Virkeligheden måtte jo komme før eller siden.
Obama er ikke den fredsdue som rød stue har gjort ham tilherhjemme og som jeg gjorde opmærksom for et par dage siden:
http://blog.tv2.dk/ateo/entry294673.html
Han har ramt mål i Pakistan og dermed beordret den først militære handling allerede inden embedet er en uge gammelt for ham:
http://www.guardian.co.uk/world/2009/jan/24/pakistan-barack-obama-air-strike
Barack Obama gave the go-ahead for his first military action yesterday, missile strikes against suspected militants in Pakistan which killed at least 18 people.
Four days after assuming the presidency, he was consulted by US commanders before they launched the two attacks. Although Obama has abandoned many of the "war on terror" policies of George Bush while he was president, he is not retreating from the hunt for Osama bin Laden and other al-Qaida leaders.
The US believes they are hiding in the tribal areas along the border with Afghanistan , and made 30 strikes last year in which more than 200 people were killed. In the election, Obama hinted at increased operations in Pakistan, saying he thought Bush had made a mistake in switching to Iraq before completing the job against al-Qaida in Afghanistan and Pakistan.
The US marine corp commander said yesterday that his 22,000 troops should be redeployed from Iraq to Afghanistan. Gen James Conway said "the time is right" to leave Iraq now the war had become largely nation-building rather than the pitched fighting in which the corps excelled; he wanted the marines in Afghanistan, especially in the south where insurgents, and the Taliban and al-Qaida, benefit from both a nearby safe haven in Pakistan and a booming trade in narcotics.
Obama has warned that he is prepared to bomb inside Pakistan if he gets relevant intelligence about the whereabouts of Osama bin Laden. He had also said he would act against militants along the border if the Pakistan government failed to.
The US missiles were fired by unmanned Predator drones, which hang in the sky gathering intelligence through surveillance and, when commanded and directed by remote control, to launch attacks.
The strikes will help Obama portray himself as a leader who, though ready to shift the balance of American power towards diplomacy, is not afraid of military action.
The first attack yesterday was on the village of Zharki, in Waziristan; three missiles destroyed two houses and killed 10 people. One villager told Reuters of phonethat of nine bodies pulled from the rubble of one house, six were its owner and his relatives; Reuters added that intelligence officials said some foreign militants were also killed. A second attack hours later also in Warizistan killed eight people.
The Pakistan government publicly expressed hope that the arrival of Obama would see a halt to such strikes, which stir up hostility from Pakistanis towards the government; in private, the government may be more relaxed about such attacks.
There is a lot of nervousness in the new administration about the fragility of Pakistan, particularly as it has nuclear weapons, but it also sees Afghanistan and Pakistan as being linked. In the face of a Taliban resurgence, there is despair in Washington over the leadership of the Afghan leader, Hamid Karzai, and there will not be much disappointment if he is replaced in elections later this year.
But Washington insists on seeing as one of its biggest problems the ability of the Taliban and al-Qaida to maintain havens in Pakistan. Obama on Thursday announced he was making veteran diplomat Richard Holbrooke a special envoy to Pakistan and Afghanistan. The secretary of state, Hillary Clinton, spoke by phone to the Pakistan president, Asif Ali Zardari.
Obama: 18 - Fredsduerne: 0
Ateo - Gad vide om Rød stue har fået armene ned nu? :Þ
Vi betragter vores verden som fast forankret.
Når vi står og kigger rundt, ser alt ud til at være statisk og stabilt. Men dette er et bedrag, der skyldes at vi mangler sanseorganer til at fortælle os det virkelige billede.
Faktum er at vi ræser igennem vores galakse. Men da vi ikke kan selv mærke dette, begår vi den fejltagelse at betragte verden som konstant og uforanderlig.
Men mennesket har kun eksisteret i meget kort tid af Jordens historie og vores historiske kilder i endnu kortere tid. Derfor er mange af os blinde for fortiden, for det er hverken inkorporeret i vores kultur, vores historie...eller vores samfund.
Men heldigvis ligger sporene af Jorden fortid spredt ud over hele kloden. Det kræver bare at der findes folk der er nysgerrige nok til at lede efter dem. Og de folk findes heldigvis, ellers sad vi alle hver søndag i kirken og spildte vores tid på amue-historier :Þ
Da vi forlod Jorden sidst var vi ved slutningen af Silur for omkring 416 millioner år siden.
Jorden var kommet ud af en istid og masser af nye arter blomstrede op. Dette er faktisk et mønster der gentager sig i Jordens historie, at klima forandringer på Jorden udløser ny biodiversitet. For de meste kommer disse "eksplosioner" af nye arter også efter en kulde-periode(som vi har nu) når klimaet bliver varmere, men det skal jeg nok samle op på til sidst i serien, først skal vi lige have styr på Jordens historie, Jordens klimahistorie og livets udvikling.
Jorden begynder nu så småt at ligne noget hvor man kan skimte de nuværende kontinenter.
Poler er ISFRI, som de har været det meste af Jordens historie, ca. 2/3 af Jorden historie har polerne været ISFRIE, så at vi i dag har is på begge poler er ikke en normal tilstand i Jorden klima.
Det meste af Jorden er dog dækket af det kæmpe urhav, kaldet "Panthalassic Ocean".
Og her i urhavet der er livet stadig i gang med at eksperimentere. Søliljer, søanemoner og koraller er blandt de dominerede planter og gamle "kendinge" så som brachiopoder og de nuttede (og måske velsmagende?) tribolitter er stadig på banen.
Dog er der langt færre tribolitter end før og det skyldes at en ny type fisk har meldt sig på banen:
En panseret rovfisk, med et bid på omkring 4 tons per tomme.
Ikke noget man skal lege med, til sammenligning har en Rottweiler et bid på omkring 600 kg per tomme. Denne fætter er i samme klasse som en hvid haj...eller en T-rex.
Selv en morderne dykkerbrynje ville være et dårligt forsvar mod en prøvesmagning fra denne fætter gusten.
Disse er også de første hvirveldyr, hvor man finder fossile tegn at skiftet fra at befrugte æg ske uden for, men rykker indenfor (hø-hø)
Jæps, i læste det, denne fisk var en af de første naturen "belønnede" med intern befrugtning...så en panseret rovfisk, med et bid der ikke var til at spøge med....og som sågar FIK noget :D *GG*
Fossilerne fra disse fisk viser også at de ikke gik af vejen for kannibalisme...og de har meget dårlige bordmanere. Efter de havde spist...og fordøjet alt det bløde væv..så kastede de knoglerne op igen.
Så næste gang du synes at en gedde er en ordentligt rovfisk...så tænk om igen ;) Denne rovfætter og formodeligt også årsagen til at de kæbeløse fisk uddøde i denne periode:
Naturen er hård og der er ikke en trøstepræmie i "the game of life".
Er en art ude af stand til at tilpasse sig i samme grad som andre arter...eller simpelthen bare underlegen i forhold til en lignede art...så er det bye-bye og ind på pladsen over uddøde arter. Listen er lang, forbandet lang faktisk, og den vil blive ved med at blive længere, uanset hvad miljø-egoisterne så prøver at bilde os ind.
Men dunkleosteus havde skam også konkurrenter:
Jæps, det er her i Devon at de første udbredte hajer dukker op.
Hajerne har været her meget længe og er et eksempel på at når evolutionen rammer et "vinder" design, så holder det. Så hajer er endnu et eksempel på levende fossiler.
Det er så også til sidst i Devon at vi stifter bekendtskab med endnu et levende fossil, nemlig denne fætter:
Den blå fisk.
Længe tænkt til at være uddød, men "genopdaget" i dette århundrede (1938) og ny forskning har vist at den faktisk findes flere steder, dybt nede i havet i dag.
Og denne fiske art er meget vigtig.
For det er fra denne art at padderne udvikler sig.
Padder der er ophavet til de nulevnede padder(selvfølgelig), krybdyr, fugle...og pattedyr.
Så hils på en fjern, fjern forfader...oO(Og lad være med, som mig, at tænke på om kræet nu smager godt :s *GG*)
Devon kaldes også populært for "Fiskealderen" fordi der foregik sådan en rivende udvikling af livet i havet og specielt med fiskearterne. Men der sker også noget interessant her i Devon.
Livet på land begynder at tage fart. Der dukker flere og flere landplantearter op og til sidste i devon begynder Jorden at blive "grøn:
De første planter med rødder dukker også op her og endnu engang kan vi stifte bekendtskab med et vaskeægte levende fossil, nemlig Ulvefoden:
Denne plante, med sine ~400 millioner år på bagen står for en ny udvikling i plantelivet, nemlig de planter der kaldes "karplanter", det sidste skridt på vejen imod de morderne planter som kaldes "frøplanter".
Bregnen stammer også fra denne tid. Men der er en kæmpe forskel, bogstavligt talt.
Vi møder ikke mange 8 meter høje ulvefode i dag. Eller meterhøje bregner...de var MASSIVE efter nutiden målestok. Med planterne kommer der jo selvfølgelig også mere liv på landoverfladen.
Og i slutningen af devon har både amfibier(kvak-kvak) og leddyr (edderkopper, tusindben, skolopendre ect.) fået slået sig solidt fast på landjorden. Det har taget sin tid men endelig har livet forladt havet og erobret landjorden.
Men mens alt dette sker, så suser solen videre, ganske udetekteret af livet på Jorden.
Solen har siden sidste istid suset væk fra Perseusarmen og ude i det "frie" rum mellem denne Perseusarmen og Cygnusarmen og befinder sig i slutningen af Devon ca. midt imellem disse 2 arme.
Og hvad så med temperaturen i devon? I starten af Devon ligger den globale temperatur på de (normale) ~22C, men midt i devon falder den til ~20C.
Men nu leger CO2 niveauerne ping-pong og viser i største grad en non-korrolation mellem CO2 og den globale temperatur.
I starten af Devon ligger CO2 ~2900ppm(ca. 8 gange højere end i dag) for så midt i Devon at stige til ~4000ppm og endelig falde til ~1100ppm sidst i Devon.
En ren rollercoaster, men ikke en der hænger sammen med den globale temperatur. altså flere og flere indikationer på at CO2 og den globale temperatur IKKE har den sammenhæng som CO2 folket jo påstår.
Men mere om det til sidst i serien.
Det er tid til at skifte fra Devon til Karbon tidsalderen.
Denne tidsalder dækker fra ~360 millioner år tilbage til ~300 millioner år siden.
Det er fra denne tid at vi har det meste af vores kul, men det kommer jeg ind på om lidt. Også her sker der en af de mange masseartsudslettelse som Jordens forhistorie er fyldt af. 70%~af alle arter udyr her. *knips* .oO(Væk, duer ikke...igen er livet hårdt og viser ingen nåde.)
Gondwana(moderkontinentet) er brudt mere op og dele flyder nord på mens hovedmassen stadig glider sydpå og befinder sig omkring den geografisk sydpol. Dette giver anledning til afkøling midt på kontinentet og gletchere er meget dominante ved sydpolen, men et isdække som i dag, er der stadig ikke tale om.
Klimaet i på resten af Jorden er varmt og frodigt. I urhavet er plankton begyndt at sprede sig, koraller findes i store rev som vi kender fra i dag og snegle er også begyndt at vise sig med skal. Derudover svømmer ammonitter rundt i havet, sammen med fisk og hajer:
Livet i havet er begyndt at minde meget om det vi finder ved troperne i dag og vi ville ikke føle os så fremmedartede som før, hvis vi blev kastet tilbage i tiden og havnede i urhavet.
Dog ville visse haj arter få os til at spærre øjnene op og være klar over det ikke var nutiden:
Men midt i Karbon sker der en mindre masseudslettelse af arter igen.
Plantelivet på land er også i fuld gang. Det første træer med bark dukker op og det har en kæmpe betydning den dag i dag. For det er resterne af disse træer vi hiver op af undergrunden som kul i dag.
Men det er ikke nok at træer dør for at vi kan få kul. Der var en væsentligt forskel på disse tidlige træer og så de morderne vi har i dag. Der fordeling af masse og bark lyder på fra 8 til 1 op til 20 til 1.
Altså for hver gang du har 8 dele bark, har du en del træ. Morderne træer har en rate der hedder 1 til 4 i snit.
Så denne forskel er afgørende for om der kommer kulaflejringer, da barken ikke så nemt forrådner som selve træmassen.
Men træerne var også massivt større end i dag, med 30 meter høje træer.
Men det var et lille sidespring, tilbage på sporet igen.
Foruden disse nye planter og havdyr, så dukker insekterne også op. Og vi snakker ikke om små dyr. Nej, vi snakker om guldsmede med et vingefang på 71 cm, her får i en ide om størrelsen:
Der ville en fluesmækker ikke nytte meget, nej der ville et bat være påkrævet.
(Men snak om en protein bar der vil noget... 80 % protein...en meget bedre kilde end kød, men ak, heller ej dette dyr får jeg lov til at smage...)
Større amfibier var også begyndt at dukke op:
Livet er godt på Jorden, men Solen står ikke stille.
Den har fuldt fat på hen imod Cygnusarmen.
Og hvis vi lige kigger tilbage på hvad der skete sidste gang solsystem susede gennem en spiralarm i Mælkevej?
*skråk!!!*
*skråk!!!*
*skråk!!!*
*pingvinen hopper op og ned med et stort smil*
.oO(Ja det er nemlig rigtigt lille du...kan du sige ISTID?!)
Og det er netop hvad der sker. Som Solen nærmer sig Cygnusarmen så begynder temperaturen at falde. Fra de ~20C indtil midt i Karbon så falder den ned til ~12C igen.
*pingvinen finder kælken frem*
.oO(Ja, det er rigtigt, du har masser af tid til at kælke, denne ISTID vil varer ~25 millioner år)
Jæps det er korrekt, denne ISTID er en voldsom fætter, der ikke lige slipper taget i Jorden med det samme.
Og hvad så med CO2 niveauet spørger du så?
Ja, siden starten af Karbon er det faldet støt og roligt fra ~1100ppm ned til ~350ppm hvor det så stabilisere sig.
Dette skyldes nok den store udbredelse af planter på landjorden der via fotosyntese forvandler HO2 og CO2 og via sollys forvandler disse til som sukrose, glukose og stivelse (nærig og byggesten for planter). Som et biprodukt udskilles rent O2 og udbredelsen af planteliv har helt sikkert haft en kæmpe effekt på CO2 niveauet.
Problemet er bare at da CO2 niveauet ligger på ~350ppm (Tæt på værdierne i dag)...så er der stadig ~25 millioner år til ISTIDEN.
IGEN en non-korrolation mellem den globale temperatur og CO2.
.oO(Jeg håber ikke jeg er den eneste der er begyndt at se et mønster her?)
Hvis vi så plotter disse tal ind i listen fra de forrige dele af denne serie, imens vi gemmer Solen væk i Cygnusarmen i Mælkevejen så får vi dette:
Kambrium - CO2 ~4700ppm - TEMP ~22C
Ordovicium - CO2 ~4700-4300ppm - TEMP ~22C (dog ~12C under ISTIDEN , en af blot 2 gange temperaturen før har været lige så lav som i dag.)
Silur - CO2 ~4300-2900ppm - TEMP ~22C -
Devon - CO2 ~2900-4000-1100ppm - TEMP ~22-20C
Karbon - CO2 ~1100-350ppm - TEMP ~20-12C (sidste gang det var så koldt som det er lige nu på Jorden under ISTIDEN)
-
-
-
-
-
Nutid - CO2 ~385ppm - TEMP ~15C
Hvis man før kunne begynde at ane en non-korrolation imellem CO2 og den globale temperatur, så er det endnu mere tydeligt nu. Mængden af CO2 og den globale temperatur følges simpelthen ikke af, de følger hver deres sti og den lader ikke til at være forbundet overhovedet.
MEN!
Vi har stadig ikke helt det store billede endnu, vi har dog et påfaldende mønster imellem Solsystemets færd rundt i galaksen og den globale temperatur.
I næste del kigger vi på tidsperioderne Perm og og Trias og stifter bekendtskab med forfædrene til både pattedyr og de der kære dinotingester ;)
Og vi vil endnu engang se en non-korrolation imellem CO2 mængden og den globale temperatur.
Ateo - If the gloves dosn't fit...it dosn't fit!
Her kommer del 2 så af mini-serien "En lille stjerne rejste".
Sidst skitserede jeg lige nogle ting op og kiggede på den forhistoriske periode vi kalder Kambrium, der kom efter en global istid. Tid til at forsætte Solen står ikke stille og mens vi har været væk har solen(takket være internettets "magi") bevæget sig længere hen imod Perseusarmen i Mælkevejen.
Vi ville dog stadig ikke kunne kende Jorden hvis vi så på den. Den ligner meget den Jorden vi stiftede bekendtskab med i første del, dog er der begyndt at ske lidt opbrud i landmasserne, og der er nu is på sydpolen (hvor det meste af landmasserne befinder sig) mens de lave varme have holder Nordpolen isfri.
Klimaet er dog stadig varmt, omkring de samme ~22C global temperatur. Men klimaet er også mere voldsomt end nu.
Fossiler af muslinge-lignede dyr der er smadret optræder ofte, et vidensbyrd om voldsomme storme drevet af de vrame, lave tropiske have.
Men mellem grænsen fra Kambrium til Ordovicium skete der den første store masseudslettes af arter. Dette er sket mange gange i Jordens historie, helt uden vores indflydelse..rent faktisk er +99 % af alle de arter der nogen sinde har eksisteret uddøde.
Det er mange og noget man skal have sig for øje når folk piver over at Isbjørnene snart vil uddø. So what? Havde vi IKKE været her, ville de uddø alligevel...når polerne bliver isfri...hvilket de gør igen, uden vi kan stoppe det...fordi den lille stjerne ikke hænger ubevægeligt fast...og vi kan ikke undslippe dens greb.
Men nok om det nu.
Vi var ved masseudslettelse af arterne. Flere arter som havde været meget udbredt i Kambrium forsvinder i skiftet mellem Kambrium og Ordovicium. Arter så som Brachiopoder:
De kan bedst beskrives som værende en fjern langt ude fætter muslinger/østers i dag, dog uden at de er beslægtede.
Dette viser bare at evolutionen tit og ofte ender op med lignede løsninger på lignede problemer, på tværs af art, tid og sted.
Men selv om +99 % af alle Brachiopoder uddøde, så er nogle stadig med os den dag i dag, et sand vidnesbyrd til hvor hårdført livet på jorden er:
Nogle andre dyr der også måtte bide i græsset var Conodonter:
De kan bedste beskrives som en udstadset "ål".
Og her kommer den del om fossiler ind jeg fortalte om i første del.
I mange, mange år havde vi kun tænder fra fra Conodonter og forskere troede derfor at det var et lille "dyr". Det var først da man fandt fossiler i noget der kaldes "Lagerstätten" at vi fik det fulde billede at dette dyr
. Dette er et geologisk område der er rige på fossiler. Der findes 2 typer: Konzentrat-Lagerstätten Disse er "primært knoglemarker" og slet ikke så interessante som den anden type. Konservat-Lagerstätten Disse er guldgruberne. Her har forholdene været ideelle og selv bløde dele af dyr er fossiliseret. Det er fra disse lagerstätter at vi har det bedste materiale.
Nå, tilbage på rette kurs igen, men jeg forbeholder mig retten til at lave små afstikkere når jeg skønner det er nødvendigt..eller bare interessant :Þ *G*
En anden art der også led hårdt i skiftet mellem Kambrium og Ordovicium var trilobitterne. De fleste arter trilobitter uddøde også, men efterlod heldigvis fossiler som vi kunne finde og dermed kortlægge Jordens historie:
Men som det altid er sket, så betyder en masseudslettelse at der dukker nye arter op...den enes død, den andens brød. Og Ordovicium skuffer ikke her.
Arterne i havet firdobles i denne periode og vi begynder så småt at kunne kende flere arter, tag klassen Cephalopoda f.eks.:
Sprutte kommer på banen! (Ingen hvede til at lave toast af endnu, så sprutte behøver ikke frygte mig...før om mange millioner af år ;) *GG*)
En anden ting som vi også ville kunne kende i dag er søanemonerne der dukker op:
Samt de første koraller, dog er disse koraller enkeltstående og sidder ikke sammen i store grupper som nutidens koralrev:
Alt dette er arter der til trods for alle de masseudslettelser som er sket i forhistorisk tid, stadig har overlevet i den ene eller anden form til den dag i dag. Men det betyder ikke at de altid vil være her.
Universet er et fjendtligt sted og reglen er arter oftere bukker under, ned at de bliver ved med at hænge ud her på Jorden. Det er et faktum som Green Peace burde tage ved lære at. At arter forsvinder er en del af Jordens cyklus, det har det altid været og det vil det altid blive ved med at ske.
Der dukker også de første snegle, nautiler og muslinger op og kigger man på hvordan havbunden så ud dengang virker verden ikke længere så fremmedartet som i Kambrium.
Livet er godt på Jorden.
Store flade oceaner, fyldt med varmt tropisk vand gør sit til at livet har gode vilkår her.
Så gode vilkår at de første primitive svampe og planter begynder at få fodfæste på landmasserne.
Men alt dette bliver snart sat i bero, for Solen har en fast køreplan i Mælkevejen og da Ordovicium er ved at nå sin ende er Solen på ved hen imod Perseusarmen i Mælkevejen.
Og temperaturen begynder at falde.
Drastisk.
Lavere og lavere efterhånden som Solsystemet glider nærmere og nærmere Perseusarmen for til sidst at tromle igennem den.
Fra ~22C til omkring ~12C.
Lidt lavere end i dag...og resultatet?
En global ISTID.
50-60% af alle arter overlever ikke den ISTID.
For nu er livet på Jorden ikke nemt.
Ispolen på Sydpolen vokser og gletchere dannes og binder vand i sig. Dette har en stor effekt på disse tidlige lave have, mange steder udtørre de og da det meste liv findes i vandet bukker mange arter under, da deres levesteder og økosystemer bryder sammen.
En anden sjov ting er at CO2 mængden ikke daler, den ligger stadig på ~4300ppm under istiden. Og dette er en af de kun 2 gange før i Jorden historie hvor temperaturen har været så lav(tæt på den nuværende temperatur i dag).
Men selv denne istid varer ikke evigt, Solen har meget den skal nå inden den fuser ud og snart stiger temperaturen igen, da Solen begynder at forlade Perseusarmen igen.
Og det her da isen er smeltet og vi igen har den normale globale temperatur på ~22C at vi stifter bekendtskab med en ny tidsalder, nemlig den vi kalder for Silur.
Silur strækker sig fra ~440 millioner år siden til ~416 millioner år siden. Kontinenterne har ikke forandret sig synderligt siden sidst
Gletscherne smeltede og trak sig helt tilbage til sydpolen hvor de holdt stædigt fast, men et isdække som på Antarktis var der ikke tale om.
Og livet fik travlt igen. De første koralrev dukker, samt de første benede fisk dukker, forfædre til de fisk vi kender i dag, kaldet Acanthodii:
De udviklede bevægelige kæber og gæller. Der var også en masse sø-skorpioner:
Og nej, det var ikke små dyr, de kunne blive op til 2 meters længde, så de var sikkert ikke til at bide skeer..eller kløer med...eller brod.
En anden spøjs fætter, som har overlevet til den dag i dag, er dolkhalen:
Dette fascinerede dyr, er vitterligt et levende fossil.
Og så har det blåt blod, tro det eller ej. Så næste gang du ser dette sjove dyr, så vis lidt respekt ikke? ;)
Og så ser vi for første gang komplicerede pantefossiler på land. Landmasserne er ikke længere golde, men planter begynder at vinde indpas på de før så øde kontinenter, Cooksonia er en af disse første eksempler.
Der er også fossiler der indikere at der fandtes jagtedderkopper på land:
Og sågar også disse levende fossiler:
At vi finder disse fossiler på "land" tyder på at der også var bytte for dem(buddene går på regnorme eller bænkebider lignede dyr), men som jeg har forklaret tidligere, så er det utroligt at vi overhovedet finder fossiler så enten får vi aldrig svar på hvad de jagede...eller også er vi heldige en dag og finder nye spændende arter, som Jorden engang har huset.
Men sådan så livet ud i Silur, ikke at det virker så fremmedartet igen:
Og der sker noget spøjst her i Silur.
Mens temperaturen holder sig på de ~22C, så begynder CO2 niveauet at falde allerede fra starten af Silur-perioden.
CO2 niveauet ryger helt ned på ~3000ppm.
.oO(Hvorfor falder temperaturen så ikke, spørger den kloge.)
Se det er et godt spørgsmål, men det er nu engang således at CO2 ikke styrer klimaet på Jorden og jeg skal nok samle op på dette i sidste afsnit af denne serie.
Men vi kan så lige føje nogle data til den list jeg lavede i første afsnit:
Kambrium - CO2 ~4700ppm - TEMP ~22C
Ordovicium - CO2 ~4700-4300ppm - TEMP ~22C (dog ~12C under istiden, en af blot 2 gange temperaturen før har været lige så lav som i dag.)
Silur - CO2 4300-2900ppm - TEMP ~22C -
-
-
-
-
-
-
-
Nutid - CO2 ~385ppm - Temp ~15C
Jeg kan så allerede nu begynde at se at mængden af CO2 ikke dikterer Jordens temperatur.
Men det er stadig for tidligt at begynde at dele verbale flade ud til CO2-folket. Før det kan ske, skal vi have det STORE billede og selv om man kan begynde at ane en non-korrolation imellem den globale temperatur og CO2, så skal vi jo have det hele på plads før vi begynder at udråbe folk for miljø-egoister.
Næste del omhandler de perioder der hedder Devon og Karbon og her sker der virkelig ting og sager i non-korrolation mellem den globale temperatur og CO2 mængden, men det må vente til næste gang.
Håber folk blev lidt mere oplyste og fik interesse for vores planets historie..og at folk er begyndt at ane at AL Gore & Co ikke bedriver videnskab, men miljø-egosime baseret på fuzzy-warm feelings og ikke videnskab.
Ateo - Stay tuned..the fun part is just around the corner ;)
