Tirsdag, 19. januar 2010 kl. 21:05 / 2010, em, herrer, håndbold
Helt som forventet startede det danske herrelandshold med en sejr over de østrigske værter i åbningskampen her i Linz.
Det tog Ulrik Wilbeks drenge lidt tid at sætte sig på kampen mod et heroisk kæmpende hjemmehold, der imponerede med den forventede fight, men også med de ligeså forventede mangler rent håndboldmæssigt.
Forsvaret - centreret omkring midtstopperne Lars Jørgensen og Michael Knudsen assisteret af Kasper Nielsen - manglede autoritet gennem hele kampen. Østrigernes absolut bedste spiller - Victor Szilagy - gjorde hvad der passede ham, og det var ikke så lidt. Enten lagde han bolden forbi Kasper Hvidt eller også snød han Jørgensen, Knudsen og Nielsen med finurlige indspil til skiftende stregspillere.
Forsvarsproblemerne var dog ikke til så megen gene, at det så ud til at bekymre en meget afslappet Ulrik Wilbek, der virkelig gav sine forskellige opstillinger masser af tid til at finde sammen.
Det resulterede for det allermeste i fint dansk angrebsspil, hvor Thomas Mogensen fik vist i hvor høj grad, han nyder det ansvar, landstræneren har tildelt ham i Jesper Jensens fravær. Flensborg-spilleren leverede sin hidtil bedste landskamp, hvor han ikke alene gav prøver på sin skudstyrke, men også fik vist overblik både i forhold til stregspillet omkring klubkammeraten Michael Knudsen og Kasper Søndergaard.
Kolding-spilleren fik ikke noget gennembrud, men spillede med både autoritet og kløgt.
Kontrafasen fungerede ikke optimalt. Mulighederne var mange, og i glimt fik Lars Jørgensen og Kasper Nielsen den til at fungere, men i for mange tilfælde endte anstrengelserne uden de ønskede gevinster.
Åbningskampe har aldrig været landsholdets livret. Tre af de sidste fire er tabt, men her i Østrig var modstanden dels for ringe og dels besidder landsholdet anno 2010 så megen kvalitet, at der skal mere end modstanderens fight og energi til for alvor at ryste vore forsvarende europamestre.
EM-forsvaret er i gang. Den første hurdle er vel overstået. De følgende udfordringer vil kræve væsentligt mere af Mikkel Hansen & Co.
Jeg er overbevist om, at landsholdet er klar til at yde mere, end tilfældet var denne tirsdag i Linz.
Jubeloptimist, nationalist og hvad der ellers kan findes af negativt ladede ord, ligger garanteret lige for på manges læber, når min vurdering om Danmarks muligheder her i Østrig, bliver læst.
Jeg skal være den første til at indrømme, at det er et dristigt gæt, men på den anden side, forekommer det mig, at rigtig mange ting kunne ende i Wilbeks og det danske landsholds favør.
Ingen tvivl om, at Frankrig og Kroatien er et par af de helt store favoritter. Især Claude Onestas tropper giver ikke pengene mange gange igen for et spil på dem som europamestre.
Når jeg alligevel fravælger Frankrig denne gang, er det fordi selv franskmændene må og skal give plads til næste generation efter triumferne i både Beijing og Zagreb.
Det kunne passende blive i 2010 i Østrig, og det kan betyde lidt motorhakken hist og pist og dermed farvel til endnu en titel.
Kroaterne har også et flot mandskab, men jeg vurderer, at - om ikke alt - så rigtig meget krudt blev brændt af, da Balic og hans svende gav alt for nationen på hjemmebanen for et år siden.
Holder den vurdering, åbner det grangiveligt vejen for et gedigent og godt dansk mandskab, der som allerstørste plus har en kolossal bredde, der altid vil være en massiv fordel i disse slutrunder, hvor holdene brænder otte kampe af på mindre end to uger.
Men lad mig lige give et turneringsoverblik. Fire hold skal pakke kufferterne meget hurtigt. Et hold fra hver gruppe bliver sorteper, og de fire sorte bliver, Ukraine, Østrig, Ungarn og Sverige.
Det giver en mellemrundegruppe 1 med Danmark, Island, Serbien, Norge, Rusland og Kroatien. Udover Danmark har jeg stor fidus til Island, og selv om kroaterne sandsynligvis har fire points med over i gruppen, ser jeg ikke noget problem i, at både Danmark og Island slår sidste års VM-finalister.
Kasper Hvidt og de rød/hvide napper førstepladsen med Island som toer.
I den anden mellemrunde hedder holdene Frankrig, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Polen og Slovenien. Selv om Thierry Omeyer og "Les Bleus" ikke vinder turneringen, er der ingen tvivl om holdets plads i semifinalen. På bekostning af så velrenommerede håndboldnationer som Tyskland og Spanien, ser jeg VM-treerne fra Polen som holdet, der følger Frankrig til EM-semifinalerne.
Med verdensmestrene som etter og polakkerne som toer, giver det følgende semifinaler: Danmark-Polen og Island-Frankrig.
To revancheopgør, hvor Island skal forsøge at hævne nederlaget i OL-finalen i Beijing, og hvor Lars Jørgensen & Co skal revanchere sig for semifinalenederlaget ved VM i Kroatien.
Danmark får sin revanche, mens Island nok en gang må strække gevær mod de stærke franskmænd.
Finalen? Ja, Wilbek taber ikke finaler, så summa summarum: Danmark forsvarer sin EM-titel fra 2008 i Norge.
Mandag, 28. december 2009 kl. 11:53 / herrer, håndbold, sport
Sådan forudså jeg stillingen, når grundspillet sluttede 10. april 2010:
1. FCK 2. BSV 3. AaB 4. Kolding 5. Skjern 6. GOG 7. Aarhus 8. Tvis 9. Mors-Thy 10. Nordsjælland 11. Viborg 12. Fredericia 13. Lemvig 14. Ringsted
Nytåret er tiden for indrømmelser og eftertanke. Indrømmelser fordi masser af ord, meninger og holdninger måske lige knap havde den skarphed, jeg kunne have ønsket. Eftertanke fordi den er nødvendig, når jeg skal finde vejen frem.
Ved indgangen til håndboldsæsonen 2009-2010 gav jeg mit bud på udgangen af sæsonens Jack&Jones Ligaen. Du, kære læser, kan andetsteds på denne side se, hvad jeg er ude i.
Faktisk var mit udgangspunkt - billedlig talt - et fodboldhold i en 4-3-3 opstilling. Godt nok vendt en smule på hovedet, for jeg forudså fire mandskaber på toppen.
Fire hold, der ville sætte deres helt egen dagsorden, var scenariet. Østpå ville Kasper Hvidt og FCK angribe skånselsløst både nat og dag. Fra nord ville Peter Bredsdorff og Kristian Kjelling angribe med våben, der ville få folk til at spærre øjnene op. Trekantområdet, personificeret af intet mindre end de danske mestre fra Kolding, ville spy ild, så Jens Boesen og Bo Spellerberg ville være frygtet af alle. Og i det midtjyske kunne Carsten Albrektsen og Mads Nielsen ikke leve med endnu en sæson uden europæiske opgaver.
Kun makkerparret Bredsdorff/Kjelling har ikke levet op til mine forventninger. Skader har præget sønnerne fra nord, men alligevel tillader jeg mig en vis skuffelse og gør samtidig opmærksom på, at blot to points skiller dem fra en plads i mit foretrukne angreb.
Nuvel, BSV har klart distanceret både Dan Hammer og Don Ø, mens de har været optaget af opgaverne i Champions League og en finansiel krise, der har taget hårdere end ventet på den ellers så succesfulde duo.
GOG holder stædigt fast i retten til at konkurrere med de bedste. Imponerende i forhold til den hverdag, de har måttet leve med i en ekstraordinær svær tid. Dog er jeg ikke i tvivl om, at vi er i gang med at overvære sydøsfynboernes sidste krampetrækninger set i forhold til dansk håndbolds absolutte top. Desværre.
På midtbanen ser både Skjern og Aarhus ud til at være i vanskeligheder, og det er overraskende. Aarhus, med Rene Hamann-Boeriths i spidsen, har haft en rædselsfuld halvsæson, hvor holdet har leveret den ene elendige præstation efter den anden.
Ude vestpå - i Skjern - kan jeg garantere for, at Carsten Thygesen ikke er tilfreds med at skulle vurdere tingene i forhold til rækkens niendeplads. Skader hos både Rune Ohm og Jesper Jensen har ikke gjort livet lettere hos "de grønne". Tilgangen af Per Leegaard ser dog ud til at have givet holdet en vitaminindsprøjtning af de store, og med Claus Møller Jacobsen i absolut storform er det alt for tidligt at afskrive klubben med de stolte traditioner.
Respekt for indsatsen hos Tvis, Nordsjælland, Viborg og Mors-Thy. De fire hold har på hver deres måde gjort det bedre end godt. Alle fire var langsomme startere, men alle har vist at have kvaliteter, jeg ikke havde tiltroet dem. Bagude var det klart, at Fredericia, Lemvig og Ringsted ville få det svært. Overraskende for mig, at Lemvig slet ikke har formået at markere sig. Til gengæld så det længe ud til, at både Fredericia og Ringsted kunne kravle højere op, men de seneste runder har klargjort, at det ikke bliver muligt.
Selv om det er tid for indrømmelser og eftertanke holder jeg - stædig som jeg er - fast i det meste.
For to holds vedkommende må jeg dog give fortabt. Aarhus kommer ikke med i slutspillet og Lemvig rykker direkte ud.
To definitive fejl udi forudsigelser af fjorten lever jeg med.
Bliver det til en del flere, når det nye års fjerde måned er halvt omme, bliver det virkelig tid til eftertanke for mig.