. olivenolie, rapsolie, tidselolie og fx olie fra nødder. Det er den type olie som gør at dine mave er i balance og får det hele til at 'glide' rigtigt.

Der var en som engang fortalte mig at hvis man undgik al fedtstof kunne man risikere at blive plet-skaldet. dvs tabe håret på hovedet. Om det er rigtigt skal jeg ikke kunne sige. Men det lyder troværdigt.

Håber du får held med at tabe dig.

KH Karin
20. mortimer80 18-06-2008 19:03Rapportér/anmeld
Tack för de 19 #.

Jag upptäckte också att kött och korv var en smula överdrivet. Kan jag förstått det fel. Jag hoppas att ni, Lene Hansson kan komma med några goda råd till mig om god matlagning med massor av rapsolja, vilket är bra för magen som 19 # berört! Jag kan inte vänta framöver, med alla de kg, som sitter på mig och hemsöker mig varje dag. Och nu är det äntligen över :)
21. mortimer80 19-06-2008 10:17Rapportér/anmeld
Jeg har allerede prøvet disse ting, som du var inde på 19#. Det er faktisk ikke så ringe endda, som man kunne forvente. Jeg håber bare det har en god effekt, eftersom jeg er begyndt at gå til tennis sammen med min kone :-)