Hop til indhold

Christoffer Stig Christensens blog

Torsdag, 15. oktober 2009 kl. 20:41 / fodbold, landsholdet

Dårlig stil i Parken

26 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det var ikke i orden, at publikum hånligt klappede af Dennis Rommedahl, da han blev skiftet ud i nederlaget mod Ungarn.

Landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson har med et glimt i øjet sagt noget i retning af, at der findes fem millioner landstrænere i Danmark hver gang nationens bedste fodboldspillere er i aktion. Og det er jo pragtfuldt!

For det ville da være sørgeligt, hvis landsholdet ikke formåede at fyre op under Fodbolddanmark. Men onsdag aften i Parken kom sindene lige lovligt meget i kog blandt de mange selvbestaltede trænere på lægterne. For gode trænere håner ikke deres spillere under en kamp.

Men det var, hvad der skete, da Dennis Rommedahl blev pillet ud i anden halvleg mod Ungarn og forlod banen med jubelbrøl og klapsalver i ryggen. Men ikke af den positve slags. Tværtimod. Det var nærmere en slags sarkastisk salut. En glæde over at se ham forlade banen.

Og det var uværdigt. Mener jeg.

Ja, fodboldfesten var en fuser. Ja, nederlaget var skuffende. Og spillet ditto. Ja, Dennis Rommedahl har været svingende i sine præstationer i VM-kvalifikationen. Det synes jeg også. Men alligevel... den form for opbakning - eller mangel på samme - er ikke godkendt i min (fodbold)verden.

For det første skilte Dennis Rommedahl sig ikke negativt ud i kampene mod Sverige og Ungarn. I sejren over vort broderland lørdag lagde den hurtige kantspiller sammen med Lars Jacobsen i perioder af kampen et fint pres på den svenske venstre side, og kampen mod Ungarn gav spillemæssigt heller ikke anledning til hån, synes jeg.

For det andet ramte folkets hårde dom over Dennis Rommedahl ikke kun ham, men også resten af det danske mandskab den råkolde onsdag aften. "En, en for alle, alle for en," lyder det i en velkendt slagsang. Og netop i den strofe ligger sandheden bag den danske succes i VM-kvalifikationen. Det danske mandskab har ikke været båret frem af individuelle præstationer, men af et stærkt kollektiv. Eller teamspirit, som Morten Olsen har kaldt det. Og derfor var klapsalverne ikke kun nedladende over for Ajax-spilleren, men over for hele landsholdet. Danmark har spillet som en enhed med fast tro på eget spilkoncept. Et spilkoncept Dennis Rommedahl har været del af gennem samtlige 10 kvalifikationskampe på den fantastiske vej mod VM i Sydafrika næste sommer, og derfor fortjente han ikke ydmygelsen i Parken.

Så lad os bakke ordentligt op om landsholdet, næste gang det spiller _ også om Dennis Rommedahl.




26 kommentarer

Skriv kommentar
1. jbbl 15-10-2009 21:05Rapportér/anmeld
Kan han ikke tåle det så må han jo stoppe på landsholdet.
2. dolledgv 15-10-2009 22:13Rapportér/anmeld
Er helt enig..... Dybt pinlig og nærmest barnlig opførsel af publikum. Håber der er tale om en mindre gruppe, selvom det i mine ører lød til at være en større del af Parken. Rommedahl er i mine øjne udsat for en hetz, der er helt ude i hampen. Jo, han spiller af og til mindre gode kampe - Hvem gør ikke det? Han er i øjeblikket ikke spækket med selvtillid, og jeg tvivler på at dette hjælper. Bak dog op om de danske drenge i rødt, i stedet for det modsatte - Det gavner i hvert fald ikke! Synes det er imponerende hvad de har præsteret i denne pulje. Hvem havde forventet det? Vi skal til Afrika næste år - Godt gået drenge! ¨
Hilsen en dansker - der holder med Danmark og ALLE spillerne.
3. den-yndige 15-10-2009 22:39Rapportér/anmeld
Jeg er helt enig, det er ikke ok at buuh folk fra banen. Rommedahl kan jo ikke gøre for, at han altid bliver udtaget til landsholdet.

Men er det ikke ok, at vi forventer lidt mere af gutterne. Der var trods alt 38.000 betalende tilskuere, der frysende kunne se en fuldstændig lam kamp! Det er betalte fodboldspillere, som forventes at yde deres bedste. Tænk hvis skuespillere på de store teatre, jokkede sig igennem nogle af deres forestillingere, ville det ikke give utilfredse tilskuere?
4. crocod 15-10-2009 22:49Rapportér/anmeld
En flok medløbere der skynder sig at finde det nemmeste offer. Men det er det samme med Flemming Toft. Hans faglige kommentering er fin nok, men hans leflen for de samme mennesker er forfærdelig at høre på. Godt Laursen så svagt turde sige ham imod.
5. crocod 15-10-2009 22:50Rapportér/anmeld
Godt indlæg i øvrigt, Christoffer Stig Christensen...
6. kluto 16-10-2009 02:02Rapportér/anmeld
Er helt enig i dit indlæg. Det var fordårligt og ligeledes opbakningen. Vi bør står bag vores landshold i medgang og modgang. Man kan jo f.eks. se Rommedahl prøver det bedste han kan, men mangler troen på det og selvtilliden. Og så hjælper det ikke at han bliver haglet ned med kritik og en hadeside på facebook.

Mvh. Kluto
7. helfinn 16-10-2009 06:49Rapportér/anmeld
Hvis det er iorden at klappe når der sker noget godt på banen er det vel også iorden at udtrykke sin utilfredshed?
Det er en underholdnings sport ,alternativt kunne tiskuerne jo bare have udvandret.
Det er jo ingen hemmelighed, at vi tilskuer ,betaler for at se kampene og dermed også spillernes løn.
Det har i meget lang tid været almindelig kendt at interressen er faldende og det kunne måske skyldes at en stor del af de 5 millioner fodboldtrænere ikke synes underholningsværdien er iorden.
Jeg mener som fodboldspiller og træner at når der er 11 mand på banen og spillet lægges op tilpasningsspil og presspil kræver det 11 ELLEVE spillere der alle yder.
Vi har som tilskuer i hele kvalifikationen kunne se at vi med held har vundet mange kampe og derfor haft svært ved at trænge igennem med vores argumenter da de resultat orienterede har kunne sige: vi vandt jo. Ja men hvordan?
Det er imponerende at vi er nået til vm når vi konstant har spillet med 8 eller 9 mand fordi 2-3 stykker har under præsteret og det er pussigt nok de samme 2 -3 stykker.Vågn dog for fanden op og tag de rød hvide briller af.
Kampen mod Ungarn viste holdets svaghed når heldet slipper op .
Kan nogen med en bare en smule fodboldforstand forklare hvorfor Danmarks og puljens topscorer Søren Larsen ikke skulle have den samme lange snor som Jon Dahl?

Mange af de nye spillere løfter til tider spillet op til et meget højt niveau , men det duer altså bare ikke når det helheden ikke er der.
8. helfinn 16-10-2009 06:57Rapportér/anmeld
Hadesider på facebook er IKKE iorden.
Problemet er at hele dette fodbold show er en stor penge maskine og da pressen sidst kritiserede holdet , boykottede de pressen , det er dyrt , så derfor tør pressen ikke at komme negative vendninger.
Men mage til tudefjæser skal man lede længe efter . Her er princippet ; du skal kun udtale og ytre dig hvis du har noget positivt at sige. Den der tier samtykker.
9. helfinn 16-10-2009 06:59Rapportér/anmeld
HURRA for DANMARK men ikke for enhver pris.
10. viip 16-10-2009 09:26Rapportér/anmeld
Landstræner Jan Pytlick måtte også selv smadre sparegrisen for at få budgettet til at hænge sammen. HA HA HA - UTROLIGT -
11. lerchenfeldt 16-10-2009 10:46Rapportér/anmeld
Gudfaderbevares..

Endnu en "Morten Olsen pleaser", har sneget sig ind på bloggen..

Er det ikke din opgave at objektiv som journalist, eller..?
12. denstoresimon 16-10-2009 13:22Rapportér/anmeld
God blog.
Jeg er enig. Total respektløs onsdag aften. Men det er samtidig rigtigt, at folk har betalt for at se ordentlig fodbold og derfor forventer de at spillerne yder det bedste.
Men nu er jeg selv fodboldspiller, og jeg ved hvor svært det er at være den bedste på banen hver gang man spiller. Folk forventer man scorer hver gang og dribler hver modstander, men det er sq svært! Og så til i onsdags, har jeg bare et spørgsmål (ikke for at kritisere Silberbauer) men gjorde han det bedre end Rommedahl da han kom på banen? Nej ikke rigtigt... Folk har gode og dårlige dage og det har fodboldspillere også med deres kampe.
- Rommedahl er en kanon spiller.
13. helfinn 16-10-2009 14:16Rapportér/anmeld
#12
gode og dårlige dage er menneskeligt ,men når de dårlige dage er i overtal så er det på tide at stoppe.
Når du har en skidt dag ,ved du det også og inderst inde ønsker du bare kampen overstået eller at blive skiftet ud.
De 3 herrer har haft for mange off dage og burde have været pillet ud noget oftere så de måske kunne oppe sig i den næste kamp, men Morten har set sig blind på dem og skifter dem jo ikke ud. Ja ja i Ungarns kampen som ingen betydning havde skiftede han ud og der blev buhhh`et.
Når en ny spiller prøves får han en halvleg og det ved du også godt at det slet ikke er nok for at vise sit spilleværd. Enevoldsen spillede en ok halvleg men blev pillet ud ,HVORFOR??? Morten havde vel forventet han spillede elendigt og havde allerede inden kampen forberedt den udskiftning . Morten er en god taktikker men en vatpik når der skal satse , det er synd for de spillere der har været inde omkring landsholdet og som kun er siet fra for at gøre plads for den såkaldte rutine.
Bavdr. Det er jo helt til grin at indkalde 23 spillere når alle ved det er de samme 11 der spiller hver gang.
14. snuchel 16-10-2009 14:50Rapportér/anmeld
Det var ikke korrekt at bue af Rommedahl,som i denne kamp var en af de bedste spillere.
Publikum var selvfølgelig utilfreds med,at landsholdet spillede en svag landskamp mod Ungarn.Danmark mangler en farlig centerforward,som har målnæse.
Jon Dal Tomasson skal udskiftes med Nordstrand eller Duncan.
Tomasson er kommet over bakken og dykker nu lodret ned mod et pinligt bundniveau.
PS! Hvis Simon Kjær havde spillet havde vi ikke tabt kampen.Han er en klasse bedre end usikre Anders Møller Christensen. Ungarn er også et hold vi aldrig må tabe til.Deres standard er på højde med Cypern og Armenien.
Er lidt bange for vi får store klø af Sydkorea og USA.
15. dengamlefar 16-10-2009 16:24Rapportér/anmeld
Kan Hr Rommedahl ikke tåle at blive kritiseret, hvad han bliver når publikum buh-er, så må han finde sig et andet arbejde, og lade være med at genere den danske befolkning med hans blotte tilstedeværelse på det danske landshold. Når Morten Olsen ikke kan se det er forkert at udtage Rommedahl, må Rommedahl da selv kunne sige fra.

Nej, vi skal bare have overstået VM-slutrunden, så vi kan få udskiftet landstræneren og dermed får vi også en ny spiller i stedet for Rommedahl, der forhåbentlig ingen anden dansk træner som kan komme i tanke om at udtage det tudefjæs igen..................
16. vicky_vick 16-10-2009 17:10Rapportér/anmeld
Grunden til, at jeg buhede af Rommedahl i onsdags var, at det virker som om han ikke tager landsholdet seriøst længere, men blot tager det som en selvfølge. Dette synes jeg bliver underbygget af, at han for ikke så lang tiden siden udtalte, at han "ikke behøvede at bevise noget". Det er så slapt og ikke særlig forbilledligt for den unge generation.
Konklusionen er jo bare, at Rommedahl ikke har holdt niveau på det seneste og derfor er det ærgerligt, at han har forrang tiltrods for den faldende formkurve.
17. helfinn 16-10-2009 17:11Rapportér/anmeld
ENIG
18. dengamlefar 16-10-2009 18:29Rapportér/anmeld
@16

"Konklusionen er jo bare, at Rommedahl ikke har holdt niveau på det seneste og derfor er det ærgerligt, at han har forrang tiltrods for den faldende formkurve."

Han har da vist aldrig haft et niveau..............

Bare han kan gå, vil han blive udtaget så længe Olsen er træner, og det er uanset hans formkurve.
19. helfinn 16-10-2009 19:22Rapportér/anmeld
Nå væk ved det landshold nu er der formel 1 fra Brasilien i denne weekend.
20. erikafpommern 16-10-2009 21:53Rapportér/anmeld
En spiller der spiller i to forskellige slags støvler. En spiller der ved samtlige boldtab i første halvleg luntede tilbage i banen (i modsætning til Enevoldsen). En spiller der er lynende farlig i fart, men "blot" en dygtig SASliga spiller når han er nede i fart(Han tror jo vitterligt, at han kan gøre noget fra stående). Jeg tror, da jeg sad i Parken i onsdags, at andre end jeg overhovedet ikke forstår hans facon og måde at gøre ting på. Både spillemæssigt, men så sandeligt også i forhold til eksempelvis udstråling. Der mangler noget fra ham af (fordi vi jo godt ved hvor godt han rent faktisk kan spille).

Jeg buhede også, for jeg fik nok. Hvis man havde lidt hjerte, så ville han se indad istedet for at mene, at 30.000 fodboldelskere sidder og tager fejl.

Ja, der er sgu en grund til at han ikke får spilletid i Ajax. Der er også en grund til at han er i lige netop Ajax og det er fordi han er dygtig når hans spidskompetencer bliver hovedelementet i hans spil. Det var det ikke mod Ungarn og det har han selv et stort ansvar for at det bliver (sammen med Hr.Olsen).

Tillykke med kvalifikationen! :-)
21. hr_kristoff 19-10-2009 11:21Rapportér/anmeld
Enhver fodboldspiller - ægte fodboldfan eller "Landstræner in spe" ved...
At det er dårlig latin at buhe eller nedgøre en spiller...

Jeg ved, at det er mange år siden, at danske roligans var de bedste fans i verden...
Men hvordan og hvornår er vi endt som værende de værste ??

Du Christoffer er måske nok journalist og dermed en del af det fag der har forpestet omgangstonen...
Og forresten har været bannerfører for hetzen mod Rommedahl.
Men her ramte du i hvert fald plet...

Det er en efterhånden skammeligt hvordan vi kan opføre os overfor en af vores egne !! :(

Rommedahl har da flere "nosser" når han fortsat stiller op... End den gruppe der sang som de ulve eller "tæppetissere" de var iblandt !!
22. hersker1000 22-10-2009 14:26Rapportér/anmeld
helt ærligt så syntes jeg det er ok at vi fans viser vi ikke er tilfredse med en spiller, eller hele holdet for den sags skyld..

hvis vi ikke må klappe sarkastisk eller komme med tilråb ned mod en spiller når han er på banen hvordan skal vi så vise at vi er utilfreds med det han laver??

skal vi alle skrive i en blog på nettet??
og hvis vi gør hvem gider så læse det, tror nu ikke at alle danske spiller gider læse 40.000 blogs hver dag for at se om der står noget skidt om dem, tro i selv på den??

de spiller som spiller for dk er alle så proff. og tjener så meget at de burde kunne tage den kritik de får og hvis de ikke kan og hvis de føler at vi såre deres følelser ved ikke at klappe af dem og syntes det hele er godt selv om det er noget direkte lort de laver ja så burde de nok finde en maskine på en fabrik de kan stå at passe, der er noget der hedder at man må leve op til det ansvar man har påtaget sig ellers må man jo have en skide balle...

indse at tingene ikke er som i 80erne hvor vi alle var en flok glade fans, idag stiller vi fans krav til vores hold uanset om vi holder med ob,bif,fck eller Danmark, det kan man nu engang ikke lave om på..

så min opfordring til de spiller der piber over at vi viser vores holdning, find dig dog noget andet at lave...
23. crocod 24-10-2009 15:55Rapportér/anmeld
Det er prisværdigt at du er så flittig med at lægge nyheder på sporten.tv2.dk.

Men når "nyhederne" om håndboldkampe blot er baseret på omskrivning af kampstatistikken plus et par adjektiver hist og her, kan man så ikke lige så godt lade være.

Hvem siger fx. at Kjelling viste sit dyrt købte værd blot fordi han scorede 7 mål? Han kan have spillet en elendig kamp og stadig score 7 mål. Du ved det jo ikke - du har ikke set kampen.
24. holt26 02-11-2009 23:20Rapportér/anmeld
Helt enig med #3.

Jeg kan blive så irriteret over at Olsen fortsat vælger spillere som ikke længere kan yde max på landsholdet.
Men vi skal til VM, og der skal vi bruge de gamle drenge og deres rutine. Men lur mig om ikke der bliver skiftet et par spillere ud efter slutrunden, men henblik på at få et stærkt hold til EM 2012.
25. imalesma 03-11-2009 05:32Rapportér/anmeld
Jeg var i Parken den aften mod Ungarn. Det var hundekoldt. Jeg frøs. Helt vildt. Jeg havde brugt ca 1000 kr. på at komme til landskamp. Jeg buhede ikke, men havde en vis forståelse for, at der blev buhet.
26. ujfalusi 17-11-2009 03:22Rapportér/anmeld
Helt seriøst - Dennis Rommedahl er for ringe til at have noget at gøre på det danske landshold lige nu.. Han har da haft en del gode kampe for de rød hvide drenge - husker at overskriften "Drømmedahl" har været brugt på forsiden af diverse dagblade.
Men Morten Olsen kunne lære VIRKELIG meget af verdens bedste fodboldtræner - Guus Hiddink. Den mand kan tage ethvert hold, forme det, og finde ud af - "Hvad har vi at gøre med, og hvilket system passer bedst?" Nåh, men det skulle ikke handle om Morten Olsen, selvom man snart ikke kan lade være mere..

Det er IKKE i orden at buuhe af en af sine egne landsholdsspillere - gør det med de klubhold i følger hver weekend, og som har chancen for at bevise sig et par dage efter igen.. Landsholdet spiller ikke mange kampe på et år, og man har derfor ikke lige muligheden for at gå ud og brænde en klassekamp af ugen efter..

Så kom nu - alle for én.. :-)


Sporten