Den dybe tallerken

De har vist glemt at lukke butikken

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Sun, 01 Jan 2012 11:58:43 +0100

Det må da siges at være nytårsløjer, der vil noget...

Vi sejler op ad åen, vi sejler nedad igen....;D

So long

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Tue, 27 Dec 2011 11:15:37 +0100

Det er lidt som sidste skoledag. En dag som mødes med både vemod og stor glæde.

Alle er så venlige mod hinanden. Gamle arvefjender får næsten tårer i øjnene ved tanken om aldrig at skulle ses igen og falder hinanden om halsen med ord som; "Du er jo god nok på bunden..." "Det er du sgu også... Klap klap og god vind fremover. Nej vi må altså ses!"

Og pludselig finder man sig selv dansende rundt med den forhadte tysklærer - han er nu egentlig okay, måske ikke så køn, men okay. Og ham Fede-Kurt, der altid lugter lidt af mug. Det er sgu synd for ham. Han bliver nok aldrig til noget... "Hey Fede-Kurt - det skal nok gå du, bare vent og se" Fede-Kurt lyser op. Så kan de jo godt lide mig alligevel. Måske det alt sammen er noget, jeg har bildt mig ind..(?)

Og Mette vimser rundt med sit centimetertykke lag af pudder. "Jeg skal være kontorassistent." jubler hun med vigtig trutmund og ser slet ikke de overbærende miner, men kun de klistrede smilende blikke; "Ja, Mette, det er rigtig godt Mette, klø på Mette" Lækre-Jens svinger Mette, der ligner en brud, der netop har fået prinsen på den hvide hest. Til slut kysser han hende lige midt på den højrøde trutmund, og Mette er ved at dåne inden hun må skynde sig ud af døren hjem til de bekymrede forældre; "Pæne piger..." Lækre-Jens tørrer læbestiften af med bagsiden af hånden og føler sig rigtig go. Imens ser han sig søgende rundt i lokalet efter smækre Susanne - den eneste af pigerne han aldrig har fået nedlagt. "I dag skal det være!" lover han sig selv, men han siger det ikke til nogen. Han skal fandeme ikke være så dum at udlevere sin betagelse til nogen. Han er jo ikke en idiot, der ødelægger sit image som den uopnåelige på sidste skoledag. Ah, for fanden, smækre Susanne danser nu med Kloge-Søren fra parallelklassen. Ej føj, nu snaver de krafteddeme... Lækre-Jens griber hurtigt fat i Hotte-Lotte og danser hende tæt på Kloge-Søren og smækre Susanne, men de ænser ham ikke. Hotte-Lotte lægger armene om halsen på Lækre-Jens mens hun prøver at fange hans blik. Lækre-Jens gider hende ikke, men hvad faén, når der ikke er andre...

Aftenen lakker mod enden. De fleste er efterhånden godt beduggede og tager endnu en runde "Vi må altså ses..." Lærerne er hønefulde og ingen tager notits af, at også matematiklæreren glor savlende efter smækre Susanne...

_______________________________

So long kære blogvenner, uvenner, forhadte tysklærere, smækre Susanner, Fede-Kurter, Metter, Lækre-Jenser, Hotte-Lotter, Kloge-Sørener og savlende matematiklærere. Må I alle komme videre og få et liv lige præcis sådan som I ønsker det.

Måske vi ses igen, men det bliver nok ikke lige med det første. Jeg er lidt skoletræt og tror jeg springer ud i et sabbatår på min hjemmeside; www.fodnoterne.dk

Godt Nytår

S� blev det endelig jul igen

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Sat, 24 Dec 2011 06:27:32 +0100

December er hastet afsted som den jo gør for voksne mennesker...;)

Jeg vil blot ønsker alle en rigtig glædelig jul og må vi alle svælge i den gode mad i aften, skæret fra lysene, gaverne og hinanden.

Et lille fif fra Sidsel ang. at kunne have overbik og følge med i div. blogs uanset, hvilken den enkelte vælger, så er det på

bloglovin.com

- det foregår. Det kræver blot en gogle-konto, og så er man på og kan følge alle de blogs man lyster uden at skulle søge på den enkelte hver gang. Derinde vil det poppe op, hver gang, der er et nyt indlæg. super smart!

Vi bliver igen snydt for en folkeafstemning.

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Sun, 18 Dec 2011 09:28:08 +0100

Ved godt det er idiotisk at forsøge med et seriøst indlæg på en døende blog, men jeg er så forbandet på vores politikere, at jeg ikke kan lade være.

Hidtil ved folketingsvalg, har vi fokuseret på det indenrigspolitiske og sat vores kryds ud fra, hvad vi mener, der er bedst for borgerne i DK samlet. Dette har for mange af os betydet, at vi har stemt på partier vi ikke er enige med, hvad angår EU-projektet.

Når der så har været valg til EU-parlamentet, har det hver gang været tydeligt, at vi på det spørgsmål stemmer anerledes end ved folketingsvalg ligesom meningsmålinger igen og igen bekræfter, at der er en voksende Eu-modstand i befolkningen.

Men den går ikke længere. Nu misbruger politikerne fandenfløjteme deres mandat i folketinget til at træffe EU-beslutninger ud fra et flertal i folketinget. Dette til trods for at stemningen i befolkningen på ingen måde ligner stemningen i folketinget. De henviser til Grundloven, og nægter at forholde sig til befolkningens ønsker.

De skider simpelthen på deres egne vælgere, for at hive endnu en forfatning hjem i EU-cirkusset. Hermed bekræfter de, at EU er et rent politiksk projekt, som er milevidt fra den brede befolkning. Det er efterhånden kun erhvervslivet, der støtter projektet - den almindelige dansker ser ret igennem det politiske og kan se vanviddet og panikken i politikernes øjne, når de må erkende, at det er og bliver en synkende skude. Tænk bare på Grækenland - alverdens politikere var ved at skide en stork på tværs ved udsigten til at grækerne skulle få lov til at stemme om de ville godkende spareplanen og dermed vinke farvel til suverænitet. Politikerne i alverdens EU-lande stod nærmest på nakken af hinanden for at finde måder at undgå denne afstemning, og man behøver ikke mange høns at lukke ud om morgenen for at regne ud, hvorfor det var så vigtigt at undgå denne folkeafstemning...

Nu er det så vore egne politikere, der laver samme stunt og er parate til at give deres højre arm, for ikke at spørge befolkningen = aflivning af EU.

Det betyder altsammen, at vi må holde op med at være så naive ved folketingsvalg og tro, at det kun handler om dk og det danske styre. Det handler i høj grad også om EU selv om vi kan være ganske sikre på, at eu-fanatikerne blandt vore politikere vil gøre alt hvad de kan for at benægte dette.

Altså - hvis du er EU-modstander eller bare EU-kritisk, har du kun en mulighed ved næste folketingsvalg, og det er at stemme på Enhedslisten eller Dansk folkeparti.

Vi bliver simpelthen nødt til at sætte det indenrigspolitiske på stand-by, indtil vi med klare markeringer ved folketingsvalg har fået politikerne til at forstå, at vi ikke længere vil finde os i, at de misbruger vores stemmer til at føre os dybere og dybere ind i en Union vi for snart en menneskealder siden blev lovet aldrig ville blive en realitet.

Spekulationerne er mange - hvor skal vi g� hen?

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Wed, 07 Dec 2011 08:52:43 +0100

For mig var det sandelig en nyhed i dag, at bloggen lukker og slukker.

Selvfølgelig findes der andre steder at blogge, men ser ud til, der mangler den unikke mulighed, vi har her - at vi kan følge hinanden og få et overblik over samtlige indlæg på noget nær et splitsekund.

Og det er jo brandærgeligt. Det er jo netop den mulighed, der gør de forskellige blogs levende, aktuelle og giver lyst til at fortsætte.

Måske jeg har været forud uden at vide det. For hvis vi alligevel ikke kan følge hinanden på en nogenlunde let og overskuelig måde, så kan det jo være hip som hap med en blog.

Jeg har for ganske nylig lavet min egen hjemmeside. Egentlig mest fordi, jeg godt kunne tænke mig selv i større grad at bestemme, hvordan siden skal se ud, ikke være bundet af regler om dit og dat, og så ville jeg bare gerne "have fod under eget bord" som man siger. Det koster ikke mange basører at starte sådan en side op. Og der er også mulighed for at købe sit eget domæne navn.

Jeg tænker nu, at hvis jeg alligevel skal drukne i mængden på blogsites, hvor jeg ikke bliver en del af en helhed som her på tv2, så er en hjemmeside faktisk næsten et bedre alternativ. Man kan være anonym, hvis man vil. Jeg har så valgt ikke at være det, så her er muligheden for at "snage" lidt, hvis man har lyst;D

Men tag et smut forbi - måske det også kunne være løsningen for jer.

www.fodnoterne.dk

De kr�vende danskere

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Sun, 04 Dec 2011 11:45:48 +0100

Socialt bedrageri tror jeg, vi alle på både venstre- og højrefløjen kan blive enige om, ikke er i orden. Mange af os kender eller har kendt nogle tilfælde, hvor folk i årevis lever sammen, men overfor myndighederne fremstår som enlige. Det værste er ikke, at de malker pengekassen, men at de forventer alle holder mund med det. Jeg kan godt forstå, at et kærestepar skal lære hinanden at kende, før de smelter pjalterne sammen, og der derfor vil være en gråzone, hvor de måske er sammen hver dag, handler sammen, deler udgifterne til husholdningen uden at have samme adresse. Men det notoriske svindel igennem år, fordi det bedre "kan betale sig" at fremstå som enlige, kan jeg til gengæld ikke forstå. Jeg synes det er helt fint, at der med tiden er gjort op med, at det ikke kun drejer sig om penge, men i høj grad også om moral. Da Herren og jeg i sin tid flyttede sammen, blev vi saftsuseme spurgt af flere om, vi boede sådan "rigtigt" sammen med den undertone, at vi var da vist ikke for kloge.

Moralen var også omdrejningspunktet, da min mor kom til penge og købte det hun altid havde ønsket sig - Wegnermøbler til 70.000 kroner. Det var hende så sandelig vel undt. Men at hun nærmest i samme åndedrag tilkendegiver, at hun ikke vil købe et nyt høreapparat, (det gamle duer stort set ikke, og det er møg irriterende, at hun ikke kan høre, hvad vi siger), med begrundelsen, hvis hun venter et år, så kan hun få det gratis (underforstået af staten). Op i r.... med, at hun er stort set isoleret fra omverdenen - det vigtigste er, at man ikke skal bruge penge på noget, man kan få betalt af det offentlige. Her kunne man selvfølgelig godt diskutere det rimelige i, at de gamle skal gå med høreapparater, der ikke virker, men sagens kerne lige her er, at min mor har råd til selv at betale. Hun er i mine øjne i den sammenhæng en af de krævende danskere. Hun er heller ikke svag, selv om hun er pensionist.

Humlen kan måske ligge i, at vi i dag over en bred kam opfatter pensionister og børnefamilier pr. definition som svage. Min påstand er, at det at blive gammel eller at vælge at få børn ikke er lig med, at man pr. definition er svag. Familier med gode indtægter, eget hus og bil, ofte 2, er ikke svage. Derfor mener jeg heller ikke, det er rimeligt at få børn på det offentliges regning. At det er misforstået at give børnetilskud til et ubegrænset antal unger. Igen kan man diskutere, hvor grænsen skal gå, men grundlæggende må det være forældrenes ansvar at forsørge deres børn. Så hvis man absolut skal have 8 af slagsen, så må det være for egen regning. Den familie med 8 eller 9 børn, der var oppe i medierne, da den gamle regering valgte at fjerne tilskuddet efter barn nr. 3 eller 4, og klagede deres nød, fordi nu var moderen nødt til at arbejde er et udmærket eksempel. Den samme familie ser vi igen, da den nuværende regering fjerner det loft, lettede over, at deres plan om at have mange børn uden at begge forældre skulle arbejde, igen holder. Undskyld mig, men det er i min verden umoralsk, at man kalkulerer med offentlige ydelser. Havde disse ydelser ikke været der, havde de givetvis heller ikke fået så mange børn. Jeg er ikke imod at mennesker får børn. Det er vigtigt for, at hjulene kan køre rundt også i fremtiden, men at lade det være en offentlig opgave at forsørge dem, er der kæden hopper af. Det er sådanne mennesker, jeg også opfatter som krævende og måske endda beregnende danskere.

Den ældre dame, der for nylig var i medierne som et eksempel på en fattig dansker efter kikset med den nu så kendte Karina, er til gengæld et mennesker vores velfærdssamfund i den grad har tabt på gulvet. På trods af enhver med bare en lille smule medfølelse i behold, kan se hun er syg, at hendes faste udgifter alene giver underskud og hun reelt ikke har penge til mad, fokuseres der nu på, at hun nok bor for dyrt. At hun nærmest er uansvarlig, fordi hende husleje udgør 6300 kroner om måneden. I en kommentar her på bloggen er der guddødemig en, der mener hun bare kan flytte til Valby, for der kan man få en lejlighed til 4000 kroner.(!) Herre du milde. Det er da sikkert fint med en lejlighed i Valby, men hvor skal hun få indskuddet fra, og selvom kommunen bevilliger hende et boligindskudslån, hvordan i alverden skal hun så bære sig ad med at betale det tilbage? Og hvordan skal hun lige klare problemet med dobbelt husleje, der er uundgåeligt, da ingen mennesker med fornuften i behold siger deres lejlighed op før de har en anden. Og endelig, hvis man ser bort fra alle flytteomkostninger, så vil hun stadig kun meget knebent kunne ernære sig med ordentlig mad hver dag. Hun er i mine øjne på ingen måde krævende, men er som enlig midaldrende ubemidlet formentlig ufaglært syg/arbejdsløs borger blot et mennesker, der ikke er stemmer i. Og derfor er der heller ikke en eneste politiker rød som blå, der har udtalt så meget som et pip for at hjælpe hende og andre som hende i den situation.

Og nu er jeg endelig fremme ved min pointe. Det er i prioriteringen i vores velfærdssamfund, den er gal med. Fokus på pensionister og børnefamilier som de svage, hvor det nærmest betragtes som omsorgssvigt, hvis forældre af og til må bruge ordet nej, når poderne ønsker sig, (man har altid lov at ønske, men det er ikke sikkert man får det), det nyeste mærketøj, som forældrene selv har lært dem er det eneste, der duer, eller både pc, mobiltelefon og eget fjernsyn på samtlige værelser, medfører i den grad en skævvridning af, hvem der er de trængende, og hvem der reelt har brug for hjælp. Det, der er vigtigt i forhold til børn er, at man ikke sender børnefamilier ud i social isolation. Altså, at der ikke er råd til at deltage i fødselsdage, fritidsinteresser, lejrskoler etc. Den slags familier findes også på trods af diverse tilskud. Det kan være, men er ikke nødvendigvis den enlige forsørger. Det kan netop nu, hvor de ufaglærte jobs forsvinder i takt med, at virksomheder flytter ud af landet til billigere lønninger, ramme rigtig hårdt, når måske ikke bare den ene, men begge forældre bliver arbejdsløse. Familier der måske i god tro har købt hus og optaget lån. Deres reelle rådighedsbeløb vil ligge langt under den offentlige beregning alene af den grund, at gæld ikke godkendes som en udgift. Men det betyder jo ikke, at gælden ikke skal betales. Der skal ikke mange måneder til på den måde, før en sådan familie er ude i noget rigtig snavs, da det også er denne gruppe, der er svær at få i gang igen på grund af både generel økonomisk krise i samfundet og ringe mulighed for nyt job som ufaglært.

Tidligere var argumentet for ikke at differentiere børnetilskud og -checks, at det var for dyrt at administrere. Nuvel, det skal nok have passet dengang alting foregik med regnemaskine og kuglepen. Men ingen skal bilde mig ind, at det forholder sig sådan i dag, hvor det offentlige har alle oplysninger om, hver enkelt borger digitalt. I dag er det et spørgsmål om at trykke på en knap, uden at skulle bruge de små grå til noget som helst. Det gør man i sager om ekspv. Boligsikring og varmetilskud, så kan man vel også gøre det i forhold til børnetilskud. For mig ville det være helt i orden, at disse tilskud blev indtægtsreguleret. Hvor mange penge, det drejer sig om, ved jeg ikke. Men igen moralsk set er det misforstået velfærd at kaste penge efter mennesker, der har så rigeligt. Vi har af flere omgange, når spørgsmålet har været på tale, kunne høre velhavende mennesker give udtryk for, at de ikke har brug for pengene, og det for dem ville være i orden, hvis de ikke fik dem. Hvor grænsen så skal gå - hvem det er, der kan undvære - kan man selvfølgelig diskutere, men ingen tvivl om, at ikke alle har brug for disse tilskud.

I den tråd kan man også diskutere om, man også skal indtægtsbestemme hjemmehjælp. Det kunne man godt gøre for den del, der handler om hjælp til rengøring. Men den plejemæssige del, der handler om hjælp til personlig hygiejne og hjælp til måltider bør fortsat være ens for alle uanset indtægt på lige fod med lægehjælp og sygehusindlæggelser, der alle er baseret på faglige vurderinger. At begynde at differentiere dette kan meget vel betyde, at der er mennesker, der ikke får den pleje og behandling de har brug for og kan i sidste ende betyde flere indlæggelser på grund af banale ting som væskemangel etc.

Modstridende soloudmeldinger p� stribe

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 01 Dec 2011 10:28:33 +0100

Er der da ikke snart et kvikt hoved, der griber tøjlerne i regeringen???

Det skriger til himlen!

Mandag; Özlem taber bolden i en ellers tiltrængt debat om fattigdom i DK med det resultat, at debatten kører fuldstændig af sporet og giver kuglestøderen en masse point for populistisk sludder.

Tirsdag; Landets udenrigsminister gemmer sig i udlandet, hvor telefoner åbentbart ikke eksisterer, og undgår behændigt at forklare for danskerne, hvorfor det nu er, han i valgkampen med busreklamer og dommedagstale ikke på noget tidspunkt nævnte et ord om, at løftet om billigere offentlig trafik var betinget af pengene var i kassen - at det ville blive nedprioriteret til fordel for eksempelvis gratis insiminering af kvinder, der har "glemt" at få børn, mens de endnu var fertile.

Onsdag; Saftsuseme om ikke den socialdemokratiske Hækkerup føler en ubændig trang til at gøre op med krævementaliteten i det danske samfund - endnu mere vand på kuglestøderens mølle. Og ikke at forglemme, at det var en af tordentalerne overfor den tidligere regering i valgkampen, at de altid puklede på de svage...Debatten kan være tiltrængt, men timingen er slående elendig.

Statsministeren stiller sig op på sit ugentlige tirsdagspressemøde og indleder fro med, at det går så godt og de har så travlt. Det må man sandelig sige de har, men med hvad?? At fremstille sig selv som latterlige og inkompetente grænsende til det idiotiske(?)

Hvornår har mosteren tænkt sig at gribe tøjlerne og skabe sammenhæng i regeringens politik. Hvad er planen? fristes man til at spørge.

Man kunne så læne sig tilbage og grine overbærende. Vi er rigtig mange, der netop ikke havde tiltro til, at Thorning havde evnerne til at holde styr på tropperne, men at hun skulle være så elendig havde end ikke jeg i min vildeste fantasi forestillet mig. Hun kunne så vælge at sætte solisterne på plads og lære dem noget om at cleare med deres bagland, før de går ud og markerer sig på så markante punkter. Men heller ikke det formår hun.

Ang. Søvndal og hans løfter om den offentlige transport bruger hun den evige klagesang om den forrige regering, som om danskerne ikke kendte den forrige regering og underskuddet på statsbudgettet. Men for fru Thorning er det åbentbart ganske nyt, at riget fattes penge trods de borgerlige gentog det for hende igen og igen, når hun med lyn i øjnene lovede danskerne guld og grønne skove. Nu hedder det sig så, at hullet i statskassen er endnu større end forventet.

Ja, men selvfølgelig er det det. Men det kan hun kun takke sig selv for. I den borgelige regerings budget var indregnet deres bud på, hvor der skulle skæres ned. Når man ikke blot fjerner dem, men yderligere vælger at bruge penge på insimination, færre elever i gymnasieklasserne til trods for rektorerne mener det er spild og ikke det, der er problemet blandt unge mennesker etc., så skal hullet selvfølgelig blive større til trods for massive afgiftstigninger, der stort set rammer deres kernevælgere hårdest.

Det virker som om man i regeringen har valgt at kaste med spredehagl, når pengene skulle fordeles - at det er, hvad der lige popper op, der bliver prioriteret. Eksempelvis efter en kvinde i nyhederne fortalte om problemet med sygdom, der også ramte tænderne - ja, så afsatte man lige 800 millioner danske kroner om året til den slags poster. Tror mindre kunne have gjort det. Til sammenligning er det det tilsvarende beløb, der er afsat til det samlede sundhedsvæsen over en 3-årig periode(!) Proportionerne er ude i hampen.

Jeg er ikke hverken økonom eller vismand, men jeg har ikke problem med at se, når mennesker render nøgne rundt og påstår, de er fuld påklædte!

Er terrorister sindssyge?

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Wed, 30 Nov 2011 08:05:44 +0100

Vores umiddelbare svar er givetvis ja. Det må man være, når man af religiøse eller politiske grunde slår mennesker ihjel, man ikke har noget personligt udestående med. Men i juridisk forstand er de ofte helt normale.

Det næste spørgsmål må så være; Er de terrorister eller frihedskæmpere? Spørger man dem selv, er de frihedskæmpere, men spørger man omverdenen, så er de terrorister.

Men i virkeligheden er det vel egentlig historien, der bestemmer, hvad de er. Modstandbevægelsen under 2. verdenskrig opfattes helt bestemt som netop frihedskæmpere, men af Hitler og hans millioner af tilhængere mens det hele stod på, blev de betragtet som statsfjendtlige terrorister.

11. september regnes af vesten at være en handling udført af terrorister, men i islamisternes øjne var de frihedskæmpere.

Og så har vi tilfældet Breivik. Han regnedes indtil i går som værende terrorist, i hans egne øjne en stor frihedskæmper, men nu er han blot en syg galning - en mand, der i psykose over mange år planlagde og udførte en bestialsk handling ud fra en overbevisning om, at han gjorde sit land en stor tjeneste.

Det er så vidt jeg ved første gang i nyere tid, at man koger en terrorhandling ned til at handle om sindssyge. Kan det tænkes, at det har noget at gøre med at ofrene var helt almindelige nordmænd og ikke muslimer?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er meget belejligt i en globaliseret tid, hvor vi for guds skyld ikke må tale om religionskrig, men med djævlens vold og magt alle som en skal synes, det er et fantastisk projekt vores politikere og erhvervsfolk har gang i. Det handler om racisme siger de - at vi er onde, hvis vi ikke lige på stående fod kan se det fantastiske i, at verden smelter sammen til en grå masse.

Der er mennesker i dag, der opfattes som racister, hvis de giver udtryk for deres utryghed. Helt almindelige mennesker, der givetvis aldrig har haft noget imod folk, hverken på grund af hudfarve eller religion. Mennesker, der altid har passet, hvad de skulle, men som blot ikke er enige i tidens ensidige opfattelse af, at det er ubetinget godt at blande mennesker på tværs af kulturer. Nogle af disse kammer over og ser fjender alle vegne og ytrer sig hadefuldt om alt, hvad der er fremmed. Solen skinner ikke på deres himmel længere.

Nu er det så, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvordan Breivik vil blive beskrevet i historiebøgerne om 50-100 år. Det vil givetvis helt afhænge af, hvordan verden ser ud til den tid. Hvis globaliseringsprojektet lykkes, vil han givetvis blive beskrevet som han bliver det i dag - sindssyg. I modsat fald, kan jeg sagtens forestille mig, at der vil blive stillet spørgsmåltegn ved den diagnose og de psykiatere, (politikere?, efterretningstjeneste?), der har stillet den.

I min optik er han en ravende gal mand, men jeg har lidt svært ved at købe den med skizofreni. Det lugter alt for langt væk af at være belejligt og en måde at dæmpe gemytterne på. En måde at undgå at sætte ham i fængsel på og risikere, at han bliver slået ihjel eller måske endnu værre - at han ville blive hyldet som en helt.

Havde vi i vesten haft dødsstraf er jeg 100 på, at han aldrig var blevet erklæret sindssyg, men ved sine fulde fem og dermed henrettet, og så var det problem løst. Men i et civiliseret samfund har vi valgt ikke at bruge den slags metoder - heller ikke i ekstreme tilfælde som Breivik, men vi har derimod ingen problemer med at erklære ham for sindssyg, da det passer godt ind i den moderne tid at sygeliggøre alt, der ikke passer ind.

Men hvad vil de stille op med den næste Breivik?

Dum dag i g�r eller var den..(?)

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Fri, 25 Nov 2011 09:34:42 +0100

Efter at have ordnet alt klart til at pynte op til julen, og jeg stod med fingrene i dejen til klejerne, der er bestilt, ringede telefonen.

Det var en af lægerne fra mit arbejde, der bare ville fortælle, at der var kommet en flot buket til mig. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad, men havde egentlig ikke tænkt mig, at jeg skulle ud. Så lidt irriterende var det også..;)

Men i kludene kom jeg, og da jeg kom ned i klinikken stod der faktisk 2 buketter. Den anden var til en af lægerne som i sidste weekend havde hjulpet en kvinde, der krampede på Oden-Ebbeltoftfærgen.

Vi stod så lidt og ævlede om, at det godt kunne betale sig at gøre en ekstra indsats engang imellem og bla bla.

Men nu, da jeg var kommet ud, rundede jeg lige den lokale og faldt i snak. Pludselig er der en, der bryder ind for at fortælle mig, at han ikke kan fordrage mig. Ja, men så siger vi tak for den. Lysten til at være der forsvandt som dug for solen, og jeg var hjemme en time efter jeg var gået ud.

Hjemme igen blev jeg ringet op af en veninde, og vi sludrede, men da hun spurgte, hvordan jeg havde det, begyndte jeg at tude. Fortalte hende, hvor idiotisk jeg er, når jeg fokuserer på det menneske, der ikke kan fordrage mig frem for den flotte buket, der står på mit sofabord. Hun sagde selvfølgelig, hvad hun skulle sige som en god veninde - at jeg skulle skide på sådan en idiot og tænke på de mennesker, der godt kan lide mig og alt det der.

Men den sveg. Derfor ville jeg lave et indlæg om det for at høre, hvordan sådan noget påvirker jer. Jeg ved jo godt, at man ikke skal tage sig af, hvad andre mener, (ovenikøbet en jeg ikke har noget at gøre med), men kan vi altid det? Er det kun mig, der bliver ramt af lede eller spydige bemærkninger, når der er alt mulig grund til at være ligeglad og glæde sig over de mennesker, der slet ikke behøver det, men som alligevel sender en buket for at vise noget helt andet?

Og så tog jeg selvfølgelig et foto af den fine buket, men kan stadig ikke uploade billeder med mit "nye" kamera. Der står de max må fylde 3000 KB, men kan se billedet fylder lidt mere end 4000 KB. Kan man indstille kameraet eller hvad gør man? Det kan da ikke passe, at jeg aldrig kan lægge billeder på længere. Er der nogen, der kan hjælpe?

Og så skal jeg da lige fortælle, at jeg skal til året første julefrokost i aften med kollegerne på byens bedste restaurant. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Ikke noget med flæsk og sylte, men en lækker menu, vi selv har valgt. Så mon ikke den skid fra i går, kan fise ud af hovedet på mig..

God weekend der ude..;)

Brok blog pis - undskyld der skulle selvf�lgelig have st�et urin.

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 10 Nov 2011 09:38:00 +0100

En rigtig god dag at være sur på;

Solen skinner ind af de snavsede ruder lige ind i skærmen, så jeg ikke kan læse, hvad jeg selv tænker - mener skulle der selvfølgelig have stået.

Det er Mortens aften - hvornår fanden bliver det min aften.(?)

Skal stege 2 ænder til 3 mennesker, for tænk hvis nu det er en udsultet and sagde Herren...

I går kom der en bog fra bogklubben forstås, som jeg ikke havde fået afmeldt...

Rumle plejer at forstå mig - i dag fatter han ikke en bæ

Er der mere, jeg kan være sur over? Jeg må gøre en alvorlig indsats - der må være noget...

P� dr2 kl 17.30 debat om fattigdom i Danmark

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Tue, 01 Nov 2011 16:57:55 +0100

LA, Joachim Olsen og SF, Özlem Cezik diskuterer det, vi på bloggen har diskuteret i dagevis;

Er der fattigdom i Danmark?

Programmet varer som altid en halv time.

Kig med og hør selv, hvad det er de mener.

Du f�r titlen og jeg f�r magten

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 13 Oct 2011 08:17:53 +0200

Når man forhandler et regeringsgrundlag, og det står klart, at alle ens mærkesager på nær en enkel af den slags, der koster penge, ikke har flertal, burde man anstændigvis trække sig af respekt for vælgerne - røde som blå - og folkestyret.

A + SF har kun opnået at få flertal for en betalingsring omkring København. Resten er de gratis krummer fra det store bord - fjernelse af forældres muligheder for at se, kvaliteten på skolerne. Endnu et forbud mod unge i solarierne som man aldrig vil kunne kontrollere i f.eks. motionscentre etc.

Det er så tyndt, at det er pinligt!

HT burde retteligt have erkendt dette efter de 16 dage på hotellet og peget på Margrethe som forhandlingsleder til at blive landets første kvindelige statsminister.

Men det gjorde hun ikke. Trangen til et maleri på væggen og et komma i historiebogen som den første bla bla bla fyldte for meget, og det viser bare, hvem der er den klogeste af de to kvinder.

Margrethe, der tydeligvis er på Borgen for at føre den politik hun mener er den bedste for landet, har fået det lige som hun gerne vil have det, og lader sig ikke besnære af personlige ambitioner for ambitionernes skyld.

Selv om Margrethe ikke fik min stemme, har jeg stor respekt for det. Det er ærligt og reelt over for de mennesker, der har stemt på hende, og mon ikke, der også bliver kvitteret for det ved næste valg..(?)

De arme socialdemokratiske og SF vælgere kan nu kun håbe på, at Enhedslisten holder ord og kræver noget ved forhandlingsbordet om finansloven, som de f.eks. har lovet omkring nedsættelse af priserne på offentlig transport i forbindelse med etablering af en betalingsring.

Det store spørgsmål vil være om de virkelig vil risikere betalingsringen ikke bliver til noget, hvis S og SF også her fortsat lader køb på egne mærkesager og fastholder deres alliance med Margrethe...Det betyder sådan set, at selv Enhedslisten, der aldrig er lam i mælet og utvetydigt gør deres standpunkter klart for borgerne, kan komme til at æde en stor kamel for at beholde den røde regering på magten.

Traditionelt er det røde vælgere, der demonstrerer på gaderne, og de ville helt sikkert også have gjort det, hvis en borgerlig regering var dannet på så spinkelt et grundlag. De burde også som dem, der virkelig er blevet snydt, gøre det nu for at markere deres utilfredshed med at være blevet taget groft ved næsen.

De blå kunne også gøre det, men dybest set er de nok slet ikke så kede af det, som de røde vælgere, da der stort set er tale om borgerlig politik hele vejen igennem, og så er det ligegyldigt, hvem der sidder for enden af bordet.

Kunne være rigtig interessant om vælgerne på tværs af blokkene enedes om at demonstrere for at tilkendegive, at der uanset er grænser for hvor meget spin og pladder vi vil finde os i.

Men det sker næppe...

Kokkens blackliste

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Sun, 28 Aug 2011 09:52:13 +0200

Kan forstå, der er spekulationer om, at min blackliste skulle væren alen lang, så for ikke nogen skal være i tvivl, får I den lige her:

Brugernavn t.bramsbye Fjern dorter9 Fjern hendersons99 Fjern rummeligheden Fjern p_c-a Fjern femaledorph Fjern jegskalbetaleforminkone Fjern dorter94 Fjern hmhmm Fjern sometimestheyreturn

Brugernavn

Dem, der står her er folk, der på den ene eller anden måde er gode til at afspore en debat. Og det må de selvfølgelig gerne på deres egen blog, men ikke på min. Det er også bloggere, der har et kedeligt sprogbrug generelt, hvis de møder modstand, der tangerer det perfide - ikke kun i forhold til mig, men generelt.

Ret skal selvfølgelig være ret, og det betyder at, jeg selvfølgelig heller ikke kommenterer på deres blog, når først de er BL hos mig.

Rundt i bloglang findes der en del, der kun har et login under alle mulige forskellige navne som ofte kun kommer herind for at svine folk til uanset, hvad de måtte skrive om. Dem kan man selvfølelig BL efterhånden som de dukker op, men da de jo har det med bare at skifte nick, giver det ikke rigtig nogen mening. Så derfor er de ikke på min liste nævnt i flæng sikkertikke, drosty, dorter etc. Dorter har jeg af en eller anden grund ikke kunne fjerne uanset, hvor mange gange jeg har prøvet. Måske der er en mening med det - men han/hun står der i hvertfald stadig.

Zoras har stået på den på grund af hans helt enorme stædighed som også kan afspore. Men der udover er han jo en ganske rar mand, der i den senere tid har leveret mange gode kommentarer her og der som får mig til at trække på smilebåndet, og det er godt nok rart midt i alt det sure, og det skal man jo slet ikke kimse af;) Så nu er zoras prøveløsladt;-))

Andre kunne have stået der, men trods store uenigheder, har vi en uudtalt stiltiende aftale om blot ikke at kommentere på hinandens blogge, og så længe det fungerer, er det fint med mig. Hvad der i øvrigt kommer af spydigheder med klar adresse i statuserklæringer og egne indlæg er kun en udstilling af deres eget lille mavesår, og det rager mig langsomt.

Favoritlisten kan enhver se. Den opdaterer jeg jævnligt. Ikke fordi folk ikke længere er min favorit, men simpelthen fordi nogle med tiden helt forsvinder eller der går halve år imellem indlæggende. Så min favoritliste består af bloggere, der er nogenlunde aktive herinde og som regel har noget på hjerte, jeg synes er interessant.

God søndag der ude:-))

PS. Selvfølgelig en fejl, der er ikke var åbnet for kommentarer.

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 8 (Sidste afsnit)

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 25 Aug 2011 12:32:25 +0200

Ip sidder på toilettet, da han hører døren til lokummerne brage op i væggen og en meget trængende buldrer ind. Kort efter lyder der et befriende;

"Åhh, det var godt!" efterfulgt af Narrøvs umiskendelige stemme, der med et bliver meget aggressiv og skælder og smælder på en eller anden. Og pludselig hører han ham hvæse;

"Skrid med dig, du kan jo fandeme ikke engang finde ud af at, få skovlen under Ip, så hvad fanden skal jeg bruge dig til??" Ip står med tilbageholdt åndedræt og lytter samtidig med han tænker;

"NU kan det fandeme være nok!" At Narrøv er ude efter ham kommer selvfølgelig ikke bag på ham, men hvem er det han har fået som lakaj?? Ip låser lydløst døren op og lister sig ud, og han tror ikke sine egne øjne, da han ser Narrøv stå helt alene ved pisserenden og skælde og smælde.

"Der må da for fanden være nogen", tænker Ip og stikker hovedet lidt længere frem. Men nej, der er kun Narrøv og ham selv på lokummerne.

"Han er jo blevet ravende gal..." Ip føler sig pludselig rådvild og bange. Han lister hurtigt ind på toilettet igen, da han ser Narrøv arrigt lyne op imens, han råber til den usynlige at, de overhovedet ikke har mere at tale om og truer med at slå ham ihjel, hvis ikke han skrider øjeblikkeligt.

Flere minutter efter Narrøv er gået, står Ip stadig inde på toilettet med bankende hjerte, før han føler sig nogenlunde sikker på der ingen fare er og sniger sig ud. Narrøv er ikke at se nogen steder. Ip farer rundt for at finde Luftgebisserne for at fortælle dem, hvad han netop har set og hørt. De tror ikke rigtig på ham og siger;

"Gu fanden er han da gal - det har han da altid været" Selv om Ip tydeligvis er alvorligt bange , bringer det på ingen måde deres pis i kog.

Ip kan slet ikke få Narrøv ud af hovedet. I de næste timer er han fraværende og grubler over, hvad fanden han skal gøre. Nu bagefter er det egentlig ikke så meget Narrøvs vrede mod ham selv, der skræmmer ham, men at Narrøv tydeligvis er helt på spanden og nogen må da gøre noget. Han ved godt med sig selv, at det ikke nytter at gå til de andre Tænder, for hvis ikke Luftgebisserne tror ham, så gør de andre da slet ikke. Han overvejer også Rektor, men slår lige så hurtigt den tanke ud af hovedet. Hvis han kommer rendende til Rektor nu og siger han er bekymret for Narrøv efter at have klaget over ham 2 gange, vil Rektor helt sikkert også afvise ham med et eller andet om at, han overhovedet ikke skal tænke på at hævne sig og begynde at sprede ondsindede rygter om Narrøv. Resten af dagen cirkler Narrøv rundt i hovedet på ham, og om aftenen ved middagsbordet kan han ikke lade være med at fortælle forældrene, hvad han har oplevet uden at bore i Narrøv og hans personlige fejde.

"Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.."

"Du skal for alt i verden ikke gøre noget som helst" siger faderen nærmest panisk. "Sådan noget skal man ikke blande sig i"

"Ja, men jeg kan da ikke bare lade som ingenting. Manden har det ad helvede til."

"Det kan godt være," bryder moderen ind. "Men før man går ud og udråber et andet menneske som sindssyg, skal man godt nok være meget sikker i sin sag, hvis man ikke skal ende med selv at komme i klemme." Faderen følger op;

"Du kan jo nok se Ip, hvis du render rundt og siger, han er splittergal, og det siden viser sig ikke at være rigtigt, så har vi hans forældre rendende her og skabe sig over at du spreder løgne om deres søn. Og det skal vi altså ikke have noget af" siger faderen afvisende. "Næh Ip, sådan noget, det må folk altså selv klare. Det skal vi andre ikke blande os i."

"Jeg forstår godt, hvad I mener, men jeg er bare bange for, at der ikke rigtig er nogle andre, der har opdaget det. Ved nærmere eftertanke, så har han sgu været underlig et stykke tid efterhånden."

"Det er stadig ikke din sag Ip. Der skal nok være nogen, der tager sig af ham - forældrene, skolen eller hvad ved jeg..." siger moderen utålmodigt, så Ip forstår at, nu snakker vi altså ikke mere om det. Ip tænker at, de nok har ret, og det er bedst at slå det ud af hovedet. Men da han næste morgen ser Narrøv stæse op og ned af trapperne igen og igen helt opslugt i sin egen verden og ikke engang ænser Ip, der med kroppen presset op langs væggen prøver at komme forbi ham, beslutter han sig for simpelthen at følge efter Narrøv fra skole for at finde ud af, hvor han bor i første omgang.

Narrøv går mod skoven. Ip holder sig på tilpas afstand, så Narrøv ikke opdager ham. Narrøv går raskt til, men hverken råber eller opfører sig på anden måde mærkeligt, og Ip bliver alligevel lidt i tvivl og er lige før han ombestemmer sig og går hjem, da de når et afsides sted i skoven, og Narrøv pludselig igen raser og slår ud efter den usynlige. Ip er helt rolig. Han er slet ikke bange mere og tøver ikke med fortsat at følge efter Narrøv hele vejen hjem. Ude på gaden er Narrøv igen næsten normal, selv om han godt nok går stærkt til med blikket fast rettet mod jorden uden at se op en eneste gang. Pludselig drejer han skarpt til højre og går ind ad en indkørsel og bagom huset. Ip bliver stående lidt.

"Skal/skal ikke?" tænker han hurtigt, inden han går op mod huset og ringer på døren uden at have den fjerneste anelse om, hvad han egentlig skal sige.

Ip føler det som en evighed, da han står lidt trippende og venter, og han er da også lide ved at vende om og gå, da døren endelig går op og en mand ser spørgende på ham. Ip taber kæben og står som en anden idiot og ved pludselig slet ikke, hvad han skal sige. han tror ikke sine egne øjne, men pludselig falder der en masse brikker på plads for ham.

"Øhh, hvad kan jeg hjælpe dig med?" spørger manden. Ip tager sig sammen og spørger om Narrøv er hjemme. Manden vender sig i døren og kalder ind i huset;

"Susanne, har du set om Narrøv er kommet hjem?"

"Ja, jeg synes jeg så ham for et øjeblik siden. Han er nok på sit værelse. Hvorfor"

"Der er en ung mand, der spørger efter ham" svarer faderen idet, han stikker hånden frem mod Ip.

"Jeg hedder Erkan. Jeg er Narrøvs far. Kom indenfor" smiler han venligt, mens han trykker Ip i hånden og gør plads så han kan komme ind. Ip mumler forvirret sit navn og følger efter faderen ind i huset alt imens tusinde tanker flyver gennem hovedet på ham.

"Hvorfor fanden havde jeg dog ikke luret den?" spørger han sig selv og svarer i samme sekund at, det jo ikke kan ses på Narrøv, der godt nok er mørkhåret, men med lys hudfarve lige som så mange andre. Ip glemmer næsten, hvorfor han er kommet, men da han står i køkkenet og Narrøvs blik møder ham med angsten lysende ud af øjnene, fatter han sig igen. Men han når slet ikke at sige noget. Narrøv går helt i spåner og slår ud med arme og ben og råber ganske som på lokummet af en eller anden Bror Lort at, han skal skride at, han ikke orker ham mere og bare vil have fred nu. Forældrene forstår ikke hans pludselige raseri og spørger ham i munden på hinanden, hvad der dog er galt. Narrøv råber Guldtænder, Netto, Ip, Rektor, kunst viklet ind i rodende usammenhængende sætninger, imens tårerne pisker ud af øjnene på ham og han slår fra sig med armene i et fortvivlet forsøg på at jage dæmonerne væk. Faderen står et øjeblik som forstenet og tænker,

"Det er en drøm det her - det er ikke rigtigt. Det er bare ikke virkelighed " Men det er virkelighed og han går beslutsomt hen mod Narrøv og lægger armene om ham og holder ham fast, mens han forsøger at berolige ham. Narrøv græder som pisket i hans fars favn, og det lykkes faderen at få Narrøv til at sætte sig. Med hovedet begravet mod faderens hals og snotten rendende hulker han så skuldrene ryster.

"Hjælp mig far! Hjælp mig. Jeg kan ikke mere" Moderen dumper ned på stolen overfor og ser fortvivlet frem for sig. Rokkende uroligt med hånden sitrende for munden gentager hun lavmælt for sig selv;

"Hvorfor har jeg dog ikke set det komme" "Hvorfor har jeg dog ikke set det komme... " Faderen ser lige så fortvivlet og bekymret på hende.

"Vi er to der ikke har set det komme" siger han toneløst, mens han stryger sin store søn over håret som var han en lille dreng.

"Vi er to, der ikke har set det komme." Forældrene tier og kun Narrøvs udmattede gråd, der synes aldrig at stoppe igen bryder stilheden.

"Vi handler i Netto" siger moderen for sig selv. Faderen kigger undrende på hende.

"Ja, men det ved jeg da godt....det er jo bare et spil vi har ik?" siger han og prøver at fange moderens blik, der fortæller ham at, for hende er det ikke noget spil.

Ingen af dem har øje for Ip. Det er som om, de har glemt at, han er der. Som om han slet ikke har været der. Idet Ip stille vender sig for at gå, hører han moderen med blikket tomt frem for sig og dyb sorg i stemmen;

"Tak fordi du kom...."

Ude på gaden igen tager Ip en dyb indånding. Han var forberedt på at noget ville ske, da han trådte ind i huset. Men at han skulle se Narrøv klaske helt sammen for øjnene af sig, var han slet ikke forberedt på, og han står nu med en uvirkelig og ukendt følelse i hele kroppen. Hvor lang tid han har været inde i huset, har han ingen fornemmelse af. Han tager endnu en dyb indånding og begynder langsomt at gå ned ad gaden. Han kan mærke noget er forandret. At ingenting nogensinde ville blive som før. Vreden og frustrationerne over Narrøvs måde at behandle ham på er som sivet ud af ham. Han har ondt af Narrøv. Syntes det er synd for ham. Kan ikke fryde sig. Har ikke behov for at hovere. Ip ryster på hovedet som for at ryste den triste stemning af sig og tager endnu en indånding samtidig med at, han sætter tempoet op og mærker en ny fornemmelse af noget rart, der ikke var der før. En følelse af at, det hele nok skal gå. At han kan klare mere i dag end han kunne i går.

"Hej Ip" bliver der pludselig råbt. Ip snurrer forfjamsket rundt over den uventede hilsen og ser at, det er en af Guldtænderne, der hilste venligt på ham i forbifarten på cyklen.

"Så kan det bare ikke blive bedre" bobler det i ham

Så kan det bare ikke blive bedre....

--------------- Snip snap snude....

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 7 (N�stsidste afsnit)

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Wed, 24 Aug 2011 13:10:38 +0200

Ip har nu i flere dage ruget over Narrøvs succes med at flytte fokus fra hans eget smædedigt til pludselig at få det hele til at handle om ytringsfrihed og diktatur og meget andet højtravende pis. Ip er rigtig bange for, hvad der vil ske, hvis Narrøv får medhold af Rektor. Og som sagerne står med Narrøvs talegaver i luksusklasse overfor hans egne groft barberet i discountklassen, er han i hvert fald sikker på én ting. Han stiller sig aldrig op på kassen igen!

"Jeg må nøjes med at prøve at tale kammeraterne til fornuft ansigt til ansigt", tænker han. Men heller ikke det har han succes med. Ingen gider høre på ham - ikke engang Luftgebisserne som ellers har støttet ham. Heller ikke Narrøvs skeptikere kan han nå. Ip aner ikke sine levende råd, for kan de da virkelig ikke se at, det i sidste ende også kan komme til at ramme dem selv(?) Han beslutter derfor at bruge den sidste livline - at prøve at skrive, hvad hans pointe er, selv om det ikke plejer at være hans stærke side heller. Han vil så hænge det på opslagstavlen i Aulaen, og så ellers bare håbe at, der er nogen, der alligevel gider læse det og forholde sig til hans pointe. Men han ved også godt alene det at, det kommer fra hans hånd, kan gøre at det ikke rykker noget. Men han beslutter at give sig selv en chance og gøre forsøget alligevel.

Indledningsvis kan han dog ikke lade være med at komme ind på hele diskussionen mellem ham og Narrøv om Luftgebissers begavelse - det gør simpelthen for ondt til bare at undlade - men han formår dog alligevel til slut at fremhæve sin pointe og appellere til at, elverne skal forholde sig alene til 3 relevante spørgsmål og overveje konsekvenserne for alle.

Er det i orden at sprede udokumenterbare påstande om politiske modstandere?

Er det i orden at tale i slet skjulte nedgørende vendinger med hentydning til bestemte personer?

Er det i orden at skrive nedgørende om andre med personlige antydninger i digtform?

Ip er rystende nervøs, da han hænger sin skrivelse på opslagstavlen, og han bliver et øjeblik i tvivl om, det nu er klogt. Om det ikke bare fører til endnu mere ballade. Men hans ære er på spil. Han føler sig krænket, og mander sig derfor op og tænker idet han prikker tegnestiften i opslaget;

"Om det så er det sidste jeg gør i dette liv, så skal det gøres. Det er sgu et princip!"

Ip får ikke den store respons på sit opslag. Dog er der nu alligevel enkle, som efter lige at have prikket til ham om, at han bare ikke kunne holde nallerne fra den personlige fejde, tilkendegiver de egentlig godt forstår, hvor han vil hen. Men samtidig siger de også at, det næppe går så galt - "det er jo bare en skole", og de synes ikke, det er værd at bruge mere krudt på

"kom nu videre Ip..." siger de utålmodigt.

"Selv Narrøv holder kæft nu", siger en Gul Tand på en gang syrligt og en smule undrende.

"Han har ikke sagt et kvæk, siden han var på Rektors kontor og himlede op i skolegården bagefter" siger en anden.

"Ja, men det er fordi, han venter på et endeligt svar fra Ledelsen", kommer det fra en tredje snusfornuftigt.

"Måske han har givet op...(?)" lyder det håbefuldt fra Ip, der godt selv ved at, det vist er ønsketænkning.

I løbet af de følgende uger vender skolen lige så stille tilbage til hverdagen. Klasselæreren har endda bemærket at, Narrøv har dæmpet sig gevaldigt og faktisk nu fremstår mere tænksom og moden end tidligere. Det glæder Rektor! Han er godt og grundigt træt af at høre mere om det famøse digt efter at have haft besøg af Narrøv et par enkelte gange, hvor Rektor kort og kontant har fastholdt sit nej og Narrøv, godt nok arrig, men uden diskussion har forladt kontoret igen. Så da Ib kort tid efter igen står på hans kontor, runger han før Narrøv overhovedet når at spørge;

"NEJ!" og vender sig og går ind på sit kontor og lukker døren bestemt efter sig i forvisning om at, nu må Narrøv da ha´ fattet det og give op samtidig med, han også morer sig lidt over Narrøvs utrolige stædighed.

Narrøv giver aldrig op! Han er som besat af kun 2 ting - Ip og Rektor, der begge har krænket ham i en grad som kræver han beviser, han til hver en tid er dem overlegen. Bror Lort er han heller ikke tilfreds med mere. Synes han er alt for slap og irriteres over, han kommer rendende hele tiden. Godt nok stadig når ingen ser det, men nu også uden for de aftalte træf på lokummerne. Han overvejer seriøst at droppe Bror Lort, der er ved at være lige så klæbende som Ip. Forleden havde Bror Lort sådan rigtig smiskende spurgt, om ikke de kunne være lidt sammen udenfor skoletiden også, for han kunne da godt tænke sig at besøge Narrøv derhjemme og måske hilse på hans forældre. Narrøv var blevet splitterravende tosset. Med knyttet næve havde han truende råbt af bror Lort at, det kunne han lige understå sig i, for så ville han få en ordentlig røvfuld af farmands egen hånd! Det havde nu mærkelig nok ikke rigtig skræmt Bror Lort, der bare havde undskyldt og sagt;

"Godt ord igen. Du får det selvfølgelig som du vil have det"

Narrøv går næsten aldrig lige hjem fra skole mere, men runder lige hans oase i skoven. Men selv her følger Bror Lort i røven af ham, selv om han udtrykkeligt har bedt ham om at skride. Denne dag, efter Rektors endelig dom, vælger han dog at gå lige hjem, og stryger som han har fået for vane den senere tid, direkte ind på sit værelse. Moderen, der stadig tror han er dybt forelsket, holder sit løfte og spørger ikke mere og lader ham være i fred med sine drømme om den skønne.

Narrøv vælger nu i sin desperation at gøre noget helt imod hans principper som kunstner. Han beslutter sig for at holde en sidste tale i skolegården, hvor han vil gøre rede for sine overvejelser og begrunde sit motiv og sin inspiration for digtet. Det er ham magtpåliggende at bevise at, der ikke var noget motiv om at nedgøre Ip, da han skrev det - at han er blevet uretfærdigt beskyldt for at være direkte ond. Og det er jo slet ikke sandt.

Bedst som han sidder helt væk i sin egen verden koncentreret ved computeren og bakser med sin tale, banker det på ruden. Narrøv bliver så forskrækket at det giver et gip i ham og han farer sammen og gemmer sig under bordet. Det banker endnu engang, og nu kan Narrøv høre at, det er Bror Lort, der hviskende kalder på ham. Narrøv kravler frem fra bordet og han nærmest hvæser, idet han forsigtigt åbner vinduet, så forældrene ikke hører ham;

"Er du da blevet splitterravende gal mand???"

"Ja, men jeg tænkte jo bare...." forsøger Bror Lort sig uskyldigt.

"Du skal overhovedet ikke tænke!" hvæser Narrøv videre

"Du skal bare gøre som jeg siger og skride her fra lige nu og aldrig vise dig igen!" Narrøv lukker vinduet lige foran snotten på Bror Lort, der dog ikke giver op så let. Han bliver ved med at klikke på ruden og kalder igen og igen alt imens, han bedyrer han ikke kommer for at genere Narrøv. Narrøv aner ikke sine levende råd og traver hvileløst frem og tilbage, mens han holder begge hænder for ørerne for at blive fri for Bror Lorts plageri. Endelig finder han ud af, han simpelthen må ignorere ham og går derfor ind i stuen til sine forældre. De er begge optaget af en film på tv og kigger kun flygtigt på ham, da han sætter sig i sofaen.

"Du ser træt ud min dreng" konstaterer faderen med blikket vendt mod tv´et, og Narrøv ved godt, han ikke forventer noget svar. Narrøv bliver siddende lidt og har allermest lyst til at fortælle forældrene det hele, men det går ikke. De vil stille alt for mange spørgsmål og prøve at snakke ham fra at gennemføre hans plan, og det kan han bare ikke. Ikke nu. Det er for sent. Han må retfærdiggøre sig. Der er simpelthen ikke andre muligheder.

Narrøv sidder og halvsover i sofaen. Allerhelst vil han så gerne bare ind og sove i sin seng, men er bange for Bror Lort stadig står uden for. Da filmen er slut, vækker hans mor ham og siger at, det er tid til at gå i seng. Narrøv lunter halvsovende ind på værelset. Han har næsten glemt Bror Lort, da han putter sig under dynen. Men der går kun få sekunder, før han igen kan høre ham kalde og klikke på ruden. Narrøv orker ikke at diskutere mere med Bror Lort i dag og forsøger sig nu med at prøve at ignorere ham og falder sent i en urolig hvileløs søvn.

Næste morgen kan han næsten ikke slæbe sig ud af sengen, da uret ringer. Han føler det, som om han slet ikke har sovet og har allermest lyst til bare at blive liggende. Men det kan han ikke. Han skal jo forklare sig for hele skolen, så der er ingen vej udenom. Han må stå op. Da han tjekker ved vinduet efter Narrøv og ser, han er væk, giver det ham lige den smule energi, han mangler for at kunne tage sig sammen og komme i tøjet. Men han er sent på den, så han skipper morgenmaden og hans mors medfølende kommentar til hans træthed gider han slet ikke at kommentere.

For sent, når han skolen. Det har allerede ringet ind og gården er næsten tom. Han beslutter derfor at vente til spisefrikvarteret, som så også giver ham mulighed for lige at nå at stimle folk sammen. De første 2 timer er han sløv og ænser stort set ikke undervisningen. 10-frikvarteret på lokummet dropper han. Han orker ganske enkelt ikke at diskutere med Bror Lort lige nu. Han har selvfølgelig planlagt helt præcist, hvad han vil sige i sin tale, og han har da også fået samlet sig sammen, da han stiller sig op på kassen. Der er ikke nær så mange tilhørere, som der har været de andre gange, men han spotter både Ip og Bror Lort, og det syn hjælper ham til at genvinde hans kampgejst.

"Rektor har sag NEJ" råber han skingert. Eleverne kigger lidt rundt på hinanden og trækker på skuldrene som om de tænker;

"Nåh ja, det har han vel..." og mange af dem gør kort proces og forlader arenaen. Men Narrøv fortsætter ufortrødent og ænser ikke længere sit publikum.

"Det tvinger mig til at bryde med et af mine meget faste principper om ikke at skulle begrunde eller forklare min kunst. Og jeg har besluttet at give Ledelsen en sidste chance for at komme til fornuft." lirer han af. De få elever, der er tilbage tager sig til hovedet og småsmiler af Narrøvs åbenlyse mangel på forståelse af et vink med en vognstang. Men Narrøv går alligevel i gang med at forklare sit digt.

Kender en mand, der er hys, forklarer han i kryptiske vendinger med at, det er dokumenteret at alle mennesker, kan blive hys, og derfor en åbenlys påstand at beskylde ham for at hentyde til Ip.

Og det er helt tys tys er naturligvis et udtryk for hans humoristiske sans, der kræver en særlig begavelse for at forstå.

Men så taber han tråden, og begynder at vrøvle og komme med alenlange sætninger og absurde vendinger som ingen andre end han selv kan se nogen sammenhæng i.

"Nu rabler det da vist for ham" griner den udvandede forsamling overbærende. Men de gider ikke engang buhe af ham. Det er jo bedøvende ligegyldigt alt sammen. Da Narrøv endelig er færdig med at tale, er han totalt forpustet og noterer sig den ene Perletand, der er tilbage og stadig støtter ham;

"Det skal du ikke finde dig i Narrøv! Du må gå højere op i rækkerne og skrive direkte til kulturministeren."

"Tror du har ret" svarer Narrøv alvorligt. "Det vil jeg gøre!" Han stimler svedt, men opstemt af det gode råd, ned fra kassen, da han mærker han skal pisse som en i helvede. Uden tanke for andet end glæde og stolthed over at have fået sit budskab banket helt ind, iler han mod lokummerne.

-------------------

Fortsættes med den sindsoprivende spændende og sikkert højst overraskende afslutning i morgen....;D

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 6

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Tue, 23 Aug 2011 16:03:54 +0200

Rektor er i syv sind. Hans samtale med Narrøv havde gjort ham bekymret for om, Narrøv slet og ret var syg. Men Narrøvs netop overståede opråb, hvor han gejlede hele skolen op til oprør mod ledelsen, sagde ham, at det måske slet ikke forholdt sig sådan - at der måske mere var tale om en rebelsk, men dybt engageret teenager, der trængte til lidt rav i gaden og opgør med alle autoriteter såvel forældre og lærere som voksne i det hele taget på en naturlig vej for selv at blive voksen. En dreng, som alligevel stadig kun var en dreng, der ikke havde opdaget at, retfærdighed skal tilstræbes, men ikke altid kan opnås - at det, der synes retfærdigt for den ene, kan synes uretfærdigt for den anden. Men formen og måden Narrøv havde optrådt på, gjorde ham usikker. Narrøvs fremtoning og evne til at gejle en flok helt almindelige skoleelever op på et så forvrænget grundlag, var også lidt skræmmende, og han erkendte at, situationen krævede en eller anden form for handling og opsøgte Narrøvs klasselærer.

Klasselæreren kunne fortælle at, Narrøv ganske rigtigt var et meget begavet og engageret menneske, der altid var velforberedt og deltog aktivt i undervisningen og havde gode og kreative løsningsforslag på svære problemstillinger. Hans temperament kunne dog godt koge lidt over, hvis kammeraterne ikke lige forstod, hvad han mente eller simpelthen var uenige med ham. Men det var ikke noget klasselæreren så som et egentlig problem, men noget hun forventede han ville blive bedre til at tackle efterhånden som han blev mere moden.

Socialt kunne hun derimod ikke sige så meget om ham, lige som hun heller ikke kendte til om, han dyrkede nogle fritidsinteresser. Moderen deltog som oftest i forældremøderne og skole/hjem samtalerne, og indtrykket var da også et normalt hjem med Narrøv som enebarn. Moderen havde været hjemmegående siden Narrøv blev født, da økonomien tillod det, og forældrene var enige om at, det var det bedste for deres barn. Faderen havde skiftende arbejdstider, men læreren vidste ikke med hvad, men at det angiveligt var årsagen til at, han faktisk aldrig havde deltaget i arrangementer på skolen, og hun havde derfor aldrig mødt ham.

Rektor blev beroliget og de enedes om at, der nok, som Rektor selv havde været inde på, var tale om at, Narrøv var inde i en udviklingsfase, hvor han skulle prøve kræfter med de voksne, og de skulle nu passe på med ikke at blæse storm i et glas vand. De så derfor ingen grund til på nuværende tidspunkt at kalde Narrøv til endnu en samtale eller at inddrage forældrene, men de ville observere ham lidt tættere og fortsat sætte grænsen ved mobning.



Narrøv stod tidligere op den følgende morgen, og var fra han slog øjnene op i et sprudlende godt humør som hans mor også bemærkede;

"Det var dog utroligt så glad, du er i dag" konstaterede hun og blev smittet af hans humør. "Må man spørge hvorfor" fortsatte hun skælmsk med et glimt i øjet. "Du er da vel ikke gået hen og blevet forelsket?" Selv om Narrøv overhovedet ikke var forelsket - han havde virkelig langt vigtigere ting at tænke på lige nu - kom han alligevel til at rødme og blev helt forfjamsket.

"Helt ærlig mor. Sådan noget spørger man altså ikke om..." Moderen kom uvilkårligt til at grine og tænkte, "Min søn er forelsket!".

"Pardon pardon min dreng. Jeg gør det aldrig mere" klukkede hun.

Narrøv skyndte at gøre sig færdig og nærmest flygtede ud af døren og undgik behændigt moderens daglige kindkys. Han glædede sig bare helt vildt til at komme i skole og se Bror Lort gøre sin entré. Men selv om han syntes, han var i god tid, så han allerede Bror Lort stå og småsludre med ingen ringere end Ip.

"Hold kæft - han er sgu da for nem." tænkte Narrøv og frydede sig inderligt. Narrøv holdt sig helt med vilje på afstand, så han kunne ikke høre, hvad de snakkede om, men det var tydeligt at se, at Ip trods ligheden med Narrøv, ikke havde den fjerneste anelse om, hvem han stod overfor. Og Bror Lort var suveræn - venlig, smilende og nikkede hele tiden til alt, hvad Ip sagde. Ip gestikulerede med arme og ben og snakkede i en køre, Og Narrøv var ikke et sekund i tvivl om at, Ip nok troede, han netop havde scoret en ny ven i den nye dreng på skolen.

"Der er fandeme ikke et øje tørt" grinede Narrøv for sig selv. Han luntede stille forbi dem, og kastede et hurtigt blink til Bror Lort, der ganske kort kiggede igen og så ham dybt smilende i øjnene.

Dagens første 2 timer var samfundsfag, hvor de store klasser ofte blev slået sammen, for at få en bredere debat. Narrøv hyggelo. I dag var emnet;

"Hvordan sikrer vi bedst velfærdsamfundet beståen?"

og intet kunne passe bedre ind i Narrøvs plan, selv om han havde besluttet helt at overlade scenen til Bror Lort. Hans bekymring om Bror Lort nu også som spritny på skolen rent faktisk turde åbne kæften og sige sin ærlige mening, kunne han godt glemme alt om. Bror Lort havde det tydeligvis som en fisk i vandet og sad med armen i vejret hele tiden. Og for at det ikke skal være løgn, havde han set Ip ivrigt vise Bror Lort til rette på skolen og var fulgtes med ham hen til lokalet og havde møvet sin røv ned lige ved siden af ham. Narrøv måtte virkelig beherske sig for ikke at komme til flække af grin.

"Hvor ser du dog glad ud i dag" smilede Perletanden ved siden af ham og Narrøv tænkte at, nu måtte han altså virkelig tage sig sammen og finde et normalt antræk frem.

Debatten gik livligt for sig, men Narrøv forblev mod sædvane ganske rolig og tavs. Han havde kun øje for Ib og Bror Lort. Men da han hørte Bror Lort klart tilkendegav at, han mente der ikke var noget andet svar på spørgsmålet for dagens debat end at skære ned på al den vanvittige administration i kommunerne og fjerne støtten til pladreprojekter for Luftgebisser, kom han alligevel til at råbe;

"Hørt!" med den ene arm strakt ret op i luften og pludselig var alle blikke rettet direkte mod ham.

"Hørt hvad? Spurgte læreren lidt forvirret og Narrøv trak skyndsomt armen til sig og nærmest hviskede,

"Ikke noget.." Narrøv forbandede sig selv for ikke at kunne holde sin kæft. Debatten forsatte og trods enhver vidste at, Bror Lorts Løsningsmodel ikke lige var Ip´s kop te, sad han vimsende op ad Bror Lort som en forelsket gubbie og nikkede til alt, hvad han sagde. Selv da Bror Lort fik drejet diskussionen ind på Guldtænderne og deres rettigheder frem for alt, måtte Narrøv fandeme lægge øre til en omgang pjaskende sødsuppe i Ip´s latterlige leflen for Bror Lort.

"Det er fandeme ved at blive patetisk, det her" tænkte Narrøv og kunne mærke, han begyndte at blive lidt irriteret og havde rigtig svært ved at holde mund. Resolut rejste han sig, og mumlede at, det lort gad han sgu ikke høre på.

"Hey Narrøv, vi er altså ikke færdige i endnu" kaldte læreren." Narrøv svarede hende ikke, og læreren rystede bare på hovedet og lod ham gå.

Narrøv havde egentlig mest lyst til bare at skide på det hele, men på den anden side havde han jo en aftale med Bror Lort på lokummerne i frikvarteret. Han traskede i uroligt tempo frem og tilbage mellem lokummerne og døren ind til bygningen, hvor debatten foregik alt i mens, han ustandseligt hev mobilen op ad lommen og puttede den ned igen for at tjekke klokken, der snejlede sig af sted. Da det endelig ringede ud, strøg han i rasende fart ind på lokummerne, så ikke nogle skulle nå at se, han var der. Han skyndte sig ind på et toilet og låste hurtigt døren efter sig og stod mussestille og holdt vejret imens han utålmodigt ventede på Bror Lort.

Narrøv kunne høre en masse stemmer, men ingen af dem var bror Lorts. Hans hjerte begyndte at banke hårdere og hårdere. Hele tiden var der én, der flåede i døren til det toilet, hvor han sad, og han havde allermest lyst til at råbe, om de dog ikke kunne se døren var låst, men han beherskede sin voldsomme irritation over sådanne nogle idioter, for de måtte jo ikke under nogen omstændigheder vide noget som helst om ham og bror Lorts aftale. Det ringede ind. Narrøv forbandede Bror Lort, der ikke havde overholdt aftalen.

Der var blevet helt stille. Men bedst som Narrøv havde besluttet at liste ud, kunne han pludselig høre hastige skridt, og han stoppede brat op og holdt igen vejret.

"Narrøv, er du der?" hviskede Bror Lort. Narrøv åndede lettet op, idet han flåede døren op og med en vredladen og irriteret stemme hviskede;

"Hvor fanden blev du af?? Jeg har kræfteddemig siddet her som en anden idiot og hørt det halve af skolen skide resterne af det lort ud, de ikke kom af med i timen.

"Undskyld undskyld, rolig nu" svarede Bror Lort. "Det er jo kun fordi ham Ip klæber sig op ad mig hele tiden. Han er fandeme ikke til at slippe af med! Kan godt forstå du er træt af ham..."

"Åh, for helvede" undskyldte Narrøv. Det kunne jeg jo have sagt mig selv...."Lad os gå ind på et af lokummerne, hvis nu der skulle komme nogen", fortsatte han og hev Bror Lort med sig.

"Hvad synes du så i øvrigt?" spurgte Bror Lort "Er du tilfreds med min indsats?" grinede han selvsikkert. Selv om Narrøv nu havde fået mere ro på igen, havde han alligevel svært ved at skjule sin utålmodighed, da han svarede;

"Arh, jeg ved sgu ikke rigtigt...synes nok du var en smule fesen. Du kunne godt have givet ham lidt mere kant."

"Helt ærligt, du sagde jo selv, jeg ikke måtte buse for meget frem for ikke de skulle opdage det(?) Og uanset, så hoppede Ip sgu da i med både arme og ben" Bror Lort var også småirriteret nu og syntes Narrøv var uretfærdig.

"Ja, det er også rigtig - jeg ved det godt" erkendte Narrøv. Men for fremtiden, så må du altså godt give den lidt gas, okay?"

"Helt i orden" svarede Bror Lort knap så begejstret som han havde været ved deres første møde, men gav dog tommelfinger på at, de fortsat havde en aftale.

"Gå du bare først ud" skyndte Narrøv på Bror Lort, der låste døren op og stak hovedet ud

"Her er ikke nogen. Jeg skrider nu." sagde Bror Lort kort. Narrøv ventede et øjeblik inden han også listede sig ud og dukkede sig løbende hen over skolegården.

"ikke en sjæl har set os" tænkte Narrøv og tørrede sig over træt over panden. "Det er jeg helt sikker på. Ingen har set os."

                                                  fortsættes.............

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 5

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Mon, 22 Aug 2011 06:45:26 +0200

Da eleverne myldrer ud i skolegården, står Narrøv allerede rank og velforberedt på kassen, og han behøver ikke engang at kalde dem til sig, før de står foran ham som sultne hundehvalpe og venter på, hvad han mon har at sige om mødet på Rektors kontor. Nysgerrigheden koger i dem alle som én omend af forskellige årsager. Selv Guldtænderne har denne gang møvet sig i front. Mange af Perletænderne og især Luftgebisserne og De Gule Tænder, har selv prøvet at stå skoleret for Rektor, og enkelte af Guldtænderne endda kender også fornemmelsen af ikke at blive hørt og føle sig uretfærdigt behandlet. Og er der noget store børn kan samles om, så er det at blive enige i, at den slags er ude af trit med det moderne samfund nærmende sig brud på Menneskerettighederne.

Så det er med store forventninger fra sit publikum at, Narrøv indleder sin tale. Og modsat Ip, så er der ingen slinger i valsen overhovedet, og han fodrer dem klogelig udelukkende med detaljer om Rektors manglende lederevner og brud på demokratiske principper om ytringsfrihed og kunstneres frie ret til at være kreative. Al snak om Ip og hans rettigheder, har han behændigt censureret bort.

"Rektor har givet mig ret i, at det var i orden at samle dokumentation for Luftgebissers begavelse i og med Ip selv bad om det" siger han tydeligt stolt af, at have vundet det slag. Han undlader dog at nævne Rektors tilføjede kommentar om, at han personligt ikke brød sig om det og fandt det temmelig uklogt og uanvendeligt at kategorisere folk på den måde. Der udbryder klapsalver,

"Så kan han fandeme lære det, kan han!" råber en af tilhørerne og klapsalverne stiger til et brus gennem hele skolegården.

"Men mit digt", siger Ib mens han trækker den lidt og påtager sig en meget forarget mine, "har Rektor med sine duggede briller ikke alene kunne stilling til. Han fandt det nødvendigt at bringe sagen op på højeste niveau med udvalgte af lærerne og skolebestyrelsen, for at de kunne diskutere det og forholde sig til indholdet ud fra kunstneriske præmisser", tilføjer han i et højtideligt tonefald, der ikke levner tvivl om at, dumpapperne på kontoret selvfølgelig må komme til den erkendelse at, det er stort kunst som naturligvis har sin berettigelse på opslagstavlen i Aulaen.

"Og så forventer jeg naturligvis at, der følger en uforbeholden undskyldning med" siger han på en måde, så ingen er i tvivl om at, Narrøv betragter Rektor og skolens ledelse som de rene idioter.

Størstedelen af hans publikum bliver ganske, som han forventer, forargede og vrede på hans vegne over sådanne diktatoriske metoder, der begrænser eleverne i frit at folde deres meninger og andre fortræffeligheder ud. De synes, det er alt for galt, og hujer og råber at, han skal kæmpe for sin ret og glemt er alt om smædedigt og medlidenhed med Ip. De stiller ingen spørgsmål, men fortrænger helt og aldeles, hvad det rent faktisk er, der er essensen i at, Rektor nægter Narrøv at hænge sit digt op igen. Deres fokus er på kampen mod ledelsen og tenderer kampen for kampens skyld.

"Sagen ligger altså nu på ledelsens bord til vurdering, og jeg forventer at få en tilbagemelding i løbet af få dage" afslutter Narrøv i en tone, der fortæller, at han ikke er i tvivl om, at ledelsen kommer til fornuft og giver ham medhold. For rigtig at betone sin sikkerhed sætter han sin gang på skolen i spil og tilføjer kampberedt;

"Hvis ledelsen mod forventning skulle gå imod mine rettigheder og fastholde, at jeg ikke må hænge digtet op igen, så forlader jeg skolen øjeblikkeligt uden varsel for at søge en mere demokratisk skole med en kompetent ledelse!

Ord som ytringsfrihed, demokrati, kunst og kompetence fløjter gennem luften og eleverne er overvældede over at være vidne til en kamp af så principiel karakter at, det er lige før de bøjer sig i støvet for deres nye karismatiske Leder i kampen for retfærdighed. Dem, der ikke lod sig imponere, heriblandt Ip, forholdt sig ganske tavse. Alle de Perletænder som tidligere på dagen havde stillet spørgsmålstegn til Narrøvs motiver med digtet, lød sig i første omgang rive med indtil Narrøv satte sagen på spidsen og truede med at forlade skolen. Da blev de ganske enkelt overhørt af Narrøv, i forsøget på at få ham til at indse, at hans nye sag er håbløst spild af tid, og de fandt det tvivlsomt om, han nogensinde ville få ret ud fra at, der for dem, heller ikke herskede tvivl om at, det var et rent smædedigt han havde lavet. Men kritikken og skepsis pralede helt af på Narrøv og blev afvist med, at de vist ikke helt havde forstået og nok skulle til at bruge den indvendige side af hovedet. Det var ligesom om han slet ikke hørte det. Så Narrøv forlod talerstolen i sikker forvisning om, at han både ville få sin ret i forhold til skolens ledelse og kammeraternes respekt og anerkendelse oven i købet. Hvad mere kunne han dog ønske sig(?) Hvad han slet ikke så var at, Rektor stod i baggrunden og havde hørt, hvert et ord.

Narrøv gider ikke gå til undervisning mere den dag. Det synes ham uendelig ligegyldigt nu, da han har en større sag at kæmpe for. Og at køre videre med sit vante forsvar for Guldtænderne og tilsvarende fordærvelse af alle andre, kan heller ikke bringe ham i ekstase lige nu. Ikke engang Ip gider han mobbe. Det er biting i forhold til hans personlige kamp mod de større magter. Han gider heller ikke gå hjem. Han er frygtelig rastløs i en sådan grad, der overrasker ham selv, og han sætter i stedet kurs mod skoven. Her kan han være i fred og tænke situationen igennem. Han erkender at, han er nødt til at forholde sig afventende, selv om lige præcis det at blive sat i venteposition er, noget af det værste han ved. Han kan bare slet ikke holde det ud! At han reelt allerede har fået et klar og rungende nej er lukket helt ude af hans bevidsthed. Narrøv accepterer aldrig et nej fra andre end hans far.

I skoven, går han uroligt på må og få i sine egne tanker og river grene af træerne og sparker til bladene, imens han grubler over, hvorfor fanden han dog ikke bare kan slappe af(?) Det hele gik jo så godt. "Så hvad er der dog galt" spørger han sig selv igen og igen. Og bedst som han er bange for at, han er ved at blive rablende gal, står der nærmest som sendt fra himlen pludselig en person lige ved siden af ham. Narrøv måber, da han ser at, denne person ligner ham selv til forveksling. Ja, man kunne næsten sige at de var to alen ud af et stykke. Narrøv stopper forbavset helt op og spørger muntert;

"Hey, hvem er du, og hvor kommer du fra?"

"Jeg er såmænd Bror Lort, og jeg så du gik her helt alene, så jeg tænkte bare at, vi da kunne snakke lidt sammen, for jeg er også helt alene." smiler Bror Lort venligt. Narrøv smiler endnu mere, så kæften er ved at flænges, og de falder hurtigt i en god snak om, hvor meget de ligner hinanden uden nogensinde at have mødt hinanden før og konstaterer straks at, de er som pot og pande. Al Narrøvs rastløshed er forsvundet som dug for solen, mens han går her og taler med Bror Lort.

"Men hvorfor går du her og skumler helt alene?" spørger Bror Lort. Narrøv er ikke sen til at fortælle ham, alt hvad der er sket den seneste tid helt fra begyndelsen med Ip, der stod og gylpede over Guldtænderne og frem til i dag.

"Hold da op - sikke nogle idioter!" siger Bror Lort. Narrøv nyder endelig at have mødt en, der bare forstår ham og som han klikker godt sammen med lige fra første hug, og da Bror Lort fortæller han skal starte på skolen den følgende dag, lyser Narrøv op og får en sindssyg god idé;

"Bror Lort" siger han. "Måske du kan hjælpe mig?"

"Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig - til hver en tid!" svarer Bror Lort uden tøven.

"Ser du, jeg er nok nødt til at holde lidt lav profil indtil Rektor melder tilbage til mig. Og så er det jeg tænker, om ikke du kunne være sådan en slags stedfortræder for mig på den måde at, når diskussionerne om Guldtænderne contra Luftgebisserne og De gule Tænder og den slags kommer på bane, så skal du fortælle dem nøjagtig, hvad du mener. Du er jo helt ny og ingen vil ane at, vi to allerede har mødt hinanden, og de kan derfor heller ikke beskylde dig for noget som helst i forhold til Ip...." siger Narrøv og ser forventningsfuld afventende på Bror Lort. Bror Lort nikker indforstået. "Det er jo ikke dig, der har skrevet digtet mener jeg - forstår du?"

"Åk ja, jeg er helt med!" svarer Bror Lort og griner højt. "Du kunne godt tænke dig at, jeg fik lokket Ip til fadet, så han sjosker i med begge ben, når han ser en ny udfordring uden at ane at, det er dig, der står bag ved det hele?" griner han videre så han bukker sammen og må holde sig på maven.

"Præcis!" griner Narrøv også frydefuldt og slår sig på brystet som en anden Tarzan, mens han jubler "I am just the greatest......åh, jeg kan se det hele for mig...." Han er helt svømmende af ekstase. "Men bare lige for en sikkerheds skyld Bror Lort, så må de under ingen omstændigheder få nys om, hvad vi netop har aftalt. Så det betyder at, vi ikke kender hinanden på skolen, men jeg skal selvfølgelig nok bakke dig op, når du er i diskussion med nogle. Okay?"

"Heelt okay - jeg har forstået" siger Bror Lort og de klasker nu hænder på, at de har indgået en pagt.

"Og så må du altså også nok hellere dæmpe dig en anelse i forhold til, hvad jeg ville have gjort, så de ikke aner uråd, ik´?

"Klart!" svarer Bror Lort. "Du skal slet ikke være nervøs, det her er jeg født til at gøre" og Narrøv er slet ikke i tvivl om at, Bror Lort er rå sej og den helt rette til at få skovlen under Ip.

"Men lige en sidste ting..." siger Narrøv. "Vi mødes hver dag på lokummerne i 10-frikvarteret og opdaterer og aftaler vores næste træk ik?"

"Selvfølgelig!" Svarer Bror Lort, og de skilles med et sigende blink til hinanden, der bekræfter at, de begge er helt på det rene med plottet.

fortsættes........

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 4

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Fri, 19 Aug 2011 08:23:49 +0200

Narrøv trasker med hænderne i lommen i hælene på Rektor til kontoret. Han er ikke brødbetynget eller på anden måde påvirket af, at skulle på kontoret som de fleste unge mennesker ville være uanset, de har gjort noget galt eller ej. Narrøv er tværtimod skrydende i sin holdning, og han går med et stort grin over hele fjæset imens, han laver grimasser bag Rektors ryg. Dette får nogle af eleverne til at undertrykke et fnis, mens andre bare ryster på hovedet, og tænker, han er da bare for meget ham Narrøv. Narrøvs totale mangel på respekt for autoriteter og sikkerhed på at kunne hamle op med dem til hver en tid er den stemning, der efterlades i skolegården.

Ip, der ikke betvivler, at han har Rektors opbakning både hvad angår beviserne for dumhed og Narrøvs smædedigt, øjner en mulighed for at sige et par ord til de tilbageværende i skolegården, mens han ved at Narrøv er helt ude af syne. Men Ip er ikke, som Narrøv, den fødte mester i at holde taler og er da også brændende nervøs, da han fumler sig op på kassen og rømmer sig.

"Undskyld" mumler han, "må jeg lige få ordet et øjeblik?" Ingen hører ham, men han prøver igen lidt højere og mere fattet.

"Undskyld, gider I godt lige høre efter et øjeblik..." siger han nu så alle kan høre ham. Eleverne vender sig om og nogle begynder umiddelbart at smågrine og sige med hovedet bukket langt forover;

"Nej, nu ikke også ham..." Ip kommer dog bogstavelig talt helt forkert fra start, da han siger;

"Jeg vil bare godt sige, at det med at bevise, at jeg er dum, har Narrøv overhovedet ikke gjort, og han er et rigtigt røvhul....." Mere når han ikke at sige, før forsamlingen begynder at buhe af ham og vende tommelfingeren ned ad.

"Det er okay, at du svarer igen, men beviserne kan der altså ikke røres ved", siger én

"Helt ærligt Ip" siger en anden

"Drop det dog!"

"Vi gider altså ikke høre mere om alt jeres fnidder og fnadder og tåbeligheder..."

"Tag dig nu sammen mand!" er der en anden, der råber utålmodigt, og eleverne spreder sig væk fra ham og går mod klasserne, selv om klokken ikke engang har ringet endnu, og Ip må give op og fjumser ned fra kassen igen, så han snubler og endnu engang bliver genstand for fnis og hvisken og tisken i krogene.

På Rektors kontor går det dog knapt så muntert for sig. Narrøv er ikke dum og ved godt, når hans fans er ude af syne, at han skal tage den alvorlige og kloge mine på for, at få Rektor i tale i stedet for blot at stå til simpel skideballe. Så han sætter sig stille og rank med blikket rettet spørgende på Rektor som om han slet ingen anelse har om, hvorfor han dog er blevet kaldt på kontoret, da denne opfordrer ham til at sætte overfor ham.

"Narrøv" siger Rektor myndigt og kigger Narrøv stift ind i øjnene.

"Må jeg så få en forklaring?"

"En forklaring på hvad?" siger Narrøv med en påtaget overrasket og forvirret stemme. "jeg ved ikke, hvad De snakker om" fortsætter han. "Ja, det gør vel ikke noget, jeg siger De" siger han mens han læner sig frem mod bordet. "Det er bare sådan, jeg er opdraget hjemmefra"

Rektor hopper dog ikke på den, og svarer da også meget bestemt at, det kan han godt droppe og holde op med at sidde at spille dum og uskyldig.

"Her er vi, som du udmærket godt ved, alle dus!"

Narrøv ægrer sig - det var ikke lige den start han havde planlagt. Men lægger sig nu i selen for at lytte intenst til Rektor, og så at sige give ham, hvad han vil have, hvad end det måtte være, for selv at komme til orde og få sin velfortjente ret, selv om han ikke føler sig helt så sikker i sadlen som for et minut siden. Rektor vælger at starte fra en ende af, og spørge direkte, hvad det dog er for noget med at kunne bevise Ip´s dumhed ud fra, at han har luftgebis.

"Nårh det" svarer Narrøv og lyser op og begynder at tale som om, at det da bare er en fjollet misforståelse.

"Jo, ser du - Ip stod, som sædvanlig, (havde jeg nær sagt)," fortsætter Narrøv mens han ser sigende på Rektor "og gyllede en masse bavl af om Guldtænderne, og det er jeg bare så uendelig træt af at høre på. Så jeg sagde rent ud, at han er både dum og grim, og det krævede Ip så, at jeg skulle bevise, og det er sådan set bare det jeg har gjort" afsluttede han og lænede sig roligt tilbage i stolen og afventede Rektors reaktion. Rektor gryntede og kløede sig lidt i håret, mens han mumlede et eller andet, men vendte hurtigt tilbage i rollen som den myndige.

"Men forklar mig så det smædedigt du har skrevet om Ip - vil du også kalde det et bevis for Ip´s dumhed?" spurgte Rektor sarkastisk.

"Nej nej da" fedtede Narrøv. "Det er da bare et digt, jeg lige fik lyst til at skrive i går, og som jeg synes bare er så godt, at det fortjener at blive delt med andre" Rektor måtte lige synke en gang, inden han med blikket over brillekanten mod Narrøv, spurgte mere imødekommende, men også konstaterende og egentlig ikke forventede noget svar;

"Helt ærligt Narrøv - du vil da vel ikke sidde her overfor mig i ramme alvor og påstå, at det bare er et uskyldigt digt og oven i købet et godt et(?)

"Jo, det vil jeg da" svarede Narrøv kækt og mærkede følelsen af at, nu kørte det for ham. Rektor begyndte spontant at le højt og glemte helt sig selv.

"Narrøv, for fanden - det kan du sgu da ikke mene??"

"jo, saftsuseme så jeg gør" Narrøv sad nu også med et halvsmøret fjæs på, da han kunne mærke, at, han og Rektor var ved at være på rigtig god bølgelængde. Men Rektor øjnede, hvad der var ved at ske, og faldt straks tilbage i rollen som den øverste i hierarkiet.

"Ved du hvad Narrøv - uanset hvor dum du spiller overfor mig lige nu, så kan jeg forsikre dig for, at jeg ikke hopper på den. Dit såkaldte digt er en lang smøre med det ene formål at udstille Ip som idiot, og det er helt uacceptabelt!"

"Bevis det!" kom det prompte og Narrøv sad nu hovent tilbagelænet i stolen mens han kiggede Rektor udfordrende i øjnene. Og så var det Rektor blev stiktosset.

"Du skal fandenfløjteme ikke komme her og spille Karlsmart overfor mig!"

"Det gør jeg sandelig heller ikke" svarede Narrøv i sin langt mere hjemmevante højrøvede tone, der bare triggede Rektor endnu mere.

"Jeg vil have lov til at henholde mig til min ret som kunstner at ytre mig frit, som man gør i et demokratisk samfund, uden at skulle fortolke på mine egne værker" kom det på en gang provokerende og belærende."

"Kunst?? - er du nu også kunstner?" Rektor tændte helt af og kastede sig op af stolen og hvæsede at, nu var nok nok, og han ville tage kontakt til Narrøvs forældre. Klonk sagde det inde i hovedet på Narrøv. Var der noget han under ingen omstændigheder var interesseret i, så var det at få forældrene inddraget. Det måtte for alt i verden bare ikke ske, og han snurrede resolut mentalt rundt og undskyldte, hvis det var kommet til at lyde provokerende, for sådan havde han selvfølgelig ikke ment det, men;

"Jeg mener bare, at det ikke er helt fair, at tage for givet, at mit digt handler om Ip, da jeg jo altså slet ikke bruger hans navn." Rektor var målløs og lod Narrøv tale. Og præcis som han havde gjort i Aulaen, gik han helt i selvsving over sine egne fortræffeligheder og forklarede om forskellen på, at hedde Ip og Ib, om kunstnerens sjæl og andres tolkninger. Rektor måbede! Han kunne slet ikke sige noget, men rømmede sig og forsøgte at afsluttede samtalen med, at det her måtte han altså lige tænke lidt over og vende med de øvrige lærere og skolebestyrelsen.

Narrøv blev lettet, og så var det han kvajede sig igen og krævede, at hans digt atter skulle op og hænge i Aulaen med det samme. Rektors tålmodighed var sluppet op, og han måtte se i øjnene, at han stod overfor en selvforherligende elev med et overeksponeret ego og ringe evne til indlevelse i andre mennesker, åbenlys fornægtelse af egne motiver, og en opsigtvækkende mangel på respekt og anerkendelse af autoriter, der gik ham imod. Rektor blev simpelthen i tvivl om, Narrøv i virkeligheden var syg. Med disse observationer in mente sagde han til Narrøv, som han ville have sagt til enhver anden elev;

"Narrøv, du har forklaret mig, at Ip selv bad om beviser fra din side ang. Luftgebisser og begavelse, og det må jeg acceptere, selv om jeg stadig finder det uklogt og uanvendeligt til noget som helst godt formål at kategorisere mennesker på den måde. Ang. dit digt, fortsatte han, så kommer jeg altså til at give dig en advarsel, som betyder, at gør du noget lignende igen, så kontakter jeg dine forældre med henblik på at, du vil blive smidt ud af skolen." Narrøv blev fortørnet.

"Vil det sige, at jeg ikke må hænge mit digt op i Aulaen igen???" råbte Narrøv panisk.

"Ja, det vil det!" svarede Rektor roligt, men bestemt som for at fortælle Narrøv, at det ikke stod til diskussion længere. Men Narrøv gav sig ikke så let, og ville gerne fortsætte diskussionen, så Rektor blev nødt til, for at få Narrøv ud af døren, at love han ville vende beslutningen med lærerne og skolebestyrelsen.

Da Narrøv endelig var gået, kastede Rektor sig tilbage i stolen og pustede et langt lettelsens suk, mens han rystede på hovedet og tænkte noget bekymret, at den dreng da vist ikke er helt rask. Han besluttede sig for at drøfte forløbet med Narrøvs lærere i første omgang - om det var noget, der krævede handling fra deres side og evt. kontakt til forældrene, eller det var nok at holde et tættere øje med hans udvikling i første ombæring.

Da narrøv i rasende fart, med vreden rasende rundt i kroppen, kom halsende ned i skolegården igen, var eleverne til time. Han traskede hvileløst frem og tilbage, mens han sydede af raseri og en ufortrængelig følelse af at være blevet helt urimeligt og uretfærdigt behandlet. Han svor, at han nok skulle få Rektor helt ned at bidde i græsset indtil, han anerkendte ham som den formiddable kunstner, han selv mente han var. Det, at han havde fået medhold i forhold til beviserne om Luftgebissers dumhed, var slet ikke nok for ham. Han havde nu en helt ny sag om retfærdig og anerkendelse, som han måtte kæmpe for til sidste blodsdråbe. Narrøv stod derfor og trippede rastløs i venten på at, det skulle ringe ud til spisefrikvarteret, hvor han havde besluttet, at han ville holde en stærk og overbevisende tale om, alt det forfærdelige og helt urimelige, der var sket på Rektors kontor, som ville få alle elever helt op ad stolene og gå til kamp mod skolens ledelse.

fortsættes........

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 3

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 18 Aug 2011 15:13:10 +0200

Oppe på Rektors kontor sad sekretæren, der uden at se på Ip, spurgte, hvad han ville.

"Jeg skal tale med Rektor NU!" Sekretæren kiggede et øjeblik på ham og svarede bare;

"Det kan du altså ikke komme til, men er det ikke noget, jeg kan hjælpe dig med?"

"Nej" svarede Ip arrigt. "Jeg skal tale med Rektor selv, og det skal være lige nu!"

Rektor, der ikke kunne undgå at høre Ips vrede stemme, kom ud fra sit kontor og kiggede spørgende over brillen på Ip og spurgte, hvad der dog var los.

"Det er Narrøv" svarede Ip og nærmest snublede over ordene samtidig med, at han måtte kæmpe for ikke at komme til at tude.

"Kom lige indenfor Ip" sagde Rektor venligt, da han kunne se, at Ip kæmpede med følelserne. "Fortæl mig så, hvad det er Narrøv har gjort" fortsatte han, da de sad ned overfor hinanden. Ip var glad og lettet over, at Rektor tog ham alvorligt og lirede hele historien af fra en ende af. Guldtænderne og hans eget "oplæg" i den forbindelse, sprang han hurtigt hen over, det havde jo ikke noget at gøre med Narrøvs påstand om at kunne bevise Ip og de andre Luftgebisser som værende grimme og dumme, mente han. Rektor blev oprørt, og lovede Ip straks den følgende dag at tage Narrøv til en ordentlig samtale.

"Der er ingen her, der er dumme" konstaterede Rektor bestemt og klappede Ip på skulderen, da han sendte ham af sted med ordene

"Bare rolig Ip, det skal nok gå alt sammen."

Udenfor stod Luftgebisserne spændt og ventede på ham.

"Nå, hvad sagde han så" spurgte en.

"Der er ingen ko på isen" svarede Ip selvsikkert. "Rektor tager affære i morgen, og så tror jeg, Narrøvs kæft bliver lukket én gang for alle." Luftgebisserne dunkede Ip i ryggen.

"Yes! Fedt nok" "Sådan!" "Godt gået" hyllede de ham hver især, mens de dunkede ham i ryggen og klaskede hænder i luften.

Narrøv følte sig helt euforisk ovenpå dagens tale. Aldrig havde han prøvet at folk samledes for at høre lige præcis, det han havde at sige. Aldrig havde han mærket følelsen af opmærksomhed og spændende forventning som han havde gjort i dag. Og aldrig nogensinde havde han oplevet den hyldest og anerkendelse i en sådan grad, at han vidste, at der nu var noget at leve op til. Men det betragtede han ikke som noget problem, og han havde allerede pønset på sit næste træk, som ville blive a peace of cake nu, da han havde stort set hele skolens opbakning og opmærksomhed. De ville nu se op til ham, og ethvert ord fra hans mund, ville suse igennem skolegården og blive drøftet og taget alvorligt, da det endelig var gået op for dem, at han var en god og klog dreng, der passede på de svage og sendte Ip og andre tosser til tælling alene ved hjælp af dokumentation og talegaverne i orden.

"Hej Narrøv" blev der pludselig råbt. Narrøv snurrede forfjamsket rundt over den uventede hilsen, og så, at det var en af Perletænderne, der havde hilst venligt på ham i forbifarten på cyklen.

"Så kan det da bare ikke blive bedre" jublede han for sig selv og satte farten op for at komme hjem og i gang med at forberede næste træk.

Narrøv blev mødt af sin mor i døren, der stod klar med indkøbsnettet;

"Vi mangler et par småting Narrøv. Kan du ikke lige smutte i Netto inden far kommer hjem?" spurgte hun.

"Ikke i dag!" tænkte Narrøv "Bare ikke i dag." Han ville på ingen måde risikere, at få dagen ødelagt af en tur i Netto og støde på en Perletand. Han var helt sikker på, at så ville han havne tilbage ved nul.

"Ej mor, jeg har altså sindsssyg mange lektier for, og hvis jeg skal nå det hele, så bliver jeg altså nødt til at gå i gang med det samme" bedyrede han. Moderen smilede forstående.

"Selvfølgelig min dreng. Skolen er og bliver det vigtigste. Var det i øvrigt en god dag?" spurgte hun.

"Ja, for pokker! Den bedste nogensinde og jeg holdt en tale om socialgruppe 5 som alle var helt vilde med." plaprede han.

"Du er nu bare min gode dreng!" Stoltheden lyste ud af moderen mens hun småløb ud af indkørslen for lige at nå Netto inden hendes mand kom hjem.

Narrøv forsynede sig i køkkenet og gik straks ind på sit værelse. Han var mærkelig nok skrupsulten denne dag og klaskede sig på sengen med madder, der blev skovlet i en ruf. Bagefter lagde han sig på ryggen med armene under hovedet og kiggede drømmende op i loftet med et saligt smil om læberne. Han besluttede sig for, at han ville skrive et digt, der skulle hænges op på opslagstavlen i Aulaen på skolen, hvor de fleste elever, hver dag lige kiggede forbi for at se om der var noget nyt. Han havde engang skrevet et digt til sin mor, der havde rost ham i skyhøje toner, selv om det godt nok var en kopi, men det opdagede hun slet ikke. Det var dog ikke helt så let at digte som han først troede, og han rev og flåede det ene stykke papir i stykker efter det andet og var lige ved at give op, da det endelig lykkedes ham at skrive et digt, der tilfredsstillede ham selv og opfyldte hans formål om det næste træk.

Kender et fjols som er hys

Men det er helt tys tys

I dag han fik i sin bare bag

Klask af ham med den gode sag.

Ib er dum den arme lort

Og han skriver d i gjort

Grim som pesten ser han ud

Snottet løber fra hans tud

Ak den Ib er intet værd

End ikke mor kan há ham kær

Ib må leve med sig selv

Til den dag han slår sig ihjel.

"Ip kom her, så skal du se" kalder et Luftgebis imens han hiver og flår i trøjen på Ip.

"Hold dog op med det" svarer Ip irriteret. "Lad dog være med at stå og flå i min trøje."

"Jo, kom nu, der er noget du SKAL se" siger Luftgebisset utålmodigt og nervøst, mens han fortsætter med at hive i Ip´s trøje. Ip går nølende med, men vågner dog alligevel op og undrer sig lidt, da han ser en flok elever stå og se nærmest nervøst og afventende på ham. Luftgebisset haler ham ind i Aulaen, og peger sigende på Narrøvs digt. Ip læser digtet.

"Ah, hvad for noget?" udbryder han og læser det en gang til. Og så trænger den endelig ind. Han bliver helt stille. Luftgebisserne står omkring ham og afventer hans reaktion.

"Du må gøre noget Ip. Det her er simpelthen for meget" siger en af dem oprørt imens han ryster på hovedet. Ip siger stadig ikke noget, men vender sig og går langsomt ud i skolegården, hvor han bliver mødt af endnu større gruppe elever, der alle ser på én gang spørgende og noget medlidende på ham. Ip kan ikke holde ud at se på deres medlidende blikke. Han kan mærke tårerne presse på inde bag øjnene, og det eneste han kan tænke på er, at komme langt væk fra det hele. Den totale ydmygelse lammer både hans tanker og tale, og det eneste han kan sige, da Luftgebisserne går efter ham og prøver at opmuntre er, at de skal lade ham være i fred, mens han med armene vifter dem væk fra sig. Al luften er gået ud af ham og han sanser ikke omgivelserne, da han stille bevæger sig væk fra flokken og styrer direkte mod toiletterne, hvor han bliver et øjeblik for lige at samle sig, få luft og tørre øjnene. Som fanget i en glasboble går han atter den vej, der synes alen lang til Rektors kontor.

Narrøv står et stykke derfra og observerer det hele. Som en kat, der lige har drukket mælk, slikker han sig om munden med et frydefuldt smil. Da eleverne, de fleste af dem Perletænder, vender sig mod ham og sender et misbilligende blik, fanger han i sin begejstring over sine egne fortræffeligheder slet ikke budskabet. Han opsøger dem endda og svarer nonchelant, da han bliver spurgt, om det nu også var nødvendigt, at han ikke forstår, hvad de mener.

"Helt ærligt, behøvede du at udstille Ip på den måde. Synes du ikke han fik nok i går?"

"Hvad mener du?" svarer Narrøv med en påtaget totalt uforstående mine.

"Jeg mener, det der digt om Ip, hvorfor gjorde du det?"

"Nåh det... svarer han. Ja, men det er da bare et digt, jeg har skrevet, og det handler da slet ikke om Ip" bedyrer han."

"Hold da kæft mand - det kan enhver sgu da se - du bruger endda hans havn..."

"Nej, det gør jeg ikke!" siger Narrøv.

"Det gør du da..."

"Nej, hvis du ellers gider læse det en gang til, så vil du se, at der står Ib..."

"Ja, men vi ved jo godt alle sammen, hvad du mener...."

"Nej, det gør I netop ikke. Efter i går kan det ikke komme bag på nogen, at Ip hedder Ip med p, og i mit digt skriver jeg altså Ib med b. Ergo er det ikke ham, jeg snakker om, og det er jer, der tolker helt forkert." Narrøv glemmer i sit forsvar fuldstændig sit nyvundne image som det gode menneske og taler skråsikkert i en tone som om, han synes, at det nu altså er Perletænderne, der er for dumme.

"Og så er det min ret som kunstner ret frit at udtrykke, hvad jeg mener i lyrisk form uden at skulle stå til regnskab" tilføjer han uden at blinke en eneste gang.

"Kunstner?? Kalder du det kunst at sable andre mennesker??"

"Jeg sabler ikke nogen, og i øvrigt tror jeg ikke rigtig, du er helt habil ud i kunstnens verden og ikke minst kunstnerens sjæl" svarer Narrøv i en tone, der fortæller, at han på ingen måde selv betvivler, at hans digt er et rent kunstværk.

"Any way Narrøv, så er du altså lidt langt ude..." afslutter Perletanden og kan ikke skjule sin skuffelse over, at den Narrøv, der dagen før havde vist sin klare overlegenhed i argumenter og dokumentation, i dag synker så dybt og forfalder til slet og ret mobning. Det har selv Ip ikke fortjent, mener de, selv om han langt hen ad vejen selv har været ude om det og været meget dumsmart i sine udtalelser om Guldtænderne. Men Narrøvs digt giver sagen en drejning for dem, og det begynder at dæmre for dem, at Narrøvs ærinde nok slet ikke er hverken forsvar for Guldtænderne eller handler om dokumentation for Luftgebissers mangel på begavelse. De begynder at ane, at Narrøvs dagsorden er personlig og et magtdoktrin af værste skuffe, hvor han slet og ret kanøfler den, der allerede ligger ned uden at tænke på konsekvenser for hverken Ip eller ham selv. For Perletænderne bliver det nu derfor et spørgsmål om, hvor langt man kan gå, for at retfærdiggøre egne synspunkter, og for de fleste af Perletænderne har Narrøv overtrådt den hårfine grænse, der går ved at sætte modstandere i offentlig gabestok. Enkelte synes, IP har fortjent det, og står nu side om side med Narrøv, der dog tårner sig højt op over dem i den gode sags tjeneste, og de lukker øjnene for, at hans godhed ikke omfatter De Gule Tænder som de normalt synes, han er alt for hård ved. De Gule Tænder selv foragter Narrøv lige så meget som han foragter dem, og de vejrer morgenluft og godter sig over, at Narrøv endelig har kvajet sig, så det driver og formentlig har bragt sig selv i fedtefadet på Rektors kontor. Guldtænderne holder sig som altid helt ud af balladen og tilkendegiver ikke med et eneste pip, hvad de mener om Narrøvs forsvar for dem, hans bevisførelse, digtet og hvordan det hele har udviklet sig. Men de taler lavmælt indbyders om, at de føler sig fanget og misbrugt i en situation, som på overfladen nok kan se ud til at handle om dem, men neden under trækker dybe rødder i menneskers forsøg på altid at få al ting til at være præcis som det plejer i en evig kamp om magt, frygt og territorier. Guldtænderne er de larmende tavse, der vækker spøgelserne til live.

Rektor marcherer hen over gården og går direkte ind i Aulaen og flår Narrøvs digt ned. "

"Mit kontor NU!" beordrer han og peger i strakt arm direkte på Narrøv.

fortsættes.............

Narr�v, Ip og Bror Lort - del 2

bounce@tv2.dk (kokkerier) — Thu, 18 Aug 2011 05:46:04 +0200

Klokken har for længst ringet, og eleverne begynder at gå mod klasseværelserne. Ip, der går sammen med sin lille flok af Luftgebisser, ryster på hovedet af Narrøv, og en af Luftgebisserne spørger Ip, hvorfor han dog ikke bare viser Narrøv den dåbsattest.

"Aldrig i livet om jeg vil bevise en skid overfor sådan en fnatabe. Det er et princip! Jeg render jo ikke rundt og lyver vel?"

"Nej nej selvfølgelig ikke svarer Luftgebisset - jeg forstår dig godt."

Narrøv føler sig helt ovenpå, og da et par Perletænderne kommer hen og klapper ham på skulderen og roser ham for, at der endelig er en, der går op imod Ip og alt hans sure pis overfor Guldtænderne, fyldes han af en ubeskrivelig følelse af at være god. Det, at det er en af Perletænderne, er simpelthen alt, hvad han kan ønske sig. Det er dem han selv ser op til og forfærdelig gerne vil være venner med. Men de plejer ikke rigtig at gide snakke med ham, og han har egentlig aldrig rigtig forstået hvorfor. Men nu er alting anderledes, og han beslutter sig for at vise dem, at han er deres roser værdig og få Ip helt ned med nakken. Han skal bevise, at Luftgebisser er dummere og grimmere end alle andre. For er der noget han er god til, så er det at skaffe beviser for sine påstande uanset, hvad de måtte være.

De følgende dage går Narrøv i arkiverne og leder højt og lavt efter de lovede beviser. Ip stikker til ham indimellem og spørger, om han har et problem med at skaffe den såkaldte dokumentation.

"Nej, overhovedet ikke" svarer Narrøv sikkert. "Det skal nok komme - bare vent!".

Perletænderne følger nysgerrigt med. De er absolut den gruppe af elever, der fylder mest på skolen, men alligevel også den gruppe, der aldrig rigtig blander sig uanset bølgerne går højt. Dette ikke fordi, de er dumme eller ikke fatter alvoren, men simpelthen fordi, de synes der er andre og mere vigtige ting at bruge sin tid på. Perletænderne kan i virkeligheden tale om alt både stort og småt og gør det også indbyrdes. De er vant til hjemmefra, at man taler sammen ved middagsbordet uanset, hvor mange der er, og om de bor samen med kun én forældre eller begge to. De har lært, at der skal være plads til alle og som sådan er der ikke nogen grupper, de har noget specielt imod. De taler åbent og gerne om de "ufarlige" emner, men de har til gengæld tilegnet sig en evne til at holde kortene tæt til kroppen, når det gælder de mere eksplosive. Ingen ved i virkeligheden, hvad de tænker, og det er det, der gør dem så interessante i Narrøvs øjne. Han vil så gerne ind bag huden på dem og finde ud af, hvem de er, for på den måde at vinde deres respekt og blive optaget i deres gruppe selv om han selv så klart skiller sig ud. De har alle perletænder - de fleste er født med dem, resten har fået dem rettet mens kommunen stadig betalte for det. Men resultatet er det samme. De er det øde land som Narrøv må erobre med alle midler.

Perletænderne er kommet ud af deres huller, og nogle af dem går da også til Narrøv og spørger, hvordan det går med beviserne. De synes, det er lidt spændende om det virkelig kan lade sig gøre at bevise, at Luftgebisser skulle være så meget dummere og grimmere end alle andre. Bevares, de kan da også selv høre, at Luftgebisserne i hvert fald taler dumt nogle gange, men om det er det samme som at kunne konstatere, at de rent faktisk er dumme, er et spørgsmål de meget gerne vil have et svar på. Det er i øvrigt kendetegnende ved Perletænderne, at de stille flere spørgsmål end de giver svar. At de lytter mere end de taler. Dette gør, at de er særligt gode til at tage stilling til tingene uden nødvendigvis at tage parti for nogen. Så når de for tiden sværmer lidt om Narrøv, så er det ikke, som han tror, fordi de ser ham som den store professor, men simpelthen fordi princippet om man virkelig kan bevise dumhed er så interessant, at de må hænge på og følge nøje med.

Få dage senere er Narrøv klar! Han stimler alle eleverne sammen i skolegården i spisefrikvarteret med særlig indbydelse til Ip. Ip kommer da også og står fast og bestemt allerforrest med armene over kors. Foran ham står Narrøv på en kasse, der lige hæver ham lidt over alle de andre, så han er sikker på både at blive set og hørt. Rundt om står Perletænderne med blandede både forventningsfulde og skeptiske miner. Guldtænderne holder sig som sædvanlig i baggrunden. De mener slet ikke denne sag om dumhed har nået med dem at gøre.. Det er Narrøvs sag og hans alene. De Gule tænder, som indtil nu har holdt sig helt ude af balladen, har derimod stillet sig i en kreds rundt om Luftgebisserne. De er endog meget skeptiske. De er overhovedet ikke trygge ved Narrøv og hans beviser for noget som helst. Narrøv, har ved mange lejligheder i samfundsfag beskrevet De Gule Tænder som ildelugtende, uhygiejniske og selv helt skyld i deres overvægt, fedtede hår og gule tænder. Narrøv har sagt rent ud, at de jo kunne starte med at børste deres tænder, lukke kæften og spise noget ordentlig mad i stedet for alt det lort de slæber hjem fra Netto. Deres forældre mener han, er nogle dovne slapsvanse, der hellere skulle lære deres unger at børste tænder end at sidde og høvle bajere og spise chips hele dagen. De Gule tænder har ingen ret til hverken opmærksomhed eller en håndsrækning af nogen art, hvis det står til Narrøv. Selv om de også tilhører hans fars udråbte socialgruppe 5, mener han slet ikke, de er nogle man overhovedet skal beskæftige sig med - det er deres egen skyld! Bevares, man kunne da godt stikke dem de håndører, der blev tilovers, nu hvor man havde afskaffet afgiften på lommetørklæder. Men så skulle de altså heller ikke have end dadel mere!

Narrøv har forberedt sig godt og han står med stakkevis af papirer i hånden. Stolt og rank med alvorlig mine ser han ud på forsamlingen og begynder sin tale.

"Kære Ib, kære venner " siger han og skuer ud over hele forsamlingen af elever og bliver usikker på det med "vennerne" et splitsekund uden dog at lade sig bemærke med det.

"Som de fleste af jer sikkert allerede ved, så er mit navn Narrøv, og vi er samlet her i dag, fordi jeg skal bevise, at Luftgebisser er grimmere og dummere end andre mennesker" Han gør en kunstpause for lige at tjekke om han har deres opmærksomhed, og det har han konstaterer han. Hver og en står med front mod ham og ser meget spændte og forventningsfulde ud. Der er ingen småsnakken i geledderne, og væk er usikkerheden, og han begynder at tale til forsamlingen, som om han aldrig har bestilt andet alt imens, han hæver og sænker stemmen for dramaets skyld og igen og igen strækker armen med stakken af papirer op i luften for på den måde hele tiden at manifestere, at han har alle beviserne (og dem) i sin hule hånd.

"Allerførst skal jeg lige høre om Ib har taget sin dåbsattest med" indleder han og ved udmærket godt, at han med den bemærkning allerede har bragt Ip helt op i det røde felt, hvor han gerne vil have ham."

"Gu´ fanden har jeg da ej din kraftidiot - min dåbsattest rager sgu da ikke dig!" hvæser Ip så fråden står ud af munden på ham.

"Godt så" siger Narrøv. "Hermed har vi så allerede det første bevis på plads! Ib nægter at dokumentere hans navn, og jeg må derfor konkludere, at det er fordi, han ikke kan dokumentere det, og der således er tale om, at han hverken kan skrive eller læse, når han påstår han hedder Ip" Forsamlingen begynder spontant at grine og de glor uvilkårligt alle hen på Ip og ryster på hovedet af ham, da han igen er ved at gå korporligt til angreb på Narrøv.

"Yes!" tænker Narrøv. "

Som den verdensmand, han jo netop er blevet, løfter han begge armene frem for sig og vipper med hænderne for at signalere at hyldesten gerne må stoppe nu, da han jo kun netop er begyndt.

"Her i min hånd" siger han og vifter igen med armene op i luften, "står jeg med beviserne for, at Luftgebisserne er dummere og grimmere end andre mennesker!" Han holder igen en kunstpause, og der går et forventningsfuldt sus igennem forsamlingen. Et par enkelte Perletænder er dog blevet lidt utålmodige og råber;

"kom nu til sagen mand..." og Narrøv forstår, at han ikke kan trække den længere.

"Tandløse Tidende" har lavet en undersøgelse blandt 14 af deres læsere, der uden tvivl dokumenterer min påstand! Den viser at ud af de 14 havde halvdelen luftgebisser og iblandt dem var der kun 2, der havde arbejde. Altså var der hele 5 Luftgebisser uden arbejde, og de havde ikke gået mere end 7 år i skole og havde altid været nogle værre bøller. Af de 7 uden luftgebisser havde hele 4 mennesker arbejde. De 3 uden luftgebisser, der heller ikke havde arbejde, havde derimod fine uddannelser, og var gode mod dyr, kvinder og børn, men var bare så uheldige, at kommunen ikke længere skulle bruge dem, efter de havde sparet udgifterne væk til tandretning og rigtig meget administration af stål "

"Så nu påstår du, at blot fordi man ikke har gået mere end 7 år i skole og har været en bølle, så er man dummere end andre?" hylede Luftgebisserne i munden på hinanden.

"Jeg påstår absolut ingenting" fastslog Narrøv.

"Jeg dokumenterer facts ud fra seriøse undersøgelser, der taler deres eget tydelige sprog! Og jeg har mere endnu." lovede han med en hemmelighedsfuld mine som når man taler til forventningsfulde børn selveste juleaften.

"Jeg står her med en undersøgelse lavet af "Statens Center for Videnskab og Luftgebisser" og den er slet ikke i tvivl!", forsætter han højtideligt, mens han nok engang svinger dokumenterne rundt i luften.

"De konkluderer, og jeg citerer;"

"Mennesker med luftgebis kommer typisk fra dårlige sociale kår, hvor faderen drikker og banker moderen. De spiser dårlig mad fra Netto, som er svært for Luftgebisserne at tygge og fordøje, hvilket betyder, at de ikke får ordentlig næring til hjernen og bumser. Desuden er de aldrig blevet ammet, fordi forældrene synes det er noget forbandet pjat, og de har i stedet fyldt deres unger med komælk, som er klart bevist at være skadeligt for børn og deres mentale udvikling. Mange har endda allergi overfor komælk, som giver dem røde pletter i hele hovedet og det gør dem bestemt ikke kønnere!"

Forsamlingen klapper og nikker anerkendende. De syntes godt nok, det var nogle gode beviser, så nu måtte IP og Luftgebisserne da have forstået, at de er både grimmere og dummere end andre. Tvivlen om, hvad beviserne dog skulle bruges til, havde de glemt i denne stund grebet af spændingen og betagelsen af Narrøv og hans fantastiske udstråling og formuleringsevne i en grad som de ikke selv kunne præstere, selv om de virkelig gjorde sig umage. Nej, der var ingen tvivl! Narrøv havde bevist sine påstande og Ip måtte acceptere facts og erkende, at han nok ikke var helt så klog og køn som han selv troede. En lille stemme inde i dem sagde, at det også var en lille smule synd for Ip, men den valgte de i den glødende stund at overhøre.

"Jeg er blevet ammet!" skreg Ip.

"Bevis det!" svarede Narrøv prompte

"Vil du nu have, at jeg skal slæbe min mor her hen, så alle kan se hendes lange slaskepatter, for at bevise, jeg er blevet ammet?" spørger Ip syrligt og føler sig sikker på, han med den kommentar vinder terræn hos tilhørerne.

"Gerne!" grinede Narrøv og både Perletænder, Guldtænder og selv De Gule Tænder tog del i den rungende latter, og Ip ærgrede sig inderligt over, han var hoppet på Narrøvs utvetydige sarkasme og havde gjort sig selv til grin for hele skolen. Ip følte sig ydmyget og latterliggjort i en grad som hans ego slet ikke kunne kapere.

"Jeg er ligeglad" sagde han til Luftgebisserne og kunne næste ikke få vejret i en blanding af afmagt og arrigskab. "Jeg går til Rektor - det her vil jeg simpelthen ikke finde mig i! Han skal fandeme få betalt og komme til at æde sine ord i sig igen!"

Ip vendte sig resolut og gik målrettet mod rektors kontor uden tanke for, hvordan han ville stå sig blandt eleverne, når han brugte livlinen og sladrede til den almægtige Fader som eleverne, (som elever nu gør), ikke havde meget til overs for, i stedet for selv at tage kampen mod Narrøv op.

fortsættes.....