At Dalle�s

Jeg er hverken opfindsom eller kreativ, s�...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Wed, 24 Dec 2008 16:43:14 +0100

...glædelig jul til alle, der stadig måtte læse min blog. Jeg beklager nok engang, at jeg har været inaktiv. Igen kan jeg kun sige, at det udelukkende skal tolkes positivt som tegn på masser at lave. Har afsluttet mit sidste projekt på Journalisthøjskolen i denne omgang, hvilket er lig med ferie helt frem til praktikstart på Horsens Folkeblad i starten af februar. Om jeg kan lide det? Åh, ja!Om halvanden time er alt, hvad der hedder kolesteroltal og kalorier glemt for en stund. I stedet er det for en aften helt normalt at vandre i rundkreds om et grantræ og producere affald en masse i form af afrevet gavepapir. Det er julen, som jeg elsker den - og som jeg nyder den med familien. En højtid, der skal minde os alle om at sætte pris på vores nærmeste. Og tro en gut, der har været mere afhængig af dem end mange andre: Man kan ikke få kærlighed nok - og kærlighed er en medicin, der kan kurere svære sygdomme. Og lad dette være en reminder til mig selv, når jeg ser et julehjerte og tændte lys på træet i stuen; nydende endnu en jul i familiens skød. For julen - ja, den KAN man da kun elske!Glædelig jul allesammen :)- Daniel

Panikken, der aldrig kom

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Wed, 29 Oct 2008 14:43:24 +0100

6.05. "Mahnah-mahnah, du-duuuuh-du-du-duh". Den alt for velkendte lyd af vækkeuret fra min mobil river mig ud af en overraskende tung søvn. Og jeg som troede, det ville blive umuligt at sove med en dag som denne i vente! Jeg rammer bruseren og skimter i det duggede spejl et træt ansigt. Hovedet er heldigvis mere vågent og klar til dagens strabadser, godt hjulpet på vej af ævl og kævl om curling som retrosport på P3.

Jeg tjekker for de værste pestillenser og træthedstegn inden jeg gør klar til en solid omgang morgenmad. "Uden mad og drikke...," er mantraet, da jeg sætter vand over på elkedlen, skænker et glas kakaomælk og varmer to fiberboller. Jeg forsøger at samle mine tanker, men vil omvendt ikke tænke meget på det onde ord. Panikdag. Jeg føler mig ikke specielt meget i panik, som jeg sidder der ved morgenbordet med TV2 Nyhederne kørende i baggrunden. Jeg har forberedt mig, som man nu kan forberede sig på noget, man dybest set ikke kender på forhånd.

Klokken bliver halv otte. Min telefonpasser Magnus ankommer. Han skal tage imod besked, hvis jeg sidder til en samtale, og én af mine søgte stillinger giver lyd fra sig. Ansøgningerne er der i alt fem af for mit vedkommende. Jeg får rettet de sidste detaljer ved tøjet og garnet og begiver mig så afsted mod den røde Almera.

Journalisthøjskolen er denne onsdag tynget af blandede følelser. Nogle signalerer med al tydelighed, hvad dagen er indbegrebet af, som de på det nærmeste bider negle og forsikrer hinanden om, at det hele nok skal gå. Andre smiler anderledes selvsikkert i deres stiveste puds - overbeviste om, at drømmemedierne nok skal flokkes om netop dem. For mig er det lige meget. Jeg forklarer Magnus lidt om hele proceduren, hvor praktikstederne i spænding venter på slaget otte, hvor ansøgningskuverterne bliver udleveret og flået op.

Få minutter i otte spotter jeg ud af øjenkrogen den mand, jeg har håbet at se. Sportsredaktøren på Horsens Folkeblad, Tommy Poulsen. Ham, der kan give mig et håndtryk, som sikrer mig min førsteprioritet. Han vinker til mig. Rigtig god start! Jeg ved allerede dér, at jeg som det første vil bevæge mig mod det lokale, hvor netop Tommy og resten af Horsens Folkeblads udsendte praktikhold holder til.

Som jeg bevæger mig ned ad gangene i bunkeren, suser folk om ørerne på mig. Nogle er medstuderende, der vil være de første til at markere deres interesse for et givent medie. Andre er netop praktikstedernes udsendte, der drøner afsted med telefonen i den ene hånd og kuverterne i den anden.

Jeg når ned til lokalet, der ifølge planen er Horsens Folkeblads tilholdssted denne dag. Ganske glædeligt ser jeg gennem dem åbne dør Tommy sidde med sin kaffekop, vinkende mig indenfor. Lige inden jeg træder ind, når jeg lige at få afleveret min telefon til Magnus. Den kimer allerede. Jeg når ikke at tænke meget over det. Nu gælder det om at fokusere."Hej Daniel. Nåh, har du fået snakket med kæresten om det hele?" spørger han mig og giver mig hånden. Han hentyder til vores samtale i åbent hus-ugen, hvor jeg fik lov til at besøge dem udenfor den planlagte praktikantbesøgstid.Jeg forsikrer ham. Jeanette og jeg har snakket det hele igennem. De skæve arbejdstider, de mulige afsavn. VI kan klare det - vi har klaret langt værre!!! Og vi elsker hinanden - that´s what matters the most!Ind ad døren træder nu også de to andre, der skal være med til ansættelsen. Udenfor kan jeg høre den velkendte Arctic Monkeys-ringetone for både anden og tredje gang denne morgen. Men det er ligemeget nu. Jeg er tændt på det her. Tændt på 12 måneders sport og seks måneders lokaljournalistik i Horsens. Tændt på muligheden for at blive i Jylland - og ikke mindst nær vennerne i Århus og forholdsvis tæt på Jeanette og familien."Vi ville selvfølgelig gerne have haft mere tid til at kigge på ansøgningerne, men eftersom Tommy har anbefalet dig så varmt, så er vi ikke i tvivl om, at det er dig, vi vil have," fortæller redaktøren. Og så er resten faktisk en hyggelig sludder, lidt praktisk information om, at jeg nu får tilsendt avisen, så jeg kan følge med, og så det store øjeblik: Underskriften på kontrakten, der gør, at jeg ikke igen skal tænke på panikdag.

Magnus ved godt, at jeg har skrevet under, da jeg træder ud af døren. Jeg smiler over hele femøren, og der bliver uddelt high-fives."Du skal lige have aflyst en aftale med Århus Sygehus klokken 8.25 og Tipsbladet 8.45. VIA har også bedt dig ringe tilbage, når du blev fri," fortæller Magnus.

"Det var ærgerligt," siger kommunikationschefen for Århus Sygehus, da jeg fem minutter senere stikker hovedet ind og melder, at jeg allerede har fået en aftale."Held og lykke med det! Det skal nok gå dig godt dér," siger hun inden hun må grave ned i dyngen af ansøgninger og finde en anden mulighed.

Fem minutter senere. Tipsbladet ringer igen. De har fundet en anden, så jeg glæder mig over, at jeg ikke gamblede. Tipsbladet var også en høj prioritet, men en flytning til København talte lidt imod det ellers spændende job. Jeg får også ringet til VIA og fortalt dem, at de nu kun har én reel ansøger tilbage, da jeg må trække min interesse tilbage. Og så er det praktiske på plads. Så kan der slappes af med en spandauer og en kop kaffe. Roen sænker sig, og der bliver tid til at tygge lidt på de mange indtryk. Min mavefornemmelse er rigtig god. Jeg har fået, hvad jeg håbede, og jeg nåede aldrig rigtigt at blive panikslagen. Og glad er jeg, som jeg nu sidder her i Thy. Med den nærmeste fremtid afklaret og tændt på at suge til mig. Tændt på at se, om sportens arbejdsforhold er min kop te. Tændt på Horsens Folkeblad. Glad for tanken om panikken, der aldrig kom...

- Daniel, kommende praktikant hos Horsens Folkeblad pr. 1. februar 2009

Dedikeret til min elskede Jeanette, som ALTID vil være min førsteprioritet <3

I nerv�sitetens koldsvedende kl�r

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Sat, 25 Oct 2008 16:09:08 +0200

Uha, hvor den nærmer sig! 29. oktober. Datoen, som alle journaliststuderende på 3. semester har afsat som dommedag - eller snarere dommens dag. Hvor nogle vil juble, kramme og drikke øl lidt over otte om morgenen, og hvor andre vil sidde fortvivlede og forstenede i den grå bunker på Olof Palmes Allé med mobilen knuget i hånden, ventende på drømmekaldet, der aldrig kom. Det er tid til at få afgjort, hvor de næste seks, 12 eller 18 måneders uddannelse og udvikling af hår på brystet skal foregå. Og jeg er bare en lille bitte brik i det store cirkus.

Jeg tror, der er mange, der har det som mig: Lad det da for pokker være i morgen, vi får vished. Lad det være om en time - eller lad det være lige nu! Sveden drypper ned ad mine arme. Ikke som efter en højintens fodboldkamp eller en løbetur med hjertet oppe i halsen. Næh, det er en kold og klam sved, der føles som om, den er vredet ud af det pulserende hjerte. Klemt i nervøsitetens koldsvedende klør.

"Jeg skal forberede mig," siger jeg til mig selv. Det er hjernens refleks og forsvar mod det ukendte. "Forbered dig! Så går det ikke galt". Forberedelse, ja. Men på hvad? Og hvorfor? "Jeg laver et dokument med de spørgsmål, de kunne finde på at stille mig," konkluderer jeg, men fortryder fem minutter senere, da hjernens skuffe med spørgsmål fra Djævlens Advokat er vendt på hovedet og udtømt. Vil praktikstederne virkelig høre mig som en eksaminant på gymnasiet? Eleven, der har terpet sit stof til ukendelighed og skrevet side op og side ned af efterfølgende ubrugelige notater? Det er trods alt mig selv, jeg skal til eksamen i, når jeg forhåbentlig træder ind ad døren til en samtale. "Nej, lad det komme instinktivt fra hjertet på selve dagen. Ingen vil have forhåndsforberedte svar fra skuffe A", gisper hjertet, stadig tynget af nervøsitetens nærvær. Jeg tvivler stadig - og spørgsmålene står stadig i dokumentet "Spørgsmål til samtale".

Hvor ville det være så meget nemmere, hvis jeg bare vidste, at jeg havde styr på det hele! Men jeg har prøvet det før, minder jeg mig selv om. Endda i en grad, hvor min uddannelses- og erhvervsfremtid (og ikke "erhvers", som jeg til min egen gru opdagede, at jeg havde skrevet på mine ansøgningers CV!!!) syntes som en petitesse. Hvem fortalte mig, at kemoterapien med sikkerhed ville gøre mig rask? Ingen! Jeg bliver ved med at give mig selv disse opmuntrende og virkelighedsopfriskende kindheste - blot for at huske på, at Panikdagen på onsdag ikke er et spørgsmål om liv eller død. "...det er noget meget vigtigere", ville det smøgrygende, kaffeslugende, nyhedsafhængige og måske selviscenesættende journaliststereotyp afslutte sætningen. Men ikke mig - det er ikke mig! Jeg vil gerne noget med mit fag, og jeg har også mine drømme. Men mine arbejdsmæssige ambitioner er nu engang sat i perspektiv af mit livs rutsjebaneture. Og perspektivet må jeg have med mig i baghovedet på onsdag.

Fingrene skal krydses, håret skal sættes til charmeoffensiv, og hjertet skal rive sig fri, når praktikantpladsræset frigives klokken otte. Fri af egne forventningers pres, fri af tankerne om fiasko. Men først og fremmest: Hjertet skal rive sig fri af nervøsitetens koldsvedende klør.

Kryds fingre for mig!

- Daniel

Sig n�rmer praktiktiden...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Sun, 05 Oct 2008 18:20:35 +0200

Det er ikke helt til at forst�. Til februar er jeg ude i den barske virkelighed som journalistpraktikant! Wow! Jeg er sp�ndt, jeg er nerv�s, jeg gl�der mig, jeg har nerver p�... jeg f�ler meget p� �n gang.

�n af grundene til, at de mange nerver allerede har ringet p� min hovedd�r, er det simple faktum, at min kommende arbejdsplads faktisk allerede er mig bekendt om mindre end en m�ned! Her venter den store og frygtede Panikdag - som mine undervisere pr�ver at g�re mildere ved at kalde "Store Match-Dag". Det er et koncept, jeg gang p� gang har m�ttet forklare for familie og venner, og det er helt forst�eligt. Kort fortalt er proceduren som f�lger: En masse forskellige medier og virksomheder sl�r journalist- og kommunikationsstillinger op p� skolen til os elever p� 3. semester d. 10. oktober (p� fredag). Vi unders�ger deres opslag, og i uge 42 (efter�rsferien) holder stederne �bent hus, hvor vi kan afl�gge bes�g - dog UDEN at kunne lave nogen aftaler! N�r bes�gene er overst�et, skal man gerne vide, hvem man vil s�ge, og s� er det ellers med at f� smidt skriftlige ans�gninger afsted inden 20. oktober.
29. oktober falder Store-Match-Dag s�. P� denne dag har de mange praktiksteder et klasselokale hver p� Journalisth�jskolen, hvor de kan ringe os ans�gere op og kalde os til samtale. Der er en masse taktik i det, som kan v�re vanskeligt at forklare i detaljer, men som det nok fremg�r, er der alts� tale om en dag, hvor nerverne sidder uden p� t�jet: F�r man praktikplads p� sit dr�mmemedie? Skal man takke ja til den f�rste, der ringer, eller skal man have is i maven og vente - dog med den risiko, at der slet ikke er nogen, der ringer?

Der skulle v�re garanteret en plads til alle, men for s�dan �n som mig, der gerne vil v�re indenfor en rimelig afstand af familien og min elskede Jeanette, er der meget at tage h�jde for og mange overvejelser at g�re sig. Det g�r pludselig op for mig, at mine medstuderende faktisk ogs� er mine konkurrenter p� et journalistmarked, hvor ikke alle kan v�re stjerneskribenter og dagsordens�ttende p� landets st�rste medier.

Jeg vil ikke afsl�re, hvad mine ambitioner er - ogs� fordi jeg ikke helt har lagt mig fast p� noget endnu. Jeg t�r dog godt sige s� meget, at I ikke ser mit navn i en byline hos Politiken - eller Se & H�r for den sags skyld :)

MEN - hvorom alting er: Om end det er lidt skr�mmende og lidt "d�rlig-mave-fremkaldende" at t�nke p� praktiktiden og de udfordringer, der venter, s� er jeg et eller andet sted ogs� stolt. Stolt over at v�re n�et til det punkt i mit uddannelsesforl�b ovenp� min sygdom. Stolt over det faktum, at jeg var S� langt fra journalistikken i et helt �r, og at jeg nu alligevel st�r p� nippet til at tr�de ind i de udl�rtes virkelighed.

Indtil den store dag, hvor min fremtid fra februar og en rum tid frem bliver afgjort, kan du sl� et smut forbi det website, jeg har strikket sammen - netop som et led i det at g�re lidt opm�rksom p� sig selv over for praktikstederne. Adressen er:

http://danielisaksen.wordpress.com

Til allersidst kan jeg sige, at jeg stadig har det rigtig godt helbredsm�ssigt, lige bortset fra det �rstidssyndrom, der hedder fork�lelse og ondt i halsen. Det onde pr�ver jeg dog at bek�mpe med masser af varmt til halsen og et mindre afbr�k fra l�b og fodbold for at give kroppen og immunforsvaret arbejdsro.

- Daniel

Det er vist p� tide...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Mon, 15 Sep 2008 14:11:53 +0200

...med en update fra mig! Det er snart et par m�neder siden, jeg sidst gav lyd fra mig p� denne blog, og det beklager jeg meget! Men til dem, der stadig f�lger med i mit liv efter min kamp med leuk�mien, kan jeg sige, at alt virkelig g�r efter planen. �n af grundene til mit frav�r her p� bloggen har netop v�ret en masse at se til - og det er jo kun positivt! Jeg er kommet rigtig godt i gang med 3. semester p� Journalisth�jskolen. Det er en omv�ltning og en udfordring, n�r man - hvis man ser bort fra mit korte TV-forl�b og helvedet med f�rste�rsprojektet - har v�ret v�k fra disse omgivelser s� l�nge. Men summa summarum: Jeg har allerede afleveret to reportager og knokler pt. p� et portr�t af SAS Liga-spilleren Thomas Kortegaard, s� alt i alt kan jeg kun sige, at jeg er ved at v�re oppe i gear igen.

At jeg har v�ret alvorligt syg, vil nok sidde i mig for altid. I hvert fald popper det op til overfladen igen, n�r jeg skal til kontrol. Og det er tilf�ldet i morgen tirsdag. Kontrollen er sammen med mine daglige kemotabletter en reminder. En reminder om ikke at tage livet for givet, ikke at bekymre mig over dagligdagens sm� sysler og at s�tte pris p� menneskerne omkring mig. Selve kontrollen g�r mig p� ingen m�de nerv�s, for jeg har det virkelig str�lende rent fysisk. L�beturene er n�et op p� otte kilometer - faktisk gennemf�rte jeg i sommers Nors-l�bet p� 8,65 km non-stop - og jeg har i sommerens l�b f�et nogle kampe p� serie 4 og 5 i benene. Det er herligt og bekr�ftende!

Jeg ville gerne give en lang update p�, hvad jeg har foretaget mig den seneste tid, men det m� vente. Vigtigst af alt er det, at jeg har det str�lende! Nu m� jeg l�be, da den snart st�r p� introduktion til praktikken, der lurer rundt om hj�rnet, og derefter er der afteninterview p� programmet for mit vedkommende. Man er vel en travl journalistspire :)

Undskyld min inaktivitet - lover at vende tilbage hertil inden alt for l�nge!

K�rligst
Daniel

R�dhus og Gr�n Koncert er hits!

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Tue, 22 Jul 2008 14:57:35 +0200

Som lovet en lidt hurtigere update end efter Mallorca-turen, og skal denne update om familieturen mod nord koges ned til en enkelt s�tning, vil den v�re meget simpel: R�dhus Klit var et hit!

Som annonceret her p� bloggen var der p� forh�nd udsigt til en aktiv ferie, og feriecenteret i R�dhus gjorde sit til, at der var mulighed for fysiske udfoldelser. Vi var flittige til at benytte os af badelandet (lillebror Nicolai og jeg i s�rdeleshed saunaen!), og det blev ogs� til b�de en tennis- og squashmatch mellem min far og jeg. Beh�ver jeg at sige, at begge disse matcher faldt ud til min fordel? ;)
Men �t er aktivitet, noget andet er tid til ren og sk�r hygge, og den tid var der ogs� masser af. Min Playstation 3 blev brugt til at udk�mpe virtuelle sportsslag i det nye Beijing �08-spil, hvor min far tog revanche fra virkelighedens nederlag med hurtigere tast p� joypaddet end jeg. Derudover n�ede vi en tur til Blokhus, hvor vi onsdag aften spiste en l�kker middag p� �n af byens restauranter.

R�dhus Klit var alts� et hit, og hits var der ogs� masser af i l�rdags, hvor jeg for f�rste gang siden min leuk�mibehandling var til koncert. Set i lyset af min alvorlige sygdom var det derfor en ekstra gl�de, at jeg kunne st�tte andre med en alvorlig sygdom ved at k�be billet og diverse spise og drikkelse til Gr�n Koncert p� Vestereng i �rhus. Overskuddet fra Gr�n Koncert g�r til Muskelsvindfonden, og selvom min og deres sygdom jo langt fra kan sammenlignes, s� bider jeg nu ekstra m�rke i tilf�lde, hvor man ved sin blotte deltagelse st�tter en god sag. Jeanette og jeg var afsted med en masse venner og indledte dagen med rundstykker hos min tidligere roommate Troels, inden turen gik mod de gr�nne, men PLASKV�DE gr�spl�ner n�r Skejby Sygehus. Musikken var overordnet set rigtig god, og jeg var specielt begejstret for Magtens Korridorer, der trodsede den silende - og jeg mener SILENDE - regn og gav den fuld gas p� den store scene. Nik & Jay er jo traditionelt ikke ligefrem drengenes yndlinge, men jeg tager da hatten af for deres evne til at f� folk med og levere et gedigent sceneshow.

Min mening om det tredje hovednavn, de genopstandne barbie-lovers fra Aqua, kan sammenfattes i min selvopfundne l�res�tning: Man skal ikke vride en klud mere, n�r der ikke kommer vand ud! Det er for mig et tamt fors�g p� at malke en succes, der ligger way back, men det er selvf�lgelig en smagssag, og jeg tror faktisk, at mange er helt uenige med mig - i hvert fald d�mt ud fra antallet af hoppende paraplyer foran scenen p� Vestereng. Endelig var der D:A:D, som jeg ogs� havde set meget frem til, og selvom de leverede varen som altid, s� har de f�r imponeret mig mere p� tidligere gr�nne koncerter. M�ske skyldes det ogs�, at de afpr�vede mange nye numre, og at de dermed �delagde det flow, som de nemt kunne have holdt k�rende med deres mange lytterhits p� repetoiret. Dog fuldt forst�eligt at tage en chance, n�r man ved, at folk elsker dem uanset hvad!

Alt i alt var Gr�n Koncert en stor, men v�d oplevelse, og det var specielt fedt at opleve MC�S Fight Night Tag Team Battle live. For at sige det med v�rten Michael "J�dens" eget ordvalg, s� var det virkelig "big time bowling"!

I morgen skal jeg til blodpr�vekontrol i Thisted, og det skal blive mit "all clear" til at smutte p� en ny ferie. Fredag og en uge frem er jeg at finde p� Langeland, hvor jeg skal slappe af i stor stil med Jeanette og hendes familie. Jeg f�r i den grad indhentet det fors�mte, hvad ang�r ferier denne sommer, og ja - i�m lovin� it!

- Daniel

Fantastiske Mallorca - ny ferie i dag

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Mon, 14 Jul 2008 11:11:59 +0200

Igen er jeg sent ude her p� bloggen. Det skal p� ingen m�de tolkes som et tegn p� noget skidt, for min f�rste udlandsferie siden mit sygdomsforl�b levede i den grad op til forventningerne! Palma Nova p� Mallorca er m�ske ingen storby, og hvis man ikke kan lide britisk isl�t, er det nok det forkerte sted at feriere, men da jeg hverken rejste afsted for storbyoplevelser eller med anti-britisk sind, var det sydlige Mallorca og hotellet Aquasol helt perfekt.

Efter et leuk�miforl�b, hvor jeg konstant skulle v�re opm�rksom p� smittefarer og bakterier, kan jeg med stolthed fort�lle, at jeg var i hotellets pool HVER dag i den uge, vi var afsted! Derudover b�d den lokale strand ogs� p� herlige badevandstemperaturer og rig mulighed for at sole sig - ogs� selvom faktoren p� min solcreme hedder 50. Og n�h, ja, s� fik Jeanette og jeg ogs� et ekstra pift allerede p� tredje dag af vores ferie, hvor vi oplevede spaniere i ekstase ovenp� EM-triumfen mod Tyskland!

Alt i alt kan jeg kun p� �gte Etta Cameron-man�r give vores ferie "en STUUUR fem-tal", og samme karakter kunne jeg i og for sig ogs� have f�et for min blodpr�vekontrol i �rhus i onsdags. L�gen p� det h�matologiske ambulatorium erkl�rede mig klar til kamp med pillerne igen, og den f�rste lille uge med dem er g�et smertefrit.

Arbejdshverdagen er begyndt igen for Jeanette, men for mig er dagen i dag begyndelsen p� ferie nummer to. Sammen med mor, far og lillebror Nicolai drager jeg senere p� dagen p� fire dages ferie i en feriehytte i R�dhus Klit n�r Blokhus. Ogs� her skulle jeg f� mulighed for at f� styret min indre vandhund i et indend�rs badeland og oven i k�bet v�re aktiv p� h�jt plan med motionsrum, natursk�nne omgivelser samt squash- og tennisbaner til r�dighed. Guf for mig, der er ved at kunne genkende sig selv fra f�r kr�ftsygdommen med en opadg�ende formkurve som f�lge af l�beture i det �rhusianske og "thyske" terr�n.

Jeg har fors�gt at smide lidt billeder fra ferien op p� bloggen, og s� kan jeg som en sidste lille note n�vne, at der for de sportsinteresserede er mulighed for at l�se flere af mine skriftlige krumspring p� sitet KUNSPORT.dk, hvor jeg er blevet tilbudt en god og fleksibel stilling som skribent i den fritid, jeg nu kan overskue at afs�tte. Kig forbi, det er et bes�g v�rd!

Jeg skal pr�ve at vende st�rkt (og hurtigere) tilbage p� bloggen efter vores trip til R�dhus Klit. Ha� det br�!

- Daniel

Vamos a Mallorca!

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Wed, 25 Jun 2008 15:58:45 +0200

S� er det en kendsgerning, at de spanske gloser fra gymnasietiden skal pudses af igen! I g�r tirsdag gav min l�ge p� �rhus Sygehus mig "all clear" til at rejse p� daseferie til Mallorca!

At f� tilladelse til at rejse efter en kr�ftsygdom er dog mere end blot et bes�g hos l�gen. Selvom g�rsdagens korte kontrol og blodpr�vetjek var en del af det, s� var det n�rmest en bagatel. Forud ligger nemlig et stort stykke papirarbejde og et par hj�lpende h�nder fra sygehuset og SOS Rejseforsikring. Det er sidstn�vnte, der i virkeligheden skal sige god for min ferie, da de har alt at skulle have sagt med hensyn til forsikringsd�kning i tilf�lde af uheld eller sygdom. Efter fejl i papirgangen p� �rhus Sygehus - hvor min l�ge �benbart aldrig fik det skema om min diagnose og medicin, som han skulle udfylde til SOS - blev jeg pludselig presset rent tidsm�ssigt med henblik p� en rettidig sagsbehandling. Og da det efter et sm�bekymret telefonopkald fra min side endda viste sig, at min normale l�ge selv var smuttet p� ferie, frygtede jeg lidt for et bye-bye til dr�mmen om sydens sol.

Heldigvis satte en kvindelig reservel�ge alle sejl ind for at f� f�rt min sag igennem hurtigst muligt hos SOS, og i sidste uge kom den dejlige melding: Du er fuldt d�kket og kan roligt tage af sted! Derfor ligger det nu helt fast, at Jeanette og jeg kan tage p� vores f�rste ferie sammen - og hvem ved? M�ske er vi endda s� heldige at kunne overv�re EM-finalen p� s�ndag med nogle h�befulde/nerv�se spaniere, s�fremt David Villa, Fernando Torres, Carles Puyol og de andre fra tyref�gtningens land kan gentage succesen fra gruppespillet mod turneringens mest positive bekendtskab, Rusland. Under alle omst�ndigheder er h�ret nu klippet i sommerrigtig l�ngde, solcremen med den h�jeste faktor pakket i tasken og valutaen vekslet, for nu varer det aldrig. Vamos a la playa, vamos a Mallorca! :)

Sommerferie!

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Fri, 13 Jun 2008 13:03:19 +0200

Overskriften siger alt! Den frygtede eksamen er overst�et - og endda med et resultat langt over forventning. Jeg fik et 10-tal for min lokalhistorie om h�ndholdt mobiltelefoni under k�rsel i Thy, og hele den med angst im�desete eksamenssituation var p� ingen m�de s� h�rd som ventet. Det er naturligvis ogs� lettere at sige, n�r man st�r p� den anden side med et godt resultat i bagh�nden.

Med eksamen ude af verden er der nu d�mt ferie frem til 25. august - og hvilken ferie det skal blive! Sammenlignet med sidste �r, hvor jeg tilbragte det meste af sommeren i en hospitalsseng i �rhus, og hvor min eneste reelle ferieudflugt blev til min egen lejlighed med familien (en ferie, hvor jeg i �vrigt hovedsageligt kastede op p� grund af kemokvalme), s� skal der i den grad tages revanche! Jeanette og jeg venter kun p� et s�kaldt medicinsk forh�ndstilsagn fra min l�ge og SOS Rejseforsikring f�r vi kan bestille en uges ferie p� Mallorca, og derudover skal jeg b�de et smut til Langeland med hendes for�ldre samt fire dage til R�dhus Klit med min egen. Der bliver alts� mulighed for at f� set noget af alt det, jeg ikke fik set i 2007. Og, n�h, ja: S� er det jo en sommer med masser af sport!

Grundlaget for en god sommer er der helt sikkert. Mine blodpr�ver fra i tirsdags var super duper, og jeg f�ler ikke det vilde ubehag ved at tage mine kemopiller. Jeg kan stadig ikke g� p� druk med kammeraterne, og jeg skal ogs� t�nke lidt over, hvor meget jeg opholder mig direkte i den skarpeste sol. Det vil jeg dog ikke fokusere s� meget p� - for t�nk p� al den frihed, jeg har vundet! Mine tanker skal i den forbindelse g� til alle p� afdeling 70 og 170 p� �rhus Sygehus - b�de til dem, der m� lide afsavn p� grund af sygdom, og ogs� til dem, der knokler for at lette hverdagen for de lidende. Denne veloverst�ede eksamen er ogs� til jer. Kampen kan vindes, meget kan genvindes, selvom det er op ad bakke.

- Daniel

Tilbage fra F�rste�rsprojektland

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Mon, 02 Jun 2008 09:52:07 +0200

S� fik jeg omsider tid til at lave krusseduller p� min blog igen! Mange af os danskere ynder jo at rejse her om sommeren, og jeg har ogs� selv v�ret p� en lille �n af slagsen. Eneste forskel fra en dejlig daseferie i Italien, Frankrig eller Spanien var bare... tjah... ALT!!! Turen gik til F�rste�rsprojektland: �t af verdens mindst attraktive steder at v�re. I det land er det nemlig helt forbudt at slappe af i solen og at t�nke p� andet end vinkel, argumentation og formidling. Det er ilde set at bev�ge sig v�k fra sin computer i mere end fem minutter ad gangen, og s� vender alle mennesker sjovt nok forf�rdeligt pukkelryggede tilbage fra deres ophold efter at have siddet krumb�jet over deres b�rbare i et par uger. Men bortset fra det var det en skidegod tur...!

Indr�mmet: Det har v�ret lidt af en "rude awakening" at g� fra ingenting at lave i et �r til to uger med eksamen, stort pres og konstant fokus p� at skulle best� en opgave. P� den anden side har jeg - selvom jeg ogs� st�r ved, at jeg virkelig ogs� har f�lt mig presset i opgaveforl�bet - heldigvis ogs� kunnet tr�kke positivt p� mine erfaringer fra min kr�ftsygdom. For det f�rste har jeg fors�gt at minde mig selv om, at denne opgave jo ikke er et sp�rgsm�l om liv eller d�d - i mods�tning til mit sygdomsforl�b. For det andet: Det er trods alt bedre at v�re presset af en uddannelse, man selv har valgt, end at v�re fysisk og psykisk slidt af leuk�mi, som man p� ingen m�de selv valgte. Og s� har jeg simpelthen ogs� l�rt noget om mig selv med det her: Best�r jeg ikke med det, jeg har afleveret - med 14 dages konstant fokus og knoklen med en opgave om h�ndholdt mobiltelefoni under k�rsel - s� ved jeg faktisk ikke, hvad der skal til for at best�. Og det selvom jeg naturligvis ogs� tager mit �rs frav�r fra studiet og rust heraf i betragtning. En lektie for mig er i hvert fald, at journalistik ikke er hele mit liv - og heller aldrig bliver hele mit liv! Kr�ften har l�rt mig at prioritere anderledes; at jeg ikke vil se tilbage p� mit liv og t�nke: "Karrierer�s og konstant sk�ve arbejdstider - var det det v�rd?".

Forst� mig ret, jeg dr�mmer da stadig om at kunne leve af at skrive om fodbold, det ville da v�re det ultimative! Men selvom det nok lyder som en lidt for romantisk indgangsvinkel til et studie som det, jeg har valgt, s� vil jeg vide, at jeg har fri, n�r jeg har fri. At jeg ikke skal t�nke i vinkler 24/7. At jeg ikke skal ende med at f� stress, som en artikel i Illustreret Bunker (skolebladet p� DJH) afsl�rede, at en skr�mmende stor andel af journalister g�r ned med. Der m� gerne v�re pres p�, n�r tingene sker. Men jeg vil g� hjem og vide, at det pres ikke skal overskygge alt, n�r jeg s� har fri. Samtidig appellerer et job som kommunikationsmedarbejder i en virksomhed ogs� mere og mere til mig, om end jeg synes, at det er meget lidt, vi indtil videre har h�rt om denne side af det at blive uddannet til journalist.

Hold k�ft, hvor er det romantisk og m�ske naivt at tro, at jeg kan f� alt det som journalistspire! Omvendt: M�nstre og stereotyper er ikke ubrydelige! Jeg krydser fingre for projektet, som jeg skal forsvare til mundtlig eksamen i 11., 12. eller 13. juni. Skulle det ikke g� (7-9-13 for, at det g�r det, fingers crossed og alt det), s� er det jo bare det. Jeg har sgu slugt st�rre piller i mit liv!

P.S: Nu blev det ikke til s� meget om mit helbred i dette indl�g. Det er s� kun godt, kan jeg gl�deligt fort�lle, for mine seneste blodpr�vesvar var superflotte! Jeg har d�jet en smule med mine urinveje de seneste dage, men det er ikke noget, jeg bekymrer mig for meget om. Det har jeg oplevet f�r, og det kan skyldes s� mange ting. Ellers kun godt at berette om p� helbredsfronten!

Slut med kemo!

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Tue, 13 May 2008 19:49:43 +0200

S� kort og godt kan det siges - lidt groft sk�ret ud! 13. maj 2008 blev dagen, hvor den sidste dr�be kemo l�b ind i mine �rer - �t �r og en lille m�ned efter jeg fik konstateret akut leuk�mi. Det er surrealistisk lige nu. Faktisk er det ikke g�et rigtigt op for mig, at jeg ikke har en ny tid til en kemokur om halvanden m�neds tid, som jeg ellers har v�ret vant til det s� l�nge! Men det ER slut. S�dan l�d i hvert fald udmeldingen fra sygehuset, da jeg i dag var p� ambulatoriet til min sidste omgang Vincristin og Cyclophosphamid.

Efter en god, lille pinseferie i Thy som opladning til b�de kuren og mit f�rste�rsprojekt - hvis startskud alts� lidt uheldigt l�d samme dag som min behandling - k�rte min mor og jeg tidligt i morges til �rhus, hvor jeg fik taget blodpr�ver og blev sendt ned p� ambulatoriets stue 10 for at afvente konsultation. L�gen, eller rettere professor Hokland, hvis vi skal holde os stilrent til titlerne, kunne konkludere, at mine tal var tip-top, og at jeg dermed var klar til intraven�s kur. Det i sig selv overraskede mig ikke.
Det gjorde det til geng�ld, at han forbedrede mine chancer for en sommerferie i et andet EU-land end Danmark betydeligt. Hvis jeg bare s�rger for at have styr p� en rejseforsikring hjemmefra, s� vil sygehuset lave en rejseerkl�ring, s� det praktiske er p� plads. Selvf�lgelig skal jeg ikke v�lge et sted med br�ndende sol og 35 grader lige med det f�rste, men bare det at have mulighed for at komme udenlands - ja, det er simpelthen en k�mpe frihed, jeg har v�ret foruden i over et �r! I den tid har jeg prim�rt haft to destinationer: �rhus (sygehuset og lidt i lejligheden) og Thy! Jeanette blev mindst liges� glad for den nyhed: Vi har nemlig stadig vores f�rste rejse sammen til gode.

Mens kemoen blev ordineret, bestilt og transporteret til sygehuset, slog mor og jeg ventetiden ihjel i Bilka i Tilst. Her blev b�de tid til proviantering og spisning i bistroen inden turen igen gik mod sygehuset. Her var kuren klar med samme, et smertefrit drop i armen blev lagt, og en lille time senere - omkring kvart over et - blev der sagt farvel for denne gang. Status lige nu er, at jeg ikke f�ler mig trykket af kuren. Jeg f�r prednison de n�ste fem dage som altid efter en kur.
Af erfaring har jeg l�rt, at trykket ikke kommer som et lyn fra himlen. Den sniger sig ind - indimellem ubem�rket og f�rst skr�mmende st�rkt m�rkbart, hvis immunforsvaret kn�kker. Dog kan jeg allerede nu m�rke en tr�thed i hele kroppen, hvilket der jo ikke er s� meget at sige til med godmorgen klokken halv seks, to timers k�rsel og en kur in mente. Planen er dog - m�ske optimistisk, men n�dvendigt - at tage p� skolen i morgen og m�des med min gruppe, s� jeg kan f� taget rigtigt hul p� f�rste�rsopgaven.

Selvom livet er langt og uforudsigeligt og jeg - eller nogen anden - ikke kan frasige mig, at jeg en dag skal have kemo igen, s� er det her en milep�l i mit forl�b. Den milep�l vil jeg markere med verdens st�rste tak. Millioner af tak til alle, der har st�ttet mig S� meget i dette forl�b, b�ret byrden med mig, klappet mig p� skulderen og tr�stet mig, n�r jeg ikke selv kunne overskue kr�ftsygdommens kynisme. Min k�re skat Jeanette, min dejlige familie, mine fantastiske venner og alle jer, der har fulgt min kamp her p� bloggen. T-A-K!!!

Det kommer til at lyde som et farvel her p� bloggen, men det bliver det ikke. Jeg kan jo lide at skrive, og mit forl�b er ikke endt endnu. Forud venter et �rs tid med piller og kontroller, som jeg ogs� vil lade jer v�re en del af. Desuden: Er der en klich�, som jeg har f�et bekr�ftet i dette benh�rde �r, s� er det, at man aldrig ved, hvad morgendagen bringer. M�ske ryger jeg i en infektion ovenp� min kur, m�ske g�r jeg ikke. Uventede ting kan ske, for s�dan er livet skruet sammen. Om ikke andet kan jeg nu - i min lille lejlighed i det nordlige �rhus - forel�bigt r�kke armene triumferende i vejret og sige: "Yes, I did it!" og henvendt til min sygdom t�nke: "Det er ikke slut endnu, men jeg vandt i hvert fald f�rste runde."

Det sagde jeg jo, jeg ville - p� de r�dsomme n�tter med ubeskrivelige smerter, manglende s�vn og umenneskelige tankespind at udrede.

"You�re not gonna get me, you�re not gonna get me..."

I gang igen!

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Thu, 01 May 2008 16:19:55 +0200

For dem, der f�lger med p� min blog og har bem�rket den store inaktivitet p� det sidste, siger jeg undskyld. Dog et undskyld med et positivt forbehold, nemlig at det udelukkende skyldes en helt masse at se til. Mandag d. 21. april - �t �r og to dage efter jeg fik konstateret akut lymfatisk leuk�mi - vendte jeg tilbage til skoleb�nken p� Danmarks Journalisth�jskole.

Det er noget af en omv�ltning: At g� fra dage med kedsomhed og begr�nset aktivitet til pludselig at have skoledage, der varer fra klokken 9 til godt og vel 18. Dage med kameraf�ring, interviews og computerredigering en masse. Det er bestemt en k�mpe drejning, men det har ogs� den positive effekt, at jeg f�ler en helt naturlig tr�thed, n�r dagene er overst�et. Samtidig har du ikke s� meget spildtid, hvor du s� spekulerer over dit helbred. Det er h�rdt, og det kr�ver mange ressourcer at v�re i fuldt vig�r igen, men nu - halvanden uge efter jeg begyndte - sidder jeg heldigvis ikke tilbage med en uoverskuelighedsf�lelse, om end vi har mange bolde i luften p� �n gang.

En anden drejning er det faktum, at min dejlige Jeanette og jeg nu kun ses p� weekends- og miniferiebasis igen. Selvom det er h�rdt, og selvom der er savn, s� er det noget, vi har klaret f�r, og som vi helt sikkert overkommer nok engang. Ingen bekymringer p� den front!

En miniferie er, hvad vi har netop nu, og den bliver nydt med Jeanette, min familie og hendes familie. Jeanette og jeg tager en rigtig hyggedag i Aalborg Storcenter i morgen, og s� skal vi ellers bare nyde hinanden inden jeg skal retur til �rhus s�ndag.

Tirsdag d. 13. maj markerer begyndelsen p� en proces og forh�bentlig det sidste kapitel i en anden. Den dag skal jeg til min sidste intraven�se kemokur, og samtidig lyder startskuddet til to uger med f�rste�rsprojekt p� Journalisth�jskolen. D�rlig timing med en kombi af de to, men det kan ikke �ndres, og jeg m� leve med de risici, det nu giver. Kan jeg ikke gennemf�re f�rste�rspr�ven i denne omgang, m� det v�re s�dan, men jeg vil i hvert fald give det en chance. En m�rkelig tanke er det i hvert fald, at jeg nu skal have lagt min sidste n�l i armen til kemokur - at noget, jeg har k�mpet med i et �r, nu forh�bentlig er overst�et. M�rkeligt, men mest af alt enormt dejligt!

Ellers er der kun tilbage at sige god Kristi Himmelfartsferie til alle! Hold jer muntre!

- Daniel

For de fodboldinteresserede...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Fri, 11 Apr 2008 12:53:14 +0200

...s� har jeg i dag beg�et en klumme ovenp� g�rsdagens s�rgelige exit for Getafe i UEFA Cuppen.

Klummen kan l�ses her:

http://fodboldnyt.com/artikler.php?id=85

God weekend!

En slem forskr�kkelse

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Wed, 09 Apr 2008 11:57:09 +0200

Jeg skulle m�ske allerede have lugtet lunten, da jeg gik hjem fra en forrygende jubil�umsfest p� Nors Skole l�rdag nat klokken halv to. Halsen var �m som bare pokker, og enkelte sn�ft blev efterh�nden til flere og flere. "Narh, bare ta� en varm kop te og s� p� hovedet i seng, s� er det v�k i morgen tidlig!", t�nkte jeg optimistisk. Men nej: Den var der stadig om s�ndagen, ikke s� slem som frygtet, og ikke slem nok til at for�rsage et sidste�jebliksafbud til landsindsamlingen for Kr�ftens Bek�mpelse. M�ske var det straffen for en form for overd�dig optimisme, der kom snigende henad s�ndag eftermiddag/aften, hvor sofaen var min bedste ven, og hvor halspastiller og varmt at drikke var et must. L�rdag nats fornemmelser og s�ndagens snigende sl�jhed var sm� jabs, men mandag middag kom den rigtige uppercut: 40 i feber og ingen vej udenom en ambulancetur til �rhus!

Ja, indledningen til dette indl�g er med stor dramatik, men da dette er en blog og ikke en krimi, kan jeg tillade mig at tage noget af brodden af historien med det samme: Dette indl�g bliver skrevet fra min egen seng i Nors - en seng, jeg vendte tilbage til allerede i g�r aftes. Dramaet bliver altid forst�rket af en tur i ambulance, specielt for min familie, der skal opleve mig v�re meget syg og afkr�ftet for s� at forsvinde i et k�ret�j, man forbinder med store kriser. H�j feber giver ogs� bange anelser, men faktisk var jeg - da jeg l� der i ambulancen, fastsp�ndt og med to t�pper over mig - ikke selv vildt bekymret. Jeg havde ikke samme vejrtr�kningsproblemer som ved en lungebet�ndelse, der kunne betyde mindst en uges indl�ggelse. Feberen gjorde mig tr�t og gav en dunkende hovedpine, men halsen f�ltes trods alt bedre, og bare det tolkede jeg som et rigtig godt tegn.

Et godt tegn var resultatet af mandag aftens blodpr�ver ogs�: Alle v�rdier var flotte, og kun mit infektionstal var forh�jet. Jeg fik derfor lidt for min hovedpine at sove p�, og allerede n�ste morgen f�lte jeg mig langt mere frisk. Det viste et temperaturfald til normalniveau ogs�, at der var bel�g for at v�re. Ved stuegangen omkring klokken 14 tirsdag kunne en l�ge igen forsikre mig om, at alle v�rdier var p�ne, og at infektionstallet - helt som ventet - stadig l� lidt forh�jet, men ikke s� faretruende, at en l�ngerevarende, intraven�s antibiotikakur skulle igangs�ttes. Med andre ord: Jeg blev udskrevet med lidt bredspektret penicillin i h�nden, og derfor kan jeg nu berette om denne slemme forskr�kkelse fra dynerne i Thy. Slem var den, fordi jeg selvf�lgelig godt kunne se for mig, hvordan en indl�ggelse i v�rste fald kunne bringe mine planer om studiestart 21. april i fare. Men den var ogs� slem, fordi familien endnu engang m�tte uds�ttes for det chok, det som tidligere n�vnt er at se �n af sine n�rmeste blive k�rt v�k i ambulance. I dag onsdag kan vi heldigvis alle leve med, at det trods alt kun blev til en forskr�kkelse og en lille "note to self" om, at jeg stadig skal t�nke mig om og passe p� mig selv.

Still going strong

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Fri, 04 Apr 2008 11:12:57 +0200

"Den dag, hvor du v�gner og ikke har ondt nogen steder, er du d�d". Dette Johannes M�llehave-citat fyrede min far af, da vi i onsdags stod p� vej ud af d�ren til min farmors 70-�rs f�dselsdag, og det er jo et eller andet sted ganske rigtigt. At f�le smerte er trods ordets negative klang et reelt tegn p�, at man er i live. Og jeg er i den grad i live i dag, dagen derp� efter min f�rste udend�rs fodboldtr�ning i lange tider!

Det kom egentlig som en pludselig indskydelse efter en torsdag, hvor jeg i alt havde brugt fire stive timer p� k�rsel til og fra �rhus. Lejlighedens postkasse skulle t�mmes, og jeg benyttede ogs� muligheden til at tage et smut ned i midtbyen. Fire timer i bil g�r dig faktisk ret tr�t, men samtidig �rgrede jeg mig over, at en flot solskinsdag som den i g�r ikke blev udnyttet til at f� r�rt sig lidt. �rgrelsen vandt over tr�theden: Jeg pakkede en taske med det fodboldudstyr, jeg nu kunne finde, og derefter gik turen ellers til Vendbjerg i Nors, hvor jeg til min store gl�de kunne se, at jeg havde ramt rigtigt. Torsdag er stadig seniortr�ningsdag i Nors BK!

Lad det v�re sagt med det samme: F�dderne ville ikke helt f�lge de beskeder, hovedet fors�gte at sende, og der er bare milevid forskel p� de sm� l�beture rundt i byen p� asfalt og s� f�lelsen af at have gr�s og tung jord under st�vlerne. Men disse sm�problemer overstr�les suver�nt af det positive faktum, at jeg ikke m�rkede det mindste til kvalme - det selvom jeg igen er i gang med min kemopillebehandling efter flotte blodpr�versultater i mandags. Det giver virkelig et boost at vide, at jeg m�ske er klar til at forts�tte med fodbolden senere p� m�neden, hvor planen stadig er at flytte tilbage til �rhus og give den et skud med studiet.

Som n�vnt i starten af dette indl�g har jeg i ugens l�b ogs� v�ret til f�dselsdag hos farmor i Sundby. Det blev en rigtig god fest, og det er ogs� mit klare indtryk, at hovedpersonen syntes det samme. Talt p� antallet af gaver og flotte buketter p� gavebordet er der i hvert fald rigtig mange, der holder af dig, farmor!

Weekenden byder p� endnu en festlig lejlighed. Min skole fra b�rnehaveklassen til og med 7. klasse, Nors Skole, har 50-�rs jubil�um, og det bliver fejret af sm� 700 g�ster fra flere �rtiers �rgange af gamle elever. �rgang �86, min �rgang, m�der talst�rkt op med 21 deltagere, s� der er grobund for en virkelig festlig aften!

Nu vil jeg se, om jeg kan lette mit tr�tte og �mme korpus fra stolen og komme videre i dagens tekst. Det er d�lme ikke let, men n�h, ja: S� l�nge jeg ved, jeg er i live, er jeg still going strong...

- Daniel

En lille eftervirkning

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Tue, 25 Mar 2008 12:44:52 +0100

Det g�r sgu godt. Kort og godt. Jeg har i det store hele reageret positivt p� min kur sidste mandag, og Jeanette og jeg fik holdt en god p�skeferie i �rhus fra onsdag til l�rdag aften med biftur, shopping og bes�g p� Jensens B�fhus. I det store hele har jeg alts� ikke noget at klage over - lige bortset fra en lille eftervirkning fra min kur. En eftervirkning, jeg tidligere har d�jet med: De sm�, r�de knopper med det l�gelige navn follikulitter.

Jeg kan m�rke det med det samme, n�r de er ved at bryde igennem. Denne irriterede fornemmelse af noget, der lurer lige under hudens overflade og som i l�bet af ganske kort tid vil bryde ud til �bent skue. Nogle af dem er mere ondsindede end andre, pr�cis ligesom n�r man har bumser. Forskellen er bare, at follikulitterne (der kan overs�ttes til en slags bet�ndelse i h�rs�kkene) giver en mere br�ndende fornemmelse og p� det n�rmeste kan g�re dig lidt stivnakket, hvis de rammer p� halsen eller i nakken. Ubehageligt? Ja. Rart at se p�? Nej.
Det positive er trods alt, at jeg har haft med denne bivirkning at g�re f�r, s� derfor er jeg rustet til kamp med en Fucidin-creme og viden om, at de nok skal forsvinde fra ansigt, hovedbund og nakke igen.

Bortset fra follikulit-plagen f�ler jeg et fint overskud af energi i tiden. Jeg kastede mig ud i en lille l�betur i formiddags, men det blev ogs� en tur med stort tryk p� "lille". Den kolde luft var for h�rd for mine lunger, og med en frygtelig lungebet�ndelse i baghovedet besluttede jeg hurtigt at cutte turen ned til et minimum. I stedet kanaliserede jeg min energi over i lidt bagv�rk. Og her sidder jeg s�, 40 p�lsehorn senere. Ikke med noget s�rligt at fort�lle, men med lyst til at skrive en smule. Og den lyst skal holdes ved lige - i hvert fald hvis planen om at genoptage studiet p� Journalisth�jskolen 21. april skal overholdes. Lige om hj�rnet lurer en f�rste�rsopgave, som jeg snart skal til at t�nke p�. Jeg skal have fundet et politisk/samfundsproblem, som skal under k�rlig behandling, men lige nu er min t�nketank tom...

But no worries - no hurries. I�ve got all the time in the world... at least for now...

- Daniel

Fire kemokure overst�et - only one to go...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Tue, 18 Mar 2008 14:29:05 +0100

Du kan indimellem have lov til at blive positivt overrasket. Den f�lelse sad jeg umiddelbart tilbage med efter g�rsdagens strabadser i h�matologisk ambulatorium p� �rhus Amtssygehus, hvor min fjerde og n�stsidste intraven�se kemokur blev overst�et.

Jeg har mange gange - og som s� mange andre med indg�ende kendskab til det at v�re hospitalspatient - v�ret offer for fjenden ventetid, n�r jeg har v�ret en tur forbi sygehuset i Smilets By. Ja, smilet m� ofte v�re af en overb�rende og t�lmodig karakter, n�r du med et kig p� den udleverede, gule seddel konstaterer, at du nu har ventet halvanden time over tid. Men s�dan en dag blev det ikke i g�r. Afgang klokken syv morgen fra Nors og hjemkomst lidt over tre med et lille pitstop p� en tankstation inkluderet. Fraregnet de i alt fire timer, som det nu engang tager at k�re fra Thy til �rhus, blev det kun til fire timer p� selve sygehuset; og det vel at m�rke inklusiv blodpr�ver, samtale, bestilling af kemokur, en bid frokost og selve behandlingen. Derfor var b�de min mor og jeg ganske godt tilfredse med forl�bet, da vi satte os i bilen klokken et og k�rte hjemover igen - positivt overraskede over den hurtige ekspeditionstid.

Og hvordan har jeg det s� nu? Tjah, jeg kan m�rke lidt dirren i kroppen og en smule uro, hvilket skyldes de "opkvikkende" piller Prednison, men hvad ang�r kemokuren og dens f�lger, er det for tidligt at m�rke og sige noget endnu. �t er dog sikkert: Jeg er blevet klog af skade ovenp� min grimme lungebet�ndelse efter tredje kemokur, s� derfor tager jeg i hvert fald hverken i badeland eller wellnesscenter de f�rste par uger! Set i bakspejlet: Det at hoppe i et spabad med mange fremmede bakterier mindre end en uge efter en kemokur var nok en fejl - en behagelig �n s� l�nge det varede, ja, men ikke en s� slem omgang syge v�rd! Under alle omst�ndigheder - hvad enten det s� m�tte v�re en risiko eller ej - har Jeanette og jeg besluttet at tage ned i min kollegielejlighed i det nordlige �rhus fra i morgen eftermiddag og frem til engang i weekenden og fejre p�sken med lidt "dig-og-mig-tid".

Som jeg tidligere har beskrevet det her p� bloggen, s� d�jer jeg indimellem med en form for irritation/�mhed i den nederste maveregion og h�jre lyske som f�lge af min testikeloperation (formentlig?). Parentesen i foreg�ende s�tning er vigtig: For n�r jeg siger "formentlig" efterfulgt af et sp�rgsm�lstegn, er det p� grund af en tvivl, som jeg i g�r konfronterede l�gen ved min samtale med. Hun m�rkede p� mig og sluttede, at der i hvert fald ikke var brok, men kom s� ind p� noget essentielt for enhver, der har v�ret alvorligt syg: Du er til en vis grad n�dt til at give slip p� dine bekymringer, selvom det er hamrende sv�rt, n�r kroppen f�rst har svigtet dig �n gang. Og det er sandt nok: Jeg ER bare langt mere obs p� alle mulige faresignaler og advarselslamper, der blinker i min krop. N�r jeg ser tilbage p� mit liv f�r leuk�mien, ville jeg ikke have haft samme bekymringer, men p� det punkt har sygdommen forandret mig. Nu er det s� ogs� jeg selv, der m� g�re en indsats for, at denne forandring ikke s�tter sig fast og bliver til en evig bekymring. Og tro mig: Det vil jeg absolut g�re mit til ikke bliver tilf�ldet - ellers bliver livet fuldt af bange anelser...

Endelig vil jeg i dette dagen derp�-indl�g rette en fire dage forsinket, men stor og velment tak for sidst til alle dem, der var med til at skabe en god aften til gammel elevfest p� gymnasiet i fredags. Vores �rgang var alderspr�sidenter (chokerende, men sandt!), men hvad pokker? Herligt at se en masse gamle klasse- og parallelklassekammerater og ikke mindst n�rmest overv�ldende, hvor mange mennesker fra alle mulige �rgange jeg n�ede at snakke med i l�bet af den aften. Jeg bliver stadig helt forlegen, n�r jeg t�nker tilbage p� alle de flotte ord, jeg blev m�dt med for min kamp og min blog; hvor mange der f�lger med herinde, og hvor mange der har t�nkt p� �n, mens man har ligget d�r i sygesengen. Inderligt tusind tak til jer alle for det!

Ellers er der kun tilbage at sige et lidt tidligt god p�ske til alle!

K�rligst
Daniel

Gammel elevfest og SAS Liga-start

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Fri, 14 Mar 2008 11:17:57 +0100

S� er det for f�rste gang i lang tid blevet tid til fest igen. Det sidste �rs tid m� jeg jo konstatere, at min deltagelse (eller m�ske rettere sagt: Mulighed og overskud til deltagelse) ved festlige lejligheder har v�ret begr�nset til et minimum, men i aften gi�r jeg det et skud. Tiden er nemlig kommet til den �rlige gammel elevfest p� Thisted Gymnasium, hvor jeg blev sproglig student i 2005.

N�r jeg for mit vedkommende siger fest, s� er det ikke ensbetydende med en k�p i �ret og fuld fart over feltet - s� langt er jeg ikke endnu. Puri-nethol- og Methotrexate-pillerne forh�jer mine levertal, og s� ville det jo v�re fuldkommen �ndssvagt at gamble ekstra med mit helbred ved at drikke. Specielt med det faktum, at jeg skal til min n�stsidste intraven�se kemobehandling p� mandag, in mente. Samtidig tager jeg ikke til denne gammel elevfest af et behov for eller �nske om at v�re fuld. Motivet er at gense gamle kammerater, og det er alt rigeligt for mig!

Gensynsgl�den skal nok blive stor, og jeg er samtidig afklaret med, at jeg nok kommer til at blive konfronteret med min sygdom og "hvor langt er du nu?"-"hvorn�r skal du starte igen?"-sp�rgsm�lene nogle gange i l�bet af aftenen. Og svaret? Jeg tager f�rst endelig stilling, n�r jeg har m�rket virkningerne af kuren p� mandag, men vil som udgangspunkt gi� det et skud med skolestart 21. april.

Nu talte jeg f�r om gensynsgl�de, og det ord skal nok g�re sig g�ldende flere gange i l�bet af weekenden. SAS Ligaen bliver sparket i gang igen efter en laaaaaaaaang vinterpause, og s� ved jeg i hvert fald, hvad weekenderne med tom kalender kan bruges til! Nu er b�de jul og min f�dselsdag overst�et, men alligevel vil jeg skrive mig en lille �nskeseddel, alene rettet mod for�rets kamp om medaljer, nedrykning og opfyldte succeskriterier:

1) Lad FCK blive presset til det yderste i kampen om guldet. Det er d�dssygt med mesterskaber afgjort flere runder f�r sidste fl�jt! Jeg tror, L�verne snupper �verste plads p� podiet i sidste ende, og med den trup, de har nu, er de vel ogs� det hold, der med danske briller vil have den bedste chance for at n� Champions League.

2) Lad Br�ndby f� et godt for�r! Lad os f� fjernet fokus fra snak om d�rlig ledelse, interne stridigheder og en 100% loyal tr�ner, der alene ud fra sit udtryk bliver beskyldt for helst at ville v�re alle andre steder end p� sin nuv�rende post.

3) Lad AGF blive i SAS Ligaen - jeg vil sgu have en chance for at se SAS Liga-bold i �rhus!

4) Lad os h�be, at de udl�ndinge, der er kommet til i vinterpausen, vil v�re til gavn i SAS Ligaen - og ikke blot bliver en un�dvendig masse, der optager pladser for danske talenter.

5) Lad nu ikke ekstreme tosser med hang til �ret�ver �del�gge det, det hele handler om, nemlig fodbolden, sp�ndingen og oplevelsen for mennesker i alle aldre. Smid dem, der g�r det usikkert for en almindelig familie at have ungerne med p� stadion, i brummen! En enorm klubf�lelse er �t. En enorm trang til at sl� p� dem, der ikke mener det samme, er noget helt og aldeles andet (selvom jeg faktisk tvivler p�, at resultatet p� gr�nsv�ren i mange tilf�lde rager ballademagerne en skid)!

Ellers er der bare tilbage at �nske god weekend - og god s�sonstart til SAS Liga-tilh�ngerne :)

- Daniel

22...

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Mon, 03 Mar 2008 10:55:19 +0100

...er John O�Sheas rygnummer hos Manchester United. 22 er antallet af spillere p� banen i en fodboldkamp og - hvis de k�rer ordentligt - i et formel 1-l�b. 22 som ord bliver p� fransk brugt til at advare om, at politiet er p� vej. 22 er antallet af bogstaver i det hebraiske alfabet. 22 st�r i det periodiske system for "titanium". Og endelig, sagens kerne: 22 er antallet af �r, jeg i dag fylder p� denne 3. marts 2008!

De s�vnl�se n�tter mellem 2. og 3. marts h�rer sig fortiden til. Barndommens sp�nding og forventningsfulde gl�de er m�ske ogs� g�et lidt tabt med tiden. Men at en f�dselsdag er en dejlig dag - ja, det vil jeg s� afgjort holde fast i! Det er ingen hemmelighed for hverken familie, k�reste, venner og jer, der f�lger mig p� bloggen, at mit �r som 21-�rig var det sv�reste i mit liv so far. Der har d�lme v�ret gange, hvor jeg har t�nkt "hvorfor?" uden at kunne finde svar, men s� i stedet har bev�get mig videre i kampen mod sygdom, smerter og psykisk belastning. Men alt med min leuk�mi taget i betragtning, s� var mit �r som 21-�rig ogs� �t, hvor rigtigheden af den ellers tyndslidte klich� "du ved ikke, hvad du har, f�r det er v�k" blev mig klar. Hvor meget mennesker, du holder af, kan betyde for dig og dine sv�re tider. Hvad �gte k�rlighed er - og hvad den kan overvinde.
Nu kan jeg i dag - p� denne min 22-�rs f�dselsdag - sidde og f�le mig godt tilpas. Jeg har det godt fysisk, jeg er mentalt tilpas, og jeg f�r al den k�rlighed, jeg kunne dr�mme om. S� kan jeg med al min bagage fra fortiden ikke �nske mig meget mere.

Dagen blev indledt med f�dselsdagssang, rundstykker og gaver i en for mig tidlig morgentime med mor, far, br�drene Simon og Nicolai samt min dejlige Jeanette. Gaverne var st�rre end jeg havde regnet med: En iPod nano, tilh�rende h�jtalers�t, CD�en "The Singer" med Teitur samt en stegepande fra Raadvad. Mere kunne jeg ikke forlange!! Nu er de andre p� arbejde og i skole, og jeg har dermed tid til at lege lidt med mine nye gadgets. Og s� ser jeg ellers frem til hygge resten af dagen og god mad i aften.

Et �r k�rer i ring, og din f�dselsdag er som h�jtider og �rstider et fast holdepunkt. S� for at runde af som jeg indledte, nemlig med lidt talsymbolik: 3. marts var den dato, Elvis Prestley gav sin f�rste TV-optr�den. Det er ogs� p� denne dag, at maleren Asger Jorn, opfinderen Alexander Graham Bell, skuespillerinden Jessica Biel og den polske fodboldstjerne Zbigniew Boniek kom til verden. 3. marts er datoen, hvor "The Star-Spangled Banner" i 1931 bliver USA�s nationalhymne. 3. marts er ogs� datoen, hvor man i 1975 indf�rer den 13. kamp p� tipskuponen, og ja, helt rigtigt: 3. marts er datoen, hvor jeg hvert �r bev�ger mig et skridt op ad aldersstigen...

P� Bryggen i aften

bounce@tv2.dk (dalle1986) — Sat, 01 Mar 2008 14:21:59 +0100

Igen er der g�et noget tid mellem mine krumspring her p� bloggen, men i dette tilf�lde skal intet nyt tolkes som godt nyt. Jeg f�ler, at jeg er ovre min lungebet�ndelse nu. Faktisk s� meget, at jeg i den forl�bne uge har testet lungerne og st�ngerne med l�be-/g�ture p� landevejene (n�r det ellers ikke bl�ser en halv pelikan = sommer NU, tak!) og lidt stille cykling p� motionscyklen. Der er naturligt nok lang vej til god form, men at give det et stille skud er en begyndelse.

Mine kemopiller har ikke givet mig n�r de samme kvalmegener som tidligere, og det er en lettelse. Mandagsportionen p� 15� stk. er fortsat - undskyld det s�gte udtryk - en sv�r pille at sluge, men de �vrige dage f�ler jeg det ikke s� sv�rt som tidligere. Til geng�ld har jeg en mistanke om, at pillerne er skyld i en tung hovedpine, som har ulmet i fire-fem dage efterh�nden. Well, det er bedre end kvalme trods alt...

Ellers g�r tiden i Nors med at lege med min Playstation 3, v�re sammen med Jeanette og ellers slappe af. I aften st�r den dog ikke p� ren afslapning - men derimod noget meget bedre. Da Jeanette fyldte 20 i tirsdags og jeg selv bliver 22 p� mandag, har vi i f�llesskab besluttet at invitere vores familier p� dejlig mad. Ingen af os havde dog lyst til at bakse med en menu til ni personer, s� vi har valgt den lette l�sning med middag p� Restaurant Bryggen i Thisted klokken halv syv i aften. Vi har rigtig gode erfaringer med maden derude, og n�r man tils�tter godt selskab, kan det kun blive en succes. Bagefter st�r den p� aftenskaffe i Nors.

Med udsigt til en god aften vil jeg �nske fortsat god weekend!

- Daniel