Ingen kan komme udenom vejret og sjældent har det været mere spændende. Derfor er TV2-vejret i en særlig kategori og absolut et af Danmarks hotteste steder at arbejde. Vi har stor bevågenhed, vejret fortsætter med at overraske, vi løber aldrig tør for noget at tale om.
Derfor er jeg naturligvis lidt ked af, at jeg på fredagaften d. 19. februar har min allersidste arbejdsdag på TV2-vejret. Derfor vil jeg gerne benytte stedet her til at sige:
1000 tak for de mange mange spændende kloge sjove og engagerede kommentarer, jeg har fået her på min blog. Jeg har tilbragt mange gode timer her med at dele de tanker jeg går og gør mig om stort og småt - det kommer jeg garanteret til at savne.
I mit nye arbejdsliv hopper jeg ud, hvor jeg slet ikke kan bunde. Jeg vil forfølge en drøm, der har vokset sig større og større de sidste par år: at blive professionel fotograf. Det blir ikke spor let - men jeg glæder mig meget til den nye udfordring.
Skulle der være nogle, der kommer til at savne mig meget, kan de evt kigge forbi min nye hjemmeside: perfloeng.dk - hvor jeg iøvrigt fortsætter med at have en personlig blog. Desuden vil jeg kontinuert præsentere nogle af de billeder, jeg går rundt og knipser i denne forbavsende fantastiske virkelighed.
Med venlig hilsen
Per Fløng
Fredag, 15. januar 2010 kl. 18:50 / duer breve
De duer, der ikke vender tilbage til brevdueslaget, efter at have fået vist den store tillid at blive sluppet ud deres bur for at vende tilbage til hjem, betragtes som mistede brevduer.
Medlemmer af brevdueforeninger foragter disse brevduer. De blev opdraget til at være brevduer og i stedet vælger de skoven frem for brevdueburet. De fik fineste foder og friskt vand hver eneste dag – og nu sidder de forhenværende brevduer og bagtaler brevdueforeningsmedlemmerne i skoven med de mange andre vilde dyr.
De skal skydes, de skal spiddes, de skal ristes over den åbne ild. Det er den udbredte og almindelige holdning blandt brevduemedlemmerne, når talen falder på deserterede brevduer.
Må de blive ramt af sygdomme, af lynnedslag og må skovens trolde æde dem. Det er det udbredte ønske blandt brevduemedlemmerne, når talen falder på deserterede brevduer.
Vi foragter dem – de lede utaknemmelige desertører. Uden os var de intet. Uden os var de blot duer. Må skoven blive optændt af flammer og må alle dyr, der lytter til deserterede duer brænde til evig tid.
Langt ude på landet. Der hvor himlen altid er rigtig blå, kornet gyldent og lugten landlig, finder man brevdueforeningerne. Tager man på ture ind i byerne, opsøger torve, gader, stræder og middelmådige parcelhuskvarterer, finder man også brevdueforeningerne. De hyggelige små brevdueforeninger med de sære regler og hadet til deserterede duer.
Fredag, 15. januar 2010 kl. 18:50 / duer breve
De duer, der ikke vender tilbage til brevdueslaget, efter at have fået vist den stor tillid at blive sluppet ud deres bur for at vende tilbage til brevdueslaget, betragtes som mistede brevduer.
Medlemmer af brevdueforeninger foragter disse brevduer. De blev opdraget til at være brevduer og i stedet vælger de skoven frem for brevdueburet. De fik fineste foder og friskt vand hver eneste dag – og nu sidder de forhenværende brevduer og bagtaler brevdueforeningsmedlemmerne i skoven med de mange andre vilde dyr.
De skal skydes, de skal spiddes, de skal ristes over den åbne ild. Det er den udbredte og almindelige holdning blandt brevduemedlemmerne, når talen falder på deserterede brevduer.
Må de blive ramt af sygdomme, af lynnedslag og må skovens trolde æde dem. Det er det udbredte ønske blandt brevduemedlemmerne, når talen falder på deserterede brevduer.
Vi foragter dem – de lede utaknemmelige desertører. Uden os var de intet. Uden os var de blot duer. Må skoven blive optændt af flammer og må alle dyr, der lytter til deserterede duer brænde til evig tid.
Langt ude på landet. Der hvor himlen altid er rigtig blå, kornet gyldent og lugten landlig, finder man brevdueforeningerne. Tager man på ture ind i byerne, opsøger torve, gader, stræder og middelmådige parcelhuskvarterer, finder man også brevdueforeningerne. De hyggelige små brevdueforeninger med de sære regler og hadet til deserterede duer.
