Valget til Europa Parlamentet om en måneds tid bli'r en sand gyser. Nationen holder vejret: Vil mere end halvdelen af de stemmeberettigede bekvemme sig hen og sætte deres kryds?
Ikke mindst regeringen er nervøs. Den frygter nemlig, at en lav stemmeprocent vil betyde, at den påtænkte ændring af tronfølgerloven ikke kan vedtages. Det er nemlig planen, at den skal stemmes igennem samme dag, som der er valg til Europa-parlamentet. Og i følge Grundloven kan det kun ske, dels hvis der er et flertal, dels hvis dette flertal udgør 40 procent af de stemmeerettigede.
Og her kommer problemet. Al erfaring viser nemlig, at danskerne er temmelig ligeglade med Europa Parlamentet, og at valgdeltagelsen derfor ligger og roder omkring de 50 procent eller lavere.
Derfor har regeringen - formedelst den nette sum af fem millioner kroner - bedt et reklamebureau om at forklare danskerne, hvor vigtigt det er at stemme. I sig selv opsigtsvækkende, at der må et bureau i sving for at få folk til at udnytte deres demokratiske rettigheder. Der skal nok være et par borgere i undertrykte regimer - hvor stemmeret er noget, man dør for - som undrer sig i deres stille sind.
Den manglende interesse for valget hænger givetvis sammen med, at danskerne ikke tror på, at Europa Parlamentet er særlig vigtigt. Igen og igen fortæller politikerne os godt nok, at det er det. Det er sikkert rigtigt.
Men der er altså en logisk brist: For hvis Europa Parlamentet er så vigtig en institution, som det hævdes, hvorfor afspejles det så ikke i de personer, der opstilles? Hvorfor er det altid den politiske B-kæde, der står på stemmesedlen? Hvorfor er det udtjente ministre, der får lov at runde karrieren af i EU-systemet? Hvor er de politiske stjerner?
De spørgsmål har vi endnu til gode at få svaret på. Mon vi får det?

Egentlig havde jeg besluttet, at denne blog kun skulle bruges til at skrive om politiske emner. Men ingen regel uden undtagelse. Og derfor vil jeg i dag lade Løkke være Løkke, Thorning Thorning, regering regering og opposition opposition.

Jeg vil nemlig gerne sige tak til de mange, som de seneste dage har ønsket mig god bedring efter mit cykelstyrt forrige lørdag ved min ødegård i Sverige. Jeg væltede med min mountainbike og faldt sjældent uheldigt, brækkede min lårbenshals, blev opereret og skal nu resten af livet gå rundt med to motherfucker-skruer i mit lår. Samtidig kan jeg se frem til en sommer støttet til krykker. Det var ikke lige efter planen, kan jeg godt afsløre.

Men så er det altså heller ikke værre. Og når Ekstra Bladet forleden på forsiden erklærede mig for "HÅRDT KVÆSTET" så har den historie i al fald fået, hvad den ku' trække - og lidt til. På den anden side: Det skal de ikke høre et ondt ord for, de gode Ekstra Blads-folk; sådan er gamet, og jeg har gennem årene lavet mange overskrifter, der var væsentligt tyndere funderet.

Lige nu er jeg tilbage på min ødegård, hvor jeg forsøger at komme til hægterne. Min mor er rejst herop og giver den som sygeplejerske. Ikke værst.

Jeg glæder mig til snart at vende tilbage til jobbet og den politiske verden. Indtil da: Ha' det godt.

Blot en lille tilføjelse til mit seneste blog-indlæg:

på Christiansborg går socialdemokraterne i dag rundt og siger, at der hersker "nyrupske" tilstande i Løkkes regering. Gad nok vide, om det er tænkt som en kompliment...?