Fredag, 8. maj 2009 kl. 11:51 / europa parlamentet
Den politiske B-kæde
28 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Valget til Europa Parlamentet om en måneds tid bli'r en sand gyser. Nationen holder vejret: Vil mere end halvdelen af de stemmeberettigede bekvemme sig hen og sætte deres kryds?
Ikke mindst regeringen er nervøs. Den frygter nemlig, at en lav stemmeprocent vil betyde, at den påtænkte ændring af tronfølgerloven ikke kan vedtages. Det er nemlig planen, at den skal stemmes igennem samme dag, som der er valg til Europa-parlamentet. Og i følge Grundloven kan det kun ske, dels hvis der er et flertal, dels hvis dette flertal udgør 40 procent af de stemmeerettigede.
Og her kommer problemet. Al erfaring viser nemlig, at danskerne er temmelig ligeglade med Europa Parlamentet, og at valgdeltagelsen derfor ligger og roder omkring de 50 procent eller lavere.
Derfor har regeringen - formedelst den nette sum af fem millioner kroner - bedt et reklamebureau om at forklare danskerne, hvor vigtigt det er at stemme. I sig selv opsigtsvækkende, at der må et bureau i sving for at få folk til at udnytte deres demokratiske rettigheder. Der skal nok være et par borgere i undertrykte regimer - hvor stemmeret er noget, man dør for - som undrer sig i deres stille sind.
Den manglende interesse for valget hænger givetvis sammen med, at danskerne ikke tror på, at Europa Parlamentet er særlig vigtigt. Igen og igen fortæller politikerne os godt nok, at det er det. Det er sikkert rigtigt.
Men der er altså en logisk brist: For hvis Europa Parlamentet er så vigtig en institution, som det hævdes, hvorfor afspejles det så ikke i de personer, der opstilles? Hvorfor er det altid den politiske B-kæde, der står på stemmesedlen? Hvorfor er det udtjente ministre, der får lov at runde karrieren af i EU-systemet? Hvor er de politiske stjerner?
De spørgsmål har vi endnu til gode at få svaret på. Mon vi får det?
Ikke mindst regeringen er nervøs. Den frygter nemlig, at en lav stemmeprocent vil betyde, at den påtænkte ændring af tronfølgerloven ikke kan vedtages. Det er nemlig planen, at den skal stemmes igennem samme dag, som der er valg til Europa-parlamentet. Og i følge Grundloven kan det kun ske, dels hvis der er et flertal, dels hvis dette flertal udgør 40 procent af de stemmeerettigede.
Og her kommer problemet. Al erfaring viser nemlig, at danskerne er temmelig ligeglade med Europa Parlamentet, og at valgdeltagelsen derfor ligger og roder omkring de 50 procent eller lavere.
Derfor har regeringen - formedelst den nette sum af fem millioner kroner - bedt et reklamebureau om at forklare danskerne, hvor vigtigt det er at stemme. I sig selv opsigtsvækkende, at der må et bureau i sving for at få folk til at udnytte deres demokratiske rettigheder. Der skal nok være et par borgere i undertrykte regimer - hvor stemmeret er noget, man dør for - som undrer sig i deres stille sind.
Den manglende interesse for valget hænger givetvis sammen med, at danskerne ikke tror på, at Europa Parlamentet er særlig vigtigt. Igen og igen fortæller politikerne os godt nok, at det er det. Det er sikkert rigtigt.
Men der er altså en logisk brist: For hvis Europa Parlamentet er så vigtig en institution, som det hævdes, hvorfor afspejles det så ikke i de personer, der opstilles? Hvorfor er det altid den politiske B-kæde, der står på stemmesedlen? Hvorfor er det udtjente ministre, der får lov at runde karrieren af i EU-systemet? Hvor er de politiske stjerner?
De spørgsmål har vi endnu til gode at få svaret på. Mon vi får det?