Onsdag, 4. august 2010 kl. 23:38 / poker
Jeg har spillet lidt online-poker i et stykke tid. Nu har jeg så sat mig selv en udfordring.
Full Tilt har en turneringsform hvor man kan kæmpe sig op til en stor turnering (og store pengepræmier), for et meget lille indskud. Man starter i første turnering med at betale $1.00 + $0.10 i niveau 0 og kan så advancere helt op til step 7 hvor det koster $2.000 + $100 at deltage, men hvor præmien så er $7.000 for en førsteplads.
Undervejs kan man så på de sekundære placeringer vinde adgang til samme niveau eller niveauet under. Så må man igang igen med at kæmpe sig opad.
Det er ret sjovt at se hvordan turneringsformen ændrer sig dels undervejs i spillet, men også når man når længere op i niveauerne.
Undervejs i spillet starter folk med at skyde på alt så snart de har en konge eller es. Når det så snerper ind i slutningen af spillet, så sidder 'all in'-knappen lige knap så løst.
Lige så op igennem niveauerne; når der begynder at stå mere og mere på spil, så spilles der en anelse mere intelligent og folk skyder ikke bare på alt der bevæger sig.
Men nok snak.....
Nu vil jeg gå igang med første niveau. Jeg vender tilbage med nyt når der er sket lidt i min lille kamp her.....
Mandag, 2. august 2010 kl. 08:26 / kaffe, venner
Syltetøjsglasset og Kaffen... Når tingene og situationer virker stressede eller uoverkommelige; når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen... En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt og de var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet om glasset var fyldt og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt 'ja' og derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var imellem sandkornene.
Studenterne grinede... 'Nuvel' sagde professoren, da latteren var stilnet af. 'Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.. Sandet er alle de andre småting'. Professoren fortsatte: 'Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand. 'En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: 'Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv syntes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med familien, en god ven eller en kollega '.
Når lidt betyder meget
Da vi kom fra hospitalet, lå der i vores postkasse en konvolut med en fin lille bog fra Freyas børnehave Ellekær. Der var billeder som børnene havde malet til Freya. Jeg har scannet nogen af dem ind og lagt herunder.
Det er en lille ting for dem at gøre, men for os er det en ting der virkelig varmer i en tid hvor vi har været igennem nogen slemme tider, med vores elskede prinsesse.
Hver gang vi har fået besøg, små gaver, opkald og sms'er så luner det. Nogen der lige kom forbi og legede lidt med hende, gav hende et knus, var den der hentede saft når kræfterne ikke rakte til endnu en tur med dropstativ hen over gulvet, bar hende når det var det der skulle til eller trøstede når endnu en nål havde forladt armen...
Når vi sad ud på de små timer og så de sidste tårer tørre ind på hendes kind, efter endnu en omgang blodprøver, blodtryk eller medicin der smagte rigtig dårligt, så var det rart at vide at der sad mennesker rundt omkring og tænkte på hende og os.
Det er så nemt i sådan en situation bare at lade være...
Vi har jo alle vores vi skal. Ferie der skal holdes, vasketøj, indkøb, madlavning............
Til alle jer der havde lidt mere overskud TAK!
Vi ved også godt at flere gerne ville havde gjort noget, men ikke havde muligheden. I er ikke glemt...
Også tak til mit arbejde for at være en kæmpe hjælp igennem nogen hårde dage for mig.
6 billeder
...og til Ellekær; RIGTIG MANGE TAK!
Vi har måtte fortælle Freya 3 gange den dag hun fik bogen, hvem der havde tegnet tegningerne. Hun blev meget glad for den, og alle besøgende her skal se den!
