Mark Knopfler, Rock Under broen, Middelfart 110610
(3 ud af 6 stjerner)
Den 60-årige tidligere Dire Straits-guitarist Mark Knopfler var under koncerten ved Lillebæltsbroen i aftes stærkt plaget af rygsmerter. Det kom koncerten forståeligt nok til at bære betydeligt præg af. Den skotske guitarist sad under hele koncerten ned på en lyseblå barberstol, og det var tydeligt, at han havde ondt. "My doctor has forbidden me to do any disco dancing tonight", sagde Knopfler med et lunt smil efter en god håndfuld numre, men doktoren havde ligeledes forbudt ham at gå, stå eller løbe.
Knopfler gjorde, hvad han kunne for at skjule for sit publikum, hvor slemt det stod til med ryggen, men han hang voldsomt i stolen og havde flere ansigtsgrinmasser, der ikke skyldtes guitarsoloerne alene. Meget naturligt fik dette væsentlig indflydelse på guitarekvilibristens guitarudfoldelser, der forblev på det jævne, set i en Mark Knopfler-optik. For naturligvis var det uanset en af verdens bedste guitarister, kendt for sin fingerpicking-teknik, som var på scenen og med sig havde et super kompetent og ganske velspillende band. Men nogen stjerneaften ved Lillebæltsbroen var det langtfra.
Mark Knopfler og hans syv mands store orkester talte to medlemmer fra de 18 år med Dire Straits, keyboardspilleren Guy Fletcher og trommeslageren Danny Cummings, og også guitaristen Richard Bennett er en gammel kending i Knopfler-sammenhæng. Bandet spillede aftenen igennem med en overraskende stor fokus på irsk musik og lydbillede. På et tidspunkt spillede ikke mindre end tre mandolin-lignende instrumenter samtidig, og tværfløjten havde en central placering i lydbilledet, der også talte violin, harmonika og sækkepibe.
I det hele taget var det en meget stille og tilbagelænet koncert, der på ingen måde var oplagt til et udendørs fadølsdrikkende publikum, og helt sikkert ville have gjort sig bedre i et sted som Århus Musikhus ellers DR's nye koncertsal. Men publikum tog nu pænt mod Knopfler og hans orkester, specielt under de hele fem gamle Dire Straits-sange. Ja, der rejste sig faktisk et helt jubelbrøl efter de første par akkorder til "Sultans Of Swing", selvom det skulle vise sig at blive en af aftenens ringeste præstationer. Givetvis fordi det her var ekstra tydeligt at høre, at det var en super-guitarist på halv kraft og automatpilot, vi havde med at gøre denne aften.
Vi fik den på pladen 14 minutter og 28 sekunder lange novelle "Telegraph Road" fra monstersællerten "Love Over Gold" fra 1982, og vi fik den evigt smukke antikrigssang "Brothers In Arms", men det var faktisk forholdsvis ukendte sange fra Knopflers mange solo-plader, som den sumpede "Coyote", "Done With Bonaparte" og den nye gribende "Piper To The End" som afsluttede koncerten, der gjorde sig stærkest.
Men nogen stor aften blev det desværre aldrig, og man kunne godt få lidt ondt af Mark Knopfler, der skal rasle videre gennem Europa til ikke mindre end 39 yderlige koncerter, inden han omsider første august kan få lov at hvile ryggen hjemme på sofaen med benene oppe og fjernbetjeningen inden for rækkevidde.
GAFFA ønsker rigtig god bedring!
(Foto: Morten Rygaard)
(Interviewet er fra marts 2010)
Den norske sangskriver, sanger og musiker Bjørn Eidsvåg er oprindeligt uddannet præst og familieterapeut og er for tiden på turné i Danmark med sit nye band. I Norge har Eidsvåg omtrent samme "nationalstatus", som Kim Larsen har herhjemme. Eidsvåg har haft et imponerende pladesalg på 1,5 millioner af sine 22 albums og har turneret det norske land tyndt gennem snart 40 år. Det til trods har han aldrig for alvor slået igennem uden for Norge. GAFFA mødte en influenzaramt Bjørn Eidsvåg på hans hotel i Århus, og vi gik på café og fik os en bid brød.
I Danmark har du solgt 10.000 plader, men du har faktisk turneret i Danmark jævnligt gennem 30 år. Hvorfor tror du, at du stadig er så forholdsvis ukendt i Danmark, når du har så massiv succes derhjemme?
- Først og fremmest er der en sproglig barriere, men det var også først omkring årtusindeskiftet, at vi begyndte at tage det danske publikum alvorligt for alvor, kan man sige. Min plade "Tålt" fra 2004 er den første, der udsendtes i Danmark. Vi har manglet samarbejdspartnere i Danmark, som for alvor troede på vort potentiale, og så har vi nok opfattet koncerterne i Danmark som lidt af et pusterum fra den massive turnévirksomhed i Norge. Men vi har altid elsket at spille i Danmark.
Når man ser på dine voldsomt lange turnéer i Norge, tænker jeg, om du har det som Bob Dylan, der synger et sted:"I've been in trouble ever since I set my suitcase down". Har du det også sådan?
- Ja, sidste år spillede jeg 105 koncerter i Norge. Det at rejse bliver efterhånden en livsstil. Men det er sandt, at står min kuffert for længe på et sted, så sker der ting, som jeg ikke helt har kontrol over. Så bliver jeg rastløs og begynder at stille spørgsmålstegn ved ting, jeg ikke burde. Eksistentielle spørgsmål som tidvist er ubehagelige. Desuden ligger det måske i mine gener, jeg er ud af en familie af sømænd.
Du har skrevet fantastisk smukt om det at ønske sig "hjem" i sangen "Landet Lenger Bak". Hvad betyder det udtryk?
- Da jeg arbejdede i psykiatrien som præst, mødte jeg en pige, som fortalte mig om en opvækst i et hjem, som var et sandt helvede, som var mishandling og misbrug. Jeg spurgte hende, hvad skal der til for, at du får det godt, og så svarede hun: "Jeg vil hjem". Da vidste jeg jo, at det ville hun ikke, det hjem, hun beskrev, ville hun ikke hjem til. Hvem har skabt de billeder af et hjem hos hende, hvordan er de gode associationer skabt? Det er "Landet Lenger Bak".
Hvordan skriver man en god sang?
- Hovedarbejdet med at skrive en god sang er, at man konstant er på jagt efter en god sang. Jeg er i vældig høj grad en observatør. Jeg følger med i alt omkring mig, selvom jeg ikke ser sådan ud. Når min kone og jeg for eksempel har været til en fest, kan hun bagefter spørge mig ud om alt, som skete til festen. Jeg ser det hele. Jeg har alle antenner ude.
Og har empati?
- Ja, det har jeg nok. Og så tænker jeg meget hurtigt: Kan der skrives om det her? Kan dette blive et tema for en ny sang. Det er ligesom "det uhyggelige" ved at være sammen med mig. Jeg er altid på jagt efter en god sang. Så samler jeg sådanne oplevelser, observationer og tanker jævnt hen i løbet af et år og tager derefter op til min hytte i fjeldet for at skrive. Jeg afsætter altid to måneder der, men behøver sjældent mere end tre uger. Det at få lov til udelukkende at skulle fokusere på at arbejde med metaforer og melodier i så lang tid, det er i sig selv frugtbart. I den periode er alt det, jeg hører og læser, noget som har relevans til de sange, jeg selv er i gang med at skrive. Hvis jeg for eksempel læser et digt, så tænker jeg, er der noget her? Kan han hjælpe mig? Jeg hører altid på Bob Dylan i de perioder, hvor jeg skal skrive selv.
Jeg er en fabelagtig kopist
Så du skriver ikke sange løbende?
- Nej, lige nu har jeg ikke skrevet sange i over et år. Men jeg gemmer melodi-skitser løbende. Jeg hører ting, som jeg så kopierer og lader mig inspirere af og omformer det så til det, der efterhånden er blevet mit melodiøse sprog. Du kan vel godt kalde mig "en fabelagtig kopist". Det hænger måske sammen med, at jeg ikke er nogen stor musiker selv. Men jeg kan omforme ting, jeg ser og hører og lader mig konstant inspirere.
Hører du megen musik?
- Ja jeg hører meget musik. For tiden hører jeg meget den svenske pige Melissa Horn og amerikanske Vampire Weekend. Jeg lader mig inspirere af megen forskellig musik. Danske Mew, synes jeg klart er noget af det sejeste musik, Danmark har produceret i lang tid. Danske Karen Busck, som jeg har sunget duet med, synes jeg også rigtig godt om.
Du bruger din kone som sparringspartner på teksterne.
- Ja det er sandt. Indenfor det område jeg skiver i, kan det ofte blive for intimt og følsomt. Hvis du bruger forkerte ord, så bliver det pludselig ikke til at stole på. Det er en vældig hårfin balance, og hvis jeg er i tvivl der, så er hun en fabelagtig vejleder. Hun er en klog dame og arbejder med de ting til daglig i sit job i psykiatrien, hvor hun blandt andet vejleder studerende i at bruge de rigtige ord.
Du har sunget duet med flere smukke kvinder efterhånden, svenske Lisa Nilsson, Karen Busck, Anne Dorte Michelsen og norske Elvira Nikolaisen. Hvilken af de sange holder du mest af?
- Jeg synes Anne Dortes sang "Tænd et lys for mig", som jeg synger med på, er helt fantastisk smuk. Den er vist desværre ikke så kendt. Jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde mere sammen med hende. Hendes sange har jeg lyttet meget til.
("Tænd Et Lys For Mig" findes på pladen "Skyfri Himmel" lavet specielt med henblik på det danske publikum)
Jeg har ikke skrevet min bedste sang endnu
Hvordan er det at udgive sin "Best Of"- plade efter så mange år?
- I starten var jeg ikke meget for projektet. Men nu er jeg faktisk rigtig stolt af pladen. Jeg er rent faktisk meget stolt over mange af mine bedste sange. Og så er et kapitel afsluttet, føler jeg. Nu er jeg sulten på noget nyt.
Hvad bliver det?
- Jeg har vældig lyst til at lave musik med norske Thomas Dybdahl. Jeg synes, hans musik er så utrolig fin. Vi har begge lyst, og vi arbejder på det. Om det lykkes, ved man jo aldrig, men jeg har en dejlig lyst til at udfordre mig selv til det yderste. Jeg ved, at jeg ikke endnu har skrevet min bedste sang. Jeg skal vise ham, skal jeg, slutter Eidsvåg med et tankefuldt glimt i øjet.
(Foto: Martin Dam Kristensen)
www.bjoerneidsvaag.no
I aftes afholdt Dalton, alias Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen, deres første egentlige koncert i 17 år. Det var en øvekoncert inden turnépremieren på torsdag i Horsens Ny Teater. Den korte bedømmelse efter aftenens koncert lyder: Glæd jer, venner!
I november udsendte Dalton deres anden plade kaldet "Tyve-Ti", og 2010 bliver et stort Dalton-år. 34 koncerter er foreløbigt planlagt, og "Tyve-Ti" har allerede fuldt fortjent solgt til dobbelt-platin (60.000 styk.) Daltons første plade udkom i 1992. "Tyve-Ti" er efter min mening sidste års bedste danske plade.
Koncerten i aftes i Horsens Ny Teater var som sagt en såkaldt prøve- eller øve-koncert for et publikum, der alle var kommet gratis ind via sponsorer og diverse konkurrencer. På torsdag går det så for alvor løs med forårsturnéen, og derefter de danske festivaler og lignende, i alt 34 koncerter, - og lur mig om ikke, der kommer flere til.
Søndag 14. marts bliver der på Tobakken i Esbjerg optaget Dalton-koncert til tv og en tiltænkt dvd-udgivelse. Alle forårskoncerter har længe været udsolgt, men der er stadig masser af billetter at få til sommerens optrædender. (Nederst er et li<x>nk til steder og billetsalg.)
De tre gæve gutter hyggede sig tydeligt på scenen i aftes, og vi fik masser af røverhistorier, som f.eks. den om, at Olsen og Madsen på en tur med familierne til London for 20 år siden, havde mindet hinanden om, at de hver især måtte sørge for at holde deres koner så smukke, at de kunne komme af med dem igen. "Det er så også lykkedes os, Olsen" repliserede Madsen med et smil.
Vi fik samtlige numre fra den nye plade minus julesangen og næsten alle sange fra den første Dalton-plade plus sangen "En At Bli' Som" (Handle With Care) - i alt 20 sange i løbet af de to sæt på hver 50 minutter.
Det fire mands store band spillede dejligt, tæt og tændt på trods af ikke så få bøffer hist og her, men det var tydeligt at mærke, at når sangene kommer helt ind under band-huden, så bliver det rigtig fine koncerter publikum har i vente i løbet af foråret. Specielt trommeslager Henrik From og guitarist og kapelmester Knud Møller gjorde indtryk i aftes.
Personligt synes jeg sange som "Jeg Har Alderen Med Mig", "Under Rimelige Grænser", "Rugbrød", "Nattens Sidste Gæst" og "Jessica" var aftenens højdepunkter.
Faktisk manglede jeg kun tre ting i aftes: Madsen på banjo, sangen "Da Jeg Trak Renter" (It Takes What It Takes) og et hengivent publikum.
Jeg siger det gerne igen: Glæd jer, venner!
På http://www.bogenomallanolsen.dk er der masser af li<x>nks til stof om Dalton. (Midt på siden.)
Daltons optræden i DR's juleshow med den smukke "Kun Ganske Lidt":
http://www.youtube.com/watch?v=12KOPZDPqDY&feature=player_e...
Overblik over de planlagte 34 Dalton-koncerter:
http://www.bogenomallanolsen.dk/projektOkoncerterny.htm
(Bør læses mens man står på hovedet!)
