Onsdag, 20. januar 2010 kl. 03:07 / ansvar, demokrati, dumhed, frustration, kærlighed, penge
Hvem betaler dagpenge?
24 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Kapitel 11
Finansiering og refusion
Når danskere snakker dagpenge, så snakker de altid om at FÅ dem. De snakker ALDRIG om, HVEM der betaler.
For de TROR at de ved, hvem der betaler. Men ved vi nu det?
Lov om dagpenge, kapitel 11 §25 og 26 siger noget andet. Eller tager jeg fejl? Kan vi snakke lidt om, HVOR pengene kommer fra? For jeg lærte i 80'erne at kun 2% af dagpengene bliver betalt af A-kasserne, og at resten bliver betalt af staten.
Et besøg hos loven om dagpenge gav dog nedenstående resultat, men det rækker ikke til at fortælle om dagpenge kommer fra A-kassernes fonde eller fra statskassen. Hjælp mig med at få det problem løst, tak. Eller kommer det virkeligt fra kommunerne (altså i sidste ende statskassen)?
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29530#K11
§ 25. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.
Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.
§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.
24 kommentarer
Det link, du citerer omhandler sygedagpenge, som er noget helt andet.
A-kasserne får lov til at administrere dagpengelovgivningen å længe de gør det korrekt (eller så tæt på som de kan komme). Det er også derfor at der ikke er forskel på reglerne i de forskellige a-kasser. du kan finde meget mere om det inde på www.adir.dk.
Jeg har arbejdet som sagsbehandler på forskellige niveauer i mange år i det regi. - Men hvorfor er det så vigtigt for dig ?
Jeg kan oplyse dig om at der også er mennesker som vælger ikke at søge om dagpenge, selv om de kan have ret til dem, dem stødte jeg selv på i sin tid, og i dag er jeg også en af dem, idet jeg ikke kan leve af min virksomhed endnu, men heller ikke vil have dagpenge på forkerte forudsætninger.
Hav en god dag - Tusmelda
Det er så vigtigt for mig, for folk er så blinde. De tror stadig, at A-kasserne er en forsikring ligesom ulykke/ansvar hos Tryg. Men når jeg fortæller at det er skattepenge, så giver dig mig verbale smæk og forsvarer deres illusion. Det var vigtigt for mig at vide, at jeg kan slappe af og nyde situationen, når jeg har provokeret folk med sandheden :D
#4 ;D
Ved kontanthjælpen, kan folk der ikke har bidraget til en A-kasse, mens de er i arbejde, tilmed modtage ekstra hjælp til bolig, etc..
Er det rimeligt?
Når folk er ledige i længere tid, hvorfor skal de så beholde villa, volvo og vovse, samtidig med at de siger nej til jobtilbud, fordi et ja til det nye job ville betyde lønnedgang?
Husk nu, at det er os skatteydere der betaler. Når jeg betaler, så vil jeg gerne give folk en incentiv til at få fingeren ud.
Jeg ved godt, at dagpengene er lavet, så folk ikke mister hus og hjem, og sådan at de ikke skal levere volvoen tilbage... dagpengene er lavet i en god mening, men det er bare ikke en særlig klog institution.
Det vil du se snart, når DK kommer i udlandsgæld igen, fordi vi skal betale alle de arbejdsløse som siger nej til job, fordi de så ellers kommer til at skifte bilen ud med en mindre. Her forleden kom den første melding om konkurs iblandt flyselskaberne. Det var JapanAir. Ved ikke om de blev reddet, men konkurser i den branche 'spell trouble' for alle. Også os. Og så er det skidt at have en masse 'nej'-sigere gående.
Øehhhh, mig bekendt står man til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset om man er på kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, hvor der er ydet et mdl. bidrag???
Og skaffer man sig ikke job på kort tid, ryger man jo automatisk på kontanthjælp efter 1½-2år(?)på dagpenge, selvom man har betalt til en A-kasse i årevis.
Kontanthjælpen kan ham/hende på dagpenge så ikke få efterflg., såfremt man har haft en høj løn i en 20-30 år, og derfor ejer noget eller har formue, som man derfor skal bruge først.
Så de, der har betalt et stort A-kasse bidrag i mange år, skal altså straffes med at sælge hus og bil, medens dem, der der ikke har arbejdet kontinuerlig i 20-30 år, kun under 'tvang', uden at være berettiget til førtidspension, bare fortsat fremover kan få kontanthjælp, uden at ha' ydet en øre i bidrag til det.
Har det mon noget med misundelse at gøre fra din side?!
Den med nej-sigerne tror jeg ikke en døjt på.:-)
Tænk nu, hvis dagpengene forsvandt og kontanthjælpen blev gjort afhængig af, hvor mange år man havde været på arbejdsmarkedet samt hvor meget man havde betalt i skat. Kan du forestille dig det?
'Nej'-sigere kan vi alle blive, og som du selv siger, så er det dagpengene, som nogle af dem siger nej til. Min far gik ned i løn, for han VILLE arbejde, selv om han egentlig var syg og havde haft bedre af at passe nogle have i sit eget tempo.
Men de findes c-föli også, dem der siger nej til job og udnyttede de 3 år, som så er 1½-2 år i dag.
Hvis man er syg kan man få førtidspension eller syge-dagpenge, så er det ikke kontanthjælp og dagpenge, vi behøver at tale om.
Men folk, der hopper ud og ind af job, og modtager kontanthjælp i en længere årrække, uden at være i A-kasse, har jo ikke bidraget med et beløb hver måned som en dagpengemodtager.
Hvis det ikke kan betale sig at være medlem af en A-kasse, så skal en kontanthjælpsmodtager ikke lukrere på dem, der ikke vil bidrage med få procent, fordi har brugt hele lønnen i de perioder, han har arbejdet, på fornøjelser, mens den der har arbejdet fast i en årrække, skal skille sig af med villa og bil omgående.
Det er ikke fair iflg. min regnebog....
PS! Det må de forøvrigt så nok alligevel, såfremt der er tale om en højere gage, de har oppebåret, hvis ikke de har tegnet en privat forsikring ved siden af.
De 14-16.000 kr. pr. måned man modtager i dagpenge, kan man i ikke køre hverken BMW for eller holde villa på Strandvejen.:-)
Dagpengeperioden er 4 år...og så er vi i øvrigt enige i spørgsmålet dagpenge/kontanthjælp.
OK - tak for info, jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har tjek på perioden, da den vist er ændret et par gange, for mange år siden var den vist på 7 år.:-)
Og glædeligt, at vi er enige på dette punkt, men det undrer mig sgu egentlig ikke, hvis der opstår flere.;-)
"Når folk er ledige i længere tid, hvorfor skal de så beholde villa, volvo og vovse, samtidig med at de siger nej til jobtilbud, fordi et ja til det nye job ville betyde lønnedgang?"
Den udtalelse tyder på, at du ikke aner, hvordan systemet fungerer.
Jeg tror ikke, der er ret mange, som siger nej til jobtilbud lige nu, og i øvrigt er det ikke sådan, at man får tilbudt jobbene. Man skal selv søge dem, og så skal man ellers dokumentere, at man søger dem.
I øvrigt er den pricipielle forskel på kontanthjælp og dagpenge, at dagpengene er man personligt berettiget til, hvis man opfylder forudsætningerne, uanset øvrige familiære forhold.
Kontanthjælpen er afhængig af eventuel ægtefælles indkomst, så alt hvad ægtefællen tjener udover kontanthjælpssatsen, bliver modregnet i den ledige ægtefælles kontanthjælp.
Det er da fint nok, at din far gik ned i æløn, fordi han VILLE arbejde.
Jeg kommer også til at gå ned i løn, hvis jeg finder et arbejde, men jeg vil ikke arbejde for enhver pris...sådan er det.
Nej, jeg havde såmænd heller ikke helt styr på dagengereglerne, da jeg havde mit gode job, men det kan du tro, jeg har nu ;-)
Jamen, det er jo præcist derfor, at jeg foreslår at kontanthjælp skal reguleres efter antal år på arbejdsmarkedet og hvor meget skat, man skal betale.
Tag mig. Jeg har boet i udlandet i mange år og så har jeg brugt min hele SU. Med andre ord har jeg ikke betalt så meget i skat som mine jævnaldrende med en lignende indkomst. Hvorfor skulle jeg så have ligeså meget som dem, hvis jeg behøvede kontanthjælp? Nej, giv per år i arbejde og efter hvor meget skat man har ydet. Så bliver det fair.
Nu HAR jeg været på kontanthjælp.... 2x1 måned. Man kan jo ikke altid klare sig selv. Men selv kontanthjælpen gav jo mig incentiv til at få fingeren ud og finde et job..... nu havde jeg måske også øvelsen fra udlandet, hvor der IKKE er nogen kære mor.
Ja, kontanthjælpen er jo afhængig af hustandsindtægt/parforhold, og det er jo også et incitament for at betale til en A-kasse, så man ikke lukrerer på en andens indtægt.;-)
Eller man ikke kan få en øre i kontanthjælp pga. partneren har en høj hyre, og man dermed bli'r økonomisk afhængig af den anden.
Men måske skulle det bare komme an på personen. Hvor mange par er det, som er fanget i kontanthjælpens tilskuds-/fradragshelvede, hvor et job skal give 22K før skat, før at det kan betale sig?
Måske er det tid til forandring?
Den forandring kunne bestå i en obligatorisk forsikring, måske betalt af arbejdsgiveren (den bli'r dyr) , som så udløste en procentdel af lønnen ved arbejdsløshed.
Under alle omstændigheder skal folk jo ha' noget at leve af, men p.t. kan kontanthjælpen kun 'betale' sig, såfremt hverken partneren eller en selv har en bøjet 25 øre og får tillæg til børn, som ikke kommer dem tilgode.
Men det er ikke fair, såfremt kontanthjælpsmodtageren skal ha' mere ud af det, end én der har betalt bidrag til en A-kasse.
Desværre er det i et skattebaseret velfærdssamfund, sådan at kontanthjælpen giver fordele som du nævner i #6.
Problemet for mig her, er ikke at kontanthjælpsmodtageren får boligsikring, men at folk som klarer sig selv skal køres helt i sænk, før de kan få hjælp. Det giver ligesom ikke mening i mit hoved, at dem der kæmper for at få det hele til at hænge sammen... ja, de er dem som sidst får hjælp af samfundet.
Desværre er jeg ikke meget for obligatoriske forsikringer som pension osv. Jeg vil hellere noget rent frivilligt eller rent skat.
Og hvis vi nu trak folk i skat for de penge de skylder staten, så ville staten have flere kontanter. Tænk på sådan noget som studielån, børnepenge, ægtefællebidrag....... de skulle da bare trækkes i skat helt naturligt.
"Og hvis vi nu trak folk i skat for de penge de skylder staten, så ville staten have flere kontanter"
Af kontantjælpen???
Ellers forudsætter det jo, at folk HAR et job. Det vil jo ikke gavne dem, der arbejder kontinuerligt, og som betaler høj skat i forvejen, men til gengæld dem der aldrig er arbejde, andet i kortere perioder.
Problemet for mig er bestemt osse at kontanthjælpsmodtageren får boligsikring, mens den der betaler til en A-kasse får en lang næse, og må klare sig med dagpengene.
Jeg tror ikke jeg forstår, hvad du egentlig mener?!
For at betale SUen tilbage må man vel osse ha' et job, den kan vel næppe trækkes i skat af kontanthjælpen.:-)
Men nogle gange er det godt. For du fik mig til at se, at jeg faktisk mener at man kan trække folk i skat fra kontanthjælp.
1) Der vil ikke være mange med 5 års studiegæld på kontanthjælp, men hvem siger at man absolut skal trække 20%? Det kunne være 5% eller 3%. Bare så ingen IKKE betaler på det de skylder. Der er en signalværdi i det. Plus at vi har det digitale system til det. Det er bare et spørgsmål om at ophæve nogle stupide regler om varsling og 'genvarsling'.
2) #21 Dem der kun er i arbejde i korte perioder, optjener jo hver gang lidt ekstra. De starter som alle andre med et basisbeløb, og måske får de noget højere, måske ikke.
Lav systemet enstrenget, så man betaler a-kasse bidraget over skatten, får jobhjælpen på jobcentret (så er der også kun et sæt enslydende samtaler man skal til som ledig).
Derved systemet være billegere for man skulle ikke finansiere alle de overflødige a-kasse medarbejdere.
Ved godt at forslagt vil møde modstand hos fagbevægelsen, fordi de konstant fylder folk med løgn om at et fagforeningsmedlemsskab er nødvendigt for a-kasse dækning, men det er jo notorisk ukorrekt.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.