Mandag, 15. juni 2009 kl. 10:53 / arbejde, dagbog, dyr, humor, hund, underholdning, vimedhund

Sikke en weekend

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hvor er det bare typisk - jeg kommer hjem efter en frygtelig frygtelig weekend og så ligger der sq en påmindelse om at jeg ikke har været logget ind i flere måneder. Sådan lidt mellem linierne - skulle du ikke snart blogge igen??

Og jo det burde jeg jo - og jeg burde vel også fortælle om min weekend men den har bare været så frygtelig at jeg næsten ikke kan få det over mine læber.

Vi har været afsted til konkurrence i Holstebro. Lørdag en alm åben klasse med et ret svært udløb og søndag en STOR STOR dobbelthentning.

Og desværre viste det sig - de mest frygtelige heksefår der bare ikke sådan ville flytte sig for hundene.

I hvert fald ikke for mig :O(

Lørdag fik jeg dem fisket ned til chefen men ud på drivningen ville de bare ikke gå, så chefen kom ud og hjalp mig. Det er naturligvis rigtig sødt af hende, men jeg er jo ikke så dum at jeg ikke godt ved, at når hun kommer ud på banen midt under gennemløbet, så er det nok fordi vi ikke vinder...

Søndag var de faktisk endnu værre - chefen havde anlagt en noget mere agressiv handling og det lykkedes også at få hentet 1. hold men næste hold var helt umulige. De skulle ned af en bakke og over en vej - og da vi kom til vejen efter lang tids kæmpen måtte chefen igen komme og hjælpe.

Jeg forsøgte at fortælle mig selv at andre gode hunde - bla hunde der havde været i semifinalen ved VM og lign også måtte have hjælp, og dette havde sikkert også været nok til at jeg ville glemme denne weekend som noget der bare sker for alle hunde, hvis det ikke lige var for en eneste ting.

Det brunkindede uhyre jeg bor sammen med.... Don.

Den lille forbandede afskyelige rotte - den usle wannabe - lortekøter.

Han kunne jo godt få dem til at gå - ikke bare fordi han havde fået nogle lette sæt - nej sq. Fordi han simpelthen bare har et eller andet så de vamle pelsklumper ikke tør andet. Og det var ikke engang fordi de så var lette at overtale og gik efter en lille stirrekonkurrence - nej de sloges hele vejen rundt og forsøgte på alle mulige måder at undslippe, men Don varndt hver eneste gang :O(((

Selv søndag på den store dobbe lthentningsbane hvor jeg trods alt havde en forhåbning om at han ville fare vild og ikke kunne finde andet sæt, var han en pest.

Imellem en flok af de virkelig gode hunde her i Europa var han sq den eneste der scorede et rent 20 i look back - karakteren for at slippe første sæt og sætte afsted efter det næste.

Og det var da kun fordi chefen begik en KÆMPE KÆMPE brøler at han ikke nåede helt op i top 3.

ÅHHH hvor er det frygteligt - INGEN talte om mig mens ALLE talte om Don....

Tror jeg går ind og hænger mig :O(