Torsdag, 18. juni 2009 kl. 08:17 / sundhed flad mave, træning
10 cm mindre om taljen på 4 uger. Vildt, men sandt!
22 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Så kom vi i mål med deltagerne i vores Flad-mave-på-4 uger-projekt på Gomorgen DK. Og resultaterne oversteg mine forventninger. Jeg har lavet tilsvarende projekter for nogle år siden, og der fik deltagerne også rigtigt gode resultater. Men jeg er blevet endnu klogere på, hvad der påvirker vores maver på alle måder, så jeg kan give bedre råd nu - og det kan ses på resultatet. Det bedste resultat i projektet opnåede Dorte som blev 10 cm mindre omkring taljen på bare 4 uger!! Og hun har ikke tabt et gram. Keld er blevet 6 cm mindre og Maria og John blev 7 cm mindre. Tænk så hvad de næste 4 uger kan gøre! Men hvorfor får de så så gode resultater? For det første har de lavet de rigtige øvelser. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilke øvelser man laver. Både bækkenbunden og den inderste af mavens muskler skal aktiveres korrekt og så skal øvelserne være konstrueret, så de tager højde for hvad musklerne er skabt til at gøre for os. Traditionelle maveøvelser, hvor man ligger på ryggen og løfter op og ned, har meget lille virkning på at gøre maven fladere. Jeg vil ikke sige, at de øvelser er spild af tid, men tiden kan udnyttes endnu bedre ved at lave helt andre typer af bevægelser. Og det gode er, at når øvelserne virkeligt give en flad mave, så giver de også en stærk ryg, god kropsholdning, styrke i andre dele af kroppen, mere overskud og spændinger i ryg, skuldre og nakke mindskes - og det hele går lynhurtigt, for kroppen reagerer hurtigt, når den bliver trænet som den er skabt til.
Derudover så hjælper det meget på mavens fedt- og væskelag, at man udelader slik, sodavand, saftevand, alkohol, chips og hvidt brød fra kosten. Bare få dage uden og du vil kunne se at du bliver mindre omkring taljen. Og så hjælper det at sove nok. Mangel på søvn stimulerer vores appetit, så vi spiser mere og vi spiser flere sukkerholdige fødevarer, når vi ikke sover nok. Og musklerne kan heller ikke udvikle sig ordentligt, når du ikke sover nok. Det er under søvnen at musklerne opbygges bl.a., fordi der produceres væksthormon. Men sover du ikke nok og er du for stresset, så mindskes tiden kroppen har til opbygning. Og du vil ikke få den vækst i musklerne som din træning ville give, hvis du sov nok. Du kan jo prøve i 14 dage - og se hvad der sker!!
På li
Og vil du virkeligt have en flad mave, så læs det hele godt igennem. Det er det som deltagerne i projektet har gjort og så har de opnået de resultater de har... så det kan du også.
Happy day!
Hvis du vil på kursus i hvordan du gør det hele bedst og nemmest, så klik ind på www.nymanns.dk og se hvornår næste kursus er.
22 kommentarer
Skriv kommentarMin mave ligner en bobbel...Er det fordi jeg spiser det forkerte kost..? Mit arbejde er ikke sidde stillende. Jeg cykler hverdag rundt til mine borger. Km mæssigt kommer jeg op op omkring 5-7 km. Så går jeg ture med min hund, så det er ikke motion jeg mangler. Hvilken gode råd kan du give mig.
Hej
Det er sandsynligvis kosten den er gal med - og fordøjelsen kan jeg også forestille mig ikke fungerer godt hvis du siger maven ligner en bobbel.
Om du spiser "forkert" ved du selv. Klik ind på http://go.tv2.dk/article.php/id-23362960.html og læse om hvad det er godt at undgå hvis maven er for stor - og så ligger der også træningsprogrammer som "angriber" maven direkte. Det gør cykling og gang ikke.
God dag.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor man køber den lille bold henne, som du bruger i nogle af dine øvelser. Synes kun jeg har kunne finde de små vægt bolde også den alm. bold.
Du kan købe bolden på følgende hjemmesider:
www.nymanns.dk
www.proa.dk
www.shapedanmark.dk
Den hedder en redondobold.
God træning.
B:)
Jeg klør på med maveøvelserne og håber, jeg gør det rigtigt, så det hjælper:-)
Jeg er ganske slank, men er træt af maven, der er lidt mere slatten nu end før mine to graviditeter (er stadig på barsel med den seneste). Men det er især fra navlen og ned den er "bulet" - hænger lidt ud over hele vejen rundt i et par stramme bukser. lovehandles... men min talje er i god behold.
Mit spørgsmål er vel egentlig - hvilke øvelser hjælper især den nederste del af maven? Eller er det kosten der skaber "blæver" (spiser ikke meget usundt, men holder mig ikke fra det heller).
Ved ikke om det overhovedet er muligt at besvare, da du jo ikke kan se mig og ikke kender min kost:-)
Jeg håber du kan -
mvh happylisa:-)
Tak for et godt indslag på Tv2.
Jeg vil rigtig gerne i gang med øvelserne men har et stort problem:
Min ryg er i så dårlig stand at hvis jeg prøver at lave maveøvelserne så er det ligesom at få 10000 nåle stukket ind i rygsøjlen (præcis på den modsatte side af navlen)!
Er der nogle øvelser jeg kan lave for at gøre min ryg stærkere - f.eks. med en stor bold??
Jeg har "lige" tabt mig over 20 kg og har fået reduceret min barm - og vil gerne have min ryg og mave fit for fight - noget jeg ikke har haft overskud til at træne før nu.
Kan du evt anbefale nogle video´er eller noget jeg kunne træne til mht ryg + mave?
Mvh
Ditte
Jeg er glad for at du har lyst til at gå i gang med træning så du kan komme i bedre form. Det er svært at rådgive dig optimalt her, men generelt træning med bold et rigtigt godt valg til at komme i gang. Lav den eller de øvelser som du har det godt med og efterhånden som du bliver stærkere kan du lave andre øvelser. Men hvis dine smerter er så voldsomme som du giver udtryk for her så vil jeg anbefale dig at gå til en fysioterapeut for det lyder ikke normalt uanset hvor dårlig formen er.
Jeg har lavet en dvd med mave- og rygtræning, men om du kan gennemføre øvelserne på den, kan jeg ikke svare på her, men det er en mulighed for dig. Det er rolige og kontrollerede øvelser. Dvd'en hedder "Flad mave for altid" og øvelserne er uden redskaber. Jeg har også lavet en dvd med træning med den lille bold, men efter som du beskriver de rygsmerter du gør, så tænker jeg at den nok er for hård. Den indeholder træning for hele kroppen med den lille bold. "EFFEKT med lille bold" er titlen.
De bedste hilsner
Birgitte
Nu må eksperterne altså lige bestemme sig!
Ja ja jeg skal tabe mig. Den er jeg med på. Men mit spørgsmål er lidt anderledes.
Sved..... de fleste når de.... træner, går stærkt, løber, danser m.v. så svede de. I nogle tilfælde løber sveden af folk. Jeg sveder ikke, udvendigt, om jeg så må sige. Jeg bliver varm, i sær i hovedet, og blussende rød. Jeg får hovedpine. Men sveder det gør jeg ikke. Jeg går til Irsk step, og der "arbejder" vi. Og mange sveder men ikke jeg. Og det er altså ikke for jeg ikke laver noget :) Kan du gi en forklaring på det? Tak for gode iden og et altid dejligt smil i gomorgen.
Jeanette
Et af mine nytårsfortsæt er at jeg skal prøve maveøvelserne fra Go`morgen Danmark, men nu virker linket ikke mere?? :-(
Kan du hjælpe? Kan jeg evt se dem et andet sted?
Hilsen Tina
Jeg er ked af at sige det, men det er en lodret løgn at man kan punktforbrænde fedt som du ellers fortæller det, med øvelser der "direkte angriber maven". Kroppens fedtdeponering er genetisk bestemt og kan ikke ændres, med mindre at man får foretaget kirurgisk indreb.
Taber man sig først på røven selv om det er maven man ønsker at tabe sig på, er der derfor ikke noget at gøre, da det er genetisk bestemt. Det er en skam at slankeuniverset (og træningsuniverset for den sags skyld) er fyldt med så mange udokumenterede skrøner der oftest kan modbevises med lægestudier.
Hvis man nu planlægger det der med man gerne vil tabe sige men har problemet med søde sager så tænkte jeg på amora kakaopulver lavet på vand er det noget som er meget usundt for kroppen.. ;D
og eller vil jeg bare fortælle dig at jeg synes du er for sej....
Jeg har på intet tidspunkt sagt at man kan smide fedtet ved at lave træningsøvelser for maven. Men det ændrer ikke på at man kan ændre taljemålet betydeligt ved at træne musklerne så de arbejder korrekt og holder maven inde.
Hør mere om hvordan fedtet kommer af gennem GO'kur som kører på TV2 hver mandag morgen lige nu.
B:)
Jeg træner ikke så meget mere, så træner mave hver aften. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg ellers skal tage mig til i dette kolde vejr. Har du nogle gode mave øvelse eller en anden form for træning, når det er så koldt, og man ikke har lyst til at løbe ?
Mille :]
Hvis man nu planlægger det der med man gerne vil tabe sige men har problemet med søde sager så tænkte jeg på amora kakaopulver lavet på vand er det noget som er meget usundt for kroppen.. ;D
og eller vil jeg bare fortælle dig at jeg synes du er for sej....
Linket til hvilke øvelser man skal lave, for at træne ens mavemuskler, fungerer heller ikke hos mig. Kan der gøres noget, så det kommer til at fungerer?
Kærlig hilsen Nina.
jeg har lige tilmeldt mig GO´kuren lidt sent, men vel hellere sent end aldrig... nu er det så bare at jeg ikke kan finde ud af systemet i træningsprogremmerne. Er det bare meningen at man selv skal vælge? Som ung kvinde vil jeg jo vildt gerne gøre noget ved mave-regionen, men dækker trænings programmet det? ledte efter de øvelser du tidligere havde vist, dem ville jeg jo gerne suplere med. håber du kan hjælpe ellers får jeg vist ikke det jeg ønsker ud af kuren.
De bedste hilsner mia.
ps tak for et super initiativ.