Bon Jovi, Horsens, CASA Arena 19. juni 2011
(4 ud af 6 stjerner)
Lad mig slå det fast med det samme, Bon Jovi-fan eller ej, Bon Jovi lavede sammen med publikum en fest i Horsens CASA Arena i aftes. En dejlig fest. Da først de to danske opvarmningsbands Moreish og The Breakers havde gjort deres til at sparke aftenen behørigt i gang, blev det oven i købet tørvejr - i alt fald på tribunen. Regnen havde faktisk været så kraftig under The Breakers' koncert, at bandet måtte stoppe før planlagt.
I går var min første Bon Jovi-koncert, og jeg ejer ingen Bon Jovi-plader og har egentlig, indtil jeg gik i research-mode, ærligt talt mest set Bon Jovi som et 80'er-levn med det, jeg vil betegne som "lidt anstrengt og letbenet skrigerock". Sådan har jeg det måske, mellem os sagt, kære læser, i nogen grad endnu, men jeg tager altså også cowboyhatten af for et band, der formår at banke en dejlig sommerfest op for 30.000 våde danskere, når jeg hører et! Og banke en fest op, det gjorde de kække drenge fra New Jersey, med gavflaben og den centrale drengerøv Jon Bon Jovi på snart 50 som charmerende frontfigur altså. Jon Bon Jovi som på scenen, trods en benskade, lignede en slags glad krydsning mellem Bruce Springsteen, Robbie Williams og Mick Jagger.
Vi fik de lange omkvæd, meget lange omkvæd, som blev gentaget så mange gange, at selv vi der var mindre hjemmevant i bagkataloget, fik lært sangene udenad inden de sluttede. Vi fik skreget os hæse på "You Give Love A Bad Name", "Bad Medicine" og " Lay Your Hands On Me" rigtig mange gange denne aften, og det var egentlig ret fedt.
"Bed Of Roses" var en fin sjæler, og den gode Jon virkede oprigtig, når han sammen med os sang "I'll Be There For You", og hvem har ikke brug for den slags tilkendegivelser i ny og næ? Sange som eksempelvis "Superman" og "Working Man" ville vi ikke havde begrædt at undvære, trods det massive billedshow på bagvæggen, men alt i alt hang showet stort set fint sammen, og vi følte os godt underholdt.
Med en varm hyldest til netop afdøde Bruce Springsteen-saxofonist Clarense Clemons - "som nu spiller for "The Big Man in Heaven"" - med sangen "Tenth Avenue Freeze-Out" og overbevisende udgaver af "Wanted" (Dead or Alive) og "Living On A Payer" som ekstranumre lagde jeg den sidste rest af forbehold til side og overgav mig til sommernatten.
Bon Jovis plader kommer næppe heller i fremtiden til at slide min cd-afspiller op, men tak drenge for en dejlig aften i Horsens, og hvem ved? Måske ses vi igen en anden god sommeraften, hvor himlen er blå og humøret tilsvarende højt. Det ville være ok med mig.
(foto: Morten Rygaard - mortenrygaard.com)
Joe Cocker, Kolding Amfiscene,lørdag d. 18. juni 2011
(4 ud af 6 stjerner)
Sommeren 2011 byder på Danmarkshistoriens største udbud af internationale koncertoplevelser, man kan så at sige gå fra den ene koncert til den næste. Alene inden for de seneste uger har Joe Cockers danske publikum kunnet opleve Eric Clapton, The Wall, Jeff Beck, Ryan Adams, Bryan Adams, Ringo Starr, Katie Melua, Emmylou Harris, Eagles, John Mellencamp, Bob Dylan, Bryan Ferry og Sting på flere og flere danske koncertsteder spredt i et sandt overflødighedshorn ud over landet. Det kan godt undre, at ikke flere af navnene har fundet vej til de danske festivaler, men endnu mere kan man med glæde undre sig over, at der tilsyneladende er publikum til stort set alle arrangementerne, som ofte, som det var tilfældet i går i Kolding, er drevet af eller i samarbejde med lokale foreninger.
Who stopped the rain?
At pladsen foran Amfiscenen i Geografisk Have i Kolding ikke var helt fyldt op i går, kan nok i nogen grad tilskrives ovenstående, men de 3000, der var mødt op i gummistøvler frem for dansesko, havde en dejlig aften, og regnen, der ellers havde silet i stride strømme med korte mellemrum hele dagen, holdt på magisk vis en pause under den halvanden time lange koncert, helt uden at Cocker behøvede at synge det gamle Creedence-nummer "Who'll Stop The Rain".
Den 67-årige Joe Cocker, der pladedebuterede i 1964, havde medbragt sig et otte mand stort orkester med noget at se på for såvel mænd som kvinder. Personligt nød jeg pladsen i venstre side af scenen foran Cockers smukke og smilende kvindelige bassist. Efter en lidt sløj start gik formkurven faktisk langsomt i vejret gennem hele koncerten, og nå ja, hvis vi skal være helt ærlige, så har Cockers stemme været væsentligt stærkere og mere udtryksfuld, men kan man forvente andet af en sangstemme på 67? Efter tidligere på sommeren at have oplevet hvor sølle en koncert med Dr. Hook kan lyde, kunne jeg kun, godt hjulpet af et par kølige fadøl, nyde at John Robert Cocker fra Sheffield stadig er klar til at sende os en tur ned ad mindernes musikalske boulevard.
Med eller uden hat
Det gjorde han ikke mindst med en dejlig buket i anden del af koncerten, hvor vi først fik den underskønne "You Are So Beautiful". Den sang havde titelnummeret fra Cockers seneste album "Hard Knocks" lidt svært ved at leve op til, men det var glemt, da bandet gav en dejlig rå udgave af Beatles uforlignelige klassiker "Come Together". Herefter tog vi hatten af for "You Can Leave Your Hat On" og tænkte kærligt tilbage på mangen en festlig nattetime med og uden hat på: "You give me reason to live, you give me reason to live, but you can leave your hat on".
Dernæst var det "Unchain My Heart" fra 80'er-pladen af samme navn inden Cockers-signatursang over dem alle: "With A Little Help From My Friends" satte et smil på de flestes læber.
Vi fik et helt lille ekstra sæt at gå hjem på, med blandt andre "Cry Me A River", inden Cocker forlod scenen uden et ord og lod sangene tale for sig selv.
(foto: Kenneth Mortensen, kmfoto.net)
Daniel Mark Epstein: Balladen Om Bob Dylan
Gyldendal | Udkommer 24. maj 2011
(2 ud af 6 stjerner)
Bob Dylan er muligvis det nulevende menneske om hvem, der er skrevet flest bøger, artikler, kronikker etc., og i morgen udgiver Gyldendal så yderligere 425 siders velmenende makværk i anledningen af mesterens 70 års fødselsdag. Bogen er oversat fra amerikansk, og svaret på hvorfor man har valgt netop denne, ud af de 4138 bøger og højstemte festskrifter, der udgives i anledningen af Dylans runde dag, må blæse i vinden. Bogen er i alt fald en sjusket omgang.
Forfatteren har aldrig talt med Bob Dylan selv eller for den sags skyld nogen væsentlige personer omkring ham, så en stor del af bogen består af egne lommefilosofiske analyser, trættende detaljerede og overfortolkende gennemgange af koncerter og plader, samt uddrag fra interviews publiceret andre steder. Meget forfalder til gisninger og gætterier, og vigtige perioder og plader i Dylans karriere springes simpelthen let og uelegant over. Bogen mangler i høj grad en grundig redigering, som muligvis er undladt af tidsnød?
"Balladen Om Bob Dylan" er delt op i fire hovedafsnit fra henholdsvis 1963, 1974, 1997 og 2009, men springer i øvrigt gladeligt frem og tilbage i tid, så inddelingen ikke giver den store mening. Selvsagt leverer bogen nu og da interessante historier som for eksempel den om dengang, Dylan blev holdt op af politiet under en gåtur, og politiet nægtede at tro på, at han var Bob Dylan. Vi får efter sigende den sande historie om den såkaldte motorcykelulykke i 1966, der sendte en udslidt Dylan væk fra rampelyset i flere år, men omkring Dylans brug og misbrug af stoffer henvises der til andre bøger uden nærmere forklaring. Det er også tydeligt, at forfatteren mangler viden om Dylans familieliv og forhold til sin kone Sara, med hvem Dylan får fire børn.
Dylan, der heldigvis efter sigende selv for længst er holdt op med at læse om sig selv, må have haft forfattere som Daniel Mark Epstein i tankerne, da han for nylig på sin hjemmeside med bidende sarkasme opfordrer alle, "der har mødt mig, hørt mig, eller måske oven i købt set mig, til at komme i gang med at skrible deres egen bog om mig." Bogen mangler ganske enkelt substans og bliver langt hen ad vejen en kedsommelig vandring gennem myter og gætterier om en mand, som ingen nogensinde har kunnet sætte i bås.
Læs i stedet danskeren John Christensens fremragende "Guide til Bob Dylan, mennesket, myten, musikeren", som udkom i 2009, find dine egne favoritsange fra de 56 albumudgivelser, stem guitaren eller smut en tur forbi Odense 27. juni og hør sangene fra verdens måske bedste sangskriver live.
Tillykke med fødselsdagen, Bob.
