Fredag, 20. november 2009 kl. 23:23 / anmeldelser, call of duty, modern warfare 2, modern warfare 3, pc, ps3, xbox
Call of Duty 6 : Modern Warfare 2
0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Fem år er der gået siden elitesoldaterne i Modern Warfare jagtede terrorister i Mellemøsten og Rusland - og nu fortsætter kampen mod Malakov og hans nådesløse terroristbande. Hvor skal man egentlig begynde sådan en anmeldelse her? Du er som læser vel mest interesseret i at finde ud af om spillet indfrier forventningerne, og er lige så intenst som forgængeren? Det indfrier en del af forventningerne og intensiteten er der ikke noget at sætte en finger på. Du vil vel også vide om flerspillerdelen er ligeså omfattende og fængende som hos forgængeren? Det er den absolut.
Jeg begynder med kampagnen. Det er nok her de fleste kommer til at starte, før de begiver sig ud på de virtuelle slagmarker sammen med andre menneskelige spillere. Spillets historie samler tråden op fem år efter det første spil. Og jeg må være ærlig, for det meste af det der skete i det første spil, har jeg for længst glemt, men heldigvis ødelægger det intet i det nye spil.
Selve historien er fuld af logik-huller, og Infinity Ward satser hårdt på overraskelser og choks i spillet - for hårdt faktisk.
Jeg formår simpelthen ikke at engagere mig i kampagnen, og som en god soldat nøjes jeg med at gøre, hvad jeg bliver fortalt, mens jeg lader en pompøs militærdialog summe i baggrunden. Især fordi man i Modern Warfare styre to soldater, og i efterfølgeren, kommer man helt op på 4-5 personer som man styrer og til tider bliver det meget forvirrende.
Opgaverne jeg skal gennemføre i historien er heldigvis så intense og hæsblæsende, at historien ikke formår at ødelægge oplevelsen. Med "Modern Warfare" hævede Infinity Ward barren for indlevelse i et krigsspil, og efterfølgeren er endnu mere brutal, kaotisk og hæsblæsende - Hvilket er tilfældet - En CIA agent deltager i en massakre i Moskva's Internationale Lufthavn, undercover, hvor flere hundrede civile bliver skudt ned. Denne mission slår fejl, og CIA agenten bliver skudt og efterladt. Rusland opfatter USA som skyldig i den massakre, og dette starter 3. verdenskrig.
Det er vildt at se hele USA blive angribet, og kæmpe i gaderne. I historien meldes det ligeledes at den Amerikanske præsident er død i kampen.
Spillet indeholder også mulighed for at man sammen med en ven over LAN eller Online kan gennemføre missionsdelen. Ellers er der rig mulighed for at spille online derefter.
Spillet er udkommet til PS3, Xbox og PC.
Infinity Ward har allerede offentliggjort at de er ved at ligge sidste hånd på efterfølgeren "Call of Duty : Modern Warfare 3" som også udkommer på Xbox, PS3 og PC.
Ovenstående spil vil jeg snarest anmelde.



0 kommentarer
Skriv kommentar