Lørdag, 30. januar 2010 kl. 11:17 / cykling, fugle

Vidste i at....

4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

En kolibri kan slå med vingerne 5400 gange i minuttet og at den har en max puls på 1260 slag i minuttet. Dette læste jeg i Ryanair's magasin, som jeg brugte, som lidt tidsfordriv på den lange flyvetur på vej hjem fra Fuerteventura.

Jeg vil sige at dette års træningslejr, har været den bedste jeg har været på endnu på dette hold. Godt vejr hver dag, god moral og en rigtig god stemning på holdet. Min antagelse fra december, om at de nye kommer til at passe rigtig godt ind, har holdt stik. De er allerede faldet rigtig godt til og jeg tror mange af dem kommer til at gøre det godt i den kommende sæson. Rent træningsmæssigt har vi fået kørt 1700 km på 13 dage, med rigtig mange intervaller. Vi har kørt både intervaller på det flade, i bjergene samt på enkelstartscyklerne, kørt holdløbstræning og kørt spurter. Så jeg har fået testet formen af i de fleste af cykelsportens facetter, og der har været fremgang over hele linjen. Udover landevejstræning har jeg holdt mit styrketræningsprogram ved lige, så jeg var i motionscentret 6 gange mens vi var dernede.  Jeg laver primært træning for benene og så nogle enkelt øvelser for overkroppen. Med udgangspunkt i det overforstående, vil jeg mene, at vi kommer rigtig godt forberedt til de første løb. Så jeg tror at der allerede fra sæson start vil blive nogle gode resultater. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang nu!

I sidste uge blev min kontrakt forlængelse med holdet offentliggjort. Jeg er glad for at kunne forlænge med holdet for tre år. Synes det er fedt, som dansker at kører på et dansk baseret hold. Derudover synes jeg omgangstonen os rytter imellem er rigtig god, vi har det virkelig sjovt og jeg snakker godt med alle ansatte på holdet. Jeg ved godt, at Saxo Bank har trukket sig som sponsor med udgangen af i år. Men som jeg tidligere nævnte, så har jeg fuld tillid til at Bjarne og co. nok skal finde en ny sponsor.  

Lige nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem. Selvom det bliver lidt svært at vende sig til kulden igen. 25 grader og solskin er nu engang mere mig, end overskyet og temperaturer der kun sniger sig over frysepunktet. Det er dog rart, at jeg denne gang kommer hjem til stort set den samme tidszone, der er en times forskel fra Fuerteventura til Dansk/Luxembourgsk tid. Hvilket jo ikke er helt nok til at give jetlag, så skal man da i hvert fald være meget følsom. De seneste år har vi jo været i Californien, hvor tidsforskellen er ni timer. Der plejede jeg altid at falde i søvn kl. 20, for så at vågne kl. 4 om natten, hvor jeg lå og ventede på det blev morgen. Men dette skulle helst ikke være tilfældet denne gang.

Med venlige hilsner

Chris Anker Sørensen