Elisabeth Vestjysk Gymnasium, Tarm (turnéstart) 11/2 2010

(3 uda af 6 stjerner)

Elisabeth Gjerluff Nielsen, bedre kendt som Elisabeth, havde valgt at køre hele vejen fra København til et gymnasium i Tarm for at starte sin 30-års jubilæumsturné i en forening af fortrinsvis ældre mennesker, der som oftest havde klassisk kammermusik og et enkelt glas rødvin på foreningens program. Med sig havde Elisabeth bragt tre musikere, og setupet så på alle måder skrøbeligt og (over-)modigt ud. Hertil skal lægges, at Elisabeth ikke har sunget sine voksen-sange live i 19 år og for nylig har haft en alvorlig blodprop i hjertet.

Den 52-årige Elisabeth startede karrieren i gruppen Voxpop, som havde kæmpesucces med deres energifyldte liveoptrædender, inden Voxpop lukkede og slukkede efter fire år og fire plader. Herefter har Elisabeth udgivet ikke mindre end ti voksen-plader i eget navn samt et utal af børneplader og skrevet nogle af 80'ernes store hits til blandt andre Søs Fenger, Dodo And The Dodos og for eksempel Ray Dee Ohhs kæmpehit "Jeg Vil Lade Lyset Brænde" i en tid, hvor plader blev spyttet ud over disken i ekspresfart. Derudover har Elisabeth udgivet et væld af bøger, lavet radio, filmmusik, været debattør, husmor og meget andet.

Men tilbage til trappescenen i Tarm, hvor hun i aftes stod i hvid strutkjole og lange sorte handsker. Koncerten startede ud med hittet "Sotto Voce" fra 1988, og Elisabeth dansede en yndefuld dans til den spinkle musik bestående af synthesizer, Mac, elektrisk guitar og bas. Herefter fik vi ikke mindre end tre sange fra det anmelderroste album fra sidste år "Salto Mortale", hvor Elisabeth på alle måder er meget nøgen. Et meget personligt album skrevet efter skilsmisse og sygdom. I "Vask Mig Ren" synger Elisabeth "Det bløder fra min akilleshæl, jeg halter væk fra ham, som jeg skar ud af mig selv", mens hun på den meget erotiske "Alt Jeg Vil Ha Er Alt" beskriver en ny forelskelse, og hvordan livet starter på ny.

Bandet havde noget svært ved at spille op til de store følelser, der her beskrives, og Elisabeths sarte sang druknede ikke sjældent i udynamiske rytmeboxlyde. På den smukke "Søde Løgne" og aftenens ekstranummer "Hud Mod Hud" skruede bandet dog så meget ned, at Elisabeths sødmefyldte stemme fik lov at folde sangen ud, og vi mærkede potentialet. Men det generelle musikalske indtryk var desværre famlende og rustent.

Publikum tog pænt imod deres hjemvendte stjerne, mens der dog ikke var nogen, der tog imod opfordringen om at danse hud mod hud. Elisabeth kæmpede en brav kamp for at nå ud over trappekanten, men vandt efterhånden smilet frem blandt andet med sine charmerende fortællinger, der bandt sangene sammen på fineste vis.

Desværre fik vi slet ingen sange fra glansperioden med Voxpop, som der ellers var rigeligt med plads til i den korte koncert. Lad os håbe, der bliver lidt mere sus i skørterne, når truppen når København og den egentlige jubilæumsaften indtræder 27. februar, hvor Elisabeth får besøg af blandt andre en lokal dansegruppe og musikerne Mads Michelsen, Bastian Sjelberg og DAD's Jacob Binzer.

Elisabeth sluttede aftenen i Tarm af med henvendt til publikum at sige "Tak for i aften. Vi ses igen om 30 år!"

GAFFA ønker hjerteligt tillykke med de 30.

Elisabeths 30-års jubilæumsturnéen fortsætter til:

12.02 Musikhuset Aarhus - Support: Christina Hagen

20.02 Det Bruunske Pakhus, Fredericia - Support: Christina Hagen

27.02 Bremen, Kbh. - Support: Christina Hagen / Doris + gæster

05.03 Bygningen, Køge - Support: Karoline Munksnæs

06.03 Gimle, Roskilde - Support: Karoline Munksnæs

19.03 Elværket, Holbæk - Support: Karoline Munksnæs

27.03 Godset, Kolding - Support: Karoline Munksnæs

(Foto: Christer Holte - christerholte.dk)

Rasmus Seebach, Godset, Kolding 6/2 2010 turnéstart

(4 ud af 6 stjerner)

Jeg tror, det var Allan Olsen, der engang blev spurgt af en journalist, om hans sange kom fra hjertet, hvortil han svarede noget i denne retning: "Det ved jeg ikke, men jeg forsøger at få dem til at ramme lytterens hjerte. Gør de ikke det, bliver det uinteressant".

Rasmus Seebachs sange har ramt ikke mindre end 93.000 pladekøberes hjerter. Folk i alle aldre. Jeg tror, en del af den forklaring, ud over de gode popsange, og at han synger godt, ligger i, at Rasmus Seebach synger fuldkommen ukrukket hverdagsagtigt fra eget hjerte - pop uden pis. Det kan lytterne mærke og lide ham for. Rasmus Seebach virker nærmest kejtet på en scene, og ligner for mig at se alt andet end en cool popstar, men alligevel var der pigeskrig og fællessang på Godset i Kolding i aftes i en grad, man kun sjældent oplever med en dansk kunstner. Det var en fornøjelse at overvære.

Rasmus Seebach har tidligere spillet landet tyndt alene på diskotekerne med et sing-back-show, men på Godset var han for første gang i selskab med et stort velspillende band, der dog noget af tiden spillede noget anonymt. Det var en skam, for man fornemmede, at der var nok at give af, men mon ikke det retter sig i løbet af turnéen. Seebach og det seks mand store band stod stort set distancen gennem den en time og ti minutter lange koncert.

Rigtig mange blandt det tætpakkede publikum kunne tilsyneladende nærmest alle tekster udenad på de 12 sange, som Seebachs debutplade indeholder, og det var vel og mærke ikke kun på omkvædet, men lige fra første vers, at publikum mange gange overdøvede Seebach selv.

Højdepunkter var den smukke "Under Samme Sol", hvor drømmen om en bedre verden undgår at blive banal: "Det er ikke sult og nød, der gør folk kriminelle, i Danmark er det, fordi de keder sig ihjel. Jeg tror, at alle mennesker er gode indeni, men nogle føres ned ad den helt forkerte sti," sang Seebach.

Den smukke "Engel" fik vi i to versioner: Første alene med Seebach på klaver, og som sidste ekstranummer med fuldt band i en flot koncertafslutning.

Mindre stærke sange som "Til Dig" faldt derimod lidt til jorden i koncertens akustiske afdeling.

Jeg er helt overbevist om, at far Tommy på denne Grand Prix-aften sad i sin himmel og var pavestolt af sin søn, da han sang en sønderknusende version af Rasmus Seebachs mest rørende og personlige sang "Den Jeg Er", "Syng knægt, bare syng, og det gør jeg så, ka' du høre mig?", og derudover som ekstranummer spillede sin fars Grand Prix-sang "Disco Tango" i en fin opdateret version.

Samtidig kunne Rasmus Seebach i øvrigt fra scenen fortælle, at det var bandets bassists kæreste, der netop havde vundet Det Danske Melodi Grand Prix, der foregik i Aalborg samtidig med aftenens koncert.

Pudsigt sammentræf!

På alle måder en personlig og varm aften.


Rasmus Seebachs Danmarksturné fortsætter til:

12/2 Slagelse Musikhus

13/2 Magasinet, Odense

18/2 Vega, København

19/2 Vega, København

20/2 Train, Århus

26/2 Tobakken, Esbjerg

27/2 Skråen, Aalborg

23/4 Vega, København

24/4 Train, Århus

(Foto: Kenneth Mortensen kmfoto.net)

http://www.rasmusseebach.dk

Haringer/Thorup i Folkets Hus, Struer 5/2 10

(3 af 6 stjerner)

De gamle Shu-bi-dua-drenge Michael Hardinger og keyboardspilleren Jørgen Thorup havde samlet et band omkring sig blandt andet med Bosse Hall Christensen, som også var med i Shu-bi-dua, på trommer og guitaristen B-Joe. De havde smidt udstyret i en kassevogn i København tidligere på dagen og stod nu på scenen på deres forårsturnéstart i Folkets Hus i Struer, hvor ingen af dem mente, de havde spillet før.

Salen var pænt fyldt, og jeg var næppe den eneste, der ikke helt vidste, hvad vi kunne forvente os af denne koncert. Hardinger/Thorup har mest gjort det i singleudgivelser de seneste mange år, Bosse har ikke spillet trommer i mange år, fortaltes det fra scenen, og B-Joe har jeg ikke hørt fra siden 80'erne, hvor han gjorde indtryk med sit eminente energifyldte heavy-guitar-spil.

Det viste sig da også at blive en lidt for blandet landhandel vi blev præsenteret for i løbet af aftenen, hvor hovedparten af sangene dog var gamle Shu-bi-dua-sange tilsat forvrænget guitar.

Første sang, der var en kærlighedserklæring til vort fædreland, lovede dog ganske godt. Sangen "Snapshot Af Danmark", som netop er en af de omtalte Hardinger/Thorup-singler. "Kan du ikke se, det er her, det sner, så er du et fjols", blev der sunget, og de noget klodsede rim blev som så mange gange i løbet af aftenen reddet hjem af B-Joes ualmindeligt velpladserede guitarspil, der gav popsangene et solidt spark i røven.

Vi fik Shu-bi-dua-sangen "Nam Nam" med den velkendte Bo Diddley-rytme, der dog tøffede noget gumpetungt af sted, inden vi fik en engelsk sang "How Long Has This Been Going On". Vi røg en tur til Shubbernes "Coffieville" inden vi fik en akustisk opsætning af Jørgen Thorups sang "Når Du Tager Herfra". Med B-Joes eneste sang "Good Time For Losers", fra hans seneste plade af samme navn, blev niveauet hævet væsentligt.

Inden pausen fik vi "Walkman 09", som Hej Matematik gjorde landskendt igen på deres første plade.

Andet sæt startede ud med "Generatorboullion", et godt gammeldaws rockhit, der passede fint til Bosses træge trommespil. Undersættelser af klassiske engelske og amerikanske rockhits blev jo som bekendt Shu-bi-duas varemærke de første mange plader.

"En Sang Til Dig" var en flot ballade, som løftedes af B-Joes følte guitarspil. Vi fik "Fed Rock", uden at det for alvor blev fedt og nogle pjattede ligegyldigheder af sange som "Feber" og "Gør Som Du Vil".

Som ekstranummer fik vi derimod en forfriskende dejlig udgave af "Står På En Alpetop", hvor bandet virkeligt spillede på sit bedste og publikum deltog i kraftfuld fællessang, inden bandet pakkede sammen med Elton John-hittet "Saturday Night's Alright For Fighting."

På http://www.hardingerthorup.dk under "kalender 2010" finder du Hardinger/Thorups turnéplan.

(Foto: Kenneth Mortensen kmfoto.net)