Lørdag, 20. juni 2009 kl. 09:43 / sommer
Saft til Sommer
12 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Som lille pige brugte min familie og jeg det meste af sommeren på Skagen. Ud over sandslotte, rødspætter, solcreme mv., så er der én ting som altid minder mig om de somre.
Det var når min mor lavede hyldeblomstsaft.
Mine søskende og jeg var ude og plukke blomsterne. R12; OK, indrømmet, jeg prøvede af og til at slippe uden om, for det var jo ikke ligefrem det sjoveste arbejde, at hænge i et træ med en saks og klippe hyldeblomstklaser af.
Men når det så var gjort, så stod blomsterne og trak, med sukker og citron, i store krukker i køkkenet. Og jeg skal stadig huske duften af hyldeblomst i hele køkkenet, mens solen stod ind ad vinduerne.
Jeg prøvede altid at stjæle noget saft fra krukkerne inden det var færdigt,- jeg tror dog min mor må have haft en 6. sans, for hun fangede mig altid inden jeg, godt bevæbnet med en stor ske, havde smagt på saften.
I de seneste år er det så blevet min egen tur til at lave hyldeblomstsaft. Nu er det med stor fornøjelse jeg hænger i træet og klipper hyldeblomstklaser. Bagefter er det så hjem i køkkenet. Og når så saften bare står og trækker, ringer jeg til min mor, for der er jo liiiiige den der hemmelige ingrediens som kun hun kender, der gøre at saften igen smager af køkkenet i Skagen.
Om 1 dag har saften trukket færdig og i næste uge er der sol på vej til Danmark. - Så nu smager der også af sommer i mit køkken i København.
12 kommentarer
Skriv kommentarSuper dejligt at høre fra dig igen.
Ja, jeg elsker også hyldeblomstsaft. Men, endnu bedre synes jeg nu hyldebærsuppe med æbler og kiks smager - nam, nam. Så hvis du laver det en dag, må du gerne lige ringe og invitere :-D
Mange hilsner
Carsten
Mange grinede af mig, at jeg gad have det arbejde - men det var/er rasende sundt og så hyggen med små børn ! ! Det var rart. - Og ja, da jeg også bor i den nordlige del af Vendsyssel, er det jo nemt at få fat i, uden hylden har været udsat for bilos osv.
Iøvrigt laver jeg rigtig meget hybenmarmelade.
Det er et projekt, man skal sidde udenfor med pga ,,kløpulveret,, og svineriet. Stort arbejde, men sidde udenfor i den sidste sol sidst i august -først i september, det er hyggeligt. Og som sidegevinst med en stor portion : Det er virkelig noget der ,,rykker,, som værtindegave, når det er helt hjemmelavet med bær fra vore østvendte kyster og fri for bilos med mere.
God weekend.
Mange grinede af mig, at jeg gad have det arbejde - men det var/er rasende sundt og så hyggen med små børn ! ! Det var rart. - Og ja, da jeg også bor i den nordlige del af Vendsyssel, er det jo nemt at få fat i, uden hylden har været udsat for bilos osv.
Iøvrigt laver jeg rigtig meget hybenmarmelade.
Det er et projekt, man skal sidde udenfor med pga ,,kløpulveret,, og svineriet. Stort arbejde, men sidde udenfor i den sidste sol sidst i august -først i september, det er hyggeligt. Og som sidegevinst med en stor portion : Det er virkelig noget der ,,rykker,, som værtindegave, når det er helt hjemmelavet med bær fra vore østvendte kyster og fri for bilos med mere.
God weekend.
cptomcat: Jeg har aldrig prøvet at lave hyldebær suppe. Måske det skulle prøves.
primavera72: Stor respekt for det arbejde du ligger i marmeladen!!
- Hjemmelavet smager altid bedst.
Jeg er meget nysgerrig. Hvad er den hemmelige ingrediens i din hyldeblomstsaft?
Ja, synes du skulle prøve det. Bare si' til så kommer jeg og hjælper med at ribbe bærene og prøvespise, selvfølgelig :-D
Også god weekend til dig :-)
Hør nu her - du holder ikke ferie PÅ Skagen, men i Skagen. Er vi enige om det? Godt så.
Ja, hyldeblomst-saft er en rigtig dejlig og frisk drik. Prøv at blande med hvidvin eller en anden sprudlende vin og brug den som velkomstdrink. Ganske enkelt herligt. UHM.
Go' sommer - i morgen flytter vi i vores fritidshus og bliver der - ved Vesterhavet til midt i oktober.
Du har delvist ret.
Skagen ligger på en odde, derfor siger man "På Skagen",- Men som jeg har forstået det, så foretrækker skawboer at det hedder "I Skagen".
God tur til fritidshuset, og god sommer!
Grunden til at nogen, fejlagtig må jeg sige, siger "på Skagen" kommer faktisk af selve odden deroppe hed Skagen i middelalderen. Sidenhen overtog byen navnet og det er derfor ikke længere korrekt at benævne at man er i byen med "på Skagen" men derimod hedder det "i Skagen".
Du siger jo heller ikke "på København", bare fordi Kbh ligger på en ø hehe. ;)